52003IE0594

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Øget inddragelse af det organiserede civilsamfund i Sydøsteuropa - hidtidige erfaringer og fremtidige udfordringer"

(2003/C 208/20)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 10. december 2002 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at afgive udtalelse om "Øget inddragelse af det organiserede civilsamfund i Sydøsteuropa - hidtidige erfaringer og fremtidige udfordringer".

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser, som udpegede Clive Wilkinson til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 30. april 2003.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 399. plenarforsamling, mødet den 15. maj 2003, følgende udtalelse med 77 stemmer for, 1 imod og 10 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. I udtalelsen vil man koncentrere sig om den region, som udgjorde det tidligere Jugoslavien (minus Slovenien) og Albanien (det vestlige Balkan)(1). Bulgarien og Rumænien indgår også i sydøstregionen, men eftersom de er kandidatlande, behandles de i forbindelse med EØSU's aktiviteter i denne sammenhæng samt i forbindelse med de blandede rådgivende udvalgs arbejde. Disse lande og Slovenien (som er et tiltrædelsesland) er kommet længere i deres skabelse af et deltagelsesdemokrati, og de viser et eksempel, som andre sydøsteuropæiske lande kan drage nytte af.

1.2. Hidtil har Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs engagement i Sydøsteuropa primært bestået i udarbejdelsen af en informationsrapport og en initiativudtalelse(2) samt deltagelse i handlingsplanen for "Fremme af kultur og anvendelse af den sociale dialog samt civilsamfundets og dertil knyttede netværks aktive medvirken i Sydøsteuropa"(3).

1.3. Denne handlingsplan indledtes med en stor konference i Thessaloniki i januar 2000, hvis centrale opgave var at udarbejde en komparativ rapport om den sociale dialog i de sydøsteuropæiske lande(4). EØSU havde tre medlemmer, den ene som formand, af styringsudvalget for handlingsplanen, der administreredes af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF), og hvor Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) også medvirkede.

1.4. På konferencen gik man igennem resultaterne af handlingsplanen og de fremskridt, der var blevet gjort (afholdt i Thessaloniki den 2. og 3. september 2002), og man enedes om, at for at opnå varige resultater af dette arbejde, måtte man se nærmere på den aktuelle situation og fremsætte henstillinger om, hvordan den kan forbedres. Målet skulle være at sikre en styrket social dialog i regionen og begynde at udvikle den bredere civile dialog, som er nødvendig for et deltagelsesdemokrati, hvilket knapt findes i nogen af landene i regionen.

1.5. Denne initiativudtalelse fra EØSU indgår i bestræbelserne på at bygge videre på det arbejde, der hidtil er blevet udført, herunder også arbejdet i tilknytning til Kommissionens program og inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen. Den vil blive fremlagt på mødet, som holdes i Thessaloniki den 21. juni 2003 under det græske formandskab (Zagreb II-møde), hvori der også vil deltage repræsentanter for de sydøsteuropæiske lande.

1.6. For ingen lande i Sydøsteuropa er situationen, mulighederne og problemerne ens(5). Vi erkender dette, men gør ikke noget forsøg på at beskrive forskellighederne i denne udtalelse, men vi er helt indforståede med, at specifikke nationale problemer skal analyseres og behandles inden for det regionale niveaus rammer. Alle de berørte lande er nu demokratiske, men demokratiet skal understøttes af et meget mere aktivt deltagelsesdemokrati, herunder også med massemediernes medvirken. Dette er en tidskrævende proces og forudsætter et langsigtet engagement fra alle berørte parter.

1.7. Alle de berørte landes mål er med tiden at blive medlemmer af Den Europæiske Union, og EU vil hilse dem velkomne, når de opfylder kriterierne for EU-medlemskab(6). At det organiserede civilsamfund deltager i den civile dialog - fordelene ved og behovet for dette er blevet beskrevet adskillige gange(7) - er af afgørende betydning for forberedelserne til tiltrædelsen(8) og skal være en realitet inden da. I bilag A forklares de begreber (som f.eks. det organiserede civilsamfund), som anvendes i udtalelsen.

