This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32023R1564
Council Implementing Regulation (EU) 2023/1564 of 28 July 2023 implementing Regulation (EC) No 1183/2005 concerning restrictive measures in view of the situation in the Democratic Republic of the Congo
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/1564 af 28. juli 2023 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1183/2005 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/1564 af 28. juli 2023 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1183/2005 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo
ST/11908/2023/INIT
EUT L 190I af 28.7.2023, p. 9–18
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 32005R1183 | tilføjelse | bilag Ia afdeling A nummer 18-26 | 28/07/2023 |
28.7.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 190/9 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1564
af 28. juli 2023
om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1183/2005 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1183/2005 af 18. juli 2005 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo (1), særlig artikel 9, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 18. juli 2005 forordning (EF) nr. 1183/2005. |
(2) |
Efter en vurdering af de relevante omstændigheder og i betragtning af den alvorlige situation i DRC mener Rådet, at ni personer bør tilføjes til listen over fysiske eller juridiske personer, enheder og organer i bilag Ia til forordning (EF) nr. 1183/2005. |
(3) |
Bilag Ia til forordning (EF) nr. 1183/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag Ia til forordning (EF) nr. 1183/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juli 2023.
På Rådets vegne
P. NAVARRO RÍOS
Formand
BILAG
Følgende personer tilføjes til listen over fysiske eller juridiske personer, enheder og organer i afsnit A (»Personer«) i bilag Ia til forordning (EF) nr. 1183/2005:
Personer
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
Dato for opførelse på listen |
»18. |
Bernard Maheshe BYAMUNGU |
alias Tiger One Funktion/rang: brigadegeneral i M23/ARC, næstkommanderende for operationer Fødselsdato: 10.10.1974 Nationalitet: DRC Køn: mand |
Bernard Byamungu har en ledende stilling i den militære gren af Mouvement du 23 mars (M23)/Armée révolutionnaire Congolaise (ARC) som brigadegeneral og næstkommanderende for denne ikkestatslige væbnede gruppes operationer i det østlige DRC. M23/ARC holder gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC og er ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i landet, navnlig gennem angreb på civile og de congolesiske væbnede styrker (FARDC), drab, tortur, voldtægter og tvangsarbejde såsom en række drab på civile i byen Kisheshe den 29. november 2022. I kraft af sin ledende stilling i M23/ARC er Bernard Byamungu derfor involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser eller overtrædelser af menneskerettighederne i DRC. Han er også ansvarlig for at holde gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC. |
28.7.2023 |
19. |
Michel RUKUNDA |
alias Makanika Funktion/rang: øverstbefalende for og militær leder af den væbnede gruppe Twirwaneho i Sydkivu Fødselsdato: 12.9.1974 Fødested: Minembwe, Sydkivu, DRC Nationalitet: DRC Køn: mand |
Michel Rukunda er tidligere oberst for de congolesiske væbnede styrker (FARDC) og øverstbefalende for og militær leder af den ikkestatslige væbnede gruppe Twirwaneho, der opererer i Sydkivu og hævder at repræsentere banyamulengefolket. Twirwaneho holder gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC og er ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i landet, navnlig gennem frivillig rekruttering eller tvangsrekruttering af børn til at deltage aktivt i fjendtlighederne, angreb på civile og de congolesiske væbnede styrker (FARDC) og drab såsom angrebene på civile i landsbyen Mikenge i november 2021, hvor mindst seks personer blev dræbt. Michel Rukunda har desuden været direkte involveret i militær uddannelse af rekrutter og i brug af børn, herunder som bevæbnet eskorte. I kraft af sin ledende stilling i Twirwaneho og sin direkte medvirken til træning og brug af børn er Michel Rukunda derfor involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. Han er også ansvarlig for at holde gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC. |
28.7.2023 |
20. |
Charles SEMATAMA |
alias Sebanyana Funktion/rang: øverstbefalende, vicemilitærleder af Twirwaneho Fødselsdato: 1975 Fødested: landsbyen Kalunyo, området Kamombo, Sydkivu, DRC Nationalitet: DRC Køn: mand |
