BILAG

1.   INDLEDNING

Dette dokument er det første sektorreferencedokument (SRD), jf. artikel 46 i forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS). For at fremme forståelsen af dette dokument indeholder denne indledning en kortfattet redegørelse for retsgrundlaget og anvendelsen deraf.

SRD'et bygger på en detaljeret videnskabelig og politisk rapport (1), der er udarbejdet af Institut for Teknologiske Fremtidsstudier (IPTS), som er et af de syv institutter i Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC).

Relevant retsgrundlag

Fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) blev indført i 1993 vedrørende organisationers frivillige deltagelse, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 1836/93 (2). Der har efterfølgende været to større ændringer af EMAS:

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 (3)

—	forordning (EF) nr. 1221/2009.

Et vigtigt nyt element i den seneste revision, der trådte i kraft den 11. januar 2010, er udarbejdelsen af sektorreferencedokumenter (SRD'er), der er udtryk for den bedste praksis for miljøledelse for specifikke sektorer, jf. artikel 46 i forordning (EF) nr. 1221/2009. Dokumenterne omfatter bedste praksisser for miljøledelse (BEMP'er), miljøpræstationsindikatorer for specifikke sektorer og, hvis det er relevant, benchmarks for højeste kvalitet samt klassificeringsordninger, der kan bestemme præstationsniveauet.

Hvordan dette dokument skal forstås og bruges

Ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) er en ordning vedrørende organisationers frivillige deltagelse, hvor ordningerne forpligter sig til at gennemføre løbende miljøforbedringer. Inden for disse rammer giver det foreliggende sektorreferencedokument (SRD) sektorspecifik vejledning til detailhandelssektoren, og der peges på en række muligheder for forbedring og bedste praksis. Formålet med SRD'et er at hjælpe og støtte alle organisationer, der agter at forbedre deres miljøpræstation, ved tilvejebringelse af ideer og inspiration samt praktisk og teknisk vejledning.

SRD'et henvender sig for det første til organisationer, der allerede er EMAS-registreret, for det andet til organisationer, der overvejer at lade sig EMAS-registrere fremover, og for det tredje også til dem, der har iværksat et andet miljøledelsessystem, eller dem, der ikke har et formelt miljøledelsessystem, og som gerne vil lære mere om bedste praksis for miljøledelse for at kunne forbedre deres miljøpræstation. Formålet med dette dokument er derfor at støtte alle organisationer og aktører i detailhandelssektoren med henblik på at fokusere på relevante miljøforhold, både direkte og indirekte, og at finde oplysninger om bedste praksis samt hensigtsmæssige sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer til måling af deres miljøpræstation og om benchmarks for højeste kvalitet.

I henhold til forordning (EF) nr. 1221/2009 skal EMAS-registrerede organisationer udarbejde en miljøredegørelse (artikel 4, stk. 1, litra d)). Ved vurdering af miljøpræstationen tages det pågældende SRD i betragtning. Kommissionens afgørelse 2013/131/EU (4) om brugervejledningen, der beskriver de skridt, det er nødvendigt at tage for at deltage i EMAS (»EMAS-brugervejledningen«), vedrører også EMAS-sektorreferencedokumenternes retlige karakter. Af både EMAS-brugervejledningen og denne afgørelse fremgår det, at en EMAS-registreret organisation er forpligtet til i miljøredegørelsen at præcisere, hvordan et evt. SRD er taget i betragtning; dvs. hvordan SRD'et er blevet anvendt til at udpege foranstaltninger og aktiviteter og evt. foretage prioriteringer med hensyn til (yderligere) forbedring af miljøpræstationen. Desuden fremgår det også af denne afgørelse, at overholdelse af de fastsatte benchmarks for højeste kvalitet ikke er obligatorisk, fordi EMAS' frivillige karakter lader det være op til organisationerne selv at vurdere, om de fastsatte benchmarks er realistiske, for så vidt angår omkostninger og fordele.

Oplysningerne i dette dokument bygger på de direkte data fra interessenterne selv efterfulgt af en analyse foretaget af Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter. En teknisk arbejdsgruppe, der omfatter eksperter og interessenter i sektoren, gjorde i samarbejde med Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter brug af deres ekspertvurderinger og blev til sidst enige om og godkendte de beskrevne benchmarks. Det indebærer, at de tilvejebragte oplysninger om de hensigtsmæssige sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet i dette dokument svarer til det miljøpræstationsniveau, der kan opnås af de organisationer i sektoren, der klarer sig bedst. Med hensyn til miljøredegørelsen henvises der i artikel 4, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1221/2009 til bilag IV i forordningen, hvor der står, at miljøredegørelsen også skal indeholde rapportering om nøgleindikatorerne og om andre relevante miljøpræstationsindikatorer. De såkaldte »andre relevante miljøpræstationsindikatorer« (bilag IV(C)(3)) vedrører de mere specifikke miljøforhold som anført i miljøredegørelsen, og der gøres ud over nøgleindikatorerne også rede herfor. Til dette formål tages SRD'et (bilag IV(C)(3)) også i betragtning. Når det er berettiget af tekniske grunde, kan en organisation konkludere, at en eller flere af EMAS-nøgleindikatorerne og en eller flere af de sektorspecifikke indikatorer, som fremgår af SRD'et, ikke er relevante for dem, og de kan undlade at gøre rede for dem. For detailhandlere med nonfood produkter er det f.eks. ikke nødvendigt at gøre rede for energieffektivitetsindikatorer vedrørende afkøling af fødevarer til kommercielt brug, da det ikke er relevant for dem. Ved valg af de relevante indikatorer tages der hensyn til følgende:

Nogle indikatorer er tæt forbundet med gennemførelsen af visse former for bedste praksis. Så anvendeligheden deraf er begrænset til organisationer, der gennemfører sådanne former for bedste praksis for miljøledelse. Hvis en form for bedste praksis for miljøledelse imidlertid passer til en given organisation, anbefales det, selv om den pågældende form ikke anvendes, at organisationen gør rede for den dermed forbundne indikator for i det mindste at få fastlagt et sammenligneligt referencegrundlag.De forelagte indikatorer blev af nogle repræsentative organisationer i sektoren valgt som værende de mest almindeligt anvendte. Organisationer kan kontrollere, hvilke af de valgte miljøpræstationsindikatorer (eller passende alternativer) der i hvert enkelt tilfælde er de mest egnede.

EMAS-miljøverifikatorer kontrollerer, om og hvordan der blev taget højde for SRD'et i organisationen ved udarbejdelse af miljøredegørelsen (artikel 18, stk. 5, litra d), i forordning (EF) nr. 1221/2009). Det indebærer, at de akkrediterede miljøverifikatorer i forbindelse med deres arbejde får brug for dokumentation fra organisationen for, hvordan der er taget hensyn til SRD'et. De skal ikke kontrollere, at de beskrevne benchmarks for højeste kvalitet er overholdt, men de skal verificere dokumentationen for, hvordan SRD'et blev anvendt som rettesnor til identifikation af korrekte frivillige foranstaltninger, som organisationen kan gennemføre for at forbedre sin miljøpræstation.

EMAS-registrering er en løbende proces. Det betyder, at en organisation, hver gang den planlægger at forbedre sin miljøpræstation (og evaluerer sin miljøpræstation), tager højde for, hvad der står i SRD'et om specifikke emner for at få inspiration vedrørende de områder, man i næste omgang kan tage op i en trinvis fremgangsmåde.

Sektorreferencedokumentets opbygning

Dokumentet består af 4 kapitler. Kapitel 1 indeholder en introduktion til retsgrundlaget for EMAS og beskriver, hvordan man skal anvende dokumentet, mens omfanget af SRD fastlægges i kapitel 2. Kapitel 3 beskriver kort de forskellige former for bedste praksis for miljøledelse (BEMP) og indeholder også oplysninger om anvendeligheden deraf, hovedsagelig for så vidt angår nye og eksisterende installationer og/eller nye og eksisterende butikker samt SMV'er. For hver BEMP anføres også de passende miljøpræstationsindikatorer og de tilknyttede benchmarks for højeste kvalitet. For hver af de forskellige anførte foranstaltninger og teknikker nævnes der mere end én miljøpræstationsindikator for at afspejle, at der i praksis anvendes forskellige indikatorer.

Endelig indeholder kapitel 4 en omfattende tabel med de mest relevante miljøpræstationsindikatorer, de tilhørende forklaringer og de tilknyttede benchmarks for højeste kvalitet.

2.   OMFANG

Dette SRD vedrører miljøledelsen i detailhandelssektorens organisationer. Denne sektor betegnes i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, jf. forordning (EF) nr. 1893/2006 (5), med NACE-kode 47 (NACE rev. 2): »Detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler«. Detailhandel med tjenesteydelser, f.eks. restauranter, frisører og rejsebureauer er undtaget.

Dokumentet omfatter hele værdikæden for de produkter, der sælges i detailforretninger, som beskrevet i følgende input/output-system.

De vigtigste miljøforhold, der skal håndteres af de organisationer, som tilhører detailhandelssektoren, fremgår af Tabel 2.1.

For hver kategori viser tabellen de forhold, der er omfattet af dette SRD. Disse miljøforhold blev valgt som værende de mest relevante for de detailhandlende. De miljøforhold, der skal håndteres af specifikke detailhandlende, bør dog vurderes individuelt. Miljøforhold såsom spildevand, farligt affald, biodiversitet eller materialer til andre områder end de angivne kan også være relevante.

Tabel 2.1.

Centrale miljøforhold i dette dokument

Kategori	Karakter (6)	Forhold opfattet af dette dokument
Energimæssig ydeevne	Direkte	Bygninger, varme-, ventilations- og klimaanlæg, afkøling, belysning, apparater, vedvarende energi, overvågning af energiforbrug
Luftemissioner	Direkte	Kølemidler
Forsyningskæde	Indirekte	Forretningsstrategier, produktprioritering, forbedringsmekanismer, »choice editing«, miljøkriterier, information og formidling, miljømærkning (herunder produkter af eget mærke (7))
Transport og logistik	Direkte/indirekte	Overvågning, indkøb, beslutningstagning, transportformer, distributionsnet, planlægning, emballagedesign
Affald	Direkte	Fødevareaffald, emballage, retursystemer
Materialer og ressourcer	Direkte	Papirforbrug
Vand	Direkte	Opsamling og behandling af regnvand
Påvirkning af forbrugerne	Indirekte	Miljøforhold i forbindelse med forbrug, f.eks. plasticposer

»Bedste praksis for miljøledelse (BEMP)« inddeles derfor i følgende grupper:

—	BEMP'er, der vedrører forbedring af den energimæssige ydeevne, herunder håndtering af kølemidler

—	BEMP'er, der vedrører forbedring af detailforsyningskæders miljømæssige bæredygtighed

—	BEMP'er, der vedrører forbedring af transport- og logistikaktiviteter

—	BEMP'er, der vedrører affald

—	Andre BEMP'er (reduceret forbrug og anvendelse af mere miljøvenligt papir til kommercielle publikationer, opsamling og genbrug af regnvand samt påvirkning af forbrugernes adfærd på miljøområdet).

De forskellige BEMP'er omfatter de væsentligste miljøforhold i sektoren.

3.   BEDSTE PRAKSIS FOR MILJØLEDELSE, SEKTORSPECIFIKKE MILJØPRÆSTATIONSINDIKATORER OG BENCHMARKS FOR HØJESTE KVALITET FOR DETAILHANDELSSEKTOREN

3.1.   Energimæssig ydeevne, herunder håndtering af kølemidler

3.1.1.   Konstruktion og eftermontering af en klimaskærm med henblik på optimal energimæssig ydeevne

BEMP består i at forbedre klimaskærmen på detailhandlendes bygninger, således at energitabet begrænses til et acceptabelt og realistisk niveau ved hjælp af flere forskellige teknikker som f.eks. vist i tabel 3.1. Denne BEMP består endvidere i at optimere klimaskærmens konstruktion, således at man kan opfylde krævende standarder, der går længere end de eksisterende bestemmelser, især for nye bygninger.