1.8. Her er det tilstrækkeligt at notere, at muligheden for, at det størst mulige antal virkeligt repræsentative civilsamfundsorganisationer reelt deltager i den proces, som fører til regeringsbeslutninger, har store fordele for såvel medborgere som myndigheder. Det centrale er, at begge parter har en reel forståelse for, at beslutninger, som træffes og den åbenhed, som følger, yder et betydeligt bidrag til at styrke både det repræsentative og aktive demokrati og også til at bekæmpe korruption. Det er vigtigt, at civilsamfundets organisationer får gennemslagskraft, hvis begrebet den offentlige mening skal have betydning, og det er afgørende, at beslutningsskabelsen så vidt muligt udgør en "nedenfra og op"-proces.

1.9. Med den forestående udvidelse er det sandsynligt, at kløften mellem EU-medlemsstater og landene, som eventuelt søger om medlemskab, vil vokse. Udvalget mener, at det nu er på tide at øge støtten til disse kandidatlande i deres bestræbelser på at opfylde de nødvendige kriterier for medlemskab. Senere kræves der virkelig kontinuitet i ydelsen af bistand, således at de opnåede fremskridt ikke går tabt.

1.10. Formålet med denne udtalelse er at gøre status over den civile og sociale dialog i de sydøsteuropæiske lande(9) og komme med henstillinger til, hvordan man kan gennemføre de nødvendige forbedringer. Vi vil her basere os på de erfaringer og den viden på området, som EØSU har opbygget i sin rolle som formel repræsentant for det organiserede civilsamfund.

2. Hidtidige erfaringer

2.1. Takket være en udmærket indsats under ETF-projektet(10), som udvalget gerne vil give udtryk for sin anerkendelse af, er der i dag både god forståelse for den aktuelle situation og en kraftig øget beredvillighed til på såvel nationalt som regionalt plan at samarbejde mellem den sociale dialogs organisationer i de sydøsteuropæiske lande.

2.2. Resultaterne af dette projekt og andet arbejde kan kort sammenfattes på følgende måde:

- Arbejdsmarkedets parter. Der findes allerede sammenslutninger, som repræsenterer arbejdsgivere og fagforeninger. Situationen varierer meget mellem de berørte lande. I de fleste tilfælde er de dog rimeligt repræsentative, men behøver mere støtte og betydeligt flere ressourcer for i fuld udstrækning at kunne spille en ledende rolle i den sociale dialog, den civile dialog og, i bredere forstand, i deltagelsesdemokratiet. Visse evner dog slet ikke at skabe en ægte social dialog. I nogle tilfælde har de også behov for, at det retslige grundlag for deres arbejde forbedres(11). De er begyndt at etablere netværk og at samarbejde på regionalt plan inden for Sydøsteuropas arbejdsgiverforum (SEEEF) og Balkans EFS-forum (ETUC BF) for fagforeninger. Selv efter den meget værdifulde indsats, der allerede er gjort, er der behov for mere uddannelse og for mere erfaring. I visse tilfælde har man endnu ikke opnået reel uafhængighed af myndighederne.

- Andre organisationer i det civile samfund. Hensigten var at inkludere alle former for frivillige organisationer i projektet, men det var ikke muligt at finde tilstrækkeligt mange uden arbejdsmarkedstilknytning, som havde kapacitet til at deltage i arbejdet(12). Denne mangel skal ændres.

- Regeringernes og andre myndigheders holdning. Dette konstateredes som det største handicap for den civile dialog. Det forekom meget sjældent, at myndighederne var rede til at lade det civile samfund deltage i reelle samråd, eller at de erkendte, at dette er nødvendigt. I visse tilfælde kræves der et bedre retsligt grundlag for civilsamfundets organisationer.

2.3. På ETF-projekt-konferencen i Thessaloniki den 2.-3. september 2002 fastslog de deltagende arbejdsmarkedsrepræsentanter, at de havde følgende behov på kort sigt:

- Konsolidere civilsamfundets organisationer og forstærke deres rolle på nationalt plan. Dette indebærer bl.a. at undersøge behovet for en vis omstrukturering for at effektivisere ressourceanvendelsen.

- Udvikle de nationale organisationers kapacitet og viden, så de kan spille en aktiv rolle i den sociale dialogproces

- Skabe netværk mellem organisationer på regionalt plan ved at konsolidere netværk for brancheorganisationer og opbygge et netværk for økonomiske og sociale råd og lignende organisationer.

