This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52008DC0400
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions Public procurement for a better environment {SEC(2008) 2124} {SEC(2008) 2125} {SEC(2008) 2126}
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Offentlige indkøb for et bedre miljø
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Offentlige indkøb for et bedre miljø
/* KOM(2008) 400 endelig */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Offentlige indkøb for et bedre miljø /* KOM(2008) 400 endelig */
DA || KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.7.2008 KOM(2008) 400 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET,
RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Offentlige indkøb for et bedre miljø {SEK(2008)
2124}
{SEK(2008) 2125}
{SEK(2008) 2126} INDHOLDSFORTEGNELSE 1........... Indledning.................................................................................................................... 3 1.1........ Potentielle fordele ved grønne offentlige
indkøb......................................................... 3 1.2........ Politisk baggrund.......................................................................................................... 3 1.3........ Aktioner på europæisk niveau...................................................................................... 4 1.4........ Hindringer for udbredelsen af grønne
offentlige indkøb............................................. 5 2........... Målsætninger................................................................................................................ 5 3........... En fælles tilgang til grønne offentlige
indkøb.............................................................. 6 3.1........ Grønne offentlige indkøb under indkøbsfasen............................................................. 6 3.2........ Grønne offentlige indkøb og
miljøvirkningerne........................................................... 6 4........... Fælles kriterier for grønne offentlige
indkøb................................................................ 6 4.1........ Procedure for fastsættelse af fælles kriterier
for grønne offentlige indkøb................. 6 4.2........ Prioriterede sektorer...................................................................................................... 8 5........... Målsætninger for grønne offentlige indkøb.................................................................. 9 5.1........ Målsætninger for grønne offentlige indkøb i
den nye strategi for bæredygtig udvikling 9 5.2........ Specifikke målsætninger for grønne
offentlige indkøb i EU's bevillingsmekanismer 10 5.2.1..... Medlemsstaternes indkøb ved hjælp af EU-midler.................................................... 10 5.2.2..... Europa-Kommissionens indkøb.................................................................................. 10 6........... Potentielle bindende foranstaltninger......................................................................... 11 7........... Vejledning.................................................................................................................. 11 8........... Grønne offentlige indkøb og innovation.................................................................... 11 9........... Grønne indkøb i den private sektor............................................................................ 12 10......... Indikatorer for grønne offentlige indkøb –
overvågelse og benchmarking - tidsplan 12 11......... Konklusion og det videre forløb................................................................................. 13 1. Indledning 1.1. Potentielle
fordele ved grønne offentlige indkøb Hvert år anvender offentlige myndigheder i Europa et beløb svarende til
16 % af EU's bruttonationalprodukt på indkøb af varer og tjenester som
f.eks. kontorudstyr, byggekomponenter og køretøjer, bygningsvedligeholdelse,
transport, rengøring og catering og anlægsarbejder[1].
De offentlige indkøb kan påvirke produktions- og forbrugsmønstret, og en
betydelig efterspørgsel fra offentlige myndigheder efter "grønne"
produkter vil kunne skabe eller udvide markeder for miljøvenlige varer og
tjenester. Herved vil der også blive skabt incitamenter for virksomhederne til
at udvikle miljøvenlige teknologier[2]. En
mere bæredygtig anvendelse af naturressourcer og råmaterialer vil gavne miljøet
og økonomien som helhed ved at skabe mulighed for udvikling af nye
"grønne" økonomier[3]. En sådan omlægning vil også kunne øge
europæisk industris konkurrenceevne ved at fremme innovation inden for
miljøvenlig teknologi – der er anerkendt som en højvækstsektor, hvor Europa
allerede er førende i verden. En række undersøgelser har bekræftet, at der er
betydelige muligheder for omkostningseffektive grønne offentlige indkøb – især
inden for sektorer, hvor grønne produkter ikke er dyrere end de ikke-grønne
alternativer (under hensyntagen til produktets levetidsomkostninger)[4].
Da grønne produkter er defineret ud fra en levetidsbetragtning, vil grønne
offentlige indkøb påvirke hele udbudskæden og også fremme anvendelsen af grønne
standarder ved private indkøb. 1.2. Politisk
baggrund Potentialet i grønne offentlige
indkøb som politisk instrument anerkendes i stigende grad og har i de seneste
år vundet øget politisk tilslutning på nationalt plan, på EU-plan og
internationalt. I 2002 vedtog OECD en henstilling om grønne offentlige indkøb.
Som opfølgning af verdenstopmødet i Johannesburg om bæredygtig udvikling i
september 2002 blev der i Marrakech nedsat en task force om bæredygtige indkøb
med det formål at udbrede kendskabet til bæredygtige og grønne offentlige
indkøb. En bæredygtig politik for offentlige indkøb er lanceret i mange
OECD-lande (USA, Japan, Australien og Sydkorea) samt i mange lande i hastig
udvikling (som f.eks. Kina, Thailand og Filippinerne). I EU blev potentialet i
grønne offentlige indkøb første gang understreget i Kommissionens meddelelse
fra 2003 om integreret produktpolitik, hvori medlemsstaterne blev opfordret til
at vedtage nationale aktionsplaner for sådanne indkøb inden udgangen af 2006.
