EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22013D0052

Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 52/2013 af 3. maj 2013 om ændring af bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen

OJ L 291, 31.10.2013, p. 2–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2013/52(2)/oj

31.10.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 291/2


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 52/2013

af 3. maj 2013

om ændring af bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/449/EU af 27. juli 2012 om ændring af beslutning 2003/467/EF for så vidt angår erklæring af Letland som officielt frit for enzootisk kvægleukose (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Denne afgørelse vedrører lovgivning om levende dyr, bortset fra fisk og akvakulturdyr og dyreprodukter, såsom æg, embryoner og sæd. Lovgivning om disse emner gælder ikke for Island, jf. punkt 2 i indledningen til kapitel I i bilag I til EØS-aftalen. Denne afgørelse gælder derfor ikke for Island.

(3)

Denne afgørelse vedrører lovgivning om dyresundhed. Lovgivning om dyresundhed gælder ikke for Liechtenstein, så længe aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter også gælder for Liechtenstein, jf. de sektorspecifikke tilpasninger i bilag I til EØS-aftalen. Denne afgørelse gælder derfor ikke for Liechtenstein.

(4)

Bilag I til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende led indsættes i punkt 70 (Kommissionens beslutning 2003/467/EF) i del 4.2 i kapitel 1 i bilag I til EØS-aftalen:

»—

32012 D 0449: Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/449/EU af 27. juli 2012 (EUT L 203 af 31.7.2012, s. 66).«

Artikel 2

Den norske udgave af gennemførelsesafgørelse 2012/449/EU, som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentisk.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 4. maj 2013, forudsat at alle meddelelser er indgivet til Det Blandede EØS-udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (2).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. maj 2013.

På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

Gianluca GRIPPA

Formand


(1)  EUT L 203 af 31.7.2012, s. 66.

(2)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


Top