2.4. De konklusioner og henstillinger, som arbejdsmarkedets parter fastlagde ved projektets afslutning, blev vedtaget på mødet i Zagreb den 3.-5. marts 2003 og er vedføjet som bilag B. Udvalget giver sin fulde støtte til denne meningstilkendegivelse og understreger, at det er nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder giver deres fulde støtte i bestræbelserne på at nå disse mål.

3. Fremtidige udfordringer

3.1. Der findes naturligvis fortsat spændinger og mistænkelighed i regionen efter så mange års stridigheder og krig, og dette påvirker forståeligt nok viljen til at samarbejde i visse tilfælde. F.eks. bliver det sikkert svært at komme frem til en aftale om tilvejebringelsen af fælles tjenester (f.eks. et permanent forum for økonomiske og sociale råd), både hvad angår placering og ansvarsområder. Der kræves fortsat en omfattende indsats for at genopbygge infrastrukturen, hvilket er afgørende for at kunne tiltrække udenlandske direkte investeringer (UDI).

3.2. EØSU har tidligere konstateret, at en regional tilgang sandsynligvis er den mest effektive måde at klare de mange udfordringer, som Sydøsteuropa står overfor. Dette synspunkt støttes af Kommissionen (stabiliserings- og associeringsprocessen). Trods de ulige forhold i forskellige dele af regionen forsøger vi her at analysere, hvad der bør gøres med udgangspunkt i en regional tilgang. I de fleste tilfælde gælder de samme krav på nationalt plan.

3.3. For at skabe langsigtet stabilitet og velfærd er det altafgørende, at civilsamfundets organisationer bliver stærke, og at et deltagelsesdemokrati bliver en del af kulturen. I en indledende fase vil den sociale dialog fortsat være af meget stor betydning. Der skal stadig gøres meget for at styrke den.

3.4. Af stor betydning er også udviklingen af en bredere civil dialog. Det er f.eks. meget vigtigt at øge medborgernes bevidsthed om behovet for miljøbeskyttelse og forbrugerrettigheder, men dette vil tage endnu længere tid, eftersom man starter ud på et så lavt videns- og erfaringsniveau, og ressourcerne er endnu mere sparsomme.

3.5. Blandt forudsætningerne for en effektiv civil dialog i Sydøsteuropa peges på følgende:

- Alle nationale og lokale myndigheder skal erkende, at civilsamfundets organisationer har en væsentlig rolle at spille, og man må udvikle en kultur, hvor disse organisationers bidrag er velkomne.

- Man skal erkende, at den øgede indsigt og det engagement, som er følgen af, at civilsamfundets organisationer medvirker, er et stærkt våben i kampen mod korruption.

- Det er meget vigtigt, at organisationerne i civilsamfundet gør alt, hvad de kan, for at øge deres potentiale og forbedre deres indsats, herunder også deres repræsentativitet og evne til skabe merværdi både inden for rammerne af den civile og den sociale dialog. Dette skal også være til gavn for deres medlemmer. Bedre organisation og ledelse er nødvendig.

- Tilstrækkelige ressourcer (bevillinger, mennesker, forskning, fysiske faciliteter osv.) og almen og faglig uddannelse for at give arbejdsmarkedsorganisationerne de muligheder, den viden og den erfaring, der kræves.

- Hjælp til andre organisationer i det civile samfund til at udvikle en reel kapacitet til at deltage i den bredere civile dialog. I første omgang indebærer dette, at man fastslår, hvilke andre organisationer der er tale om og derefter at undersøge, hvor repræsentative de er, og hvilke behov de har. Dette er en lang proces.

- Et retsligt grundlag for anerkendelse af civilsamfundets organisationer, som også respekteres under gennemførelsen.

- Disse organisationers selvstændighed i forhold til myndighederne.

- Samarbejde og udveksling af de mest velfungerende løsninger nationalt, regionalt og med tredje part (som f.eks. organisationer i EU's medlemsstater og internationale organisationer).

