5.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/16

1.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender betydningen af en strategisk tilgang til politikudformning, der definerer de fælles mål på grundlag af vores fælles værdier og identificerer de nødvendige foranstaltninger til opnåelse af de i fællesskab fastsatte mål. På denne måde vil de muligheder, der skabes i forbindelse med midtvejsevalueringerne af henholdsvis Europa 2020-strategien og den finansielle ramme for 2014-2020, ikke blive forpasset og kunne resultere i en betydeligt forbedret forvaltningsstruktur, der inddrager alle myndighedsniveauer;

2.

mener, at en evidensbaseret tilgang til offentlig politik, der foregriber og måler virkningerne af politiske valgmuligheder, er af afgørende betydning for offentlighedens accept af konsistente politiske beslutninger;

3.

understreger med hensyn til debatten om måling af fremskridt i vores samfund den tætte relation mellem måling, opfattelse og handling; fremhæver, at foranstaltninger bør udvælges på grundlag af fælles samfundsværdier og på en fremsynet måde;

4.

påpeger, at foranstaltninger eller målsætninger, der udtrykkes ved hjælp af indikatorer, aldrig kan erstatte en hensigtsmæssig og tydeligt formuleret politisk strategi; derfor forbliver disse foranstaltninger og målsætninger kun et middel til at nå målet, dvs. redskaber til gennemførelse af strategiske mål;

5.

bemærker, at debatten om »Indikatorer for territorial udvikling — BNP og mere« derfor er en politisk debat, som bør starte med, at man på participatorisk og demokratisk vis definerer de strategiske målsætninger for de nuværende og fremtidige generationer understøttet af en given lokalforvaltnings politiske foranstaltninger;

6.

mener i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at videreudvikle de nuværende metodologier, der anvendes til styring af politikker på EU-plan, med henblik på rettidigt at få rådighed over mere komplette oplysninger, der er i bedre overensstemmelse med virkeligheden, og med henblik på at definere en passende, ensartet metode til at inddrage økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter i analysen af situationen;

7.

understreger, at alle myndighedsniveauer i Den Europæiske Union bør inddrages i denne debat om de fremtidige benchmarks for opnåelsen af bæredygtig udvikling og samhørighed i Den Europæiske Union, idet man bevæger sig hinsides BNP;

8.

understreger vigtigheden af grundigt at kortlægge behovet for, mulighederne for og konsekvenserne af udviklingen af supplerende benchmarks, indikatorer og metoder, som allerede er testet eller anvendes på territorialt plan. Udvalget mener, der er tid til grundige analyser, som kan bidrage til drøftelserne om den næste programperiode;

9.

understreger udfordringen med den stigende territoriale opdeling i Europa med hensyn til bl.a. offentlige og private investeringer, innovation, digitale tjenester, produktivitet, beskæftigelse, fattigdom, social velfærd, demografisk udvikling og befolkningens geografiske fordeling og anmoder Kommissionen om at tage højde herfor, når den vurderer EU's politikker og udformer nye politiske instrumenter;

10.

understreger i denne forbindelse, at Det Europæiske Regionsudvalg kan deltage i debatten med henblik på at fremme de lokale og regionale myndigheders position og på at yde et væsentligt bidrag til definitionen af en metode, der kan afbalancere økonomiske, sociale og miljømæssige oplysninger, og som på længere sigt vil få stor betydning for de regionale og lokale myndigheder som reference for finansieringsafgørelser;

11.

foreslår med henblik på den næste programmeringsperiode efter 2020, at Kommissionen så tidligt som muligt indleder dybtgående drøftelser med de lokale og regionale myndigheder vedrørende de fremtidige mål for disse politikker og vedrørende de indikatorer, der er nødvendige for at måle fremskridt i forlængelse af meddelelsen fra 2009 og foreslår i lyset af den seneste udvikling, at Kommissionen fremlægger en handlingsplan vedrørende BNP og mere.