De nye europæiske lovrammer for offentlige indkøb[5]
indeholder anvisninger på, hvorledes offentlige indkøbere kan inddrage
miljøhensyn i deres indkøbsprocessor og –procedurer. Senest er der i EU's nye
strategi for bæredygtig udvikling (fra juni 2006) opstillet en politisk
målsætning om i 2010 at hæve gennemsnittet for offentlige grønne indkøb i EU til
det niveau, som var nået af i 2006 af de medlemsstater, som var længst fremme. Denne meddelelse er en del af handlingsplanen
for bæredygtighed inden for forbrug og produktion og for bæredygtig
industripolitik, der fastlægger rammerne for en integreret gennemførelse af
forskellige instrumenter, som skal gøre produkter mere energieffektive og
miljøvenlige. 1.3. Aktioner
på europæisk niveau Grundprincippet
i grønne offentlige indkøb hviler på klare og ambitiøse miljømålsætninger for
produkter og tjenester. Der er blevet udviklet en rakke nationale kriterier og
nationale tilgange til grønne offentlige indkøb. Efterhånden som brugen af
grønne offentlige indkøb øges, er det imidlertid nødvendigt at sikre
overensstemmelse mellem de kriterier, som medlemsstaterne anvender, for at
undgå forvridning af det indre marked og nedsat konkurrence i EU. Eksistensen
af et enkelt sæt kriterier vil kunne mindske den administrative byrde
betydeligt for de virksomheder og offentlige myndigheder, som foretager grønne
offentlige indkøb. Fælles kriterier for grønne offentlige indkøb vil være til
særlig gavn for virksomheder, der opererer i mere end én medlemsstat og for små
og mellemstore virksomheder (hvis muligheder for at håndtere uensartede
indkøbsprocedurer er begrænsede). Der
eksisterer allerede kriterier på europæisk plan – f.eks. i forbindelse med
EU-miljømærket[6], Energy Star-forordningen[7]
og direktivet om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter[8].
En række nylige forslag tager desuden sigte på at opstille kriterier, som vil
kunne fremme grønne offentlige indkøb: det drejer sig om forslaget til revision
af direktivet om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, som
fastsætter mindstekrav såvel som benchmarks for avanceret ydelse;
direktivforslaget om fremme af rene og energieffektive biler[9],
der fastlægger en harmoniseret metode til beregning af levetidsomkostningerne
af forurenende emissioner og brændstofforbrug samt direktivforslaget om fremme
af anvendelsen af vedvarende energikilder[10], som omfatter bæredygtighedskriterier
for biobrændstof og flydende biobrændsler, og som i fremtiden kan føre til at
opstilling af bæredygtighedskriterier for biomasse, herunder skovbiomasse. Den mere detaljerede fastlæggelse af
miljøkriterier og deres indbyrdes forhold og potentielle anvendelse i
forbindelse med grønne offentlige indkøb er nøgleelementer i handlingsplanen
for bæredygtighed inden for forbrug og produktion og for bæredygtig
industripolitik. Handlingsplanen tager navnlig sigte på at etablere en dynamisk
ramme, som skal forbedre produkters energi- og miljøegenskaber og fremme deres
udbredelse blandt forbrugerne. I den forbindelse skal der fastsættes ambitiøse
normer for hele markedet for at sikre, at produkterne forbedres gennem en
systematisk indsats via incitamenter og innovation, og at efterspørgslen
understøtter denne politik. De særlige forhold, som er relevante for offentlige
indkøb, vil blive behandlet mere detaljeret nedenfor. 1.4. Hindringer
for udbredelsen af grønne offentlige indkøb Indtil
nu er potentialet i grønne offentlige indkøb kun delvist udnyttet. Ved
begyndelsen af 2008 havde kun 14 medlemsstater vedtaget nationale
handlingsplaner (tolv andre medlemsstater arbejder på at vedtage en
handlingsplan eller en strategi)[11]. De vigtigste hindringer for udbredelsen af
grønne offentlige indkøb er: · mangel på etablerede miljøkriterier for produkter/tjenester, og hvor
disse eksisterer, er de sjældent let tilgængelige, f.eks. via databaser · mangel på informationer om produkters levetidsomkostninger og miljøvenlige
produkters/tjenesters relative omkostninger · ringe erkendelse af miljøvenlige produkters og tjenesters fordele · usikkerhed omkring de juridiske muligheder for at indsætte
miljøkriterier i udbudsdokumenter · mangel på politisk støtte og heraf følgende begrænsede ressourcer til
gennemførelse/fremme af grønne offentlige indkøb (især er bedre uddannelse
nødvendig) · mangel på koordineret udveksling af bedste praksis og af oplysninger
mellem regioner og lokale myndigheder. 2. Målsætninger Den generelle målsætning for denne meddelelse
er at vejlede om nedsættelse af miljøvirkningerne af den offentlige sektors
