Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

INT/863

Køretøjssikkerhed / beskyttelse af bløde trafikanter

Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug

UDTALELSE

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter og om ændring af forordning (EU) 2018/… og ophævelse af forordning (EF) nr. 78/2009, forordning (EF) nr. 79/2009 og forordning (EF) nr. 661/2009
[COM(2018) 286 final – 2018/0145 (COD)]

Ordfører: Raymond Hencks

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Der er sket en markant forbedring af trafiksikkerheden i EU i løbet af de seneste årtier. Dette skyldes en række faktorer, herunder en skærpelse af færdselsloven og af kravene til føreradfærd og arbejds- og uddannelsesvilkår for professionelle chauffører, en forbedring i vejinfrastrukturen og beredskabsarbejdet samt strengere lovkrav fra EU om køretøjssikkerhed, som bilindustrien altid har været i stand til at imødekomme i form af innovative tekniske løsninger.

1.2Alligevel er antallet af trafikdræbte i EU fortsat langt større end det mål, der er anført i hvidbogen om transport fra 2011, navnlig at nærme sig målet "nul dødsfald" i 2050 og halvere antallet af dødelige trafikulykker frem mod 2020.

1.3Langt de fleste trafikulykker sker som følge af en menneskelig fejl og kan ofte tilskrives for høj hastighed, uopmærksomhed eller kørsel i alkoholpåvirket tilstand. Det er derfor nødvendigt igen at opfordre EU-borgerne til eller endda pålægge dem at udvise en passende adfærd og tage ansvar for deres egen og deres medborgeres sikkerhed, når de færdes på vejene i EU.

1.4Der er behov for en integreret tilgang til trafiksikkerhed omfattende føreradfærd, professionelle chaufførers arbejdsvilkår og kvalifikationer samt infrastruktur. En anden afgørende sikkerhedsfaktor er de sikkerhedssystemer, der er installeret i køretøjer, og som er i stand til at forudse og rette menneskelige fejl.

1.5EØSU støtter Kommissionens målsætning om at gøre en række nye avancerede sikkerhedsforanstaltninger obligatoriske i alle biler i form af standardudstyr til vejkøretøjer, herunder dæktryksovervågningssystem, intelligent farttilpasning, trætheds- og opmærksomhedsovervågning og distraktionsregistrering, bakdetektion, nødstopsignal og nødbremse.

1.6EØSU tilslutter sig ligeledes kravet om, at tunge køretøjer og busser skal være udstyret med et system til registrering af og advarsel om bløde trafikanter i nærheden af køretøjets front og ved højre side af køretøjet, og at de konstrueres og fremstilles med henblik på forbedret udsyn over bløde trafikanter fra førersædet og er udstyret med et system til advarsel om vognbaneskift. Udvalget bifalder desuden forpligtelsen til at konstruere og fremstille busser, så de også er tilgængelige for personer med nedsat mobilitet, herunder kørestolsbrugere.

1.7Udvalget forstår dog ikke, hvorfor Kommissionen ikke gennemtvinger alkolåsen, men begrænser sig til muligheden for eftermontering af en sådan anordning. EØSU vurderer, at et alkometer bør være obligatorisk og ikke et tilvalg.

1.8EØSU anbefaler ligeledes, at lastbiler, tunge køretøjer og busser udstyres med en kollisionsdatarekorder, i og med at fartskrivere, selv om de indeholder en del data om kørslen, ikke lagrer de afgørende data på tidspunktet for ulykken og efter ulykken.

1.9Endelig beklager EØSU, at de sikkerhedssystemer, der er mere avancerede end dem, EU‑lovgivningen foreskriver, og som bilproducenterne installerer på frivillig basis, ofte kun findes i modeller i den højere prisklasse, imens de billige modeller primært produceres uden avanceret ikkeobligatorisk sikkerhedsudstyr. Det betyder, at ikke alle EU-borgere har adgang til biler med samme sikkerhedsniveau. For at afhjælpe situationen anbefaler EØSU, for så vidt angår det foreliggende forslag til forordning og som hovedregel, at EU's standarder hurtigst muligt tilpasses den teknologiske udvikling.