3.6. I alle disse sammenhænge er det afgørende, hvilke finansieringsmuligheder og andre former for støtte der tilbydes. Bevillingerne bliver sandsynligvis ret begrænsede, hovedsagelig fordi mange andre gør krav på EU-midler som følge af udvidelsen. Det virkelige behov består i, at de sydøsteuropæiske lande bliver økonomisk uafhængige, men dette vil sandsynligvis tage mange år. Dette diskuteres i et vist omfang nedenfor, men det er klart, at den sociale dialog er afgørende for, at den økonomiske situation forbedres. En bred civil dialog er også vigtig. Det organiserede civilsamfund skal have indflydelse på, hvordan de tildelte finansielle ressourcer anvendes.

4. Forudsætningerne for at forbedre den nuværende situation

4.1. Politiske aspekter

4.1.1. Udgangspunktet for virkelige forbedringer er politisk. Dette forudsætter bl.a., at EU klart og stærkt forpligter sig politisk til at hjælpe de sydøsteuropæiske lande og at acceptere dem som medlemsstater, når de opfylder alle kriterier for tiltrædelse. De berørte sydøsteuropæiske lande bør have politisk vilje til at indføre og iværksætte de nødvendige reformer, således at kriterierne kan opfyldes fuldt og helt.

4.1.2. I praksis tyder alt på, at disse lande endnu ikke støtter og endnu mindre opmuntrer den civile dialog, og at de ikke er rede til at tillade nogen social dialog, uden at de selv deltager aktivt. Dette gælder på såvel nationalt, regionalt og lokalt niveau. Det er dog med stor tilfredshed, at EØSU konstaterer, at de kroatiske myndigheder i forbindelse med denne udtalelse så klart har givet udtryk for, at udviklingen af civilsamfundet er et centralt mål for regeringen. Der er generelt begrænset forståelse for, at civilsamfundets organisationer skal være uafhængige i et deltagelsesdemokrati. Indtil holdningen ændres og afspejler sig i en demokratisk proces, er det højst usandsynligt, at kriterierne for EU-medlemskab vil blive opfyldt. Det er lige vigtigt med en holdningsændring på regionalt og lokalt niveau som på nationalt niveau, eftersom disse niveauer er afgørende for skabelsen af økonomisk vækst.

4.1.3. En absolut forudsætning er, at der skabes et retsligt grundlag for det organiserede civilsamfunds eksistens og virke. Kun da kan der gradvist opstå en samrådskultur.

4.1.4. Den mest effektive måde at fremme forståelsen for, at der er behov for en civil dialog, er at sikre sig, at organisationerne er tilstrækkeligt stærke og kyndige til at vise, hvor værdifuldt deres potentielle bidrag er til et lands økonomiske og sociale udvikling, og at der findes aktive, stærke og uafhængige massemedier.

4.2. Økonomiske aspekter

4.2.1. En hovedopgave i alle de sydøsteuropæiske lande er at opbygge deres økonomiske styrke og dermed skabe mere beskæftigelse, større stabilitet og reelle sociale fremskridt. Den seneste rapport fra GD Økonomiske og Finansielle Anliggender om økonomien i området(13) giver anledning til en vis optimisme. Ifølge rapporten kan man ud fra en makroøkonomisk synsvinkel se, at inflationen stadig mindskes, at underskuddet på de løbende poster øges i et begrænset omfang, og at den fortsatte stabiliserings- og reformproces har forbedret det økonomiske klima. I rapporten peges dog også på de kommende udfordringer, bl.a. kampen mod korruption og kriminalitet, gennemførelsen af privatiseringsprocessen og den nødvendige reform af den offentlige sektor. Disse problem gør det fortsat vanskeligt at tiltrække udenlandske direkte investeringer, som fortsat ikke udgør mere end 5 % af BNP.

4.2.2. I rapporten fremhæver man også kløften mellem de sydøsteuropæiske lande og de nuværende medlemsstater. Hele området (som har 25 mio. indbyggere svarende til ca. 6,5 % af befolkningen i EU i dag) har et BNP, som svarer til ca. 0,6 % af EU's BNP eller 40 % af Portugals (med en befolkning på ca. 11 mio.).