forbrug og om anvendelsen af grønne offentlige indkøb for at fremme innovation
i miljøvenlige teknologier, produkter og tjenester. Meddelelsens specifikke målsætninger er at se
nærmere på de hindringer for en større udbredelse af de grønne offentlige
indkøb, som er identificeret i afsnit 1.4., og som kræver: · en procedure for fastsættelse af fælles kriterier for grønne offentlige
indkøb · information om produkters levetidsomkostninger · juridisk og operationel vejledning · politisk støtte på grundlag af politiske målsætninger og hermed
forbundne indikatorer og fremtidig overvågning. 3. En
fælles tilgang til grønne offentlige indkøb 3.1. Grønne
offentlige indkøb under indkøbsfasen Offentlige indkøb er en proces og i denne
meddelelse defineres grønne offentlige indkøb derfor som: "... en proces, hvorved offentlige
myndigheder erhverver varer, tjenester eller får udført bygge- og
anlægsarbejder, som har mindre miljøvirkning målt over levetiden sammenlignet
med varer, tjenester og bygge- og anlægsarbejder med samme primære funktion,
som eller ville være erhvervet eller blive udført." Meddelelsen omfatter alle former for
offentlige indkøb, hvis pris ligger over eller under de tærskler, som er
fastsat i EU's direktiver om offentlige indkøb. I alle tilfælde skal
miljøspecifikationer, udvælgelses- og tildelingskriterier udformes i fuld
overensstemmelse med EU's lovgivning om offentlige indkøb eller anden relevant
lovgivning i EU eller medlemsstaterne. 3.2. Grønne
offentlige indkøb og miljøvirkningerne Den procesorienterede definition af grønne
offentlige indkøb muliggør ikke objektiv benchmarking og målfastsættelse. For
at sikre dette skal definitionen ses i sammenhæng med opfyldelsens af række
klare kriterier for grønne offentlige indkøb. Der er allerede udformet et sæt
fælles kriterier for grønne offentlige indkøb for en række grupper af varer og
ydelser. Eksempler herpå findes i det arbejdsdokument, som er vedføjet denne
meddelelse som bilag. Som forklaret i afsnit 4.1. foreslår Kommissionen at
formalisere processen for at godkende eksisterende kriterier og opstille
yderligere fælles kriterier for grønne offentlige indkøb for flere
produktgrupper i tæt samarbejde med medlemsstaterne og relevante
interesseparter. Fælles kriterier for grønne offentlige indkøb gør det muligt
at undgå markedsforvridninger og svækket konkurrence, som kan blive en følge af
forskelle i nationale kriterier for grønne offentlige indkøb. For at en indkøbsprocedure skal kunne betegnes
som "grøn", skal kriterierne for grønne offentlige indkøb i
princippet udformes som tekniske minimumsspecifikationer, som alle udbud skal
overholde. Nogle kriterier for grønne offentlige indkøb kan også udformes som
miljøbetingede tildelingskriterier for at fremme yderligere miljøvirkning, uden
dog at være obligatoriske, således at produkter, der ikke lever op til den
foreslåede miljøvirkning, ikke holdes ude af markedet. Tildelingskriterier, som
får en betydelig vægtning, kan dog virke som et vigtigt signal til markedet.
Afhængig af produkttypen og antallet og betydningen af andre – ikke
miljøbetingede – tildelingskriterier kan en vægtning på 15 % eller mere
betragtes som "betydelig". 4. Fælles
kriterier for grønne offentlige indkøb 4.1. Procedure
for fastsættelse af fælles kriterier for grønne offentlige indkøb En foreløbig række kriterier for grønne
offentlige indkøb er blevet opstillet inden for rammerne af et nyligt udviklet
"Training Toolkit" om grønne offentlige indkøb[12].
Kriterierne er opstillet for grupper af produkter og ydelser inden for 10
sektorer, der er identificeret som mest egnede til gennemførelse af grønne
offentlige indkøb. Kriterierne er baseret på eksisterende europæiske og
nationale miljømærkekriterier, når dette har været hensigtsmæssigt, og på
informationer indsamlet fra interesseparter inden for industri og
civilsamfundet. Der er blevet nedsat en ekspertgruppe af repræsentanter fra
medlemsstaterne, som er aktive inden for grønne offentlige indkøb, og den har
arbejdet tæt sammen med Kommissionens tjenestegrene ved opstillingen af
kriterierne. Kommissionen foreslår, at denne høringsproces
formaliseres for at få flere og bedre grønne offentlige indkøb, som er baseret
på fælles kriterier, en fælles målemetode og principperne om åben samordning.
Medlemsstaterne vil derfor blive opfordret til formelt at godkende de allerede
opstillede kriterier for grønne offentlige indkøb, efter at Kommissionen har
godkendt dem og foretaget en endelig høring af medlemsstaterne og
interesseparter inden for industri og civilsamfundet i overensstemmelse med
minimumsnormerne for høring[13].