Tabel 3.1.

Elementer i en klimaskærm og de dermed forbundne teknikker

Element i en klimaskærm	Teknik
Væg/facade/tag/gulv — kælderloft	Udskiftning af isoleringsmaterialer
	Teknikker til forøgelse af isoleringstykkelsen
Vinduer/glasarealer	Udskiftning til mere effektive ruder
	Udskiftning til mere effektive vinduesrammer og -karme
Skyggelægning	Anvendelse af udvendige og indvendige indretninger til skyggelægning
Lufttæthed	Forbedring af døre
	Hurtigtvirkende døre
	Tætning
	Indførelse af bufferzoner
Klimaskærmen generelt	Geografisk orientering
	Vedligeholdelse

Anvendelsesområde

Teknisk set kan denne BEMP gennemføres for alle nye og eksisterende bygninger eller bygningsenheder. Lejere kan iværksætte mekanismer for at påvirke ejerne og bør være bevidste om, hvor vigtig klimaskærmen er i forbindelse med deres miljøpræstation. Eftermontering af en klimaskærm kræver betydelige investeringer. Generelt giver denne BEMP omkostningsbesparelser, men tilbagebetalingstiden er lang, og det anbefales derfor at anvende denne BEMP i forbindelse med andre større renoveringsprojekter i butikken (f.eks. butiksindretning, belysning, sikkerhed, bygningsudvidelser osv.) for at reducere omkostningerne.

Denne BEMP kan normalt kun i ret begrænset omgang anvendes af små virksomheder  (8) på grund af de store påkrævede investeringer og den manglende indflydelse på de bygningsmæssige forhold.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmark for højeste kvalitet
i1) Butikkens specifikke energiforbrug pr. m2 (salgsareal) og år. i2) Butikkens specifikke energiforbrug pr. m2 (salgsareal) og år, for så vidt angår primærenergi.	b1) Specifikt energiforbrug pr. m2 salgsareal til varme-, køle- og klimaanlæg på under eller svarende til 0 kWh/m2år, hvis spildvarmen fra køleanlæg kan genvindes. Ellers skal forbruget være under eller svare til 40 kWh/m2år for nye bygninger og 55 kWh/m2år for eksisterende bygninger (9).

3.1.2.   Konstruktionsforudsætninger for eksisterende og nye varme-, ventilations- og klimaanlæg

BEMP består i eftermontering af eksisterende varme-, ventilations- og klimaanlæg til reduktion af energiforbruget og forbedring af luftkvaliteten indendørs. BEMP består i at optimere konstruktionen af varme-, ventilations- og klimaanlæg i nye bygninger ved hjælp af innovative anlæg for at reducere behovet for primærenergi og forøge effektiviteten.

Anvendelse af bedste praksis vedrørende konstruktionen bør give den bedste integration i klimaskærmen, idet man undgår overdimensionering og anvender bygningens geografiske orientering som en måde, hvorpå man kan mindske det samlede energiforbrug. Især til nye butikker kan følgende være relevant: anvendelse af glasarealer, spildvarme fra køleanlæg, vedvarende energi, varmepumper og andre innovative anlæg. Overvågning af luftkvaliteten indendørs og energistyringssystemer anses for at være bedste praksis vedrørende vedligeholdelse af varme-, ventilations- og klimaanlæg.

Anvendelsesområde

Denne BEMP finder fuldt ud anvendelse på nye bygninger. I eksisterende bygninger kan varme-, ventilations- og klimaanlægget eftermonteres for at reducere energiforbruget, selv om de bygningsmæssige forhold har en indflydelse på virkningen af eftermonteringen af varme-, ventilations- og klimaanlægget. Klimaets indflydelse er særdeles relevant, når man skal vælge, hvilke teknikker der kan gennemføres. Nye varme-, ventilations- og klimaanlæg i en eksisterende bygning, f.eks. kraftvarmeanlæg, varmegenvindingsanlæg og integrerede designkoncepter som f.eks. standarden for passivhuse kan til dels anvendes med et acceptabelt økonomisk resultat til følge. Butiksindretningen har stor indflydelse på varme-, ventilations- og klimaanlægs ydeevne, især de konstruktionsspecifikationer, der vedrører afkølingsprocessen, hvor der kan genvindes enorme mængder spildvarme.

For små virksomheder kan omfanget af indflydelsen på konstruktionen af varme-, ventilations- og klimaanlægget være ubetydeligt, selv om de bør deltage i gennemførelsen af og henstillingen om den beskrevne BEMP.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmark for højeste kvalitet
i1) Butikkens specifikke energiforbrug pr. m2 (salgsareal) og år. i2) Butikkens specifikke energiforbrug pr. m2 (salgsareal) og år, for så vidt angår primærenergi.	b1) Specifikt energiforbrug pr. m2 salgsareal til varme-, køle- og klimaanlæg på under eller svarende til 0 kWh/m2år, hvis spildvarmen fra køleanlæg kan genvindes. Ellers skal forbruget være under eller svare til 40 kWh/m2år for nye bygninger og 55 kWh/m2år for eksisterende bygninger.

3.1.3.   Anvendelse af integrerede designkoncepter for bygninger

BEMP består i at anvende integrerede designkoncepter for hele bygningen eller for dele deraf for at reducere energibehovet i butikken. Integrerede koncepter begrænser energiforbruget og de dermed forbundne omkostninger i en bygning, samtidig med at man opnår et godt termisk indeklima for bygningens brugere. I tabel 3.2 er der vist nogle eksempler på forskellige krav.

Tabel 3.2.

Eksempler på krav til integrerede designkoncepter

Krav	Eksempler på foranstaltninger til opnåelse af dem
Energibehovet i bygningen til rumopvarmning og -afkøling skal være på under 15 kWh/m2år. Den specifikke varmebelastning må ikke overstige 10 W/m2. Bygningen må ikke lække mere luft end 0,6 gange dens volumen pr. time. Det samlede forbrug af primærenergi må ikke være højere end 120 kWh/m2år.	Forbedret isolering. Anbefalede U-værdier på under 0,15 W/m2K. Udformning uden kuldebroer. U-værdier for vinduer på under 0,85 W/m2K. Lufttæt. Mekanisk ventilation med varmegenvinding af afgangsluft. Installation af solvarmeanlæg eller varmepumper (det endelige energibehov udelukker bidrag fra solenergi og energi fra omgivelserne brugt på stedet til produktion af varme).

Anvendelsesområde

Integrerede koncepter gennemføres sædvanligvis ved projekteringen af nye bygninger. Konceptet er til dels egnet til eksisterende bygninger, idet flere af elementerne kan integreres uden de store investeringsomkostninger. De klimatiske forhold kan også påvirke beslutningen om at anvende dette koncept. For eksempel blev standarden for passivhuse hovedsagelig udarbejdet af tyske og svenske forskere, men den kan godt gennemføres i varmere klimaer. Investeringsomkostningerne for en bygning, der er projekteret ifølge eksemplerne på de integrerede fremgangsmåder, giver en ekstraomkostning på højst 10-15 % i forhold til et konventionelt bygningsværk. Livscyklusomkostningsanalysen viser, at bygningskonstruktionen af et passivhus udgør de mindst mulige livscyklusomkostninger, idet det påkrævede varmesystem er forholdsvis simpelt, og den installerede varmekapacitet er begrænset.

For små virksomheder kan anvendelsen af integrerede designkoncepter til begrænsning af energibehovet i nye bygninger betragtes som en omkostningseffektiv indkøbsaktivitet uden andre specifikke restriktioner end den ekstra investering i starten.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmark for højeste kvalitet
i1) Butikkens specifikke energiforbrug pr. m2 (salgsareal) og år. i2) Butikkens specifikke energiforbrug pr. m2 (salgsareal) og år, for så vidt angår primærenergi.	b1) Specifikt energiforbrug pr. m2 salgsareal til varme-, køle- og klimaanlæg på under eller svarende til 0 kWh/m2år, hvis spildvarmen fra køleanlæg kan genvindes. Ellers skal forbruget være under eller svare til 40 kWh/m2år for nye bygninger og 55 kWh/m2år for eksisterende bygninger.

3.1.4.   Integration af køleanlæg samt varme-, ventilations- og klimaanlæg

BEMP består i at genvinde spildvarmen fra afkølingscyklussen og anvende den bedst muligt. Detailhandlende inden for fødevarebranchen er under visse omstændigheder i stand til at producere overskudsvarme selv efter anvendelse af varmen til rumopvarmning, og overskudsvarmen kan så leveres til andre dele af samme bygning eller til andre bygninger.

Anvendelsesområde

Der skal tages hensyn til foranstaltningerne ved nye eller eksisterende bygninger til detailhandlende inden for fødevarebranchen, og driften af disse anlæg vil give forskellige resultater afhængigt af forskellige faktorer:

—   Bygningens størrelse og anvendelse: Store detailhandelsbutikker ligger sædvanligvis ikke alene i de pågældende bygninger. Derfor er »nærmiljøet« (f.eks. små butikker i et indkøbscenter) en potential aftager af overskudsvarmen. Som hovedregel kan en købmandsbutik med et typisk kuldebehov og en optimeret klimaskærm genvinde nok energi til at opvarme et areal, der er to gange så stort som butikkens eget areal.

—   Konstruktion og vedligeholdelse af varme-, ventilations- og klimaanlæg: Alle bestanddele i varme-, ventilations- og klimaanlægget skal konstrueres og vedligeholdes korrekt. Varmegenvinding af afgangsluft, on demand-regulering af ventilation med CO2-sensorer og overvågning af lufttætheden og luftkvaliteten indendørs er nogle teknikker, der anbefales kraftigt.

—   Kuldebehovet: Mindre butikker har et større udbud af afkølede varer pr. kvadratmeter salgsareal, og køleanlæggets effektivitet er lavere. Desuden er tendensen til at have et større antal afkølede varer også vigtig. Butikkens størrelse påvirker ikke den tekniske anvendelighed af de integrerede fremgangsmåder, men omkostningseffektiviteten ved hele systemet er lavere for små butikker.

—   Klimatiske forhold: I kolde klimaer er behovet for afkøling mindre end i varmere områder. Samtidig er varmebehovet i bygningerne i Nordeuropa højt, så integrationen vil afhænge af klimaskærmens kvalitet. For de varmeste klimaers vedkommende, f.eks. landene i Middelhavsområdet, kan afkølingsbehovet være meget stort, og bygningens lufttæthed kan gøre de interne gevinster større. Det er derfor nødvendigt med en optimeret ventilationskonstruktion. Mekanisk afkøling om natten og en variabel indendørstemperatur (f.eks. 21-26 °C) er ligeledes anbefalede teknikker.

—   Omgivelsestemperatur: Ved integration af afkølingscyklussen er der en grænse for omgivelsestemperaturen, som afhænger af anlæggets konstruktion, hvis spildvarmeproduktionen ikke er stor nok til at holde en behagelig indendørstemperatur. Der kan være brug for en ekstra varmekilde, men det afhænger igen af klimaskærmens kvalitet.

—   Ejerskab over bygningen: Mange butikker er integreret i bolig- eller kontorbyggerier, der ejes af en tredjepart. Bedre integration af varmegenvinding skal derfor involvere de faktiske ejere af bygningen.

Denne BEMP finder anvendelse på alle nye og eksisterende køleanlæg, der skal installeres i nye eller renoverede butikker, og den finder fuldt ud anvendelse på små virksomheder (under de ovenfor angivne betingelser). Ikke desto mindre kan små virksomheder være nødt til at outsource den tekniske bistand.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmark for højeste kvalitet
i1) Butikkens specifikke energiforbrug pr. m2 (salgsareal) og år. i3) Genvundet varme fra køleanlægget pr. m2 (salgsareal) og år.	b2) Energiforbrug til rumopvarmning på 0 kWh/m2år (uden varmeanlæg), hvis der kan genvindes spildvarme fra køleanlægget.