4.2.3. Det er helt klart vigtigt at tiltrække flere direkte udenlandske investeringer, og den øgede stabilitet i området kombineret med nødvendige reformer og omstrukturering af økonomien samt en liberalisering af handelen bidrager hertil. Der er sket visse fremskridt, når det gælder små og mellemstore virksomheder, men der skal gøres meget mere inden for denne sektor, som er så væsentlig for væksten.

4.2.4. Når det gælder om at fjerne de resterende hindringer for udenlandske direkte investeringer, er det nødvendigt at skabe et sundt, effektiv og erhvervsvenligt miljø, som indbefatter, at retssikkerheden respekteres, og at der er mulighed for indsigt i et veludbygget retsligt system. Emner som sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen er også væsentlige. Endvidere bør civilsamfundets organisationer og medierne indtage en central rolle i kampen mod korruptionen. Her kan arbejdsmarkedets parter bidrage med praktisk erfaring og sagkundskab. Det er også vigtigt, at det civile samfunds øvrige organisationer deltager aktivt.

4.3. Ressourcer

4.3.1. Bortset fra de politiske faktorer, som nævnes i det foregående, hindrer manglen på ressourcer, erfaring og uddannelse civilsamfundsorganisationerne i at spille en mere central rolle. Alle elementer hænger sammen, men manglen på ressourcer er det grundlæggende problem.

4.3.2. For at en organisation skal kunne fungere effektivt må finansieringen være tilstrækkelig, helst helt uafhængigt af myndighederne, så at der kan ansættes egnet personale med tilstrækkelig støtte til at sikre deres uddannelse og dermed kompetence. Med tiden skal civilsamfundets organisationer selv kunne tilvejebringe disse ressourcer via medlemsbidrag og fra andre kilder (salg af publikationer og forskning, konferencer, osv.). På kort sigt behøver disse organisationer dog bistand i form af penge eller på anden vis.

4.3.3. Finansieringsspørgsmålet bliver i de fleste tilfælde yderst vanskeligt for civilsamfundets organisationer. Sandsynligvis må de i høj grad basere sig på hjælp og ekspertise fra lignende organisationer i andre lande (frem for alt fra EU-medlemsstater), men de skal benytte enhver mulighed for at give deres medlemmer yderligere fordele og tilbyde tjenester til andre mod betaling. På denne måde vil de lettere kunne fastholde deres uafhængighed og selvstændighed.

4.4. Medier og information

4.4.1. En af de vigtigste forudsætninger for et sundt og stabilt demokrati er uafhængige, frie og stærke medier og en befolkning, som er tilstrækkeligt velinformeret til at kunne spille en aktiv og relevant rolle i landets styre.

4.4.2. Medierne informerer ikke blot offentligheden, men giver også civilsamfundets organisationer en mulighed for at fremføre deres synspunkter for et bredt publikum, nationalt og om nødvendigt internationalt, og mediernes interesse for disse organisationers arbejde bør opmuntres. Den offentlige mening kan vanskeligt eksistere uden civilsamfundets organisationer.

5. Henstillinger

5.1. Udvalget fremlægger nedenstående henstillinger i fuld bevidsthed om, at det ikke går at kræve urealistiske økonomiske tilsagn. Udvalget opfordrer dog EU til at øge de i øjeblikket meget begrænsede finansieringsmidler til at udvikle civilsamfundets organisationer og et deltagelsesdemokrati i de sydøsteuropæiske lande til trods for de budgetmæssige begrænsninger i EU. Udbyttet af en sådan investering skulle blive stor, ikke mindst ved at forbedre de økonomiske vilkår, som danner grundlaget for en reel forbedring af folks levevilkår. Uden støtte kommer fremskridtet i bedste fald til at ske meget langsomt.

5.2. Udvalget henstiller:

5.2.1. Når det gælder EU og myndighederne i de berørte sydøsteuropæiske lande:

- Bestræbelserne på at fremme, udvikle og styrke stabilitetspagten skal fortsætte(14).

- EU bør fortsat opmuntre dem til at stræbe mod, at kriterierne for EU-medlemskab opfyldes, især med hensyn til den praktiske gennemførelse.

- EU bør fortsat give støtte til opfyldelsen af dette mål, således at kontinuiteten sikres.

- EØSU opfordrer alle de berørte myndigheder til at bestræbe sig på at gennemføre de henstillinger, som arbejdsmarkedets parter i Sydøsteuropa fremsatte i Zagreb i marts 2003 (jf. bilag B).