Medlemsstaternes formelle godkendelse indebærer, at de fælles kriterier for
grønne offentlige indkøb skal indgå i de nationale handlingsplaner og i den
vejledning om grønne offentlige indkøb, som medlemsstaterne har udarbejdet
eller er ved at udarbejde på grundlag af meddelelsen fra 2003 om en integreret
produktpolitik. Denne procedure vil blive gentaget i
fremtiden, og Kommissionen vil fortsætte med at lede arbejdet i gruppen af
nationale ekspert om grønne offentlige indkøb og opstille og fremlægge nye
kriterier for grønne offentlige indkøb for flere grupper af produkter og
tjenester. De foreslåede kriterier vil også blive drøftet med interesseparter
inden for industri og civilsamfundet. Godkendelse af kriterierne vil ske i
overensstemmelse med en række stramme høringsnormer. Arbejdet vil være
fokuseret på de sektorer, der er blevet identificeret som havende det bedste
potentiale for grønne offentlige indkøb (afsnit 4.2). Under processen vil der blive taget fuldt
hensyn til eksisterende og igangværende aktiviteter vedrørende fastsættelse af
miljøkriterier i handlingsplanen for bæredygtighed inden for forbrug og
produktion. Kriterierne vil blive fastlagt ud fra en levetidsbetragtning.
Eksempler på, hvad der kan indgå i fremtidige kriterier for grønne offentlige
indkøb er: EU-miljømærket; Energy Star-kravene til energieffektivitet for
kontorudstyr; benchmarks for energivirkning, som vil blive fastlagt i
gennemførelsesbestemmelserne til et revideret direktiv om miljøvenligt design;
den foreslåede metode til internalisering af de eksterne omkostninger i
direktivforslaget om fremme af rene og energieffektive køretøjer samt de
foreslåede bæredygtighedskriterier for biobrændstof og flydende biobrændsler i
direktivforslaget om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende kilder. Der
vil kun blive opstillet fælles kriterier for grønne offentlige indkøb for varer
og tjenester, som (endnu) ikke er omfattet af bindende kriterier[14].
I de fastlagte kriterier for grønne offentlige
indkøb skelnes der mellem "nøglekriterier" og "brede
kriterier". Nøglekriterierne skal sikre nem anvendelse af grønne
offentlige indkøb med fokus på et produkts vigtigste miljøvirkninger og skal
holde virksomhedernes administrative omkostninger på et minimum. De
"brede" kriterier for grønne offentlige indkøb inddrager flere
aspekter eller en kraftigere miljøvirkning og er møntet på myndigheder, som
ønsker at gå videre i fremme miljømæssige og innovative målsætninger. Da
"nøglekriterierne er grundlaget for de "brede kriterier" er
forskellen mellem de to kriterier udtryk for forskelle med hensyn til
ambitioner og adgang til grønne produkter, men begge kriterier skal trække
markedet i samme retning. Når der i europæiske miljøkriterier for samme
produkt skelnes mellem forskellige niveauer af miljøpåvirkning skal
"nøglekriterierne" og de "brede kriterier" udarbejdes i
overensstemmelse hermed. Hvis et produkt f.eks. er omfattet af kravene til
energieffektivitet under Energy Star og også af det frivillige europæiske
miljømærke, vil nøglekriteriet for grønne offentlige indkøb blive fastlagt ud
fra Energy Star-forordningens krav om energieffektivitet, hvorimod de
"brede" kriterier vil blive fastsat på grundlag af
miljømærkekriterierne. De to sæt kriterier vil gøre det muligt for
medlemsstaterne og de kontraherende myndigheder gradvis at øge omfanget af
grønne offentlige indkøb og give et klart signal til markedet om fortløbende at
forbedre produkter og tjenesters miljøvirkning. For produktgrupper, som ikke er
omfattet af én af de ovennævnte forordninger eller ordninger, men kun af det
europæiske miljømærke, vil der ved opstillingen af fælles kriterier for grønne
offentlige indkøb på tilsvarende måde blive identificeret
"nøglekriterier" og "brede kriterier", hvor de brede
kriterier baseres på miljømærkekriterierne, der vedrører de vigtigste
miljøvirkninger, og som er nemmest at opfylde, hvorimod de brede kriterier vil
inddrage yderligere miljømærkekriterier, som kan anses for relevante for et
givet produkt. Hvor der ikke findes europæiske kriterier for
grønne offentlige indkøb, vil der blive taget udgangspunkt i miljøkriterier,
som findes i nationale eller andre databaser, og disse vil desuden blive
drøftet med interesseparter inden for industri og civilsamfundet. Kriterierne vil blive udformet, så de er klart
forståelige for (offentlige) indkøbere og tilbudsgivere, og så de nemt kan
indgå i offentlige udbudsdokumenter i fuld overensstemmelse med lovgivningen om
offentlige indkøb. Hvor enkeltmaterialer (som f.eks. træ) falder inden for
flere prioriterede sektorer (byggeri, papir og trykkeriydelser, energi og
møbelindustri for træs vedkommende) opstilles kun ét sæt sammenhængende
kriterier. Hvor forskellige materialer kan anvendes til samme formål, vil der
ved opstillingen af kriterier blive taget hensyn til muligheden for at øge
anvendelsen af vedvarende erstatningsprodukter, når dette er hensigtsmæssigt. "Nøglekriterierne" for grønne
offentlige indkøb vil blive anvendt som grundlag for opstilling af målsætninger
og benchmarking for at fremme deres udbredelse i EU. Overvågningen skal derfor
sikre, at nøglekriterierne for grønne offentlige indkøb overholdes. Herudover
kan der gennemføres kontrol med overholdelsen af de brede kriterier i de
medlemsstater, der er længst fremme, med henblik på at fastsætte nye,
fremtidige benchmarks. 4.2. Prioriterede
sektorer Kommissionen har identificeret 10 prioriterede
sektorer for grønne offentlige indkøb. De er blevet udvalgt på grundlag af de
pågældende sektorers potentiale med hensyn til miljøforbedring: offentlige
udgifter; potentiel virkning på udbudssiden; egnethed som eksempler for private
forbrugere og virksomheder; politisk følsomhed; tilstedeværelsen af relevante
og letanvendelige kriterier; markedsdisponibilitet og økonomisk effektivitet. De prioriterede områder er: 1. Byggeri (omfattende råmaterialer som f.eks.
