Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

INT/840

Pakken om intellektuel ejendomsret

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs

UDTALELSE

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg – Et afbalanceret system til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder som svar på de aktuelle samfundsmæssige udfordringer 
[COM(2017) 707 final]

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg – Retningslinjer vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder 
[COM(2017) 708 final]

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg – Fastlæggelse af EU's tilgang til standardessentielle patenter
[COM(2017) 712 final]

Ordfører: Franca Salis-Madinier

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Innovationsunionen er et af Europa 2020-strategiens mest værdifulde initiativer. Med dette for øje er det vigtigt at fremme europæisk innovation ved at understøtte virksomheder, der er solidt etableret i Europa.

1.2Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er enigt i Kommissionens mål vedrørende harmonisering af retssystemerne og fortolkningen af direktivet om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPRED-direktivet) 1 , som sigter mod at gennemføre de foranstaltninger, procedurer og retsmidler, som er nødvendige for at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder ved civile retssager og fastlægge, hvordan erstatningen for at godgøre indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder i medlemsstaterne, kan beregnes.

1.3Udvalget understreger vigtigheden af at beskytte almene interesser for samfundet som helhed gennem en retfærdig fordeling af værditilvæksten mellem de forskellige aktører på området intellektuel ejendomsret for at sikre velstanden i Europa, respekten for de rettigheder, som indehaverne af intellektuelle ejendomsrettigheder har, samt forbrugernes sikkerhed og sundhed.

1.4EØSU støtter FRAND-principperne (fair, reasonable and non-discriminatory) om fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår i forbindelse med standardessentielle patenter. Udvalget mener, at lignende principper også kan overføres til og finde tilsvarende anvendelse på ophavsret og beslægtede rettigheder, patenter, varemærker, design osv.

1.5Udvalget anbefaler, at de principper, der gælder for tekniske standarder, suppleres med sociale standarder for at skabe balance mellem private aktører og offentlige investorer, som handler i offentlighedens interesse.

1.6Navnlig er EØSU fortaler for en balance mellem en rimelig anerkendelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og udviklingen af innovationer, som virkeligt kan gavne hele samfundet. Udvalget ønsker ikke at begrænse den grundlæggende ret til at håndhæve private rettigheder via retssystemet, men mener, at hvis særinteresser er uforenelige med offentlighedens interesse, bør der gribes til mægling for at værne om almenvellet.

1.7EØSU efterlyser en lovgivning, som opmuntrer unge forskere til at bruge deres viden og kompetencer på at starte nye iværksætterprojekter. EU's medlemsstaterne bør navnlig indføre foranstaltninger såsom sikring af overkommelige priser, der sætter unge iværksættere i stand til at udvikle deres innovative projekter.

1.8EØSU mener, at det i bekæmpelsen af forfalskning er vigtigt præcist at identificere 2 de berørte parter (virksomheder, produktudviklere, opfindere, kunstnere 3 , forbrugere 4 , formidlere, rettighedsindehavere 5 osv.) ud fra typen af intellektuel ejendomsret (patenter, design), og at disse aktører i samråd med hinanden fastsætter, hvem den intellektuelle ejendomsret tilfalder.

1.9I bekæmpelsen af varemærkeforfalskning er det vigtigt at få forbrugerne til at optræde mere socialt ansvarligt i forhold til "immateriel" ejendomsret, ligesom de gør, når der er tale om "materiel" ejendomsret. Dog må ophavsretten ikke begrænse forbrugernes ret til "privatkopiering". EØSU værdsætter i høj grad de mediekampagner, som EUIPO og Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder har gennemført for at øge bevidstheden om krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, og vil i fremtiden støtte forslag om at intensivere og gentage disse kampagner.

1.10Udvalget er af den opfattelse, at open source-princippet skal håndhæves korrekt inden for den offentlige forskning. Open source-begrebet og princippet er gældende praksis i universitetsforskningscentre og fortjener at blive omgærdet af passende retlige rammer.

1.11Udvalget går ind for at tildele Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) en større rolle.

1.12For at forbedre håndteringen af konflikter anbefaler EØSU, at der oprettes et europæisk mæglingsnetværk, som i sit arbejde skal henholde sig til EU-Domstolens afgørelser.

1.13For at styrke håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder bakker udvalget op om alle Kommissionens anbefalinger med henblik på at forbedre retsforummet.