- EØSU er rede til så vidt muligt at bistå med den hjælp, som disse myndigheder måtte søge i forbindelse med udviklingen af civilsamfundets organisationer og den sociale og civile dialog.

- Eftersom erhvervslivets fremgang er afgørende for økonomien og beskæftigelsen burde EØSU overveje at organisere møder eller andre begivenheder for at bringe tjenestemænd fra de sydøsteuropæiske lande (separat eller på regional basis) sammen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte de problemer, som de og især de små og mellemstore virksomheder står over for, og det klima der er nødvendigt for, at den mindre industri kan blomstre.

- EØSU vil over for Regionsudvalget tilkendegive, at de lokale og regionale myndigheder skal involveres for at forbedre den sociale dialog i regionen.

5.2.2. Når det gælder arbejdsmarkedets parter i de sydøsteuropæiske lande (arbejdsgivere og fagforeninger):

- Relevante organer bør etableres på grundlag af den udmærkede indsats, der er gjort for at skabe gensidig tillid og uddanne arbejdsmarkedsparterne fra de sydøsteuropæiske lande i at mestre den sociale dialog gennem yderligere uddannelsesprogrammer såvel på dette område som inden for administration i almindelighed. Et samarbejde mellem Kommissionen og ILO kunne være på sin plads.

- Arbejdsmarkedsorganisationerne har behov for ledelsesuddannelse og organisatorisk erfaring, udvikling af den strategiske formåen, finansierings- og projektledelse (herunder EU's finansieringsprogrammer).

- EØSU er rede til at fremme samarbejdsprojekter med lignende organisationer i medlemsstaterne og opfordrer relevante organer på EU-plan til at informere, engagere sig og bistå i størst muligt omfang.

- EØSU mener, at det bør involveres i formuleringen af opfyldelsen af disse mål i et program over 3 år(15).

- Udenlandske virksomheder bør tilskyndes til at spille en aktiv rolle i de relevante nationale organisationer.

5.2.3. Når det gælder andre af civilsamfundets organisationer

En meningsfuld civil dialog kræver givetvis medvirken både fra arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i det civile samfund, og særlig opmærksomhed bør helliges en forbedring af disse organisationer

- EØSU er rede til gennem sine mange kontakter og meget snævre samarbejde med relevante EU-organisationer at fortsætte arbejdet med at klarlægge, hvordan disse organisationer kan opfylde normerne for EU's organisationer i det civile samfund og at bistå dem, hvor der forekommer mangler.

- EØSU er rede til at følge dette op ved at fremme afholdelsen af sådanne arrangementer, som foreslås for arbejdsmarkedsparterne (se ovenfor) og ved at bistå andre relevante organisationer i arbejdet med at øge deres kompetence og sagkundskab.

- Alle medvirkende bør støtte etableringen af egnede netværk af sådanne organisationer i en region, som har en relevant aktivitet, især når dette involverer unge mennesker.

5.2.4. Når det gælder medier og information

- EU bør overveje at finansiere et møde mellem organisationer fra civilsamfundet i regionen og tjenestemænd fra de nationale myndigheder, således at de under det pågældende EU-rådsformandskabs myndighed kan orientere om deres fremskridt og diskutere udviklingen i den sociale dialog. Medierne bør tilskyndes til at dække begivenheden og gennem rapporter øge interessen for den civile dialog i de sydøsteuropæiske lande. Under forudsætning af, at EU (eller andre) finansierer mødet, hjælper udvalget gerne med til at organisere det.

- I EU's informationsarbejde bør behovet for og værdien af den civile dialog (i almindelighed, men især i de sydøsteuropæiske lande) indgå.

- EU bør fortsætte arbejdet med at styrke uafhængige medier i de sydøsteuropæiske lande.

5.2.5. Øvrige forslag

- Verdensbanken og Valutafonden bør også deltage i styrkelsen af arbejdsmarkedsparternes og det civile samfunds organisationer i samarbejde med EØSU og andre EU-institutioner samt ILO.

- De sydøsteuropæiske økonomiske og sociale råd (og lignende organer) bør samarbejde om at etablere et IT-baseret netværk for at udveksle ideer og erfaringer, således at man kan fastlægge god praksis og sprede viden herom.