træ, aluminium, stål, beton, glas; byggematerialer som f.eks. vinduer, vægge og
gulvbelægning, udstyr til opvarmning og nedkøling, operationelle og
levetidsmæssige forhold i forbindelse med bygninger, vedligeholdelse,
arbejdskontrakter, som udføres på stedet) 2. Fødevare- og catering 3. Transport og transporttjenester[15] 4. Energi (herunder elektricitet, opvarmning
og nedkøling fra vedvarende energikilder) 5. Kontormaskiner og edb-udstyr 6. Beklædning, uniformer og andre tekstiler 7. Papir og trykkeriydelser 8. Møbler 9. Rengøringsprodukter og ydelser 10. Ydelser inden for sundhedssektoren 5. Målsætninger
for grønne offentlige indkøb 5.1. Målsætninger
for grønne offentlige indkøb i den nye strategi for bæredygtig udvikling Den nye strategi for bæredygtig udvikling (fra
juni 2006) indeholder en formel målsætning om, at grønne offentlige indkøb
inden udgangen af 2010 i gennemsnit skal ligge på samme niveau, som de
medlemsstater, der er længst fremme, var nået op på i 2006. Adskillige af de førende medlemsstater har sat
sig ambitiøse mål: den nederlandske regerings mål er, at alle offentlige indkøb
skal være bæredygtige inden udgangen af 2010. Østrigs regering har for fem
produktgruppers vedkommende fastlagt målsætninger, som skal opfyldes inden
udgangen af 2010: edb-sektoren: 95 %; elektricitet: 80 %; papir: 30 %;
rengøringsmidler: 95 %; køretøjer: 20 %. I Frankrig er målet for 2010, at
20 % af de køretøjer, som centralregeringens hvert år udskifter, skal være
"rene"; 20 % af alle nybygninger skal opfylde HQE-standarderne[16]
eller tilsvarende standarder, og 50 % af alle træprodukter skal komme fra
lovligt og bæredygtigt skovbrug. I Det Forenede Kongerige er handlingsplanen
for bæredygtige indkøb snævert forbundet med en række bæredygtige,
operationelle målsætninger for regeringsbygninger, herunder en forpligtelse til
blive kulneutral inden 2012 og reducere kulstofemissionerne med 30 % inden
2020. En nylig undersøgelse i EU's medlemsstater har
givet Kommissionen et overblik over omfanget af grønne offentlige indkøb i de
medlemsstater, som er længst fremme, og dette vil danne grundlag for de
målsætninger, som vil blive fastlagt i den nye strategi for bæredygtig
udvikling. På grundlag heraf foreslår Kommissionen, at 50 % af alle
udbudsprocedurer inden udgangen af 2010 skal være "grønne", hvilket
betyder, at de skal være i overensstemmelse med godkendte "nøglekriterier"
for grønne offentlige indkøb som omhandlet i afsnit 4.1. Procentsatsen skal
gælde såvel antallet som værdien af grønne indkøbskontrakter i forhold til det
samlede antal kontrakter og deres værdi inden for de sektorer, hvor der er
identificeret fælles "nøglekriterier" for grønne offentlige indkøb. Det er kun for produkt- og servicegrupper, for
hvilke der er fastsat fælles kriterier for grønne offentlige indkøb, at det er
muligt objektivt at måle situationen i de forskellige medlemsstater og foreslå mere
detaljerede målsætninger. Kommissionen er i øjeblikket ved at udarbejde en
metode til beregning af det nøjagtige omfang af grønne offentlige indkøb, hvor
der vil blive fokuseret på overensstemmelse med fælles nøglekriterier for
grønne offentlige indkøb på grundlag af en analyse af et repræsentativt udvalg
af udbudsprocedurer. Metoden vil blive indført i de medlemsstater, der er
længst fremme på området. I 2010 vil undersøgelsen blive gennemført i EU's
medlemsstater igen. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne godkender de
fælles kriterier for grønne offentlige indkøb, som er ved at blive opstillet,
og gennemfører dem i deres nationale handlingsplaner og vejledninger om grønne
offentlige indkøb. Overholdelsen af de brede kriterier vil i øvrigt blive overvåget,
men kun i de medlemsstater, der ligger i spidsen på området, for at måle
udviklingen i disse medlemsstater og vurdere mulighederne for at fastsætte nye
målsætninger i fremtiden: der kan blive tale om at hæve målsætningen for
procedurer, som opfylder nøglekriterierne for grønne offentlige indkøb,
og/eller fastlægge målsætninger for overholdelse af de "brede"
kriterier. 5.2. Specifikke målsætninger for grønne offentlige
indkøb i EU's bevillingsmekanismer 5.2.1. Medlemsstaternes
indkøb ved hjælp af EU-midler Hvert år bruges der milliarder af euro via
EU's samhørighedspolitik til regional udvikling og økonomisk og social
samhørighed i Europa. For programperioden 2007-2013 (samlet budget 308 mio.