1.10Dette gælder ligeledes tunge køretøjer og busser, navnlig hvad angår systemet til registrering af og advarsel om bløde trafikanter i nærheden af køretøjets front og ved højre side af køretøjet, som skal behandles i forslaget til forordning, men som ligeledes burde gøres obligatorisk hurtigst muligt.

2.Indledning

2.1Der er sket en markant forbedring af trafiksikkerheden i de seneste årtier. Det skyldes hovedsageligt bilernes avancerede sikkerhedssystemer, bedre vejinfrastruktur, skærpelse af reglerne i færdselsloven, oplysningskampagner rettet mod førere samt et hurtigt og kompetent beredskab.

2.2På trods af Kommissionens bestræbelser på at harmonisere sikkerhedsreglerne i EU gennem en række programmer og retningslinjer, er der imidlertid stadig betydelige forskelle mellem medlemsstaterne.

2.3Som eksempler kan nævnes:

-færdselsskiltning og aldersgrænsen for kørekort er ikke den samme i alle medlemsstater

-brug af mobiltelefon under kørsel ved hjælp af håndfrit sæt er tilladt i visse lande

-den tilladte grænse for alkoholpromillen varierer mellem nultolerance i nogle medlemsstater og en lav tolerance i andre

-hastighedsbegrænsningerne er forskellige

-krav om sikkerhedsudstyr til cyklister (cykelhjelm) og bilister (reflekterende sikkerhedsvest, advarselstrekant, førstehjælpskasse, ildslukker) er ikke de samme overalt.

2.4I 2017 var antallet af trafikdræbte i EU 25.300, hvilket er et fald på 2 % i forhold til året før 1 , men langt fra at være en væsentlig reduktion i antallet af trafikdræbte 2 med målet om nul dødsfald som følge af trafikulykker i 2050 for øje.

2.5Ca. 135.000 personer blev sidste år alvorligt kvæstet 3 , heraf mange fodgængere, cyklister og motorcyklister, der af Kommissionen betragtes som særligt "bløde trafikanter".

2.6Kommissionen anslår de samfundsøkonomiske omkostninger ved trafikuheld til 120 mia. EUR årligt (lægehjælp, tab af erhvervsevne, osv.).

3.Kommissionens forslag

3.1Det her behandlede initiativ er en del af den tredje mobilitetspakke med fokus på "Et mobilt Europa", som sigter mod at gøre mobiliteten i Europa mere sikker og mere tilgængelig, at gøre europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige og europæiske arbejdspladser mere sikre, samt at tilpasse sig kravet om bekæmpelse af klimaændringer, herunder ved at skærpe kravene til sikkerhedsudstyr i vejkøretøjer.

3.2Da de nuværende bestemmelser om EU's typegodkendelsesprocedure for køretøjer i forbindelse med beskyttelse af fodgængere og brintsikkerhed i vid udstrækning er blevet overhalet af den teknologiske udvikling, ophæves forordning (EU) nr. 78/2009 (beskyttelse af fodgængere), forordning (EU) nr. 79/2009 (brintdrevne køretøjer) og forordning (EU) nr. 661/2009 (krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer) og erstattes af tilsvarende FN‑regulativer og ændringerne hertil, som EU har stemt for eller anvender i overensstemmelse med Rådets afgørelse 97/836/EF.

3.3Generelt bevares anvendelsesområdet for forordningen om generel køretøjssikkerhed, men for så vidt angår de gældende sikkerhedsfunktioner i køretøjer og tilknyttede undtagelser udvides anvendelsesområdet til at omfatte alle andre køretøjsklasser, og de pågældende undtagelser vedrørende SUV-køretøjer og varevogne fjernes.

3.4Forslaget til forordning fastsætter de generelle tekniske krav til typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, og der opstilles en liste over sikkerhedsområder, for hvilke der er udarbejdet (eller skal udarbejdes) detaljerede regler i afledt lovgivning. Alle FN-regulativer om trafiksikkerhed, som skal anvendes inden for EU, er anført i et bilag til forslaget til forordning.

3.5Dette forslag indeholder ligeledes bestemmelser om, at Kommissionen bemyndiges til at fastlægge regler og detaljerede tekniske krav gennem delegerede retsakter.