Charles Sematama er tidligere officer i de congolesiske væbnede styrker (FARDC) og har den ledende stilling som øverstbefalende for og vicemilitærleder af den ikkestatslige væbnede gruppe Twirwaneho, der opererer i Sydkivu og hævder at repræsentere banyamulengefolket. Twirwaneho holder gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC og er ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i landet, navnlig gennem frivillig rekruttering eller tvangsrekruttering af børn til at deltage aktivt i fjendtlighederne, angreb på civile og de congolesiske væbnede styrker (FARDC) og drab såsom angrebene på civile i landsbyen Mikenge i november 2021, hvor mindst seks personer blev dræbt. Charles Sematama har desuden været direkte involveret i propagandamøder samt i tvangsrekruttering og brug af børn, herunder som bevæbnet eskorte. I kraft af sin ledende stilling i Twirwaneho og sin direkte medvirken til tvangsrekruttering og brug af børn er Charles Sematama derfor involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. Han er også ansvarlig for at holde gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC. |
28.7.2023 |
21. |
Ahmad Mahmood HASSAN |
alias Ahmad Mahamood Hassan, Ahmad Mahmoud Hassan, Jundi, Abwakasi, Abuwakas, Murabu, Marabou eller Mwarabu Funktion/rang: højtstående leder for ADF Fødselsdato: cirka 1993 Nationalitet: tanzanianer Køn: mand |
Ahmad Mahmood Hassan er en højtstående leder for Allied Democratic Forces (ADF), en ikkestatslig væbnet gruppe, der opererer i Uganda og det østlige DRC. Han er blevet identificeret som havende forskellige nøgleansvarsområder i ADF, herunder ledelse af en lejr, træning af rekrutter, fremstilling af bomber, opsøgende onlineaktiviteter og tilnærmelse til ISIL (Da'esh). ADF holder gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC (navnlig i provinserne Ituri og Nordkivu) og er ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i landet, navnlig gennem angreb på civile, drab og bortførelser såsom angrebene i marts 2023 i det sydlige og sydøstlige Beniområde, hvor mere end 80 civile blev dræbt og mere end 20 andre bortført. Desuden har Ahmad Mahmood Hassan været direkte involveret i planlægningen og gennemførelsen af ADF-angreb, herunder et bombeattentat i den lille by Kasindi (Beniområdet) den 15. januar 2023 og et bombeangreb i Goma den 7. april 2022, hvor seks personer blev dræbt og 16 andre såret. I kraft af sin højtstående lederstilling i ADF og sin direkte medvirken til planlægning og udførelse af ADF-angreb er Ahmad Mahmood Hassan derfor involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. Han er også ansvarlig for at holde gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC. |
28.7.2023 |
22. |
Janvier Karairi (»Karahiri«) BUINGO |
Funktion/rang: general, leder af APCLS Fødselsdato: cirka 1962 Nationalitet: formodet congoleser (DRC) Køn: mand |
Janvier Karairi har den ledende stilling som general og leder af Alliance des patriotes pour un Congo libre et souverain (APCLS), en ikkestatslig væbnet gruppe, der opererer i det nordøstlige DRC og er involveret i koalitionen af væbnede grupper »Alliance des résistants de la patrie« (ARP) mod Mouvement du 23 mars (M23)/Armée révolutionnaire congolaise (ARC). APCLS holder gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC og er ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i landet, navnlig gennem deltagelse i koalitionen af væbnede grupper ARP's operationer, f.eks. i Kitshanga og Rubaya i januar og slutningen af februar 2023, drab og angreb på civile, navnlig mod congolesiske tutsier, og alvorlige krænkelser begået mod børn såsom voldtægter og andre former for seksuel vold og bortførelse. I kraft af sin ledende stilling i APCLS er Janvier Karairi derfor involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser eller overtrædelser af menneskerettighederne i DRC. Han er også ansvarlig for at holde gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC. |
28.7.2023 |
23. |
Justin Maki GESI |
alias Le petit loup de la montagne Funktion/rang: øverstbefalende for CODECO/Alliance pour le Développement du Congo (CODECO/ALC) Fødselsdato: ukendt Nationalitet: formodet congoleser (DRC) Køn: mand |
Justin Maki Gesi har en ledende stilling som øverstbefalende for ALC/CODECO, en ikkestatslig væbnet gruppe, der opererer i det nordøstlige DRC (navnlig Ituri). ALC/CODECO holder gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC og er ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i landet, navnlig gennem brug af børn som kombattanter, bortførelser, drab og angreb på civile såsom angrebet på landsbyerne Nyamamba og Mbogi den 13. januar 2023, efter hvilket der blev fundet mere end 40 ofre. I kraft af sin ledende stilling i CODECO/ALC er Justin Maki Gesi derfor involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser eller overtrædelser af menneskerettighederne i DRC. Han er også ansvarlig for at holde gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC. |