2.Kommissionens forslag

2.1Systemerne for intellektuel ejendomsret er en vigtig løftestang for innovation og vækst, som giver virksomheder, produktudviklere og opfindere mulighed for at opnå et afkast af deres investering i viden og kreativ virksomhed. Ifølge en række undersøgelser står IPR-intensive sektorer skønsmæssigt for ca. 42 % af EU's BNP (ca. 5,7 billioner EUR årligt), genererer 38 % af alle arbejdspladser og bidrager til så meget som 90 % af EU's eksport 6 .

2.2Den digitale revolution har åbnet et væld af nye muligheder, men den udsætter også de intellektuelle ejendomsrettigheder i EU for nye og større risici ved at gøre onlineudbredelse af forfalskede varer og indhold lettere, skabe forvirring blandt forbrugerne over, hvad der er forfalskninger, og hvad der er ægte og lovligt, og gøre det vanskeligere at identificere kriminelle. Dette har medført en generel stigning i antallet af krænkelser af intellektuel ejendomsret.

2.3I dag udgør varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer 2,5 % af den samlede verdenshandel, og EU's erhvervsliv er hårdt ramt 7 , især i sektorer, hvor EU's virksomheder er verdens førende.

2.4Den pakke af foranstaltninger, som Kommissionen har fremlagt, har til formål yderligere at forbedre anvendelsen og håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder i EU's medlemsstater, ved vores grænser og internationalt. Pakken omfatter følgende:

-en meddelelse om "Et afbalanceret system til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder som svar på de aktuelle samfundsmæssige udfordringer" [COM(2017) 707 final]

-en meddelelse med retningslinjer for anvendelsen af direktivet om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPRED) [COM(2017) 708 final]

-et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med en evaluering af IPRED‑direktivet [SWD(2017) 431 final og SWD(2017) 432 final]

-en meddelelse om standardessentielle patenter [COM(2017) 712 final]

-et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om evalueringen af aftalememorandummet om onlinesalg af varemærkeforfalskede varer [SWD(2017) 430 final].

2.5Pakken fremlægger foranstaltninger inden for følgende fire hovedområder:

1)foranstaltninger, der gør det lettere for IP-rettighedshavere at nyde godt af et mere homogent, retfærdigt og effektivt retligt håndhævelsessystem i EU

2)foranstaltninger til støtte for branchestyrede initiativer til at bekæmpe krænkelser af intellektuel ejendomsret

3)initiativer til at styrke toldvæsenets og andre myndigheders kapacitet til at håndhæve intellektuel ejendomsret

4)foranstaltninger til at styrke indsatsen for at bekæmpe krænkelser af intellektuel ejendomsret på globalt plan ved at fremme bedste praksis og intensivere samarbejdet med tredjelande.

3.Generelle bemærkninger

3.1De dokumenter, Kommissionen har fremlagt, er relevante og omfatter en lang række aspekter vedrørende intellektuel ejendomsret. Det er hensigten med EØSU's forslag at indkredse foranstaltninger og anbefalinger med det mål at styrke håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder i lyset af EØSU's institutionelle mandat, som lægger hovedvægten på sociale og økonomiske aspekter.

3.2De tre kommissionsdokumenter bør ses som en helhed og omfatte alle aspekter af intellektuel ejendomsret. Selv om høringens fokus er på aftalememorandummet og den snævre fortolkning af standardessentielle patenter (SEP'er) og FRAND-principperne, er der en risiko for, at den bliver begrænset til innovationer i den digitale verden. Udvalget vil dog i sine bemærkninger og anbefalinger beskæftige sig med alle områder af lovgivningen om intellektuel ejendomsret.

3.3EØSU deler Kommissionens bekymringer over digitaliseringens indvirkning på risiciene for intellektuelle ejendomsrettigheder, og foreslår, at spørgsmålet om intellektuel ejendomsret, kreativitet og innovation behandles ud fra et såvel retligt som socialt synspunkt for at øge beskyttelsen af disse rettigheder.

3.4Kommissionen vil med sine forslag om intellektuel ejendomsret øge den økonomiske vækst og beskæftigelsen i Europa. Udvalget støtter disse mål og mener, at grundlaget for al innovation og skabelse er det enkelte menneskes kreativitet og kreativiteten i det team, som produktudvikleren eller opfinderen indgår i. Kreativitet er en iboende menneskelig egenskab og en forudsætning for innovation.

3.5EØSU anbefaler i denne forbindelse en tydeligere europæisk ramme for overdragelse af rettigheder mellem forskellige parter. I henhold til gældende national ret og EU-retten er det ikke meningen med denne IPRED-høring konkret at definere "rettighedshavere" – f.eks. produktudviklere, virksomheder, formidlere eller udgivere – da disse er defineret i EU's og medlemsstaternes materielle lovgivning om intellektuel ejendomsret, ikke i IPRED-direktivet.