3.1.5.   Overvågning af den energimæssige ydeevne i butikker

BEMP består i at overvåge energiforbruget for processerne i en butik (i det mindste de mest energikrævende processer såsom opvarmning, afkøling, belysning osv.) samt på butiks- og/eller organisationsniveau. BEMP går ligeledes ud på at anvende en benchmark for energiforbruget (pr. proces) og at gennemføre forebyggende og afhjælpende foranstaltninger.

Anvendelsesområde

Der kan anvendes et overvågningssystem for et hvilket som helst salgskoncept. Det kræver tildeling af ekstra ressourcer, hvis der ikke er nogen passende forretningsledelsesstruktur. Denne praksis kan for eksisterende butikker kræve en ekstra indsats.

Små virksomheder, der styrer én eller nogle få butikker, har eventuelt brug for en god forretningsledelsesstruktur og fremgangsmåder baseret på medansvar for at kunne etablere og opretholde et passende overvågningssystem. Der kan være problemer for eksisterende butikker i form af høje omkostninger ved anvendelse af denne BEMP.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
i4) Gennemførelse af et overvågningssystem (ja/nej). i5) Procentdel af butikker, der kontrolleres. i6) Antal kontrollerede processer.	b3) 100 % af butikkerne og processerne overvåges, og der gøres rede for energiforbruget på årsbasis (på grundlag af resultatet af et årligt energisyn) (*). b4) Benchmarkingmekanismer er gennemført.

3.1.6.   Effektiv afkøling, herunder anvendelse af kølemidler

BEMP består i at gennemføre energibesparelsesforanstaltninger i forbindelse med køleanlægget i en købmandsbutik, især overdækning af køle- og frysediske med glaslåg, hvor energibesparelsespotentialet giver relevante miljøfordele.

BEMP består i at anvende naturlige kølemidler i købmandsbutikker, idet miljøpåvirkningen bliver væsentlig reduceret, og undgå lækager ved at sikre, at installationerne er tæt forseglet og godt vedligeholdt.

Anvendelsesområde

Denne praksis finder anvendelse på detailhandlende inden for fødevarebranchen, hvor der er stort behov for afkøling. Overdækning af køle- og frysediske kan have en kort tilbagebetalingstid (mindre end tre år), idet de forventede besparelser er på 20 % eller derover. Overdækning af køle- og frysediske kan også have en virkning på butikkens varmemæssige egenskaber samt på luftfugtigheden indendørs. Derudover kan anvendelsen af naturlige kølemidler, bortset fra miljøfordelen, reducere energiforbruget under visse omstændigheder i forbindelse med aktiviteter inden for fødevaredetailhandelen.

Anvendeligheden for små virksomheder kan være begrænset til organisationer, der anvender kommercielle køleanlæg, både plug in-anlæg og fjernstyrede anlæg.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmark for højeste kvalitet
i1) Butikkens specifikke energiforbrug pr. m2 (salgsareal) og år. i7) Specifikt (lineært) energiforbrug til afkøling pr. meter køle- og frysedisk og år. i8) Procentdel af butikker, der anvender naturlige kølemidler. i9) Lækagekontrol (% kølemiddel).	b5) 100 % overdækkede køle- og frysediske med lav temperatur. b6) 100 % anvendelse af køleområder (f.eks. i »cash and carry«-butikker) eller 100 % overdækning af køleanlæg med mellemlav temperatur, idet dette kan føre til energibesparelser på mere end 10 %. b7) Specifikt (lineært) energiforbrug til afkøling på 3 000 kWh/m år. b8) Generel anvendelse af naturlige kølemidler.

3.1.7.   Effektiv belysning

BEMP består i at udarbejde smarte belysningsstrategier med øget effektivitet og reduceret forbrug, så man gør brug af dagslyset, uden at man påvirker salgskonceptet, og anvende intelligente styringssystemer, hensigtsmæssigt systemdesign og de mest effektive belysningsindretninger for at sikre et optimalt belysningsniveau.

Anvendelsesområde

Denne teknik finder anvendelse på et hvilket som helst salgskoncept. Den specifikke belysning til markedsføringsformål er også omfattet. Det bør imidlertid nøje overvejes, hvordan et større glasareal, der giver mulighed for brug af mere dagslys, påvirker varmeregnskabet i butikken. Fastlæggelse af en optimal belysningsstrategi og anvendelse af de mest effektive indretninger kan føre til besparelser på over 50 % i forhold til den nuværende situation.

Anvendelse af smarte belysningssystemer og effektive indretninger kan lade sig gøre for små virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmark for højeste kvalitet
i1) Butikkens specifikke energiforbrug pr. m2 salgsareal og år. i10) Installeret belysningseffekt pr. m2.	b9) Installeret belysningseffekt på under 12 W/m2 for supermarkeder og 30 W/m2 for specialbutikker (10).

3.1.8.   Sekundære foranstaltninger vedrørende forbedring af den energimæssige ydeevne

BEMP består i at gennemføre energibesparelsesforanstaltninger i distributionscentre, gennemføre periodisk energisyn for energiforbruget i miljøledelsessystemet, uddanne personalet vedrørende energibesparelser og videregive oplysninger om energibesparelsestiltag i organisationen internt og eksternt.

Anvendelsesområde

Der er ingen begrænsning på den detailhandlendes størrelse, type eller geografiske beliggenhed med hensyn til at indføre et omfattende energistyringssystem, idet der tages højde for apparater, distributionscentre, specifikt energiforbrug eller kommunikation og uddannelse.

For små virksomheder er foranstaltninger som indkøb af effektive apparater, medarbejderuddannelse og kommunikation gennemførlige og økonomisk overkommelige.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmark for højeste kvalitet
i1) Butikkens specifikke energiforbrug pr. m2 (salgsareal) og år. i10) Installeret belysnings- og/eller apparateffekt pr. m2. i11) Etableret energistyringssystem (11) til fremme af løbende forbedringer (ja/nej).	b10) 100 % af de distributionscentre, som udelukkende betjener den detailhandlende, overvåges.

3.1.9.   Anvendelse af alternative energikilder

Efter minimering af energibehovet går BEMP ud på at integrere vedvarende energikilder i butikker. Ved at opfylde energibehovet med vedvarende energi opnår man væsentlige miljøfordele. Det er imidlertid af afgørende betydning, at man først reducerer energibehovet og øger effektiviteten som forklaret i 3.1.1 til 3.1.8 og derefter integrerer vedvarende energi til det resterende energibehov. Indførelse af varmepumper og kraftvarmeanlæg skal også tages med i overvejelserne.

Anvendelsesområde

Denne BEMP finder i princippet anvendelse på et hvilket som helst butiksformat. Tilgængeligheden af vedvarende energikilder, adgangen til installationer på terræn eller tage og en stabil efterspørgsel efter kraftvarmesystemer udgør vigtige begrænsninger.

Grønne indkøb kan være en god løsning for mikrovirksomheder. For små virksomheder er det realistisk at anvende vedvarende energi eller andre alternative energikilder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmark for højeste kvalitet
i12) Specifik produktion af alternativ energi på stedet eller i nærheden pr. m2 salgsareal pr. energikilde. i13) Procentdel af vedvarende energi produceret på stedet eller i nærheden, i forhold til energiforbruget i butikken (12).	b11) At have næsten energineutrale bygninger (butikker eller distributionscentre), hvor de lokale forhold giver mulighed for produktion af vedvarende energi på stedet eller i nærheden.

3.2.   Detailforsyningskæde

3.2.1.   Integrering af forsyningskæders miljømæssige bæredygtighed i forretningsstrategier og -aktiviteter

BEMP går ud på, at den øverste ledelse integrerer forsyningskæders miljømæssige bæredygtighed i forretningsstrategien, og at det dedikerede personale i ledelsen (ideelt set i en dedikeret enhed) koordinerer gennemførelsen af de nødvendige aktiviteter i forbindelse med detailhandelsaktiviteterne. Aktiviteterne bør i det mindste koordineres på tværs af de enkeltpersoner eller afdelinger, der har ansvaret for indkøb, fremstilling, kvalitetssikring, transport og logistik samt marketing. Det er specielt vigtigt at indføre kvantitative mål for miljømæssig bæredygtighed, som formidles bredt og tillægges stor vægt i virksomhedens beslutningsproces, både som en indikator og drivkraft for aktiviteter vedrørende forbedring af forsyningskæders miljømæssige bæredygtighed. I figur 3.1 er der et forslag til en aktivitetssekvens vedrørende bedste praksis til systematisk forbedring af produktforsyningskæder, som er opstillet i kronologisk orden og efter miljøpræstation. BEMP består i at gennemføre denne aktivitetssekvens (og således også afspejle de efterfølgende beskrevne BEMP'er).

Anvendelsesområde

Det er muligt for alle detailhandlende at integrere en miljømæssigt bæredygtig forsyningskædestrategi i deres ledelsesstruktur og -aktiviteter. For store detailhandlende er denne BEMP mere kompleks og kræver omfattende uddannelse og omorganisering for at fastlægge miljømæssigt bæredygtige indkøbsprioriteter. Integrering af forsyningskæders miljømæssige bæredygtighed i detailhandelsorganisationer kan forbedre de langsigtede økonomiske resultater, idet der skabes en stærk mærkeidentitet med merværdi, og idet der sikres effektive og bæredygtige produktleverancer fremover.

For små virksomheder kan sådanne aktiviteter være forholdsvis simple at gennemføre og kan forbindes med en ændret markedspositionering for at understrege et mere bæredygtigt produktsortiment med merværdi.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i14) Offentlig rapportering af kvantitative virksomhedsmål, der specifikt vedrører forbedring af den miljømæssige bæredygtighed for prioriterede produktforsyningskæder. i15) Tilstedeværelse af en forretningsenhed på højt plan med ansvar for fremme og koordinering af aktiviteter vedrørende miljømæssig bæredygtighed i forsyningskæden. i16) Kvantitative interne præstationsmål (f.eks. for de enkelte ansatte), som specifikt vedrører forsyningskæders miljømæssige bæredygtighed.

b12) Systematisk gennemførelse af programmer vedrørende forbedring af forsyningskæden på tværs af de prioriterede produktgrupper.

3.2.2.   Vurdering af forsyningskæder vedrørende kerneprodukter til identifikation af prioriterede produkter, leverandører og forbedringsmuligheder og identifikation af effektive mekanismer til forbedring af produktforsyningskæden

Ifølge den sekvens af forskellige BEMP'er, der findes til miljøforbedringer i forsyningskæderne inden for i detailhandelen (Figur 3.1), skal de detailhandlende identificere de prioriterede produkter, processer og leverandører til forbedring via miljøvurdering af produktforsyningskæder ved hjælp af eksisterende videnskabelige oplysninger, samråd med eksperter (f.eks. ngo'er) og redskaber til livscyklusvurdering. De detailhandlende skal derefter udpege de relevante forbedringsmuligheder, der findes for prioriterede produktgrupper. Ét vigtigt aspekt heraf er identifikationen af relevante almindeligt anerkendte miljøstandarder, der er udarbejdet af tredjepart, og som kan anvendes til at angive en højere grad af leverandør- og/eller produktmiljøpræstation. Anvendeligheden af og niveauet for miljøbeskyttelse i sådanne standarder varierer betydeligt.