12.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender værdien af bruttonationalproduktet (BNP) som en enkel, ukompliceret og lineær indikator, der er baseret på en klar metode, som muliggør, at en lang række relevante makroøkonomiske foranstaltninger kan sammenlignes over tid og mellem lande og regioner, og at BNP derfor repræsenterer et nyttigt redskab til ressourcefordeling;

13.

påpeger imidlertid, at BNP ikke kan anvendes som et nøjagtigt mål for et samfunds evne til at tackle spørgsmål som klimaændringer, ressourceeffektivitet, regionernes konkurrenceevne, livskvalitet, befolkningsaldring, social inddragelse, særlige geografiske forhold, indkomstfordeling, den geografiske fordeling af ressourcer og faktorer for økonomisk vækst, og tilføjer, at de lokale og regionale repræsentanter har konstateret, at disse aspekter er af stor betydning for borgerne;

14.

glæder sig derfor over de talrige initiativer på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan til fastsættelse af indekser for måling af fremskridt hinsides BNP, der kan bidrage til udviklingen af EU-dækkende indikatorer, som afspejler situationen i medlemsstaterne, også på lokalt og regionalt plan;

15.

gør opmærksom på, at man også som alternativ kunne anvende indekset for menneskelig udvikling til at levere et metodologisk bidrag, der er tilpasset EU's rammer, med indikatorer for levetid og sund livsstil, uddannelse og en anstændig levestandard og med en metodologi tilpasset Den Europæiske Unions rammer, ligesom FN har gjort med De Forenede Nationers udviklingsprogram;

16.

anerkender de bemærkelsesværdige fremskridt, som Eurostat har gjort i forbindelse med måling af fremskridt hinsides BNP, på områderne for »livskvalitet«, »husholdningsøkonomi« og »bæredygtigt miljø«;

17.

bemærker, at ikke er alle regioner og byer har de nødvendige kompetencer og ressourcer og administrativ kapacitet til at tage del i fastlæggelsen af målsætninger, og foreslår, at der vedtages løsninger, herunder en mere kvalitativ »vej mod forandring«-tilgang, hvor vejen mod forandring — dvs. om regionerne og byerne bidrager positivt til de nationale og europæiske målsætninger — er vigtigere end opnåelsen af bestemte faste målsætninger. Dette vil gøre det muligt for lokale og regionale myndigheder at skabe fremskridt i et tempo, der er i overensstemmelse med deres potentiale og kompetencer;

18.

påpeger imidlertid, at de indekser, der udvælges til at blive anvendt af lokale, regionale, nationale og europæiske myndigheder til udarbejdelse og gennemførelse af EU-politikker og måling af fremskridtene på vej mod deres fælles mål, skal være ensartede og konsistente;

19.

minder om, at alle metodologiske tilgange, som af forskerne sædvanligvis grupperes i BNP-erstattende, BNP-justerende og BNP-supplerende metoder, ikke er lige egnede som fælles »BNP og mere«-metode i EU med henblik på at gøre status og måle fremskridt på nationalt, regionalt og lokalt plan;

20.

gentager med hensyn til EU's regionalpolitik, at territorial samhørighed fungerer som supplement til økonomisk og social samhørighed og derfor ikke udelukkende kan måles ved hjælp af økonomiske indikatorer, men er enig med Kommissionen i, at enhver metode, der har til formål at erstatte BNP ved at udelukke økonomiske indikatorer fra sit observationsområde, ikke er en hensigtsmæssig med henblik på at gennemføre en ensartet måling af fremskridtene på vej mod de fælles mål;

21.

foreslår, at Det Europæiske Regionsudvalg opretholder et tæt samarbejde, navnlig med OECD, om initiativer såsom »Hvordan er livet i din region?«, der fungerer som et letforståeligt redskab og en mere holistisk tilgang til måling af fremskridt på lokalt og regionalt plan, men er i forbindelse med den flerårige strategi for Europa modstander af en tilgang til måling af fremskridt, der er baseret på en bedømmelse, hvor der kun anvendes en enkelt indikator. Udvalget bemærker i den forbindelse, at nogle regioner har vist interesse for at bruge OECD's Better Life Index og de deri anvendte indikatorer. Indekset giver godt nok ikke mulighed for at måle den regionale udvikling, men resultaterne giver en indikation af befolkningens livskvalitet, hvilket kan udgøre grundlaget for en fremtidig definition af målsætninger og strategier på lokalt og regionalt niveau;