3.5.1Lovgivningen om intellektuel ejendomsret dækker en række forskellige aspekter (ophavsret og beslægtede rettigheder, patenter, varemærker, industrielt design, geografiske betegnelser osv.). Hvis vi virkeligt ønsker at få skabt et europæisk indre marked, må vi forsøge at nå frem til en fælles forståelse og være indstillede på at definere begrebet "rettighedshaver" mere præcist ved at skabe forudsætningerne for, at alle aktører kan diskutere og løse deres interesser og tvister. Udvalget anbefaler, at det nationale og europæiske plan tilnærmer sig til hinanden for at undgå konflikter eller tvetydighed.

3.6EØSU mener, at selv om direktivet ikke kan give en ensartet ramme for hele Europa, kan det gøre mere for at tilskynde medlemsstaterne til at fastlægge et sæt grundlæggende principper for harmonisering, f.eks. ved at udarbejde specifikke, skræddersyede "adfærdskodekser" for hver intellektuel ejendomsret. EØSU går stærkt ind for at anvende etiske principper som retfærdighed, proportionalitet og ikkediskrimination på området intellektuel ejendomsret.

3.7EØSU støtter Kommissionens initiativer vedrørende adgang til data. Det er klart, at en europæisk tilgang til intellektuelle ejendomsrettigheder indebærer betydelige stordriftsfordele og dermed nye muligheder for vækst og jobskabelse.

3.8Den økonomiske proces forløber mellem den enkelte produktudvikler og forbrugeren, som køber produkter. Derimellem er der en hel række økonomiske aktiviteter, hvor forskellige interesser skal finde deres rette plads. Forbrugerne befinder sig i slutningen af denne proces. Forbrugerne er i mange tilfælde ofre for forfalskning og piratkopiering og betaler alt for meget for varemærkeforfalskede varer.

3.8.1Mange innovationer skabes under udviklingen af digitale processer. I den digitale sektor udvikles innovationer i et ekstremt hurtigt tempo. Dette rejser spørgsmål vedrørende sikkerhed og fortrolighed og gør beskyttelsen af "intellektuel ejendom" meget vanskeligere, men ikke umulig. Alle parter, især dem, der driver virksomhed på internettet, bør identificeres korrekt, så falske konti, hvorfra der drives illoyal handel, kan blive afsløret.

3.8.2EØSU tilslutter sig Kommissionens forslag vedrørende tildeling af licenser og håndhævelse af rettigheder. EØSU beklager dog, at Kommissionen i sine forslag om løsning af interessekonflikter kun beskæftiger sig med retstvister (Den Fælles Patentdomstol) og ikke foreslår konkrete værktøjer såsom et mæglingscenter, hvor parterne selv kan behandle deres tvister under hensyntagen til almindelige retsregler og indgå i en gensidig dialog, før de går rettens vej.

3.8.3Udvalget har undersøgt spørgsmålet og mener, at en særlig platform kan give en betydelig merværdi. Et egnet instrument såsom en platform for intellektuelle ejendomsrettigheder, helst med en institutionelt anerkendt status, kan organisere og koordinere den udenretslige dialog mellem de repræsentative parter og bidrage til formidling, mægling og forlig. En sådan platform vil kunne imødekomme behovene ved at bringe parterne sammen omkring forhandlingsbordet for at drøfte deres problemer og forskellige synspunkter og foreslå passende adfærdskodekser til vedtagelse.

3.8.4Denne platform kan indsamle eksempler på bedste praksis, som allerede findes i Europa, og fremvise dem som et grundlag for andre. EØSU repræsenterer selv civilsamfundet som helhed, hvor dialogen foregår i Europa og i medlemsstaterne, men denne dialog føres dog stadig på et ret generelt plan, og det burde være muligt at skabe tættere kontakter med særlige faggrupper såsom forfattere, journalister og udgivere samt forbindelser mellem forskere og institutter for at sikre en korrekt tildeling af intellektuelle rettigheder og undgå tvister.

4.Særlige bemærkninger

4.1Innovation i Europa

4.1.1Innovation står centralt i Europa 2020-strategien. Innovation i virksomheder, der er etableret i Europa, bør opmuntres og holdes ved lige. Der udvikles mange innovative projekter i nystartede virksomheder og SMV'er. Disse virksomheder er ofte finansielt svagt funderede og bliver let ofre for opkøb af store foretagender, som på længere sigt flytter dem til andre verdensdele. Følgelig kommer deres økonomiske merværdi og beskæftigelse ikke Europa til gode.