Nogle standarder finder generelt anvendelse (Tabel 3.4 til Tabel 3.7), og for disse består bedste praksis i at sikre, at alle leverandører/produkter er certificeret med dem. Med energimærkningsdirektivet 2010/30/EU blev der udarbejdet et lovgrundlag, der giver forbrugerne, men også de detailhandlende mulighed for at koncentrere deres produktportefølje på den højeste energieffektivitetsklasse. Andre standarder er ikke baseret på kriterier, der kan anvendes generelt til forbedring af den miljømæssige bæredygtighed for alle produkter og leverandører, men har i stedet til formål at udpege banebrydende produkter (Tabel 3.3). For eksempel tildeles EU's miljømærke til produkter, der udviser en livscyklusmiljøpræstation svarende til de øverste 10-20 % af produkter i den pågældende kategori. Den bedste praksis for høje standarder som f.eks. miljømærker af ISO type I (14) og økologiske standarder består i at fremme forbrugernes valg deraf.

Tabel 3.3.

Illustrative og ikke-udtømmende eksempler på banebrydende »miljøprodukt«-certificeringsstandarder og produktgrupper, for hvilke de finder anvendelse

Standard	Produktgrupper
Det tyske »blå engel«-mærke EU's miljømærke Den nordiske svane EU's energimærkning (højeste effektivitetsklasse)	Nonfood produkter
Økologisk (jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 (15) og Kommissionens forordning (EF) nr. 834/2007 (16)). Omfatter GOTS, KRAV, Soil Association, BioSuisse osv.	Fødevarer og naturfiberprodukter

For generelt gældende standarder foreslås der en simpel klassifikationsordning, hvor der anvendes nogle almindeligt anvendte standarder som eksempler. Tabel 3.4 indeholder detaljer om de foreslåede kriterier, som vil blive krævet i standarderne af produkter og fremstillingen deraf, for at sådanne standarder kan betragtes som »grundlæggende«, »forbedrede« eller »eksemplariske«.

Tabel 3.4.

Foreslåede klassifikationskriterier for »grundlæggende«, »forbedrede« og »eksemplariske« standarder for produkter solgt i detailhandelen

Grundlæggende	Forbedrede	Eksemplariske
— overholdelse af lokale bestemmelser — opbevaring af dokumentation for vigtige miljøforhold — gennemførelse af en generel ledelsesplan — i nogle tilfælde udelukkelse af de mest skadelige former for praksis eller produkter — i nogle tilfælde benchmarks for et lille antal af vigtige miljøforhold	— specifikke former for ledelsespraksis, der er forbundet med væsentlig miljøforbedringsoverholdelse af kvantitative miljøpræstationsbenchmarks — påvist løbende forbedring inden for nogle fastsatte rammer	— specifikke krav, der på tilstrækkelig robust og fuldstændig vis vedrører vigtige miljøforhold, således at certificerede produkter kan defineres som miljømæssigt bæredygtige.

Eksempler på grundlæggende, forbedrede og eksemplariske miljøstandarder, og produktgrupper for hvilke de finder anvendelse, er anført i hhv. tabel 3.5, tabel 3.6 og tabel 3.7.

Tabellerne 3.5, 3.6, 3.7 og 3.8 indeholder illustrative og ikke-udtømmende eksempler, der ikke udgør nogen officiel validering af begreberne »grundlæggende«, »forbedrede« og »eksemplariske« standarder for produktgrupper.

Tabel 3.5.

Illustrative og ikke-udtømmende eksempler på »grundlæggende« miljøstandarder og produktgrupper, for hvilke de finder anvendelse

Standard	Produktgrupper
GlobalGAP (Good Agricultural Practice, »God landbrugspraksis«) og benchmarkstandarder	Markafgrøder og husdyr
Oeko-Tex 1000	Tekstiler
National/regional produktionscertificering (f.eks. den britiske oprindelsescertificering Red Tractor)	Alle produkter
Fisk på den røde liste (fravalg)	Fisk

Tabel 3.6.

Illustrative og ikke-udtømmende eksempler på »forbedrede« miljøstandarder og initiativer og de produktgrupper, for hvilke de finder anvendelse

Standarder og initiativer	Produktgrupper
BCI (Better Cotton Initiative, »Initiativ for bedre bomuld«)	Bomuldsprodukter
BCRSP (Basel Criteria on Responsible Soy Production, »Baselkriterier for ansvarlig sojaproduktion«)	Soja (foderstof som supplement til mejeriprodukter, æg og kød)
BSI (Better Sugarcane Initiative, »Initiativ for bedre sukkerrør«)	Sukkerprodukter
4C Association (Common Code for the Coffee Community, »Fælles kodeks for kaffeinteressenter«)	Kaffe
Fair Trade	Landbrugsprodukter fra udviklingslande
RA (Rainforest Alliance, »Regnskovsalliancen«)	Landbrugsprodukter fra tropiske lande
RSPO (Round Table on Sustainable Palm Oil, »Rundbordssamtaler om bæredygtig palmeolie«)	Palmeolieprodukter
PEFC (Programme for the Endorsement af Forestry Certification, »Certificeringssystem for bæredygtigt skovbrug«)	Træ og papir
RTRS (Round Table on Responsible Soy, »Rundbordssamtaler om ansvarlig soja«)	Soja (foderstof som supplement til mejeriprodukter, æg og kød)
UTZ	Kakao, kaffe, palmeolie, te

Tabel 3.7.

Illustrative og ikke-udtømmende eksempler på »eksemplariske« miljøstandarder og initiativer og de produktgrupper, for hvilke de finder anvendelse

Standard	Produktgrupper
FSC (Forest Stewardship Council)	Træ og papir
MSC (Marine Stewardship Council)	Fisk og skaldyr fra havet

Hvis der ikke findes generelt gældende miljøstandarder, består bedste praksis i detailhandelen i at specificere de miljøkriterier i de kontraktlige aftaler, der vedrører forsyningskæders miljømæssige fokuspunkter, eller at gribe ind for at forbedre forsyningskæders præstation via formidling af bedste praksis og miljøpræstationsbenchmarking.

Anvendelsesområde

Enhver detailhandler kan udpege de mest effektive mekanismer til forbedringer i forsyningskæderne. For store detailhandlende med produkter af eget mærke kan alle aspekter af denne BEMP gennemføres.

For små virksomheder er denne teknik begrænset til identifikation af prioriterede produkter til »choice editing« eller grønt indkøb baseret på tredjepartscertificering. Gennemførelse af en systematisk og målrettet gradvis fremgangsmåde indebærer ikke væsentlige udgifter.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i17) Procentdel af det samlede salg, der udgøres af produkter fra forsyningskæder, som miljømæssigt er forbedret via anvendelse af certificering eller detailhandelsstandarder eller indgreb. i18) Antal prioriterede produktforsyningskæder, der miljømæssigt er blevet markant forbedret (forbedrede produkter udgør mindst 50 % af salgsværdien i gruppen) via anvendelse af teknikker i form af bedste praksis.

b13) Gennemførelse af systematisk vurdering (uafhængigt eller via konsortier) af forsyningskæder vedrørende kerneprodukter.

3.2.3.   »Choice editing« og grønt indkøb af prioriterede produktgrupper baseret på tredjepartscertificering

BEMP består i at udelukke de produkter, der er mindst bæredygtige (f.eks. truede arter), og kræve udbredt (dvs. at målet er en andel på 100 % af salget) certificering i henhold til tredjepartsmiljøstandarder for produkter, der er blevet prioriteret højt med hensyn til miljøforbedring. Miljøstandarder finder anvendelse på produkter og/eller leverandører og klassificeres bredt som grundlæggende, forbedrede eller eksemplariske, alt efter hvor stramme og omfattende miljøkravene er (se Tabel 3.8 vedrørende illustrative og ikke-udtømmende eksempler). BEMP består i at anvende den højeste grad af de almindeligt anerkendte miljøstandarder, der findes.

Tabel 3.8.

Illustrative og ikke-udtømmende eksempler på bedste praksis, der understøtter benchmarks for højeste kvalitet for denne BEMP på tværs af produktgrupper

Produktgruppe	Eksempler på bedste praksis (andel af salget for forskellige standarder, faktiske tal eller måltal)
Kaffe, te	100 % Fair Trade; 100 % 4C
Frugter og grøntsager	100 % GlobalGAP
Fedtstoffer og olier	100 % RSPO; 100 % RTRS
Fisk og skaldyr	100 % MSC
Sukker	100 % Fair Trade
Tekstiler	100 % BCI
Træ og papir	100 % FSC

Anvendelsesområde

Denne BEMP finder anvendelse på alle detailhandlende. Benchmark for højeste kvalitet udtrykkes i forhold til produkter af eget mærke solgt af større detailhandlende.

Små virksomheder uden produktsortimenter af eget mærke bør undgå de mest miljøskadelige produkter (f.eks. truede fiskearter) og lagerføre mærkevarer, der er blevet certificeret ifølge de relevante miljøstandarder (f.eks. Tabel 3.3).

Tredjepartsmiljøstandarder omfatter måske ikke alle relevante miljøforhold og processer i forsyningskæden, og der findes ikke strenge miljømæssige og generelt gældende standarder for alle produktgrupper. Produktgrupper, der ikke er med i Tabel 3.8, kan komme ind i billedet med hensyn til forbedring af forsyningskæden via håndhævelse af produkt/leverandørkrav, indgreb over for detailhandelen (f.eks. leverandørbenchmarking) og fremme af banebrydende »økoprodukter« som beskrevet i de efterfølgende BEMP'er.

Hvis miljøcertificering er fastsat som et »ordrebetingende« kriterium, bæres omkostningerne ved overholdelsen og certificeringen af leverandørerne og væltes ikke over på de detailhandlende. Bedste praksis involverer imidlertid detailhandlende, der yder støtte til eksisterende leverandører med henblik på at opnå certificering, og i så fald deles omkostningerne. For leverandører kan omkostningerne ved overholdelsen betragtes som en investering for at udvide markedsaccepten af deres produkter og eventuelt gennemføre prisfordele. For detailhandlende kan de yderligere omkostninger i forbindelse med denne teknik afvejes over for forsyningskæderisikoreduktion og potentielle pris- og markedsføringsfordele.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i19) Procentdel af produkter, der er solgt i en bestemt produktgruppe, og som er certificeret ifølge en bestemt tredjepartsmiljøstandard, opgjort efter salgsværdi. i20) Fastsættelse af, hvor skrappe og fuldstændige tredjepartsstandarderne er, således som det generelt kommer til udtryk ved klassificeringen i grundlæggende, forbedrede eller eksemplariske standarder. i21) Antal produktgrupper, hvor mere end halvdelen af salget er certificeret ifølge en tredjepartsmiljøstandard.

b14) Den detailhandlende viser planmæssige fremskridt i forbindelse med en detaljeret plan om at opnå 100 % certificering med en »forbedret« miljøstandard (tabel 3.6) for produkter af eget mærke i visse produktgrupper som f.eks. kaffe, te, fedtstoffer og olier, sukker og tekstiler. b15) Den detailhandlende viser planmæssige fremskridt i forbindelse med en detaljeret plan om at opnå 100 % certificering med visse produktgrupper, der overholder en »eksemplarisk« miljøstandard (tabel 3.7) som f.eks. fisk og skaldyr, træ og papir.

3.2.4.   Håndhævelse af miljøkrav for leverandører af prioriterede produktgrupper

BEMP består i at fastsætte miljøkriterier for prioriterede produkter og leverandørerne deraf, idet man målretter indsatsen mod udpegede miljøfokuspunkter, og håndhæve, at disse kriterier bliver opfyldt via audit af produkter og leverandører.

Anvendelsesområde

Denne BEMP finder anvendelse på store detailhandlende og prioriterede produkter af eget mærke. Audit af leverandørers miljøpræstation kan integreres i kontrolsystemer vedrørende social audit og produktkvalitet for at begrænse de yderligere omkostninger. For leverandører kan omkostningerne ved overholdelsen afvejes over for forbedret sikkerhed for efterspørgsel og øget salgbarhed for deres produkter samt eventuelle prisfordele, de som følge deraf måtte gennemføre. For detailhandlende kan omkostningerne afvejes over for reduceret omdømmemæssige og forretningsmæssige forsyningskæderisici på mellemlang sigt i forbindelse med former for praksis, der ikke er bæredygtige, og over for de pris- og markedsføringsfordele, de som følge deraf måtte realisere.