- I takt med at de sydøsteuropæiske økonomiske og sociale råd udvikler sig, bør de tilskyndes til at samarbejde med EU's Økonomiske og Sociale Udvalg.

- Skulle man ønske det, er EØSU rede til at bistå på alle disse områder.

- Endelig bør EØSU med tiden overveje at oprette og deltage aktivt i et organ for repræsentanter for civilsamfundsorganisationer i de sydøsteuropæiske lande og fra EØSU. I dette organ skulle man drøfte spørgsmål af fælles interesse og muliggøre regelmæssigt arbejde i netværk. Organet skulle også fungere som kontaktpunkt mellem organisationer i de sydøsteuropæiske lande og i EU.

Bruxelles, den 15. maj 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Dvs. Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Serbien og Montenegro, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Albanien og Kosovo. Sidstnævnte har status som FN-protektorat, men medtages her som et særskilt retssubjekt.

(2) Informationsrapport om "Forbindelserne mellem Den Europæiske Union og visse lande i Sydøsteuropa" (september 1998) og initiativudtalelse om "Udvikling af menneskelige ressourcer i det vestlige Balkan" (april 2001).

(3) Denne aktivitet indgik i stabilitetspagten.

(4) Studien "Social Dialogue in SEE countries - Possibilities, limitations, perspectives - a comparative study" af Darko Marinkovic, kan rekvireres fra Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut.

(5) For en gennemgang af arbejdsmarkedsparternes situation i de forskellige lande se studien "Social Dialogue in SEE countries - Possibilities, limitations, perspectives - a comparative study" af Darko Marinkovic, som kan rekvireres fra Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut.

(6) EØSU ser med tilfredshed på, at man i formandskabets konklusioner fra mødet i Bruxelles den 20. og 21. marts (afsnit 80-84) så klart giver udtryk for, at man forventer, at de sydøsteuropæiske lande med tiden bliver medlem af EU.

(7) Eksempelvis "Det organiserede civilsamfunds opgaver og bidrag i det europæiske samarbejde" (EFT C 329 af 11.11.1999) og "Det organiserede civilsamfund og nye styreformer i EU - ØSU's bidrag til udarbejdelse af hvidbogen" (EFT C 193 af 10.7.2001) dækker dette område og indbefatter retningslinjer for de kriterier, der skal opfyldes for at gøre det organiserede civilsamfund repræsentativt.

(8) Den seneste meddelelse fra Kommissionen som fremhæver, at samråds- og dialogkulturen skal styrkes er KOM(2002) 704 endelig af 11.12.2002.

(9) I Kommissionens årsberetning om stabiliserings- og associeringsprocessen i Sydøsteuropa (KOM(2003) 139 endelig) hedder det, at "Civilsamfundsorganisationerne i de vestbalkanske lande begynder langsomt, men sikkert at blive aktive, om end der er store forskelle i udviklingen fra det ene land til det andet ... men organisationerne er svage på mange andre områder (faglige sammenslutninger og fagforeninger). De fleste ... må udbygges, inden de kan give et mere effektivt modspil".

(10) ILO's gruppe for Central- og Østeuropa og den internationale arbejdsgiverorganisation har også været involveret i dette arbejde.

(11) Det juridiske grundlag skal være i fuld overensstemmelse med internationale bestemmelser vedrørende foreningsfrihed.

(12) Nogle ikke-statslige organisationer er dog kraftigt engageret i regionen og har både erfaring og tilstrækkelige ressourcer. Der findes også mange kvindeorganisationer, som har opbygget netværk.

(13) Delrapport nr. 1 om økonomien i Europa "The Western Balkans in transition", januar 2003.

(14) EØSU konstaterer med tilfredshed, at i stabilitetspagtsinitiativet for social samhørighed prioriteres "styrkelsen af arbejdsmarkedets parter og social- og arbejdsministerierne" højst i handlingsplanen for 2003 - jf. brochure om "Forbedring af socialpolitikken i de sydøsteuropæiske lande", Stabilitetspagten for Sydøsteuropa, december 2002.

(15) Det erkendes, at et sådant arbejde kræver finansielle ressourcer.