4.1.2Der kommer flere og flere SMV'er i Europa på bekostning af traditionelle store virksomheder. Undertiden forsvinder traditionelle virksomheder samtidig med, at nye forretningsprojekter begynder at udvikle sig. I disse virksomheder er det overgangsprocesserne, der er nøglen til innovation. I forbindelse med denne udvikling bør der rettes en særlig opmærksomhed mod arbejdstagerne, så de kan holde stand på arbejdsmarkedet ved hjælp af fremadrettede og passende erhvervsuddannelsestilbud.

4.2Etiske principper

4.2.1På linje med Kommissionens forslag om anvendelse af FRAND-principperne på standardessentielle patenter går udvalget ind for på tilsvarende vis at anvende principper og standarder for retfærdighed på andre aspekter af intellektuel ejendomsret. FRAND-principperne indebærer dog ret beset en juridisk begrænsning af patentretten. Principperne kan ikke uden videre overføres til andre sektorer, men må betragtes og drøftes fra sag til sag 8 .

4.2.2Ligeledes skal open source-princippet håndhæves, uden at det går ud over den offentlige forskning. Offentlige institutioner finansierer ofte videnskabelig forskning. Inden de deraf følgende artikler kan offentliggøres i fagtidsskrifter, skal de evalueres af andre forskere (peer review), der foretager en kritisk vurdering af forskernes arbejde. Disse tidskrifter er tilgængelige i universitetsforskningscentre via digitale globale netværk såsom "Web of Science", som universiteterne må betale høje beløb til for at få adgang. Dette indhold burde være tilgængeligt til en rimelig pris. Universiteterne burde ikke betale endnu en gang for at give deres studerende adgang til tidligere forskningspapirer. Denne dobbeltanvendelse af offentlige midler forekommer ikke at være effektiv og strider mod, hvad der er ret og rimeligt.

4.3Social beskyttelse

4.3.185 % af opfindelserne kan tilskrives lønmodtagere. Dette er et centralt spørgsmål for Kommissionen, som har fremlagt et afbalanceret system til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder for at imødegå vor tids samfundsmæssige udfordringer 9 . Udvalget understreger, at den sociale beskyttelse af arbejdstagere i den kreative sektor også indgår i denne balance. En sådan beskyttelse vil være en stor forbedring af kunstneres og forskeres stilling.

5.Værktøjer for bedre at beskytte og forvalte aktørernes interesser

5.1Organisere aktørerne 10

5.1.1I en tværsektoriel tilgang kan god praksis overføres til andre sektorer: journalisternes repræsentative organisationer kan eksempelvis forhandle med udgivernes faglige organisation om overførsel af deres ophavsret til gengæld for et rimeligt vederlag og efterfølgende anvendelse af deres tekster i andre (digitale) applikationer. Journalister kan på denne måde indgå aftaler om principperne for pressefrihed, beskyttelse af whistleblowere, kodekser for oplysningers fortrolighed og læseres ophavsret.

5.1.2For at udvikle en troværdig udenretslig ramme bør alle aktører føre samråd med hinanden om vilkårene for overførsel af intellektuelle ejendomsrettigheder og indførelse adfærdskodekser eller egnede, gennemførlige aftaler, som er tilpasset specifikke situationer og afspejler den berørte sektors og det relevante retsområdes særlige karakteristika.

5.1.3En platform for samråd og dialog om intellektuel ejendomsret mellem de berørte parter ville kunne træffe beslutning om anvendelsesområdet for de forhandlede aftaler. Der er en lang tradition for europæiske samråd, som på en afbalanceret måde sigter mod at afveje nationale og europæiske interesser. Et sådant samrådsforum kan også spille en mæglerrolle ved at organisere de aktører, som repræsenterer forfattere, forskere, kunstnere, NGO'er, arbejdsmarkedets parter (fagforeninger og arbejdsgivere) universiteter, erhvervsorganisationer, formidlere og offentlige institutioner, så de kan deltage i det retslige forums virksomhed i samarbejde med Kommissionen og EU-institutionerne EUIPO og Observatoriet.

