Afgørelserne dækker undertegnelse og midlertidig anvendelse af frihandelsaftalen mellem Canada og Den Europæiske Union (EU) og dens medlemsstater (CETA).
Aftalen har til hensigt at støtte vækst og jobskabelse gennem bedre markedsadgang for varer, tjenesteydelser og investeringer. Den fastlægger specifikke regler om handel for dem, der er involveret i erhverv. Den rummer mulighed for at holde priserne nede og give forbrugerne et bredere udvalg af kvalitetsprodukter og samtidig opretholde standarder og regler for fødevare- og produktsikkerhed, forbrugerbeskyttelse, sundhed, miljø, sociale rettigheder, arbejdstagerrettigheder osv.

HOVEDPUNKTER

Aftalen indledes med en præambel, som fastlægger årsagerne til og målene med aftalen samt parternes tilsagn vedrørende disse mål. Den efterfølges af 30 kapitler, 3 protokoller og mere end 1 000 sider med bilag.

Kapitel 1: Definitioner og anvendelsesområde

Dette kapitel forklarer de udtryk, der anvendes i aftalen, således at canadiske og europæiske partnere har en fælles forståelse af det sprog, der anvendes i aftalen.

Kapitel 2: National behandling og markedsadgang for varer

CETA fjerner de fleste afgifter, skatter eller andre importgebyrer på varer, der handles mellem EU og Canada, enten når aftalen træder i kraft eller mere gradvist. Parterne aftaler at behandle de varer, de importerer fra hinanden, på en måde, der ikke er mindre gunstig end for indenlandsk producerede varer.
Den anfører også visse begrænsninger og kontroller, som CETA vil indføre eller opretholde, som for eksempel beskyttelse af begge siders rettigheder som medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO) eller sikring af oprindelsen af de varer, de importerer.

Kapitel 3: Afbødende foranstaltninger på handelsområdet

Parterne bekræfter deres rettigheder og forpligtelser i henhold til WTO’s regler. Medlemmer af WTO kan modvirke de negative virkninger af urimelig handelspraksis på deres indenlandske industri, hvis for eksempel et andet medlemsland »dumper« varer på deres marked til en pris, der er lavere end produktionsprisen, eller giver tilskud til produktion af disse varer.
Kapitlet indeholder desuden:
- regler om gennemsigtighed, herunder
  - undersøgelse af eventuelle tilfælde af urimelig handelspraksis
  - foranstaltninger til at modvirke disse
- mekanismer til konsultation og informationsdeling for at forhindre disse praksisser.

Kapitel 4: Tekniske handelshindringer

Parterne forpligter sig til at arbejde tættere sammen om tekniske standarder vedrørende test og certificering af produkter. Formålet er at gøre det muligt for reguleringsmyndighederne at:
- udveksle erfaringer og information
- identificere områder, hvor der er mulighed for et tættere samarbejde.
Samarbejde er frivilligt. Ingen af parterne tvinges til at indføre ringere standarder.

Kapitel 5: Aftalte sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS)

EU og Canada har haft en veterinæraftale siden 1998. Den finder anvendelse på dyr og alle produkter med indholdsstoffer af animalsk oprindelse. I henhold til CETA erstatter kapitlet om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger veterinæraftalen, men det arbejde, der fandt sted under denne aftale, fortsætter.
En parts foranstaltninger for at sikre fødevaresikkerhed samt dyre- og plantesundhed må ikke skabe uberettigede handelshindringer, men skal snarere lette handel.

Kapitel 6: Told- og handelslettelser

Dette kapitel har til formål at strømline toldprocedurerne og gøre dem mere effektive. Det sikrer:

gennemsigtighed — for eksempel skal toldkravene offentliggøres, og der skal være tilgængelige oplysninger på internettet
strømlinede, risikobaserede procedurer — for eksempel risikostyring og forhåndsbehandling frem for at kræve, at alle forsendelser skal kontrolleres
vished og forudsigelighed — for eksempel en gennemsigtig, effektiv appelproces og pålidelige forhåndsafgørelser om tarifering.

Kapitel 7: Subsidier

Parterne skal
- underrette den anden part, hvis de giver subsidier til produktion af varer
- give yderligere oplysninger om eventuelle subsidier til virksomheder, der leverer tjenesteydelser, hvis den anden part anmoder om sådanne oplysninger.
Der er desuden oprettet en mekanisme, som giver parterne mulighed for at konsultere hinanden om subsidier, der kan have en negativ indvirkning på deres indbyrdes handel, og finde løsninger, hvis dette er tilfældet. Parterne aftaler ligeledes ikke at give subsidier til eksport af landbrugsprodukter til hinandens markeder.