EUR) er bæredygtig udvikling blevet bekræftet som et af de vigtigste principper
i samhørighedspolitikken[17]. Et blandt mange programmer, der finansieres
via EU-midler, er det syvende rammeprogram, som samler en række
forskningsrelaterede EU-initiativer. Under programmet er der afsat et beløb for
Fællesskabets finansielle deltagelse på op til 50 521 mio. EUR
for perioden 2007-2013. Størstedelen af disse midler går til finansiering af
deciderede forskningsaktiviteter, som ikke er relevante i forbindelse med
grønne offentlige indkøb, men de generelle projektomkostninger (som må udgøre
højst 7 % af tilskuddene) vil med fordel kunne anvendes i forbindelse med
grønne indkøb. Når disse midler anvendes direkte af
offentlige myndigheder i forbindelse med offentlige indkøb for at gennemføre de
støttede projekter, er det Kommissionens opfattelse, at grønne indkøb nemt kan
inddrages. En målrettet aktion, hvor de ansvarlige myndigheder og andre
modtagere af EU-finansiering vil blive kraftigt opfordret til at anvende grønne
offentlige indkøb til gennemførelse af EU-finansierede projekter, vil være et
vigtigt incitament til at sikre generel udbredelse af sådanne indkøb, da disse
projekter tegner sig for en betydelig del af de samlede udgifter til offentlige
indkøb. En sådan praksis i medlemsstaterne, især i medlemsstater hvor anvendelsen
af grønne offentlige indkøb ligger under gennemsnittet, vil bidrage til at øge
denne type indkøb til målsætningen på 50 % af indkøbsprocedurerne. 5.2.2. Europa-Kommissionens
indkøb Europa-Kommissionens
uddannelseskurser om offentlige indkøb vil gradvis fokusere på grønne
offentlige indkøb og indførelse af de anbefalede kriterier, som er blevet
opstillet inden for rammerne af Training Toolkittet om grønne offentlige indkøb
(afsnit 7), i udbudsprocedurerne, når dette er hensigtsmæssigt. 6. Potentielle
bindende foranstaltninger I handlingsplanen for bæredygtighed inden for
forbrug og produktion og for bæredygtig industripolitik konkluderes det, at det
er nødvendigt med incitamenter for at fremme udbredelsen af miljøvenlige
produkter og samtidig undgå forvridninger af det indre marked, der vil kunne
opstå som følge af rent nationale incitamenter for at fremme grønne offentlige
indkøb. Der foreslås derfor bindende bestemmelser for offentlige indkøb som
beskrevet i afsnit 2.3. 7. Vejledning Kommissionen har til hensigt at skabe mere
opmærksomhed omkring den eksisterende juridiske og operationelle vejledning om
grønne offentlige indkøb og om nødvendigt styrke denne. Selv om dette især er
rettet mod kontraherende myndigheder, som ønsker at indføre grønne offentlige
indkøb inden for deres egen organisation, bør medlemsstaterne gøre det samme i
deres nationale politik for grønne offentlige indkøb, da det vil fremme
udbredelsen. Vejledningen omfatter: · juridisk og operationel vejledning om indførelse af grønne offentlige
indkøb, idet juridisk usikkerhed om visse spørgsmål fortsat opfattes som en
hindring for en harmoniseret udbredelse af grønne offentlige indkøb · vejledning om praksis for mere effektive indkøb, som påviser, at grønne
offentlige indkøb er en omkostningseffektiv metode til indkøb af varer og
erhvervelse af ydelser, hvorved sådanne indkøb fremmes · Training Toolkit om grønne offentlige indkøb.