Denne BEMP finder ikke anvendelse på små virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmark for højeste kvalitet
i22) Salg opgjort i procent af produkter af eget mærke i en produktgruppe, der opfylder de angivne miljøkrav. i23) Den miljøpræstation, der er angivet ved disse krav. i24) Mål for overholdelse udtrykt i procent for produktgrupper, hvor der gennemføres et program for udbredt overholdelse. i25) Antal produktgrupper, hvor mere end halvdelen af salget opfylder de specifikke miljøkrav.	b16) 100 % af salget af produkter af eget mærke i en produktgruppe opfylder bestemte miljøkrav, der er fastlagt af detailhandleren.

3.2.5.   Fremme af leverandørpræstationsforbedringer via benchmarking og formidling af bedste praksis

BEMP består i at fremme leverandørforbedringer ved etablering af informationsudvekslingssystemer, der kan benyttes til benchmarking af leverandører, og ved formidling af viden om bedste ledelsespraksis. Sidstnævnte aspekt kan bidrage til leverandørers overholdelse af tredjepartsstandarder og kriterier, der er fastlagt af detailhandleren.

Anvendelsesområde

Denne BEMP finder anvendelse på store detailhandlende og prioriterede produkter af eget mærke. Detailhandlende kan tilbyde leverandører en lille prisfordel for at opmuntre til at deltage i forbedringsordninger og betale for dataindsamling og formidling af viden om teknikker til bedre ledelsespraksis. Disse omkostninger skal afvejes over for reduceret omdømmemæssige og forretningsmæssige forsyningskæderisici på mellemlang sigt i forbindelse med former for praksis, der ikke er bæredygtige, og over for de prisfordele, de detailhandlende som følge deraf måtte realisere. Udbyttet ved alle udpegede effektivitetsforbedringer kan via en kontraktlig aftale deles med de detailhandlende.

Denne BEMP finder ikke anvendelse på små virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i26) Salg opgjort i procent af produkter af eget mærke, der stammer fra leverandører, som deltager i detailhandelsprogrammer vedrørende forbedret miljøpræstation. i27) Omfanget af den miljøpræstation, der kommer til udtryk i disse programmer. i28) Mål for deltagende leverandører udtrykt i procent for produktgrupper, hvor der gennemføres et leverandørforbedringsprogram. i29) Antal produktgrupper, hvor mere end halvdelen af salget stammer fra leverandører, som deltager i detailhandelsprogrammer vedrørende bedre miljøpræstation.

b17) 100 % af salget af produkter af eget mærke i en produktgruppe indkøbes hos leverandører, som deltager i detailhandelsprogrammer vedrørende bedre miljøpræstation.

3.2.6.   Samarbejdsprojekter inden for forskning og udvikling til fremme af udbredt forsyningskædeforbedring og -innovation

BEMP består i at samarbejde strategisk med andre interessenter for at identificere og udvikle innovative forsyningskædeforbedringsmuligheder og udvikle generelt accepterede miljøstandarder.

Anvendelsesområde

Enhver stor detailhandlende med forsyningskæder med produkter af eget mærke kan samarbejde med forskningsinstitutioner eller rådgivnings- og konsulentvirksomheder om at forbedre forsyningskæders bæredygtighed. Detailhandlende kan have et ønske om at fokusere en sådan forskning og udvikling på produktgrupper, for hvilke der ikke er nogen eksisterende kommercielt gennemførlige og generelt anvendelige forbedringsmuligheder. Denne praksis kan betragtes som en investering i at sikre bæredygtige og økonomisk konkurrencedygtige forsyningskæder.

Denne BEMP finder ikke anvendelse på små virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
i30) Udgifter til forskning vedrørende bæredygtige forsyningskæder (udtrykt i forhold til omsætning). i31) Kvalitativ vurdering af, hvorvidt forskningen er målrettet mod innovative, skalerbare og højpotentielle forbedringsmuligheder. i32) Specifikke miljøforbedringer, der kan tilskrives gennemførelse af forskningsresultater.	—

3.2.7.   Fremme af banebrydende økologiske produkter

BEMP går ud på fremme banebrydende certificerede økologiske produkter. Oplysningskampagner, indkøb, prisfastsættelse, placering i de enkelte butikker og reklamekampagner er vigtige bestanddele i denne teknik, der effektivt kan gennemføres via udvikling af økologiske produktsortimenter af eget mærke.

Anvendelsesområde

Alle detailhandlende kan lagerføre og fremme køb af banebrydende økologiske produkter. Store detailhandlende kan gennemføre denne teknik i større omfang via udviklingen af økologiske produktsortimenter af eget mærke. Leverandørernes omkostninger ved certificering af banebrydende produkter kan væltes over på de detailhandlende. Certificerede banebrydende økologiske produkter forbindes med væsentlige prisfordele og højere fortjenstmargin. Økologiske sortimenter med produkter af eget mærke har også tendens til at øge en detailhandlers samlede salg af produkter af eget mærke via en positiv »haloeffekt«.

Denne BEMP finder anvendelse på små virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
i33) Salg opgjort i procent i en produktgruppe er certificeret ifølge banebrydende eksemplariske standarder. i34) Antal produktgrupper, for hvilke der tilbydes banebrydende økologiske produkter. i35) Eksistensen af et omfattende sortiment med økologiske produkter af eget mærke (ja/nej).	b18) 10 % af salget i fødevareproduktgrupper er certificeret som økologisk. b19) 50 % af salget af bomuld er certificeret som økologisk. b20) 10 % af salget i nonfood produktgrupper, der er certificeret ifølge officielle tredjepartsverificerede miljømærker, jf. type-I-ISO-definitionen.

3.3.   Transport og logistik

3.3.1.   Grønt indkøb og miljøkrav for leverandører af transportydelser

BEMP består i at integrere miljøpræstation og rapporteringskriterier i indkøbet af transport- og logistikydelser, der leveres af tredjepart, herunder krav til gennemførelse af BEMP'er som beskrevet i dette dokument.

Anvendelsesområde

Alle detailhandlende indkøber i det mindste en del af deres transport- og logistikydelser hos tredjepartsleverandører og kan træffe indkøbsbeslutninger i henhold til effektivitets- eller miljøkriterier. Ikke desto mindre reducerer en bedre effektivitet af transport- og logistikaktiviteterne driftsomkostningerne og kræver effektiv overvågning og indberetning. Effektive tredjepartsleverandører af transportydelser kan eventuelt tilbyde de detailhandlende billigere ydelser.

Små detailhandlende er sædvanligvis afhængige af tredjepartsleverandører.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
i36) Procentdel af leverandører af transportydelser, der er certificeret i henhold til miljørelaterede standarder (omfatter registrering i rapporteringsprogrammer). i37) Procentdel af leverandører af transportydelser, der opfylder specifikke miljøkrav eller BEMP'er som beskrevet i dette dokument.	b21) 100 % af leverandørerne af transport- og logistik (T&L) overholder enten: i) tredjepartsverificerede miljørelaterede standarder ii) specifikke miljøkrav iii) bedste praksis for miljøledelse som beskrevet i dette dokument.

3.3.2.   Effektivitetsovervågning og -rapportering for alle transport- og logistikaktiviteter

BEMP består i at gøre rede for effektiviteten og miljøpræstationen for alle transport- og logistikaktiviteter mellem direkte leverandører, distributionscentre, detailhandlende og affaldshåndteringsanlæg på grundlag af overvågning af interne operationer og data via tredjepartsaktiviteter.

Anvendelsesområde

Denne praksis er anvendelig for alle detailhandlende. Rapportering vedrørende interne transport- og logistikaktiviteter gælder kun for større detailhandlende. Effektiv overvågning og rapportering kræver små investeringer i nødvendige informationsteknologisystemer og ledelse, men kan identificere valgmuligheder til forbedring af effektiviteten af transport- og logistikaktiviteter.

For små virksomheder findes der grundlæggende data om gennemsnitlige emissionsfaktorer for forskellige transportformer, således at man kan beregne emissionerne.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

i38) Ton CO2-ækv. pr. år fra transport- og logistikaktiviteter. i39) kg CO2-ækv. pr. m3 eller leveret palle. i40) Konstatering af, om der er redegjort for følgende parametre for alle relevante transport- og logistikaktiviteter: i) Antal og procentdel af km/ton-kilometer (tkm) ved forskellige transportformer ii) kg CO2-ækv. pr. ton, pr. m3 eller pr. leveret palle. i41) Konstatering af, om der er redegjort for følgende indikatorer for alle interne transport- og logistikaktiviteter: i) Belastningsfaktor fra lastbiler (% vægt eller volumenkapacitet) ii) kg CO2-ækv. pr. tkm.

b22) For 100 % af T&L-aktiviteterne mellem direkte leverandører, detailhandelsbutikker og affaldshåndteringsanlæg, herunder de aktiviteter, der udføres af tredjepartsleverandører af transportydelser skal der gøres rede for følgende indikatorer: i) Transport via forskellige transportformer, opgjort i procent ii) kg CO2-ækv. pr. m3 eller pr. leveret palle. (b23) For alle interne T&L-aktiviteter mellem direkte leverandører, detailhandelsbutikker og affaldshåndteringsanlæg skal der gøres rede for følgende indikatorer: i) Belastningsfaktor fra lastbiler (% vægt eller volumenkapacitet) ii) kg CO2-ækv. pr. tkm.

3.3.3.   Integrering af transporteffektivitet i indkøbsbeslutninger og emballagedesign

BEMP består i at integrere transporteffektivitet i indkøbsbeslutninger og emballagedesign på baggrund af en livscyklusvurdering af produkter, som er indkøbt i forskellige områder, og via design af produktemballagen, så transportenhederne står så tæt som muligt.

Anvendelsesområde

Denne praksis finder anvendelse på store detailhandlende med produktsortimenter af eget mærke. Den er særdeles afhængig af produkt- og kildelokalitet og relateret til en lang række indkøbsfaktorer. For emballagens vedkommende kan en forøgelse af den tæthed, hvormed varerne pakkes, forbedre transporteffektiviteten markant og således reducere transportomkostningerne.

Denne BEMP finder ikke anvendelse på små virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i39) kg CO2-ækv./m3 (eller palle), der leveres. i42) Opdeling mellem transportformer. i43) Antal af produktgrupper, hvor indkøb eller emballage er blevet ændret specifikt med henblik på at reducere miljøpåvirkningen fra T&L-aktiviteterne og livscyklussen. i44) Systematisk gennemførelse af emballageforbedringer med henblik på at opnå den størst mulige tæthed og forbedre T&L-effektiviteten (ja/nej).

b24) Systematisk gennemførelse af emballageforbedringer med henblik på at opnå den størst mulige tæthed og forbedre T&L-effektiviteten.

3.3.4.   Overgang i retning af mere effektive transportformer

BEMP består i at gå over til mere effektive transportformer, især jernbanetransport og transport via vandveje samt med større lastbiler, og begrænse brugen af luftfragt for så stor en del af transportafstanden som mulig. Muligheden for at foretage en sådan overgang kan være begrænset til den primære distribution fra leverandørdistributionscentre (DC'er) til detailhandels-DC'er, eftersom de første og sidste km ofte kræver vejtransport. Opdeling mellem transportformer kræver derfor optimering af distributionsnettene, så de kan håndtere skift mellem transportformer (f.eks. placering af distributionscentre med adgang til jernbanenettet og vandvejene). Overgang fra mindre til større lastbiler, herunder lastbiler med toetagerspåhængsvogne, er omfattet af denne teknik på grund af den betydeligt større effektivitet ved store lastbiler i forhold til små. Opdeling mellem forskellige transportformer kan ligeledes præge produktindkøbsbeslutninger, hvor transport udgør en væsentlig del af produktets livscyklusmiljøpåvirkning (med hensyntagen til alle relevante livscykluskonsekvenser).