Kapitel 8: Investering

Dette kapitel fastlægger foranstaltninger, som har til formål at åbne for investering mellem parterne samt at beskytte investorerne og sikre, at regeringsmyndighederne behandler dem rimeligt.
Det:
- fjerner hindringer for udenlandsk investering, som for eksempel maksimumgrænser for udenlandsk ejede andele eller performancekrav
- tillader EU-investorer at føre deres kapital i Canada tilbage til EU og omvendt
- fastlægger gennemsigtige, stabile og forudsigelige regler for investering
- garanterer, at regeringsmyndighederne vil behandle udenlandske investorer rimeligt
- opretter en ny investeringsdomstol, som skal give investorer mulighed for at bilægge investeringstvister med regeringsmyndigheder på en hurtig og retfærdig måde
- bekræfter retten til at regulere på alle forvaltningsniveauer.

Kapitel 9: Grænseoverskridende handel med tjenesteydelser

Dette kapitel gør det lettere for enkeltpersoner og virksomheder at levere tjenesteydelser til canadiske kunder og omvendt. Den omfatter:
- tjenesteydelser som for eksempel juridiske tjenesteydelser, revision, transport og telekommunikationstjenesteydelser
- tjenesteydelser som for eksempel turisme, hvor en canadisk forbruger flytter sig fysisk fra Canada til EU for at forbruge den pågældende tjenesteydelse og omvendt.
Parterne forpligter sig til at sikre fair og lige adgang til hinandens markeder for tjenesteydelser.
For visse servicesektorer har parterne gjort undtagelser, for eksempel følsomme tjenesteydelser såsom audiovisuelle tjenesteydelser og visse luftfartstjenesteydelser. Aftalen opretholder fuldt ud regeringernes mulighed for at regulere og levere tjenesteydelser i offentlighedens interesse.

Kapitel 10: Arbejdstageres midlertidige indrejse og ophold inden for det andet lands eller den anden handelsbloks grænser

Dette kapitel giver juridisk sikkerhed for uddannede arbejdstagere, som midlertidigt rejser ind i EU eller Canada i forretningsøjemed. Det fastlægger:

de typer af forretningsfolk, som er omfattet, og de sektorer, de kan virke i
den maksimale længde af deres ophold
at forretningsfolk fra EU vil blive behandlet på lige fod med canadiere i Canada og omvendt.

Kapitel 11: Gensidig anerkendelse af erhvervskvalifikationer

Dette kapitel opretter ordninger, som tillader Canada at anerkende erhvervskvalifikationer opnået i EU og omvendt. Aftalen:

giver fagfolk på begge sider af Atlanterhavet mulighed for at udøve deres erhverv på den anden parts territorium
lader det være op til de relevante myndigheder eller faglige organisationer i EU og Canada at forhandle et forslag om gensidig anerkendelse, som sidenhen kan blive integreret i CETA.

Kapitel 12: Intern regulering

For at sikre, at intern lovgivning på begge territorier ikke fungerer som en unfair handelshindring, skal alle vedtagne regler være offentligt tilgængelige, letforståelige og rimelige.
I nogle tilfælde kan myndighederne i EU eller Canada give en virksomhed eller en enkeltperson tilladelse til at levere en tjenesteydelse eller udøve en bestemt økonomisk virksomhed. I andre tilfælde kan de pålægge kvalifikationskrav.
Der findes undtagelser for visse områder som for eksempel distribution af vand eller andre offentlige tjenester.

Kapitel 13: Finansielle tjenesteydelser

Dette kapitel giver finansieringsinstitutter og investorer i EU og Canada mulighed for at nyde godt af fair og lige adgang til hinandens markeder. Der gælder visse betingelser, og reglerne er i fuld overensstemmelse med de forsigtigheds- og reguleringsstandarder, der gælder i EU og Canada. Desuden kan virksomheder, som leverer finansielle tjenesteydelser, kun tilbyde deres tjenesteydelser til den anden part i et begrænset antal sektorer, som for eksempel visse forsikrings- og banktjenesteydelser.
Udvalget for Finansielle Tjenesteydelser vil hjælpe parterne med at føre tilsyn med og regulere sektoren. Det er tilladt at beskytte de finansielle systemers sikkerhed og integritet. Området som for eksempel pensioner og social sikring er undtaget.