22.

mener, at metoder, der forsøger at tilpasse BNP ved at udvide de traditionelle økonomiske præstationsmåleredskaber med monetiserede miljømæssige og sociale faktorer, kan undersøges nærmere med henblik på at modellere eller simulere de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af forskellige politiske foranstaltninger og mener i den forbindelse, at Social Progress Index, som allerede anvendes i 40 lande, er et godt udgangspunkt;

23.

finder det bydende nødvendigt at indsamle sammenlignelige statistiske data på lokalt og sublokalt niveau og omsætte OECD's og Kommissionens eksisterende klassificering af byer og landdistrikter til Eurostat-kategorier, som ved at bygge på pålidelige oplysninger fra felten kan bistå EU i forbindelse med politikudformning og evalueringer;

24.

påpeger manglen på kvantitative oplysninger om de forskellige EU-regioner med særlige territoriale karakteristika, herunder geografiske, miljømæssige, økonomiske og sociale forhold, der er afgørende for udviklingen, og som regionerne i den yderste periferi er et eksempel på, og foreslår, at Eurostat anvender de territoriale kategorier, som optræder i traktaten, som f.eks. den yderste periferi, som grundlag for udarbejdelse af statistikker, der bidrager til en passende territorial tilpasning og justering af EU's politikker og aktioner;

25.

glæder sig over det relevante arbejde, som Kommissionen udfører med hensyn til tilpasningen af BNP, hvor den anvender en særligt vellykket tilgang, der udvider de nationale regnskaber til at omfatte det miljømæssige og det sociale område, men henleder samtidig opmærksomheden på de teoretiske vanskeligheder i forbindelse hermed og de omfattende ressourcer, der er nødvendige for at udtrykke de sociale aspekter monetært, navnlig med hensyn til regionale og kommunale regnskaber, og tvivler endvidere på, om resultaterne af denne komplicerede tilgang kan formidles til offentligheden på en let måde;

26.

støtter derfor metoder, der supplerer BNP i forbindelse med måling af de fremskridt, der gøres i retning af de fælles strategiske mål, da disse metoder anerkender den flerdimensionelle virkelighed ved at omfatte forskellige aspekter af velfærd på de økonomiske, sociale og miljømæssige områder ved hjælp af et begrænset antal indekser;

27.

mener i denne forbindelse, at den metodologi, der er bedst egnet til politikudformning på alle styringsniveauer, bør sikre omfattende måling af velfærden, herunder økonomiske spørgsmål (bl.a. produktivitet, innovation, eksport), arbejde (bl.a. indikatorer for beskæftigelse og kvaliteten af arbejdspladser), miljømæssige spørgsmål (bl.a. økonomiens energiintensitet og -effektivitet, beskyttede naturområder og biodiversitet, den vedvarende energis andel, CO2-emissioner), demografi (bl.a. indikatorer for den demografiske situation og befolkningsbevægelser), social inddragelse (bl.a. personer, som risikerer fattigdom eller social udstødelse, indkomstfordeling) samt territoriale spørgsmål (bl.a. tilgængelighed og bæreevne);

28.

foreslår endvidere, at valget af indikatorer hovedsaglig bør falde på dem, der måler de mulige virkninger af gennemførte politikker, navnlig ved at måle resultaterne og virkningerne såvel som omkostningerne, og fremhæver, at der i forbindelse med regionerne i den yderste periferi er særligt behov for data om visse underskud og ugunstige forhold, som der skal tages hensyn til inden udformningen og gennemførelsen af politikkerne;

29.

foreslår derfor, at man i alle EU institutionerne med udgangspunkt i det værdifulde arbejde, som Det Europæiske Strategi- og Politikanalysesystem (ESPAS) har udført, overvåger de europæiske udviklingstendenser og samarbejder herom. Dette ville skabe et tidligt varslingssystem for alle myndighedsniveauer vedrørende økonomiske, sociale eller miljømæssige tendenser af europæisk betydning, der muligvis kan påvirke de strategiske mål eller kræve en tilpasning af de strategiske prioriteter.