28.7.2023 |
24. |
Apollinaire HAKIZIMANA |
alias le poète, Adonia Funktion/rang: generalløjtnant i FDLR/forsvarskommandør Fødselsdato: 1964 Nationalitet: rwander Køn: mand |
Apollinaire Hakizimana er som general og forsvarskommandør militær leder af »Forces démocratiques de libération du Rwanda-Forces combattantes abacunguzi (FDLR-FOCA)«, en ikkestatslig væbnet gruppe, der opererer i det østlige DRC. FDLR-FOCA holder gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC og er ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i landet, navnlig gennem rekruttering og træning af kombattanter, drab på civile og alvorlige krænkelser begået mod børn såsom voldtægter og andre former for seksuel vold og bortførelse. I kraft af sin ledende stilling i FDLR-FOCA er Apollinaire Hakizimana derfor involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser eller overtrædelser af menneskerettighederne i DRC. Han er også ansvarlig for at holde gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC. |
28.7.2023 |
25. |
Simon (Salomon) TOKOLONGA |
Funktion/rang: oberst, øverstkommanderende for FARDC's 3411. regiment Fødselsdato: 17.4.1972 Fødested: Kishandja (Nordkivu) Nationalitet: DRC Køn: mand |
Oberst Simon Tokolonga har en ledende stilling i de congolesiske væbnede styrker (FARDC) som leder af det 3411. regime. Oberst Tokolonga deltog i et møde i Pinga den 8.-9. maj 2022, hvor lokale væbnede grupper såsom Nduma défense du Congo-Rénové (NDC-R) og Alliance des patriotes pour un Congo libre et souverain (APCLS) samledes og skabte en koalition som modstand mod Mouvement du 23 mars (M23)/Armée révolutionnaire Congolaise (ARC) (koalitionen »Alliance des résistants de la patrie« — ARP). Oberst Tokolongas tilstedeværelse har vist, at nogle FARDC-medlemmer samarbejder med denne koalition. Desuden har medlemmer af 3411. regiment i FARDC leveret våben og ammunition til væbnede grupper, der opererer i DRC, bl.a. har de leveret mere end et dusin kasser ammunition til krigere fra FDLR (»Forces démocratiques de libération du Rwanda«) i Kazaroho i juli 2022. Oberst Tokolonga har angiveligt koordineret flere våbenleveringer til væbnede grupper, der opererer mod M23/ARC. De ikkestatslige væbnede grupper, der indgår i ARP-koalitionen, herunder NDC-R, APCLS og FDLR, holder gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC og er ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i landet, navnlig gennem rekruttering og træning af kombattanter, deltagelse i operationer mod M23/ARC, angreb på civile, drab og alvorlige krænkelser begået mod børn såsom voldtægter og andre former for seksuel vold og bortførelse. I kraft af sin ledende stilling i FARDC's 3411. regiment og sin koordinerende rolle i våbenleveringer er Simon Tokolonga derfor ansvarlig for at yde støtte til væbnede grupper, der holder gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC, bl.a. ved at forsyne dem med våben og ammunition. |
28.7.2023 |
26. |
Jean-Pierre NIRAGIRE |
a.k.a. Gasasira Funktion/rang: kaptajn, øverstbefalende for Rwandese Defence Forces' (RDF's) specialstyrkeenhed, der er aktiv i det nordlige Kivu Nationalitet: Rwanda Køn: mand |
Kaptajn Jean-Pierre Niragire har haft den ledende stilling som øverstbefalende for Rwanda Defense Forces' (RDF's) specialstyrker, der har været deployeret i Nordkivuregionen i DRC siden maj 2022. Formålet med RDF's militære aktioner på DRC's territorium har været at styrke March 23 Movement/Congolese Revolutionary Army (M23/ARC), en ikkestatslig væbnet gruppe, der opererer i det østlige DRC, navnlig ved at stille tropper og materiel til rådighed for den. M23/ARC holder gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC og er ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i landet, navnlig gennem angreb på civile og de congolesiske væbnede styrker (FARDC), drab, tortur, voldtægter og tvangsarbejde såsom en række drab på civile i byen Kisheshe den 29. november 2022. Jean Pierre Niragire er som øverstbefalende for RDF's specialstyrker, der er deployeret i Nordkivuregionen, derfor ansvarlig for at yde støtte til den væbnede gruppe M23/ARC, som holder gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC, navnlig ved at forsyne den med tropper og materiel. |
28.7.2023«. |