Kapitel 14: Internationale søtransporttjenesteydelser

Dette kapitel:

fastlægger reglerne på markedet for søtransport mellem parterne
indeholder foranstaltninger, som skal sikre fair og lige adgang til havne og havnetjenester for kommercielle skibe
giver definitioner, så parternes forpligtelser er tydelige.

Kapitel 15: Telekommunikation

Parterne forpligter sig til at give hinandens virksomheder fair og lige adgang til offentlige telekommunikationsnet og -tjenesteydelser. Reglerne bekræfter kundernes ret til at:

beholde deres telefonnummer, når de skifter udbyder
modtage telekommunikationstjenesteydelser i afsidesliggende områder.

Kapitel 16: Elektronisk handel

Dette kapitel dækker al handel, der foretages elektronisk (for eksempel internethandel).
Det indeholder regler, som skal sikre, at personlige oplysninger på internettet beskyttes, og at onlinetjenesteydelser ikke pålægges told.
Parterne lover at samarbejde om problemstillinger i forbindelse med e-handel, som for eksempel bekæmpelse af spam.

Kapitel 17: Konkurrencepolitik

Parterne aftaler at

forbyde og straffe praksisser, som forvrider konkurrence og handel (karteller, misbrug af en dominerende markedsposition eller konkurrencebegrænsende fusioner)
overholde regler, som sikrer, at de agerer rimeligt og gennemsigtigt ved anvendelse af deres konkurrencelovgivning og ved efterforskning af virksomheder, som er under mistanke for at bryde den
anerkende vigtigheden af samarbejde mellem de respektive konkurrencemyndigheder.

Kapitel 18: Statslige virksomheder, monopoler og virksomheder med særlige rettigheder eller privilegier

Parterne aftaler ikke at intervenere i eller potentielt forvride konkurrencen for private virksomheder. Begge sider vil sikre, at statslige virksomheder, monopoler og virksomheder med særlige rettigheder ikke vil diskriminere i forbindelse med varer, tjenesteydelser eller investeringer fra den anden part.
Dette sikrer, at konkurrencen mellem private og statslige virksomheder ikke vil blive påvirket negativt. Reglerne sikrer, at begge parter har fuld frihed til at vælge den måde, hvorpå de vil levere offentlige tjenester til deres borgere.

Kapitel 19: Offentlige udbud

Dette kapitel angiver de områder, hvor virksomheder fra EU og Canada kan levere varer og tjenesteydelser til hinandens regeringer på alle forvaltningsniveauer — nationalt, regionalt og provinsielt samt lokalt. For at dette kan ske, skal virksomhederne overholde specifikke regler vedrørende:

værdien af de omfattede varer, tjenesteydelser eller kontrakter
hvem kunden er
hvilke varer og tjenesteydelser der er tilladt (i bilaget).

Kapitel 20: Intellektuel ejendomsret

Dette kapitel:

videreudvikler eksisterende lovgivning international intellektuel ejendomsret med henblik på at udarbejde forskrifter og standarder, som er ensartede mellem parterne
skitserer de procedurer, der skal beskytte mod overtrædelse af intellektuel ejendomsret
definerer områder, hvor begge parter kan udbygge samarbejdet.

Kapitel 21: Reguleringssamarbejde

Dette kapitel:
- bygger på en eksisterende aftale mellem parterne om reguleringssamarbejde
- opfordrer reguleringsmyndighederne til at udveksle erfaringer og oplysninger samt at identificere områder, hvor de kan samarbejde.
Alt samarbejde er frivilligt, og reguleringsmyndighederne i EU og Canada bibeholder deres respektive beføjelser til at vedtage lovgivning.

Kapitel 22: Handel og bæredygtig udvikling

I dette kapitel skal parterne:

anerkende, at økonomisk vækst, social udvikling og miljøbeskyttelse hænger sammen
aftale at sikre, at økonomisk vækst støtter deres sociale og miljømæssige mål
nedsætte et udvalg for handel og bæredygtig udvikling
forpligte sig til at fremme forummer med interessegrupper.

Kapitel 23: Handel og arbejdsmarked

Parterne forpligter sig til at respektere de arbejdsmarkedsstandarder, der er fastsat af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), samt at ratificere og gennemføre ILO’s grundlæggende konventioner.
Kapitlet:
- beskytter begge siders ret til at regulere arbejdsmarkedsforhold
- forhindrer begge sider i at ignorere eller sænke arbejdsmarkedsstandarder for at styrke handel
- sikrer, at ikkestatslige organisationer inddrages i gennemførelse af reglerne i dette kapitel
- støtter samarbejde med ILO
- opretter en mekanisme til at sikre, at begge sider omsætter kapitlets regler til praksis (håndhævelsesmekanisme).