Tabel 3.9.

Rangorden for transportformer efter miljømæssig præference (den højeste står øverst)

Rangorden	Transportform
1	Godstog
2	Oceangående skib
3	Indre vandveje
4	Stor lastbil
5	Mellemstor lastbil
6	Lille lastbil
7	Luftfragt

Anvendelsesområde

Alle detailhandlende kan gøre noget for at gå over til en produkttransportform, der forurener mindre, i det mindste baseret på transportmidlets størrelse, og de fleste store detailhandlende kan i det mindste gå over til en vis primær distribution fra vej til jernbane eller over vand. Den store overgang ved varetransport i detailhandelen fra vej til jernbane og indre vandveje kræver imidlertid forbedringer af den nationale jernbane- og vandvejsinfrastruktur og større koordinering mellem de erhvervsaktive selskaber på tværs af landegrænserne. Den nationale transportinfrastruktur og -politik (f.eks. road pricing) kan derfor have en væsentlig indflydelse på de detailhandlendes spillerum med hensyn til forbedringer og beslutningstagning vedrørende transportform.

Denne BEMP finder ikke anvendelse på små virksomheder, undtagen hvor tilgængelige indkøbsvalg muliggør valg af mere effektive transportformer for bestemte produkter.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
i45) Procentdel af den totale produkttransport (tkm) fra direkte leverandører til butikker, som de angivne mere effektive transportformer står for. i46) Procentdel af den internationale produkttransport (tkm), som de angivne mere effektive transportformer står for.	b25) Over 50 % af landtransporten mellem direkte leverandører og detailhandelsdistributionscentre, opgjort efter salgsværdi, sker via vandveje/jernbane (hvor infrastrukturen tillader det). b26) Over 99 % af den oversøiske transport, opgjort efter salgsværdi, sker med skib.

3.3.5.   Optimering af distributionsnettet

BEMP består i at optimere distributionsnettet via systematisk gennemførelse af den mest effektive af følgende valgmuligheder: i) strategiske centrale knudepunkter til håndtering af transport via jernbane og vandveje ii) konsoliderede platforme iii) og direkte rutefastlæggelse.

Anvendelsesområde

Denne BEMP finder anvendelse på store detailhandlende med interne transport- og logistikydelser og for tredjepartsleverandører af transportydelser, især hvis der indkøbes produkter over længere afstande. Denne praksis kræver ikke væsentlige investeringer. Bygning af nye centrale knudepunkter, der er integreret med transportnet baseret på jernbaner og vandveje kræver væsentlige investeringer. I begge tilfælde kan forøget lastningseffektivitet og anvendelse af mere effektive transportformer til langdistanceruter reducere driftsomkostningerne markant.

Denne BEMP finder ikke anvendelse på små virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i39) kg CO2-ækv. pr. m3 (eller palle), der leveres. i47) Antal konsolideringsplatforme, der er i brug, antal strategiske centrale knudepunkter, der er i brug, eller antal direkte transportruter, der er i brug. i48) Procentvis reduktion i T&L-drivhusgasemissioner via gennemførelse af de angivne muligheder for forbedring af distributionsnettet. i49) Outsourcing af T&L-aktiviteter til en tredjepartsleverandør med et optimeret distributionsnet (ja/nej). i50) Systematisk optimering af distributionsnet via gennemførelse af strategisk placering af knudepunkter, konsoliderede platforme og direkte rutefastlæggelse (ja/nej).

b27) Systematisk optimering af distributionsnet via gennemførelse af strategisk placering af knudepunkter, konsoliderede platforme og direkte rutefastlæggelse.

3.3.6.   Optimering af ruteplanlægning, anvendelse af telematik og uddannelse af chauffører

BEMP består i at optimere den operationelle effektivitet via effektiv ruteplanlægning, anvendelse af telematik og uddannelse af chauffører. Effektiv ruteplanlægning omfatter, at transportmidler til butikslevering bagefter læsses med affald og med leverandørleverancer til distributionscentre, og at der foretages levering om natten for at undgå trafikpropper.

Anvendelsesområde

Denne BEMP finder anvendelse på alle produkter, der skal leveres til store detailhandlende med interne transport- og logistikydelser, og for tredjepartsleverandører af transportydelser. Uddannelse af chauffører giver sædvanligvis besparelser på 5 % på brændstofudgifterne. Ruteoptimering kræver væsentlige investeringer i informationsteknologi, men kan reducere kapitalinvesteringsomkostningerne (behov for færre lastbiler) og reducere driftsomkostningerne (brændstof) markant.

Denne BEMP finder anvendelse på små virksomheder, hvis de har deres egne transportmidler (f.eks. varevogne).

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

i39) kg CO2-ækv. pr. m3 (eller palle), der leveres. i51) Bilparkens gennemsnitlige læsseeffektivitet (volumen eller massekapacitet) opgjort i procent eller bilparkens gennemsnitlige tomkørsel (lastbil-km) opgjort i procent eller bilparkens gennemsnitlige g CO2-ækv./tkm. i52) Procentdel af chauffører, som løbende uddannes i effektiv kørsel. i53) Gennemførelse af en effektiv kørselsincitamentsordning for chauffører (ja/nej). i54) Procentvis reduktion i T&L-drivhusgasemissioner via gennemførelse af angivne muligheder (dvs. tilbagetransport af affald eller leverandørleverancer, telematik, uddannelse af chauffører og incitamentsordninger og leverancer om natten). i55) Systematisk optimering af rutefastlæggelse via tilbagetransport af affald og leverandørleverancer, når køretøjerne kører tilbage efter levering til butikken, anvendelse af telematik og udvidede muligheder for levering (ja/nej).

b28) 100 % af chaufførerne uddannes løbende i effektiv kørsel eller gennemførelse af en effektiv kørselsincitamentsordning for chauffører. b29) Systematisk optimering af rutefastlæggelse via tilbagetransport af affald og leverandørleverancer, når køretøjerne kører tilbage efter levering til butikken, anvendelse af telematik og udvidede muligheder for levering.

3.3.7.   Begrænsning af vejkøretøjers miljøpåvirkning via indkøbsbeslutninger og ændringer i form af eftermontering

BEMP består i at begrænse vejkøretøjers miljøpåvirkning via indkøbsvalg og ændringer i form af eftermontering. Dette omfatter indkøb af køretøjer med alternativ drivkraft, effektive og lavtforurenende køretøjer og støjsvage køretøjer, aerodynamiske ændringer og anvendelse af dæk med lav rullemodstand.

Anvendelsesområde

Denne BEMP finder anvendelse på alle produkter, der skal leveres til store detailhandlende med interne transport- og logistikydelser, og for tredjepartsleverandører af transportydelser. For køretøjer, der kører over lange afstande med højere hastigheder (> 80 km/h), har små investeringer i aerodynamiske ændringer og større investeringer i opgradering til mere aerodynamiske forvogne og påhængsvogne en tilbagebetalingstid på op til to år. Den samme tilbagebetalingstid gælder ved montering af dæk med lav rullemodstand. Køretøjer med alternativ drivkraft kræver betydeligt højere investeringsomkostninger.

Denne BEMP finder anvendelse på små virksomheder, hvis de har deres egne transportmidler (f.eks. varevogne).

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

i56) l/100 km (køretøjets brændstofforbrug) eller kg CO2-ækv. pr. tkm. i57) Procentdel af køretøjer i bilparken, der overholder de forskellige EURO-klasser. i58) Procentdel af køretøjer, påhængsvogne og læsseudstyr, som overholder PIEK-standarderne for støj eller tilsvarende standarder, der giver mulighed for leverancer om natten. i59) Procentdel af køretøjer i bilparken, der drives med alternative brændstofkilder, herunder naturgas, biogas eller elektricitet. i60) Procentdel af køretøjer i bilparken, der er udstyret med dæk med lav rullemodstand. i61) Procentdel af køretøjer og påhængsvogne i bilparken, der er udformet til eller ændret for at forbedre de aerodynamiske resultater.

b30) 100 % af lastbilerne overholder EURO V (17) og har et lastvognsbrændstofforbrug på under 30 l/100 km. b31) 100 % af lastbilerne, påhængsvognene og læsseudstyret overholder PIEK-standarderne for støj eller tilsvarende standarder, der giver mulighed for leverancer om natten. b32) Drift med køretøjer med alternativ drivkraft (naturgas, biogas og elektricitet). b33) 100 % af køretøjerne er udstyret med dæk med lav rullemodstand. b34) 100 % af køretøjerne og påhængsvognene er udformet til eller ændret for at forbedre de aerodynamiske resultater.

3.4.   Affaldshåndtering

3.4.1.   Begrænsning af fødevareaffald

BEMP består i at integrere miljøvenlige former for praksis for at undgå produktion af fødevareaffald som f.eks. overvågning, audit, prioritering, logistiske forhold, bedre opbevaringsmekanismer, regulering af temperaturen og luftfugtigheden i butikken, distributionscentre og lastbiler, uddannelse af personale, fødevaredonation, rådgivning til forbrugerne osv. og ved hjælp af fermenteringsprocesser undgå deponering eller afbrænding af fødevareaffald.

Anvendelsesområde

Dette er en omkostningseffektiv foranstaltning, der finder anvendelse på de detailhandlende i fødevarebranchen af enhver størrelse og i enhver medlemsstat. Det er dog muligt, at der findes nogle politikker om, hvordan man undgår/bekæmper fødevaredonation.

Alle små virksomheder kan anvende forebyggende foranstaltninger for at undgå produktion af fødevareaffald. Ledelsesomkostningerne ville blive opvejet af omkostningsbesparelser som følge af mindre produkttab og mindre affaldsproduktion.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmark for højeste kvalitet

i62) kg eller ton fødevareaffald, absolut værdi, pr. m2 eller pr. mio. EUR i omsætning. i63) Procentdel af produktionen af fødevareaffald i forhold til det samlede indkøb af fødevarer. i64) kg eller ton fødevarer, der har overskredet sidste salgsdato, men ikke sidste anvendelsesdato, og som gives til velgørenhedsorganisationer. i65) kg fødevareaffald, der sendes til genvinding, f.eks. til fermentering. i66) kg fødevareaffald, der sendes til deponerings- eller forbrændingsanlæg.

b35) Intet fødevareaffald sendes til deponerings- eller forbrændingsanlæg.

3.4.2.   Integration af affaldshåndtering i detailhandelsaktiviteter

BEMP består i at integrere forskellige former for praksis for affaldshåndtering, idet forebyggelse prioriteres højt. Som eksempler på bedste praksis kan nævnes:

—

Intern ledelsespraksis: — adskilt indsamling og specifik behandling til genanvendelse: komprimering, fremstilling af briketter for papir- og plasticaffalds vedkommende, afkøling af fødevareaffald osv. — overvågning af affaldsproduktion — forberedelse af genanvendelse af emballagematerialer såsom paller og plastickasser til leverandører, distributionscentre, diske i butikker og levering i hjemmet — uddannelse af personale.

—

Ledelsespraksis på organisationsplan: — overvågning af affald, der produceres i butikkerne pr. kategori og pr. slutdestination — gennemførelse af omvendt logistik for håndteringen af emballagematerialer (som skal genbruges eller genanvendes), WEEE (»affald af elektrisk og elektronisk udstyr«) og andre former for affald (såsom farligt affald) til leverandører, behandlingsanlæg og/eller distributionscentre — etablering af lokale og/eller regionale partnerskaber til håndtering af affald — kommunikation til forbrugerne om ansvarlig håndtering af affald i husholdningerne.

Anvendelsesområde

De beskrevne teknikker finder anvendelse på alle detailhandlende. Bedste praksis bør passe til detailhandlende, der leder et betydeligt antal butikker og distributionscentre. Tildelingen af ressourcer til effektiv reduktion af affald vil være berettiget rent økonomisk. Massetransport tilbage til distributionscentre vil gøre det muligt at reducere behandlingsomkostningerne sammenlignet med de omkostninger, der forhandles på lokalt niveau eller butiksniveau.

