Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

NAT/718

Fremme af ikkestatslige aktørers klimaforanstaltninger

Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø

UDTALELSE

Fremme af ikkestatslige aktørers klimaforanstaltninger
(sonderende udtalelse på anmodning af Kommissionen)

Ordfører: Mindaugas Maciulevičius

Medordfører: Josep Puxeu Rocamora

1.Konklusioner og anbefalinger

1.0Omstillingen til en klimarobust lavemissionsøkonomi har i stor udstrækning været drevet af bottom up-initiativer ledet af borgere, innovative virksomheder og forskellige civilsamfundsaktører, der kollektivt betegnes som ikkestatslige og subnationale aktører.

1.0Disse aktører kan yde et afgørende bidrag til fremskyndelse af både lavemissionsudvikling og bæredygtig udvikling. Øjeblikkelige ikkestatslige foranstaltninger sænker omkostningerne ved omstillingen til en lavemissionsøkonomi og afbøder også den umiddelbare virkning af de klimaændringer, der allerede finder sted.

1.0I de senere år er antallet af, anvendelsesområdet for og omfanget af ikkestatslige klimaforanstaltninger vokset hurtigt 1 . Ikkestatslige aktører støder dog stadig på meget store forhindringer, der gør det vanskeligt for dem at iværksætte og gennemføre deres klimaforanstaltninger.

1.0Dertil kommer, at diversiteten blandt ikkestatslige aktører og deres klimaforanstaltninger er voksende, eftersom de operer i og på tværs af forskellige kontekster, der er forbundet med særlige behov og ressourcer. Kun hvis man behørigt analyserer og forstår denne diversitet, vil klimaindsatsen kunne fremskyndes.

1.0I anerkendelse af ikkestatslige aktørers store potentiale for at drive den globale indsats for bekæmpelse af klimaændringer og tilpasning til konsekvenserne af disse efterlyser EØSU en "europæisk dialog om den ikkestatslige klimaindsats" for at styrke og øge den europæiskbaserede ikkestatslige klimaindsats.

1.0EØSU's foreslåede europæiske dialog bør give et overblik over klimaforanstaltninger inden for EU og hjælpe med at følge udviklingen i klimaindsatsen på verdensplan.

1.0EØSU understreger, at anerkendelse og fremhævelse af effektive, innovative og kreative klimaforanstaltninger kan være en omkostningseffektiv måde til at give incitament til nye foranstaltninger og fremme igangværende foranstaltninger. Anerkendelsen af klimaforanstaltninger kan opnås via en onlineplatform, arrangementer på højt plan og/eller tildeling af priser.

1.0En europæisk dialog om klimaforanstaltninger bør løbende indsamle feedback og diskutere lovgivningsmæssige problemer med offentlige myndigheder for gradvis at opbygge et gunstigt miljø, hvor bottom up-klimaforanstaltninger kan føres ud i livet.

1.0Det ultimative mål med den foreslåede dialog er at fremskynde klimaindsatsen ved at gøre det attraktivt for en lang række ikkestatslige aktører at engagere sig i klimaforanstaltninger og at gøre klimaindsatsen til den nye "business-as-usual".

1.0EØSU understreger, at der som led i vores bestræbelser for at reducere emissionerne, beskytte klimaet og fremme social og økonomisk retfærdighed skal etableres en social dialog for en retfærdig og hurtig omstilling til en verden uden CO2 og uden fattigdom.

1.0EØSU foreslår, at formålet med dialogen ikke kun er at vise og fremhæve handlinger, men også at reagere på ikkestatslige aktørers behov ved at inspirere til nye partnerskaber mellem statslige og ikkestatslige aktører, befordre peerlæring, uddannelse og udveksling af rådgivning mellem ikkestatslige aktører og lette adgangen til finansiering.

1.0Den foreslåede europæiske dialog skal operere i et bredere klimastyringsøkosystem efter Paris. Organiseringen af dialogen bør være lempelig, idet man bør prioritere strategisk sammenkobling af eksisterende programmer, initiativer og institutioner i stedet for at oprette nye institutioner.

1.0EØSU agter at spille en ledende rolle i lanceringen af dialogen og opfordrer de andre EU‑institutioner, navnlig Kommissionen, til at tilslutte sig denne indsats for at skabe et befordrende miljø for ikkestatslige klimaforanstaltninger og bidrage til at gøre dialogen operationel.