Kapitel 24: Handel og miljø

Parterne aftaler at omsætte internationale miljøaftaler til praksis.
Aftalen:
- beskytter begge siders ret til at regulere miljøforhold
- kræver, at begge sider håndhæver deres egen miljølovgivning
- forhindrer begge sider i at lempe deres lovgivning for at styrke handel
- opfordrer til bevarelse og bæredygtig forvaltning af skove og fiskeri
- sikrer inddragelse af ikkestatslige grupper.

Kapitel 25: Bilaterale dialoger og samarbejde

Parterne aftaler at arbejde tættere sammen på områder såsom videnskab og skovbrug.
Eksisterende aftaler om dialog og samarbejde om handel og økonomiske spørgsmål er inkorporeret i CETA, således at udgangspunktet er det samme for alle aktiviteter.

Kapitel 26: Administrative og institutionelle bestemmelser

Dette kapitel dækker, hvordan parterne organiserer de forskellige udvalg, som aftalen nedsætter til at forvalte og anvende CETA, samt den juridiske status for udvalgenes beslutninger.

Kapitel 27: Gennemsigtighed

Parterne aftaler:

at offentliggøre love, regler, procedurer og administrative afgørelser vedrørende forhold, som er dækket af CETA, og gøre disse tilgængelige for berørte parter
straks at dele oplysninger og besvare spørgsmål vedrørende foranstaltninger, som påvirker den måde, CETA gennemføres på
at samarbejde i internationale organer for at fremme gennemsigtighed i international handel og investering.

Kapitel 28: Undtagelser

Parterne har ret til at undtage visse områder, enten fra bestemte kapitler i CETA eller fra hele aftalen, af en række forskellige årsager (for eksempel for at beskytte den offentlige sikkerhed, forhindre skatteunddragelse eller fremme kulturel identitet).

Kapitel 29: Tvistbilæggelse

Dette kapitel fastlægger et system til at bilægge tvister mellem parterne om den måde, hvorpå de anvender eller fortolker CETA. Hvis der opstår uoverensstemmelser, skal de to sider først kommunikere med hinanden tydeligt og uden ophold for at forsøge at bilægge disse hurtigt. De skal også konsultere eksperter vedrørende problemet. Kun hvis denne indsats ikke bærer frugt kan de anvende den formelle procedure, som er fastlagt i dette kapitel.
Kapitlet fastlægger også de procedurer, som begge sider skal følge for at bilægge en formel tvist. Det giver dem mulighed for at anvende en uafhængig mægler til at føre tilsyn med processen.

Kapitel 30: Afsluttende bestemmelser

Dette kapitel fastlægger regler om aftalens ikrafttrædelse, inkorporering af nye medlemsstater i aftalen, efter at den er undertegnet, samt ændring eller ophør af aftalen.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSERNE OG AFTALEN FRA?

Afgørelse (EU) 2017/37 og afgørelse (EU) 2017/38 trådte i kraft den 28. oktober 2016.

CETA kan først træde helt og definitivt i kraft, når alle medlemsstater har ratificeret aftalen i overensstemmelse med de enkelte landes respektive konstitutionelle krav.

BAGGRUND

Canada og EU undertegnede CETA den 30. oktober 2016. De formelle forhandlinger om handelsaftalen blev indledt i maj 2009.
For flere oplysninger henvises til:
- Samlet økonomi- og handelsaftale (CETA) (Europa-Kommissionen)
- CETA i din by (Europa-Kommissionen)
- Handelsaftale mellem EU og Canada (CETA) — Videoklip (Europa-Kommissionen)
- Fordelene ved CETA — faktablad (Europa-Kommissionen)
- Eksportørhistorier (Europa-Kommissionen)

HOVEDDOKUMENTER

Rådets afgørelse (EU) 2017/37 af 28. oktober 2016 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side (EUT L 11 af 14.1.2017, s. 1-2).

Rådets afgørelse (EU) 2017/38 af 28. oktober 2016 om midlertidig anvendelse af den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side (EUT L 11 af 14.1.2017, s. 1080-1081).

Samlet økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side (EUT L 11 af 14.1.2017, s. 23-1079).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse om midlertidig anvendelse af den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side (EUT L 238 af 16-09-2017, s. 9-1081).

Meddelelse om midlertidig anvendelse af den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Canada på den anden side (EUT L 89 af 1.4.2017, s. 1).

seneste ajourføring 09.09.2021

Top