5.2Organisere og oplyse forbrugerne

5.2.1Kampen mod forfalskning kræver også oplysning af forbrugerne gennem kampagner i medierne for at opnå en bedre håndhævelse af immaterielle ejendomsrettigheder. Dog må ophavsretten ikke begrænse forbrugernes ret til "privatkopiering". Disse kampagner bør også advare forbrugerne om de farer for deres sundhed og sikkerhed, som anvendelsen af visse forfalskede produkter kan medføre.

5.3Et mere effektivt retligt håndhævelsessystem

5.3.1For at gøre det retlige håndhævelsessystem mere effektivt støtter udvalget Kommissionens forslag 11 og dens opfordring til medlemsstaterne om "systematisk at offentliggøre retsafgørelser i retssager om IP-krænkelser" samt forslaget om at tildele EUIPO og Observatoriet en større rolle. Det er op til Kommissionen at afgøre, hvilket organ der er det bedst egnede til at organisere debatter mellem aktørerne på en platform for intellektuel ejendomsret, hvis man derigennem kan nå frem til en politik for intellektuelle ejendomsrettigheder, der er mere konsekvent og bedre egnet til det indre marked. EØSU mener også, at det er værd at undersøge muligheden for at udvikle andre instrumenter til alternativ tvistbilæggelse for at opretholde princippet om retfærdig behandling.

5.3.2Bortset fra spørgsmålet om strafferetlig beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, som Kommissionen ikke har taget op igen på EU-niveau, støtter EØSU Kommissionens arbejde med at sikre en bedre overholdelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på verdensplan. I denne sammenhæng bør indsatsen for samordning mellem Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) og EUIPO styrkes.

6.Evaluering af Kommissionens meddelelse

6.1EØSU konstaterer, at Kommissionens anbefalinger først og fremmest vedrører det juridiske område.

6.2Med forbehold af rettens gang vil det være ønskværdigt at skabe en stærkere ramme for retsmægling mellem de berørte parter med henblik på udarbejdelse af forligsforslag. En sådan forligsprocedure kan gøre det muligt at løse konflikter mellem forskellige parter og undgå komplicerede, dyre og langvarige retssager. Dette princip er allerede indført i det fælles patentsystem, som har et voldgifts- og mæglingscenter. EØSU støtter Kommissionens arbejde med at undersøge dette spørgsmål yderligere i samarbejde med EUIPO og mener, at ideen bør hilses velkommen og støttes på andre områder af den intellektuelle ejendomsret.

6.3Udvalget støtter Kommissionens opfordring til erhvervslivet om at træffe de nødvendige forholdsregler for at bekæmpe krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder. Først vil det dog være bedst at stille konkrete institutionelle instrumenter til rådighed for at organisere alle berørte parter og samle dem omkring forhandlingsbordet for at indlede eller (hvis en sådan allerede er etableret, f.eks. i form af et aftalememorandum) fortsætte en dialog og sørge for, at intellektuelle ejendomsrettigheder tilfalder de retmæssige indehavere. Frivillige aftaler mellem rettighedshavere, internetplatforme og onlineaktører inden for reklamevirksomhed, forsendelse og betalingstjenester bør forbedres og videreudvikles.

Bruxelles, den 14. marts 2018

Georges Dassis

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

_____________

(1)       EUT L 195 af 2.6.2004, s. 16 .

(2)      COM(2017) 707 final, side 3, punkt 1): "foranstaltninger, der gør det lettere for IP-rettighedshavere at nyde godt af et mere homogent, retfærdigt og effektivt retligt håndhævelsessystem i EU".

(3)      COM(2017) 708 final, indledning, fjerde afsnit, andet punktum: "Dette skyldes, at (...) direktivet fastsætter minimumsharmonisering (det anføres nemlig udtrykkeligt i artikel 2, at der kan indføres midler i den nationale lovgivning, som er gunstigere for rettighedshaverne)...".

(4)      COM(2017) 712 final, side 1, første afsnit, andet punktum.

(5)      COM(2017) 707 final, side 3, andetsidste afsnit, sidste punktum: "(...) og samtidig sikre, at patenthaverne belønnes for deres investeringer i FoU og standardiseringsaktiviteter og dermed får incitament til at stille deres bedste teknologier til rådighed for standardiseringsarbejdet".

(6)      Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO), Intellectual property rights in intensive industries and economic performance in the EU, 2016.

(7)      Ifølge en nylig undersøgelse er 5 % af al import til EU varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer svarende til en ulovlig handel i størrelsesordenen 85 mia. EUR.

(8)      Se punkt 1.6.

(9)      COM(2017) 707 final.

(10)      Se punkt 3.8.1.

(11)      COM(2017) 707 final, s. 7.