30.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at man i forbindelse med Europa 2020-strategien har fastlagt et sæt mål med tilknyttede nøgleindikatorer og anerkendt, hvor vigtigt det er at supplere data vedrørende økonomisk vækst (BNP) med yderligere økonomiske, sociale og miljømæssige og demografiske indikatorer til måling af bæredygtige fremskridt; tilføjer, at denne konklusion også gælder på subnationalt plan;

31.

understreger, at fastlæggelsen af Europa 2020-målene og udvælgelsen af indikatorer til måling af fremskridtene i forbindelse hermed i høj grad har været topstyret uden hensyntagen til de specifikke situationer på lokalt og regionalt plan. I modsætning hertil anerkendes de territorialt differentierede behov og målsætninger i samhørighedspolitikken, da forfølgelsen af de overordnede EU-mål ikke bør begrænse det udviklingspotentiale, der er i de enkelte regioner eller kommuner på grundlag af deres regionsbestemte viden og kompetence; følgeligt opfodrer Det Europæiske Regionsudvalg til anvendelse af regionsbestemte målsætninger i forbindelse med Europa 2020-strategien;

32.

glæder sig over den nuværende samhørighedspolitik, som medfører store fordele og en betydelig merværdi for regionerne, og som i vid udstrækning bidrager til udviklingen af de berørte regioner. Udvalget opfordrer Kommissionen til at udarbejde en strategi for, hvordan samhørighedspolitikken skal fungere i programperioden fra 2021 og frem. Det opfordrer til at bibeholde den nuværende gennemførelsesmetode, hvor BNP — i fornødent omfang sammen med andre indikatorer — spiller en central rolle i forbindelse med vurdering og gennemførelse;

33.

henleder i den forbindelse opmærksomheden på de forskellige fokus for samhørighedspolitikkens mål om europæisk territorialt samarbejde. Således er sigtet med udviklingen af det grænseoverskridende samarbejde at støtte integrationen af grænseregioner inden for alle områder af borgernes liv, dvs. at det går langt videre end målsætningerne for Europa 2020-strategien. På dette område er det nødvendigt at udvikle metoder og indikatorer, som kan gøre det muligt at kortlægge og evaluere sådanne fremskridt bedre;

34.

påpeger samhørighedspolitikkens grundige tilpasning til Europa 2020-strategien, men er utilfreds med den manglende overensstemmelse mellem de måle- og interventionsmetoder, der anvendes i Europa 2020-strategien på den ene side og samhørighedspolitikken på den anden side;

35.

minder Kommissionen om, at den territoriale dimension bør fremhæves yderligere i en revideret Europa 2020-strategi, navnlig i forbindelse med territorial samhørighed, idet udviklingen af relevante økonomiske, miljømæssige og sociale indikatorer bør forbedre kvaliteten af de lokale og regionale politikker; disse strategier bør omfatte anvendelse af metoder, der er baseret på en flerdimensionel tilgang, hvor BNP eller andre økonomiske indikatorer suppleres med sociale og miljømæssige aspekter, der er godkendt på politisk plan på alle myndighedsniveauer;

36.

påpeger, at i forbindelse med de stærke incitamenter til en tematisk koncentration af finansielle ressourcer fra strukturfondene på et begrænset antal politikområder, der bidrager til forfølgelsen af Europa 2020-strategien, er det rimeligt at antage, at samhørighedspolitikkens succes vil blive målt i forhold til fremskridtene hen imod opfyldelsen af Europa 2020-målene;

37.

opfordrer kraftigt til, at de nye overordnede mål i Europa 2020-strategien og dens efterfølger efter 2020 opbygges fra bunden, således at fremtidige nationale reformprogrammer kan rapportere om regioners og lokale myndigheders bidrag til opfyldelsen af de nationale overordnede mål. Dette vil også give de nationale regeringer anledning til at inddrage lokale og regionale myndigheder i udarbejdelsen af nationale reformprogrammer, hvilket de fleste medlemsstater ikke gør i øjeblikket;