3.6Det gældende krav om, at personbiler skal være forsynet med et dæktryksovervågningssystem, er udvidet til at omfatte alle køretøjsklasser.

3.7En række avancerede sikkerhedsfunktioner, f.eks. intelligent farttilpasning, trætheds- og opmærksomhedsovervågning eller distraktionsregistrering, bakdetektion, nødstopsignal, mulighed for eftermontering af alkolås og avanceret nødbremsesystem gøres obligatoriske for alle køretøjsklasser.

3.8Personbiler og lette erhvervskøretøjer skal endvidere være udstyret med:

-kollisionsdatarekorder

-vognbaneassistance og

-frontal beskyttelse, som er konstrueret og fremstillet med en større hovedanslagsbeskyttelseszone for bløde trafikanter.

Lastbiler og tunge køretøjer (kategori N2 og N3) og busser (kategori M2 og M3) skal være udstyret med:

-et system til registrering af og advarsel om bløde trafikanter i nærheden af køretøjets front og ved højre side af køretøjet, konstrueret og fremstillet med henblik på forbedret udsyn over bløde trafikanter fra førersædet og

-et system til advarsel om vognbaneskift.

Busser skal desuden være konstrueret og fremstillet, så de er tilgængelige for personer med nedsat mobilitet, herunder kørestolsbrugere.

Brintdrevne køretøjer skal overholde bestemmelserne i Bilag V i forordningen.

For så vidt angår automatiserede køretøjer skal de detaljerede regler og tekniske bestemmelser om sikkerheden videreudvikles som en forudsætning for indførelsen af automatiserede køretøjer.

4.Generelle bemærkninger

4.1EØSU glæder sig over, at Kommissionen vil gøre en række nye avancerede sikkerhedsforanstaltninger obligatoriske som standardudstyr i vejkøretøjer. Udvalget understreger imidlertid, at det, foruden ændringer i de obligatoriske minimumsstandarder for nye køretøjer, der sælges på det europæiske marked, er nødvendigt igen at opfordre EU‑borgerne til eller endda pålægge dem at udvise en passende adfærd og tage ansvar for deres egen og deres medborgeres sikkerhed, når de færdes på vejene i EU.

4.2Uden supplerende foranstaltninger med hensyn til føreradfærd, professionelle chaufførers arbejdsvilkår og kvalifikationer samt vejinfrastruktur risikerer de nye initiativer hvad angår sikkerhedsanordninger i køretøjer, hvor nyttige og uundværlige de end måtte være, at have en begrænset effekt på antallet af alvorlige trafikulykker. Det vedvarende høje antal trafikulykker, som medfører mange dødsfald og alvorlige kvæstelser, kræver endnu en dynamisk tilpasning af trafiksikkerhedspolitikken, inden for hvis rammer der ud over en skærpelse af kravene til sikkerhedsudstyr i vejkøretøjer og gennemførelse af forebyggende tiltag ligeledes indføres afskrækkende foranstaltninger over for dem, som ikke overholder reglerne, og som bringer deres eget og andres liv i fare.

4.3Selv om det er nødvendigt at fremme teknologier til interaktion mellem førere samt intelligente transportsystemer (ITS), mener EØSU ikke, at det kan forventes, at fremtidens mobilitet, herunder intelligente transportsystemer og fuldautomatiske køresystemer, på kort og mellemlang sigt kommer til at løse de udfordringer, vi står over for lige nu.

4.4Ifølge Kommissionen er den reviderede ramme bedre egnet til at fremme beskyttelsen af bløde trafikanter. I forordningens artikel 3, stk. 1, defineres en "blød trafikant" som en "trafikant, der benytter et tohjulet motordrevet køretøj, eller en ikkemotoriseret trafikant som f.eks. en cyklist eller en fodgænger". EØSU er af den opfattelse, at denne definition er for snæver, da den ikke dækker alle højrisikokategorier, herunder personer med en iboende skrøbelighed som følge af deres alder (børn, ældre) eller som følge af et handicap.