Små virksomheder, der producerer store mængder affald, skal afsætte ressourcer til og uddanne personalet i god affaldshåndteringspraksis.

Tilhørende miljøpræstationsindikator og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikator	Benchmark for højeste kvalitet
i67) Omfanget af genanvendelse og genbrug.	b36) Et affaldshåndteringssystem er integreret i butikken, og formålet dermed er at genanvende eller genbruge 100 % af de sekundære emballagematerialer.

3.4.3.   Retursystemer for PET- og PE-flasker og for brugte produkter

BEMP består i at gennemføre retursystemer og integrere dem i virksomhedens logistik som f.eks. for PET- eller PE-flasker.

Anvendelsesområde

Detailhandlende inden for fødevarebranchen, især store kæder, kan gennemføre denne BEMP. Der er behov for ressourcetildeling, vedligeholdelse og udstyr. I nogle lande er dette allerede obligatorisk (f.eks. Nederlandene, Sverige og Tyskland).

For små virksomheder kræver det ekstra ressourcer til den daglige drift af retursystemet.

Tilhørende miljøpræstationsindikator og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikator	Benchmark for højeste kvalitet
i68) Genanvendelse fra forbrugersiden opgjort i procent og pr. solgt genbrugsflaske.	b37) Forbrugerne returnerer 80 % uden en pantordning eller 95 % med en pantordning.

3.5.   Anvendelse af mindre og certificeret papir/genbrugspapir til publikationer

BEMP består i at reducere virkningen via en reduktion i forbruget af materialer, såsom papiroptimering for kommercielle publikationer eller anvendelse af mere miljøvenligt papir.

Anvendelsesområde

Alle detailhandlende, især de store kæder, der producerer enorme mænger af trykte kommercielle publikationer, kan drage fordel af gennemførelsen af denne BEMP. En velgennemført praksis til reduktion af papirforbruget kan føre til omkostningsbesparelser.

Denne BEMP finder anvendelse på små virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
i69) Procentdel af det anvendte papir, som er certificeret. i70) Gramvægt for det anvendte papir. i71) Procentdel af coated papir. i72) Procentdel af trykkerier, der er certificeret ifølge EMAS eller ISO 14001.	b38) 100 % certificeret genbrugspapir. b39) Gramvægt på under 49 gr/m2. b40) Under 10 % coated papir. (b41) 100 % af trykkerierne er certificeret ifølge EMAS/ISO 14001.

3.6.   Opsamling og genbrug af regnvand

BEMP består i at opsamle og genbruge og/eller på stedet infiltrere regnvand fra tage og parkeringsområder.

Anvendelsesområde

Detailhandlende, der ejer deres egne bygninger og/eller parkeringsområder og på steder med de rette betingelser, kan gennemføre denne praksis. De klimatiske betingelser og standardsystemet til opsamling af regnvand i kommunen kan påvirke anvendelsen af denne teknik. Det er en omkostningstung foranstaltning.

Denne BEMP finder anvendelse på små virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikator og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikator	Benchmark for højeste kvalitet
i73) Opsamling af regnvand og/eller infiltrering på stedet er integreret i vandforvaltningssystemet (ja/nej).	b42) Opsamling af regnvand og/eller infiltrering på stedet er integreret i vandforvaltningssystemet.

3.7.   Bekæmpelse af brug af engangsplasticposer eller andre foranstaltninger til påvirkning af forbrugeradfærden

BEMP består i at påvirke forbrugerne via kampagner til at reducere deres miljøpåvirkning, såsom afskaffelse af plasticposer, ansvarlig annoncering og tilvejebringelse af bedste vejledende information til forbrugerne.

Anvendelsesområde

Alle detailhandlende kan gennemføre denne praksis. Sædvanligvis er bestemmelser hoveddrivkraften ved gennemførelse deraf.

Denne BEMP finder anvendelse på små virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikator og benchmark for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikator	Benchmark for højeste kvalitet
i74) Antal engangsposer ved kasseterminalerne.	b43) Ingen engangsposer ved kasseterminalerne.