38.

håber, at samhørighedspolitikken igen får sin oprindelige funktion, som var at mindske skævheder i udviklingen mellem regioner og udgøre den vigtigste investeringspolitik på EU-plan, og at den med henblik derpå afkobles fra den fremtidige EU 2020-strategi for perioden efter 2020;

39.

understreger ikke desto mindre, at en række EU-instrumenter stadig baseres på en alt for snæver økonomisk foranstaltning. Dette vedrører også samhørighedspolitikken, hvor midler fordeles mellem medlemsstaterne i forhold til BNP pr. indbygger og arbejdsløshed, hvorimod klassificeringen af regioner på NUTS 2-niveau under en af de tre udviklingskategorier, der fastslår fordelingen af bevillinger, udelukkende er baseret på BNP pr. indbygger;

40.

påpeger, at beslutninger vedrørende støtteberettigelse derfor dybest set er upåvirkede af de sociale, miljømæssige og territoriale aspekter i de europæiske regioner, og at det ville være logisk at basere fremtidige instrumenter på en mere omfattende og ensartet metode, hvor der gøres øget brug af de sociale og miljømæssige og territoriale indikatorer, der navnlig viser de regionale karakteristika, som er anført i traktaten, og som der skal tages hensyn til i forbindelse med tildeling af midler til regionerne;

41.

sætter spørgsmålstegn ved, om NUTS 2-niveauet kan afspejle det virkelige samfund og de faktiske geografiske områder, når NUTS-områderne i mange medlemsstater udgør rent statistiske geografiske områder baseret på befolkning frem for at afspejle reelle grænser eller funktionelle geografiske områder. NUTS anvendes også til at tildele midler fra EU’s strukturfonde, men brugen af disse til at formulere og evaluere den territoriale virkning af EU’s samhørighed, transport, miljø og andre politikker, har en gennemgribende effekt, som bevirker, at EU’s politikker er ude af trit med virkeligheden. I den henseende og for at sikre en mere retfærdig tildeling af midlerne er det afgørende, at BNP's afgørende mangler, f.eks. den territoriale skævhed, som skyldes pendlen på tværs af NUTS-grænser, opvejes ved at medtage den sociale og miljømæssige situation i regionerne, når der træffes beslutning om tildeling af midler;

42.

understreger i denne forbindelse, at strukturfondene, herunder Samhørighedsfonden, bør kunne anvendes til BNP-supplerende foranstaltninger i den næste flerårige regnskabsperiode i det omfang, disse er politisk acceptable på alle myndighedsniveauer.

43.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender samtidig legitimiteten af de overordnede målsætninger for opnåelse af de omfattende strategiske mål og påpeger, at målrelevante, harmoniserede og sammenlignelige regionale data bør være rettidigt tilgængelige med henblik på måling af fremskridt;

44.

understreger i denne forbindelse, at tilgængeligheden af indikatorer og hyppigt opdaterede data på regionalt plan er afgørende for at forbedre det tekniske forslags ansvarlighed og træffe tilfredsstillende politiske beslutninger. Trods Eurostats effektive og meget detaljerede system til indsamling af data vedrørende indikatorerne for velfærd bør den udfordring, som skal løftes af de regionale og lokale beslutningstagere, bl.a. i forbindelse med flerniveaugennemførelsen af Europa 2020 og samhørighedspolitikken, følgelig adresseres omgående af Kommissionen og Eurostat med henblik på at forbedre og effektivisere datasystemet gennem udvikling og anvendelse af metoder til at analysere konsekvenserne af politikkerne;

45.

glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens fremskridt med hensyn til dens køreplan fra 2009 »Måling af fremskridt i en verden i forandring«, men beklager, at man kun har opnået en lille forbedring af produktionen og formidlingen af de regionale og lokale data;

46.