Der er udviklet et webbaseret Training Toolkit om
grønne offentlige indkøb, som henvender sig til indkøbere, politiske
beslutningstagere, ledere og konsulenter. Dette Toolkit vil blive godkendt af
Kommissionens tjenestegrene og oversat til alle EU-sprog. Kommissionen vil
samarbejde med medlemsstaterne for at sikre dets udbredelse i hele EU gennem
eksisterende nationale og regionale samarbejdsfora. De nærmere enkeltheder i vejledningen findes i
det særskilte arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. 8. Grønne
offentlige indkøb og innovation Grønne offentlige indkøb er et virkningsfuldt
instrument, som kan fremme innovation og anspore virksomhederne til at udvikle
nye produkter med bedre miljøvirkning. Kommissionen vil bestræbe sig på at
udnytte potentialet i grønne offentlige indkøb fuldt ud gennem forskellige
aktioner: · udbredelse af kendskabet i EU til den nyligt udarbejdede vejledning om
"Offentlige indkøb og forskning og innovation"[18]
og til vejledningen for kontraherende myndigheder, som er en del af meddelelsen
om prækommercielle indkøb[19] · etablering af et frivilligt EU-system til uafhængig kontrol af nye
teknologiers specifikationsangivelser, hvilket vil gøre det nemmere at
kontrollere overholdelsen af miljøspecifikationerne i udbudsdokumenter · identificering af "lead markets"[20]
og anvendelse af grønne offentlige indkøb til at fremme udvikling og markedsindførelse
af nye produkter og tjenester[21]. Lead market-initiativet skal gennem en
blanding af politiske foranstaltninger fremme gunstige rammer for innovation,
som er af afgørende betydning for konkurrenceevnen. Indtil nu er seks markeder
blevet identificeret, hvoraf de tre omfatter miljøspørgsmål, nemlig bæredygtigt
byggeri, genbrug og biobaserede produkter, og de er derfor af særlig betydning
for grønne offentlige indkøb. 9. Grønne
indkøb i den private sektor Definitionen af og kriterierne for identificering
og fremme af "grønne" varer sker ud fra en levetidsbetragtning og
omfatter faktorer, der påvirker hele forsyningskæden, fra anvendelse af
råmaterialer og produktionsmetoder til typer anvendt emballage og overholdelse
af visse betingelser for returnering. Disse kriterier kan ligeledes indgå i den
private sektors indkøbspraksis. Medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner
opfordres til i højere grad at sammenkæde grønne offentlige og private indkøb[22]. 10. Indikatorer
for grønne offentlige indkøb – overvågelse og benchmarking - tidsplan To typer indikatorer kan anvendes til at
vurdere omfanget af grønne offentlige indkøb. Kvantitative indikatorer kan anvendes til at vurdere udbredelsen og fremskridtet ved at
sammenligne niveauet for grønne offentlige indkøb (udtrykt ved antallet og
værdien af grønne udbudsprocedurer) med de samlede offentlige indkøb. For at
vurdere virkningen på udbudssiden foreslår Kommissionen desuden at beregne
værdien af grønne kontrakter sammenlignet med den samlede værdi af offentlige
indkøbskontrakter. Virkningsorienterede indikatorer gør det muligt at vurdere de miljømæssige og finansielle gevinster som
følge af grønne offentlige indkøb. Kommissionen er i øjeblikket ved at udarbejde
en metode til beregning af disse faktorer, som vil blive baseret på en analyse
af et repræsentativt udvalg af udbudsprocedurer i medlemsstaterne. For at
garantere ensartet overvågning og benchmarking foreslås det at fokusere på
sektorer, for hvilke der er opstillet fælles kriterier for grønne offentlige
indkøb som nævnt i afsnit 4. I 2010 vil Kommissionen overvåge situationen
med hensyn til grønne offentlige indkøb i alle medlemsstater ved hjælp af
ovennævnte metode. En udbudsprocedure vil blive anset for "grøn",
hvis den er mundet ud i en kontrakt, som er i overensstemmelse med
"nøglekriterierne" for grønne offentlige indkøb. Resultaterne af
denne overvågning i de medlemsstater, der er længst fremme, vil danne grundlag
for at fastsætte fremtidige målsætninger. Overholdelsen af de brede kriterier
vil også blive målt i de medlemsstater, der klarer sig bedst, med henblik på at
fastsætte yderligere målsætninger for fremtiden og fremme innovation. Denne
proces gentages hvert femte år. Overvågning og benchmarking vil virke som et
incitament til udbredelse af kriterier for grønne offentlige indkøb i de
nationale udbudsprocedurer. Kommissionen vil derfor inden udgangen af 2008
anmode medlemsstaterne om formel godkendelse af de kriterier for grønne
offentlige indkøb, som allerede er blevet opstillet. Formel godkendelse
indebærer, at de skal indgå i den nationale vejledning om grønne offentlige
indkøb og i de nationale handlingsplaner, som Kommissionen (i sin meddelelse
fra 2003 om integreret produktpolitik) har anmodet medlemsstaterne om at
vedtage. Indtil nu har 14 medlemsstater vedtaget sådanne handlingsplaner, og 10
er ved at vedtage dem. Selv om der ikke foreligger sådanne handlingsplaner,
opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at sikre indførelse af fælles
kriterier for grønne offentlige indkøb i de nationale udbudsprocedurer.