4.   ANBEFALEDE SEKTORSPECIFIKKE CENTRALE MILJØINDIKATORER

Indikator	Enheder	Kort beskrivelse	Anbefalet minimumsniveau for overvågning	Relateret kerneindikator ifølge bilag IV til forordning (EF) nr. 1221/2009 (afsnit C.2)	Benchmark for højeste kvalitet og tilhørende bedste praksis for miljøledelse
ENERGIMÆSSIG YDEEVNE
1. Specifikt energiforbrug	kWh/m2 år	Energiforbrug (elektricitet, varme, andre brændstoffer) pr. salgsarealenhed og år Anvisninger: — Anvendelse af vedvarende energi bør ikke fratrækkes. — Der kan anvendes korrigerende faktorer for at bestemme salgsarealet (på grundlag af højde og andre tekniske parametre). »Salgsareal« bør fastlægges af den detailhandlende. — Det anbefales, at der ikke korrigeres for åbningstider. Der skal gøres rede for det årlige energiforbrug.	Pr. butik (sted), distributionscenter eller lignende og på organisatorisk niveau (samlet værdi) Pr. primær energiforbrugende proces: varme, elektricitet til afkøling (hvis aktuelt) og elektricitet til alle andre anvendelsesformål	Energieffektivitet	Specifikt energiforbrug pr. m2 salgsareal til varme-, køle- og klimaanlæg på under eller svarende til 0 kWh/m2år, hvis spildvarmen fra køleanlæg kan integreres. Ellers skal forbruget være under eller svare til 40 kWh/m2år for nye bygninger og 55 kWh/m2år for eksisterende bygninger. (se BEMP: 3.1.1, 3.1.2, 3.1.3, 3.1.4)
2. Specifikt (lineært) energiforbrug til afkøling	kWh/m år	Energiforbrug til køleanlægget pr. løbende meter køledisk og år Anvisninger: — Finder ikke anvendelse på butikker uden kølediske som f.eks. detailhandlende med nonfood produkter.	Pr. butik (sted)	Energieffektivitet	Specifikt (lineært) forbrug af centraliseret afkøling på 3 000 kWh/m år. (se BEMP: 3.1.6)
3. Belysningseffekttæthed	W/m2	Installeret belysningseffekt til opfyldelse af belysningsbehovet (grundlæggende og til produktvisningsformål) pr. salgsarealenhed og år Anvisninger: — Det er en indikator vedrørende design- og salgskonceptet og finder anvendelse på alle størrelser og typer af detailhandlende. — Der kan anvendes korrigerende faktorer for at bestemme salgsarealet (på grundlag af højde og andre tekniske parametre). »Salgsareal« bør fastlægges af den detailhandlende. — Lumen pr. m2 er en god teknisk indikator, men miljøpræstationen bør måles i W/m2. — Den kan variere i den enkelte butik (pr. område) og i løbet af dagen (pr. periode).	Pr. butik (sted), distributionscenter eller lignende Pr. butiksområde og pr. dagsperiode, hvis det er relevant	Energieffektivitet	Installeret belysningseffekt på under 12 W/m2 for supermarkeder og på under 30 W/m2 for specialbutikker. (se BEMP: 3.1.7)
4. Overvågning af energiforbrug	%	Procentdel af butikker, der overvåges via energistyringssystemet Anvisninger: — Overvågningen bør omfatte alle butikker og de mest relevante processer. — Der bør gives information om benchmarkingmekanismer, der måtte være gennemført.	Pr. butik (sted) Pr. proces	Energieffektivitet	100 % af butikkerne og processerne overvåges. Benchmarkingmekanismer gennemført. (se BEMP: 3.1.5, 3.1.8)
5. Procentdel af kølemiddellækager	%	Tab af kølemidler i forhold til det samlede indhold af kølemiddel i installationen Anvisninger: — Egnet til fødevareafkøling i store anlæg (centrale systemer). — Det anbefales at beregne værdien ud fra de årlige indkøb af kølemiddel. — Det er ikke miljømæssigt relevant for installationer, hvor der anvendes naturlige kølemidler.	Pr. butik (sted), distributionscenter eller lignende og på organisatorisk niveau (samlet værdi) Pr. type kølemiddel	Emissioner	— (se BEMP: 3.1.6)
6. Procentdel af butikker, der anvender naturlige kølemidler	%	Procentdel af butikker, der anvender naturlige kølemidler i forhold til det samlede antal butikker med kølediske. Anvisninger: — Egnet til detailhandlende inden for fødevarebranchen med kølediske.	Organisationsniveau	Emissioner	Generel anvendelse af naturlige kølemidler (se BEMP: 3.1.6)
FORSYNINGSKÆDEPRÆSTATION
7. Systematisk gennemførelse af programmer vedrørende forbedring af forsyningskæden på tværs af de prioriterede produktgrupper.	(ja/nej)	Denne indikator er udtryk for, om programmerne vedrørende forbedring af forsyningskæden gennemføres systematisk for prioriterede produktgrupper. Anvisninger: — Finder anvendelse på detailhandlende af enhver størrelse. — For små virksomheder vedrører dette anvendelse af grønt indkøb og tilskyndelse til miljøvenligt forbrug. — For store detailhandlende, der sælger handelsmærkeprodukter, kan man i højere grad integrere forsyningskædebæredygtighed i forretningsstrategien.	Organisationsniveau, pr. produktforsynings-kæde	Forbedringer af forsyningskæders miljøpræstation omfatter:   Energieffektivitet   Materialeudnyttelse   Vand   Affald   Biodiversitet   Emissioner	Systematisk gennemførelse af programmer vedrørende forbedring af forsyningskæden på tværs af de prioriterede produktgrupper (se BEMP: 3.2.1)
8. Gennemførelse af systematisk vurdering (uafhængigt eller via konsortier) af forsyningskæder vedrørende kerneprodukter	(ja/nej)	Denne indikator vedrører vurdering af forsyningskæders miljøpåvirkninger og identifikation af effektive forbedringsmekanismer for produktforsyningskæder. Anvisninger: — I givet fald kan der gøres rede for data om livscyklusmiljøbelastninger (CO2-ækv., kg SOx-ækv., kg VOC-ækv., kg 1,4-DCB-ækv., kg Sb-ækv., m3 vand, kg PO4-ækv.), pres på biodiversiteten, stedspecifikt pres på vandet, udtrykt pr. produktmasse eller, hvis dette er mere nøjagtigt, pr. funktionel enhed for de vurderede produkter. — Produkter med høje salgstal skal anses for at være kerneprodukter og prioriteres højt ved vurderingen.	Organisationsniveau, pr. produktforsynings-kæde	Forbedringer af forsyningskæders miljøpræstation omfatter:   Energieffektivitet   Materialeudnyttelse   Vand   Affald   Biodiversitet   Emissioner	Gennemførelse af systematisk vurdering (uafhængigt eller via konsortier) af forsyningskæder vedrørende kerneprodukter (se BEMP: 3.2.2)
9. Produktforbedring	Salg opgjort i procent af produkter, der er certificeret til et fastsat miljøpræstationsniveau	Følgende tal bør tages i betragtning: Salg opgjort i procent af: — produkter med tredjepartsmiljøcertificering — handelsmærkeprodukter, der overholder de miljøkrav, den detailhandlende har fastsat — fødevareprodukter, der er certificeret som økologiske — bomuld, der er certificeret som økologisk — nonfood produkter med miljømærker.	Organisationsniveau, pr. produktgruppe	Miljøstandarderne vedrører:   Energieffektivitet   Materialeudnyttelse   Vand   Affald   Biodiversitet   Emissioner	100 % certificering i en given produktgruppe ifølge tredjepartsmiljøstandarder. 100 % af salget af handelsmærkeprodukter i en given produktgruppe overholder de miljøkrav, den detailhandlende har fastsat. 10 % af salget i fødevareproduktgrupper er certificeret som økologisk. 50 % af salget af bomuld er certificeret som økologisk. 10 % af salget i nonfood produktgrupper er certificeret ifølge de officielle miljømærker (ISO type I). (se BEMP: 3.2.2, 3.2.3, 3.2.4, 3.2.5, 3.2.6, 3.2.7)
TRANSPORT- OG LOGISTIKPRÆSTATION
10. Specifikt energiforbrug til transport	MJ/tkm	Direkte forbrug af brændstofenergi pr. transporteret ton kilometer transporteret, opgjort for den samlede transport og efter transportform for at kunne sammenligne de forskellige transportformer. Anvisninger: — Baseret på indhold af brændstofenergi. — For elektrisk energis vedkommende baseret på primærenergi til elproduktion (ganges f.eks. med 2,7).	Organisationsniveau Pr. transportform og større rute	Energieffektivitet Materialeudnyttelse	— (se BEMP: 3.3.1, 3.3.2, 3.3.3, 3.3.4, 3.3.5, 3.3.6, 3.3.7)
11. Specifikke drivhusgasemissioner via transporten (pr. produktmængde og distance)	kg CO2-ækv./tkm	Giver en indikation af transportaktiviteternes miljøeffektivitet. Anvisninger: — For fossile brændstoffers vedkommende baseret på direkte forbrænding plus indirekte ekstraktion og forarbejdningsemissioner. — For elektricitets vedkommende baseret på nationale gennemsnitlige specifikke drivhusgasemissioner ved elproduktion. — For biobrændstoffers vedkommende baseret på livscyklusvurdering af drivhusgasemissioner for den pågældende brændstofkilde.	Organisationsniveau Pr. transportform og større rute Pr. brændstoftype	Materialeudnyttelse Emissioner	— (se BEMP: 3.3.1, 3.3.2, 3.3.3, 3.3.4, 3.3.5, 3.3.6, 3.3.7)
12. Specifikke drivhusgasemissioner via transporten (pr. produktmængde)	kg CO2-ækv./m3 (eller palle), der leveres kg CO2-ækv./pr. ton produkt, der leveres	Giver en indikation af den endelige miljøpåvirkning som følge af transportaktiviteter. Denne indikator er udtryk for den distance, over hvilken produkterne transporteres. Tallet er lavest, hvis produkterne er indkøbt lokalt/regionalt. Anvisninger: — For fossile brændstoffers vedkommende baseret på direkte forbrænding plus indirekte ekstraktion og forarbejdningsemissioner. — For elektricitets vedkommende baseret på nationale gennemsnitlige specifikke drivhusgasemissioner ved elproduktion. — For biobrændstoffers vedkommende baseret på livscyklusvurdering af drivhusgasemissioner for den pågældende brændstofkilde.	Organisationsniveau Pr. transportform og større rute Pr. produktgruppe	Materialeudnyttelse Emissioner	— (se BEMP: 3.3.1, 3.3.2, 3.3.3, 3.3.4, 3.3.5, 3.3.6, 3.3.7)
13. Transport via vandveje/jernbane mellem direkte leverandører og detailhandelsdistributionscentre, opgjort i procent	%	Denne indikator viser andelen for de mere effektive transportformer i forhold til den detailhandlendes samlede transportaktiviteter. Anvisninger: — Andelen pr. transportform kan beregnes baseret på tkm eller salgsværdi. — Detailhandlende bør skelne mellem transport over land (vej, jernbane, indre vandveje) og oversøisk (sø, luft) transport. — Denne indikator finder anvendelse på produkter, der indkøbes længere væk.	Organisationsniveau Pr. større rute eller i det mindste opdeling i transport over land og oversøisk transport	Energieffektivitet Materialeudnyttelse	Over 50 % af transporter over land mellem direkte leverandører og detailhandelsdistributionscentre (tkm eller salgsværdi) sker via indre vandveje/jernbane (hvor infrastrukturen tillader det). Over 99 % af den oversøiske transport, opgjort efter salgsværdi, sker via skib. (se BEMP: 3.3.4)
14. Systematisk optimering af ruteplanlægning	(ja/nej)	Denne indikator er udtryk for, om den detailhandlende har gennemført en systematisk optimering af sine distributionsnet via gennemførelse af strategiske knudepunkter, konsoliderede platforme og direkte rutefastlæggelse. Dette omfatter tilbagetransport af affald og leverandørleverancer, når køretøjerne kører tilbage efter levering til butikken, anvendelse af telematik og udvidede muligheder for levering.	Organisationsniveau	Energieffektivitet Materialeudnyttelse	Systematisk optimering af ruteplanlægning. (se BEMP: 3.3.5, 3.3.6)
15. Procentdel af køretøjer, der opfylder EURO 5-standarder	%	Anvisninger: — Finder anvendelse på store detailhandlende med interne transport- og logistikydelser, tredjepartsleverandører af transportydelser. — Køretøjernes brændstoføkonomi (l/100 km) bør om muligt også overvåges.	Organisationsniveau	Emissioner	100 % af lastbilerne overholder EURO 5-standarderne. (se BEMP: 3.3.7)
AFFALDSHÅNDTERING
16. Produktion af affald	kg/år ton/år kg/m2år	Vægt af produceret affald pr. år. Anvisninger: — Den kan udtrykkes pr. salgsarealenhed. — Den bør overvåges separat for forskellige typer affald.	Organisationsniveau Pr. type affald: f.eks. fødevareaffald, plastic, papir og pap, træ, metal, farlige materialer osv. Pr. destination: genbrug, ekstern genanvendelse, fermentering, fødevaredonation osv.	Affald	— (se BEMP: 3.4.1, 3.4.2)
17. Procentdel af fødevareaffald, der sendes til deponering eller forbrænding	%	Procentdel af fødevareaffald, der ikke sendes til genvinding som f.eks. fermentering, i forhold til den samlede mængde produceret fødevareaffald.	Organisationsniveau	Affald	0 % af fødevareaffaldet sendes til deponering eller forbrænding. (se BEMP: 3.4.1)
18. Genanvendelse af sekundær emballage	%	Vægt af genanvendte materialer divideret med den samlede mængde affald. Anvisninger: — Nogle detailhandlende inkluderer mængden af genbrugte materialer. Dette bør i givet fald klart fremgå ved rapportering af denne indikator.	Organisationsniveau	Materialeudnyttelse Affald	Et affaldshåndteringssystem er integreret i butikken, og formålet dermed er at genanvende eller genbruge 100 % af de sekundære emballagematerialer. (se BEMP: 3.4.2)
19. Returnering af emballage og brugte produkter	%	Forbrugernes returnering af produktemballage såsom plasticflasker samt brugte produkter såsom batterier og elektronisk udstyr i forhold til det samlede salg af sådanne produkter. Anvisninger: — For PET- og PE-flaskeretursystemer bør procentdelen for returnering måles i forhold til antallet af solgte genbrugsflasker.	Pr. type returemballage/produkt	Materialeudnyttelse Affald	Returnering fra forbrugerside på 80 % uden en pantordning. Returnering fra forbrugerside på 95 % med en pantordning. (se BEMP: 3.4.3)
MATERIALEFORBRUG UDEN KØLEMIDLER
20. Certificeret papir eller genbrugspapir til kommercielle publikationer	%	Certificeret papir (f.eks. FSC) eller genbrugspapir anvendt til kommercielle publikationer, opgjort i procent.	—	Materialeudnyttelse Affald	100 % certificeret papir eller genbrugspapir. (se BEMP: 3.5)
VANDFORVALTNING
21. Butikker med opsamling af regnvand	%	Butikker med et system til opsamling af regnvand og/eller regnvandsinfiltreringssystemer, opgjort i procent.	—	Vand	Opsamling af regnvand og/eller infiltrering på stedet er integreret i vandforvaltningssystemet. (se BEMP: 3.6)
FORBRUGERADFÆRD
22. Antal poser	#	Antal plasticposer, som gives eller sælges ved kasseterminalerne. Anvisninger: — Antallet af gratis engangsplasticposer bør reguleres, men det samme gælder for solgte plasticposer og poser, der foræres væk til salgsfremmende formål, samt genanvendelige solgte plasticposer. — Tallet kan rapporteres pr. kunde eller pr. 1 000 kunder eller pr. omsætningsenhed.	Gratis engangsplasticposer, gratis biologisk nedbrydelige plasticposer, solgte engangsplasticposer, solgte genanvendelige poser	Materialeudnyttelse Affald	Ingen engangsposer ved kasseterminalerne. (se BEMP: 3.7)

---

(1)  Den videnskabelige og politiske rapport er offentligt tilgængelig på JRC/IPTS's websted på følgende adresse: http://susproc.jrc.ec.europa.eu/activities/emas/documents/RetailTradeSector.pdf. Konklusionerne om bedste praksis for miljøledelse og anvendeligheden deraf samt de udpegede specifikke miljøpræstationsindikatorer og de fastsatte benchmarks for højeste kvalitet, der fremgår af dette sektorreferencedokument, bygger på resultaterne i den videnskabelige og politiske rapport. Alle baggrundsoplysningerne og de tekniske detaljer fremgår af rapporten.

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 1836/93 af 29. juni 1993 om industrivirksomheders frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision (EFT L 168 af 10.7.1993, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EFT L 114 af 24.4.2001, s. 1).

(4)  Kommissionens afgørelse 2013/131/EU af 4. marts 2013 om udarbejdelse af brugervejledningen, der beskriver de skridt, det er nødvendigt at tage for at deltage i EMAS, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EUT L 76 af 19.3.2013, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(6)  Dette er en tilnærmet inddeling af miljøforholdenes karakter ifølge definitionerne i forordning (EF) nr. 1221/2009. Det bør i hvert enkelt tilfælde vurderes, om det enkelte miljøforhold er af direkte eller indirekte karakter.

(7)  Produkter, der er fremstillet af en given virksomhed, og som sælges under en anden virksomheds (f.eks. en detailhandlers) varemærke. Produkter af eget mærke kaldes også handelsmærkeprodukter.

(8)  Ved små virksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig omsætning og/eller en samlet årlig balance på højst 10 mio. EUR (Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36)).

(9)  Denne benchmark kan også ses i lyset af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og de nationale definitioner vedrørende næsten energineutrale bygninger (NZEB). Et eksempel herpå er en tærskelværdi på 20 kWh/m2år (http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52013DC0483)

(*)  

Bemærkning: Ifølge energieffektivitetsdirektivet er store virksomheder forpligtet til at foretage energisyn, som gennemføres af kvalificerede eksperter, hvert fjerde år, og det første finder sted den 5. december 2015.

(10)  Denne benchmark bør også ses i lyset af EU's GPP-kriterier for indendørsbelysning i detailhandelen, som er på 3,5 W/m2/100 lux (centrale kriterier) eller 3,2 W/m2/100 lux (omfattende kriterier). Se: http://ec.europa.eu/environment/gpp/pdf/criteria/indoor_lighting.pdf.

(11)  Energistyringssystemet kan være en del af EMAS

(12)  Alternativt skal forholdet for vedvarende energi, der produceres på stedet eller i nærheden, være ifølge prEN15603.

(13)  Kerneprodukter betegner produkter med store salgsmængder (værdimæssigt).

Prioriterede produkter er derimod de produkter, hvor både salgsmængderne er store (værdimæssigt), og miljøpåvirkningen er stor: Når detailhandleren har identificeret sine kerneprodukter, foretages der en miljøvurdering af deres fodaftryk, og kun de mest relevante tages i betragtning.

(14)  Miljømærker af type I: Miljømærkning certificeret af tredjepart (ISO 14024).

(15)  Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (EUT L 250 af 18.9.2008, s. 1).

(16)  Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).

(17)  EURO VI-standarden for køretøjers emissioner trådte i kraft i slutningen af 2012 og må derfor anses for at være en benchmark for den højeste kvalitet i de kommende år.