påpeger, at det ofte er lande, hvor regionale og, endnu vigtigere, lokale data er mindre tilgængelige, som i henhold til EU’s strukturfonde kan afsætte en betydelig del af deres tildeling til det såkaldte tematiske mål 11 (institutionel kapacitetsopbygning). I betragtning af, at vi befinder os i begyndelsen af programmeringsperioden, er der en unik mulighed for at etablere fælleseuropæiske sammenlignelige data på regionalt og lokalt niveau, der kan bruges som grundlag for udformningen og evalueringen af EU’s politikker efter 2020;

47.

opfordrer indtrængende det europæiske statistiske system til at højne kvaliteten af administrative data yderligere og til at fremskynde gennemførelsen af georeferencestatistikker med henblik på at øge værdien af dataindsamling og mindske byrden for respondenterne;

48.

glæder sig over, at antallet af data, der er tilgængelige på EU-plan, navnlig vedrørende det lokale og regionale plan, er vokset støt siden Regionsudvalgets seneste udtalelse om »hinsides BNP«, men beklager, at der stadig eksisterer huller; foreslår derfor, at Kommissionen hurtigst muligt foretager en analyse af de nuværende og fremtidige huller i leveringen af et omfattende sæt økonomiske, sociale, miljømæssige og demografiske data i Europa hinsides BNP;

49.

beklager i denne forbindelse især, at den nuværende regionalisering af Europa 2020-indikatorerne ikke er tilfredsstillende, da det kun er nogle af de indikatorer, som er nødvendige for at forfølge de overordnede mål i Europa 2020 på regionalt plan (NUTS 2 og 3), der er tilgængelige, og undertiden er disse væsentligt forsinkede. Det samme gælder for de alternative indikatorer, som regioner og byer muligvis mener er nødvendige for at gøre fremskridt hen mod opnåelsen af EU's målsætninger og mål i deres områder. Ajourførte regionale statistikker vil muliggøre udarbejdelsen af en syntetisk indikator for regionale fremskridt som foreslået af Det Europæiske Regionsudvalg;

50.

anmoder Kommissionen og Eurostat om at fremsætte en tidsplan med henblik på at inddrage de lokale og regionale myndigheder i processen for (realistisk) fastlæggelse af mål og tilvejebringe de regionale statistikker, der er nødvendige for at udforme, gennemføre, overvåge og evaluere den nye Europa 2020-strategi, ved at fastlægge territorialt differentierede mål;

51.

understreger behovet for at gå hinsides det nuværende system for statistikker og indikatorer (der er baseret på NUTS-forordningen) i forbindelse med målingen af fremskridt på lokalt og regionalt plan, navnlig med hensyn til konceptet »funktionelle regioner« og grænseoverskridende områder, og foreslår, at Kommissionen videreudvikler de tilhørende koncepter og indikatorer og tager hensyn til områder, som indgår i makroregionale strategier;

52.

gentager, at de by- og landmæssige dimensioner bør fremhæves yderligere i en lang række EU-politikker, navnlig i forbindelse med territorial samhørighed, hvor udviklingen af relevante økonomiske, miljømæssige og sociale indikatorer kan forbedre kvaliteten af de lokale og regionale politikker;

53.

tilskynder Kommissionen til i det europæiske statistiske program at indbefatte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at fjerne de statistiske informationsunderskud vedrørende mangfoldigheden og de territoriale karakteristika i EU, navnlig foranstaltninger til dataindsamling og opbygning af indikatorer vedrørende fænomener som regionernes afsides beliggenhed og isolation, for at forbedre udformningen og gennemførelsen af europæiske politikker, der passer bedre til regioner, hvor disse fænomener gør sig gældende, i overensstemmelse med princippet som territorial samhørighed;

54.

anser det for nødvendigt at etablere en model, der kan understøtte beslutningstagningen, og således at de lokale velfærdsprioriteter kan rangordnes, hvorved den særlige lokale karakter fremstår tydeligt inden for en fælles ramme for alle regioner i EU. Denne rangorden bør anvendes til forudgående og efterfølgende evaluering af politikkernes effektivitet, bl.a. i forbindelse med forhandlinger mellem Kommissionen og lokale myndigheder og høringer af lokale interessenter.