Medlemsstaterne vil blive opfordret til at rapportere herom på regelmæssige
koordinationsmøder arrangeret af Kommissionen. Medlemsstaterne vil blive
opfordret til formelt at godkende hvert nyt sæt kriterier og sikre deres
effektive gennemførelse på nationalt plan. 11. Konklusion
og det videre forløb Kommissionen er indstillet på at fremme grønne
offentlige indkøb, da det er en effektiv måde, hvorpå man kan fremme indførelse
af de reneste produkter og tjenester på markedet. Dette resulterer i et mere
bæredygtig forbrug og fremmer desuden miljøteknologisk innovation og dermed
EU-økonomiens konkurrencedygtighed. Kommissionen anmoder medlemsstaterne,
Europa-Parlamentet og Rådet om at: –
godkende den foreslåede fremgangsmåde og metode til
opstilling af fælles kriterier for grønne offentlige indkøb, de politiske
målsætninger og de anbefalede værktøjer med henblik på flere og bedre grønne
offentlige indkøb –
gennemføre ovenstående ved hjælp af nationale
strategier for grønne offentlige indkøb og øget samarbejde og især i
forbindelse med implementering af EU's finansieringsmekanismer –
støtte det igangværende arbejde med at foreslå
yderligere foranstaltninger for at sikre en harmoniseret udvikling af kriterier
og målsætninger for grønne offentlige indkøb og skabe så stor politisk
opbakning om grønne offentlige indkøb som muligt. [1] Det
er værd at bemærke, at for de fleste offentlige myndigheder udgør anlægs- og
istandsættelsesarbejder og løbende udgifter til drift af bygninger en betydelig
del af de årlige omkostninger, i nogle tilfælde over 50 %. [2] Miljøvenlig
teknologi defineres som enhver teknologi, der har til formål at afværge eller
mindske miljøvirkningerne på ethvert tidspunkt af et produkts eller en
aktivitets livscyklus. [3] UNEP Year Book 2008 http://www.unep.org/Documents.Multilingual/Default.asp?DocumentID=528&ArticleID=5748&l=en [4] Levetidsomkostningen bør omfatte indkøbsprisen og
hermed forbundne omkostninger (levering, installation, idriftsættelse…),
driftsomkostninger (energi, reservedele, vedligeholdelse) og slutomkostninger
som f.eks. driftsstop, fjernelse og bortskaffelse. [5] Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af
fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og
energiforsyning, transport samt posttjenester og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved
indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige
tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter. [6] Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret
ordning for tildeling af et EF-miljømærke (i øjeblikket under revision). [7] Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 106/2008 af 15. januar 2008 om et
fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr; medens
Energy Star er en frivillig mærkning tager forordningen udgangspunkt i de
underliggende krav, som er bindende for centraladministrationer og
fællesskabsinstitutioner i forbindelse med kontrakter om offentlige indkøb, der
falder ind under direktiverne om offentlige indkøb. [8] Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af
krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter. [9] KOM(2007) 817
endelig af 19.12.2007; forslaget vil opstille en harmoniseret metode til
beregning af levetidsomkostningerne af forurenende emissioner og
brændstofforbrug fra biler (eksterne omkostninger) og vil pålægge kontraherende
myndigheder og offentlige transportselskaber at anvende denne metode, når et
køretøjs samlede pris beregnes i forbindelse med indkøbsbeslutninger http://ec.europa.eu/transport/clean/index_en.htm. [10] KOM(2008) 19
endelig af 23.1.2008; forslaget omfatter bæredygtighedskriterier for
biobrændstof og flydende biobrændsler og fastsætter, at Kommissionen senest 31.
december 2010 skal meddele udtale sig om kravene til en bæredygtighedsordning
for energianvendelse af biomasse, andre biobrændstoffer og andre flydende
biobrændsler. [11] Detaljerede
oplysninger om den aktuelle situation og indholdet i nationale handlingsplaner
for grønne offentlige indkøb findes på webstedet Europa:
http://ec.europa.eu/environment/gpp/national_gpp_strategies_en.htm. [12] Dette
Training Toolkit kan hentes på: http://ec.europa.eu/environment/gpp/toolkit_en.htm
[13] http://ec.europa.eu/civil_society/consultation_standards/index_en.htm
[14] Afsnit
6 omhandler fremtidige bindende foranstaltninger vedrørende grønne offentlige
indkøb, som kan omfatte bindende tærskler for offentlige indkøb inden for
rammerne af de reviderede og/eller nye mærkningsdirektiver (se afsnit 2.3 i
handlingsplanen for bæredygtighed inden for forbrug og produktion). [15] Selv
om direktivforslaget om fremme af rene og energieffektive biler opstiller en
harmoniseret metode til beregning af levetidsomkostningerne af forurenende
emissioner og brændstofforbrug fra biler og gør anvendelse af denne metode
obligatorisk inden for offentlige indkøb efter en overgangsperiode, er der
stadig grund til at foreslå kriterier for grønne offentlige indkøb for
transport og transportvirksomhed, som skal gælde indtil den her foreslåede nye
harmoniserede metode finder anvendelse. [16] Fransk
byggestandard, der skal sikre høj miljøkvalitet (“Haute Qualité
Environnementale”). [17] Artikel
17 i forordningen om generelle bestemmelser for samhørighedspolitikken,
1083/2006/EF. [18] Flere
oplysninger findes på: http://ec.europa.eu/enterprise/innovation/documents_en.htm
og på: http://ec.europa.eu/invest-in-research/policy/pub_procurement_en.htm
[19] KOM(2007)
799 endelig af 14.12.2007. [20] KOM(2007)
860 af 21.12. 2007. [21] Flere
oplysninger findes i Kommissionens meddelelse " Viden i praksis"
KOM(2006) 502 på: http://ec.europa.eu/enterprise/leadmarket/leadmarket.htm
[22] Et
godt eksempel på denne sammenkædning findes i "Mayor of London's Green
Procurement Code" på: http://www.greenprocurementcode.co.uk/