4.5Det er almindeligt kendt, at de risici, som personer i trafikken løber, hovedsageligt skyldes føreradfærd (høj hastighed, indtagelse af alkohol eller rusmidler, brug af bærbare elektroniske enheder bag rattet, distraktion, førerens fysiske tilstand, for lange køretider, manglende overholdelse af hviletidsbestemmelser) og utilstrækkelig vejinfrastruktur (manglende afmærkning af områder til fodgængere, manglende situationstilpasset belysning).

4.6EØSU bifalder, at Kommissionen som en forebyggende foranstaltning pålægger nye biler systematisk installation af:

-et tilpasset reguleringssystem og intelligent farttilpasning, som ud over at øge sikkerheden også medfører en bedre brændstoføkonomi og dermed også forurener mindre

-et dæktryksovervågningssystem

-et avanceret system til trætheds- og opmærksomhedsovervågning og distraktionsregistrering.

4.7Udvalget forstår dog ikke, hvorfor alkolåsen ikke gennemtvinges i forslaget til forordning, som begrænser sig til muligheden for eftermontering af en sådan anordning. Ifølge en undersøgelse fra "Verband der TÜV e.V" 4 skete 11 % af ulykker i 2016 som følge af en fører, der kørte i alkoholpåvirket tilstand. Idet antallet af personer, der kører bil i alkoholpåvirket tilstand uden at blive opdaget, anslås til at være 1 ud af 600, vurderes procentdelen af trafikulykker forårsaget af kørsel i alkoholpåvirket tilstand til at være mere end 25 %. EØSU mener, at et alkometer ikke bør være begrænset til de personer, der ikke overholder reglerne, og som har fået frakendt kørekortet ved en domstol som følge af kørsel i alkoholpåvirket tilstand eller under påvirkning af rusmidler, men være obligatorisk for alle.

4.8EØSU anbefaler ligeledes, at lastbiler og busser bliver udstyret med en kollisionsdatarekorder, i og med at fartskrivere i disse køretøjer, selv om de indeholder en del data om kørslen, ikke lagrer de afgørende data på tidspunktet for ulykken og efter ulykken.

4.9Ifølge Kommissionens konsekvensanalyse, der er vedlagt som bilag til forslaget til forordning, forventes det, at indførelsen af de nye sikkerhedsfunktioner i forordningen over en 16-årig periode vil være medvirkende til at reducere antallet af trafikdræbte med 24.794 og antallet af alvorlige kvæstelser med 140.740. EØSU rejser spørgsmålet, om angivelsen af sådanne skøn i præcise tal ned til sidste ciffer ikke vil blive betragtet som lidet troværdige og underminere merværdien af konsekvensanalysen som helhed.

4.10Endelig henleder EØSU opmærksomheden på, at bilproducenterne på frivillig basis fremstiller køretøjer udstyret med sikkerhedsudstyr, der er mere avanceret end det, EU-lovgivningen foreskriver. Desværre er disse forbedringer ofte begrænset til de modeller, der befinder sig i den højere prisklasse på de største europæiske markeder, imens de billigere modeller primært produceres uden avanceret ikkeobligatorisk sikkerhedsudstyr. Det betyder, at ikke alle EU‑borgere har adgang til biler med samme sikkerhedsniveau. For at afhjælpe situationen henstiller EØSU til Kommissionen, at EU's standarder så hurtigt som muligt tilpasses den teknologiske udvikling.

Dette gælder ligeledes tunge køretøjer og busser, navnlig hvad angår systemet til registrering af og advarsel om bløde trafikanter i nærheden af køretøjets front og ved højre siden af køretøjet (den blinde vinkel), som ligeledes bør gøres obligatorisk hurtigst muligt.

Bruxelles, den 4. september 2018

Ariane Rodert
Formand for Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug

____________

(1)       Kommissionens pressemeddelelse af 10. april 2018, IP/18/2761 .

(2)       Kommissionens pressemeddelelse af 10. april 2018, IP/18/2761 .

(3)       Kommissionens pressemeddelelse af 10. april 2018, IP/18/2761 .

(4)       https://etsc.eu/wp-content/uploads/5_VdTÜV_DeVol_Brussels.PPT_17.06.18.pdf