1.0Første skridt for den europæiske dialog om den ikkestatslige klimaindsats bør være et arrangement i første halvår af 2018, som skal samle alle berørte aktørnetværk samt repræsentanter for de øvrige EU-institutioner og medlemsstaterne, tilrettelagt i Talanoadialogens ånd 2 og med henblik på at fastlægge en tydelig handlingsplan for dialogen.

1.1Via en sådan dialog forventer EØSU, at alle ikkestatslige aktører – virksomheder, herunder SMV'er, sociale virksomheder og kooperativer, civilsamfundsgrupper, fællesskaber samt lokale og regionale myndigheder og andre relevante interessenter – vil få betydeligt flere redskaber til at gøre en reel og konkret forskel i forhold til klimaændringerne.

0.Baggrund for udtalelsen

0.0Dette er en sonderende udtalelse på anmodning af Kommissionen.

0.0Udtalelsen bygger på udtalelsen om "Koalition til sikring af overholdelsen af Parisaftalens forpligtelser", der blev vedtaget i juli 2016, og på debatten fra den efterfølgende konference om "Designing a framework for bottom-up climate action", som tjente til at udveksle bedste praksis og identificere udfordringer, der bremser ikkestatslige bestræbelser på at bekæmpe klimaændringerne.

0.0Skiftet i retning af en klimarobust lavemissionsøkonomi har været drevet af bottom up‑initiativer ledet af borgere, lokale myndigheder, forbrugere og innovative virksomheder. Den videre fremgang for disse er imidlertid ofte hæmmet af administrative og lovgivningsmæssige barrierer, fravær af de rette høringsmekanismer og uhensigtsmæssige finansielle procedurer.

0.Ikkestatslige klimaforanstaltninger haster

0.0Begrebet "ikkestatslige aktører" henviser til aktører, der ikke er part i FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). Denne brede definition omfatter forskellige typer virksomheder, herunder små, mellemstore og helt små virksomheder, investorer, kooperativer, byer og regioner, fagforeninger, lokalsamfund og borgergrupper, trosbaserede organisationer, ungdomsgrupper og andre ikkestatslige organisationer. I denne udtalelse rettes der særlig opmærksomhed mod fremspirende bottom up-bidrag fra klimaaktører, som endnu ikke er fuldt anerkendte af EU-institutionerne og medlemsstaterne.

0.0Det haster i stigende grad med ikkestatslige aktørers klimaforanstaltninger af mindst fire årsager:

·koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren fortsætter med at stige. Selv når alle offentlige tilsagn er gennemført, vil der stadig være et gab på 11-13 gigaton (Gt) CO2eq 3 . Kortsigtede statslige og ikkestatslige klimaforanstaltninger kan bidrage til at lukke dette hul og er afgørende for at undgå mere radikale og dyre foranstaltninger;

·virkningerne af klimaændringer, der allerede finder sted, mærkes overalt i verden. Disse omfatter en voksende forekomst af ekstreme vejrforhold, stigende tab og skader og ændrede vejrmønstre og bidrager desuden til, at sårbare lokalsamfund må flytte og migrere 4 ;

·den nuværende politiske turbulens – f.eks. i USA – og manglen på offentlige ressourcer gør det mere usikkert, om regeringernes tilsagn kan gennemføres fuldt ud. Selv en række europæiske lande, der har forpligtet sig fuldt ud til Parisaftalen, har stadig ikke levet op til de ambitioner, der er nødvendige for at begrænse den globale opvarmning til langt under 2 °C;

·regeringerne fastsætter den politiske ramme, men foranstaltningerne gennemføres konkret af ikkestatslige og subnationale aktører, der i mange tilfælde er de egentlige ledere af innovative og effektive foranstaltninger, navnlig mindre, fremspirende, bottom up‑klimaaktører.

0.0Ikkestatslige klimaaktører kan yde et afgørende bidrag til at fremskynde både lavemissionsudvikling og bæredygtig udvikling. Øjeblikkelige ikkestatslig klimaforanstaltninger sænker omkostningerne ved omstillingen til en lavemissionsøkonomi og afbøder også den umiddelbare virkning af de klimaændringer, der allerede finder sted. Der er imidlertid generelt en manglende anerkendelse af, at bottom up-initiativer kan bidrage til at overvinde de sociale problemer, der er knyttet til dekarbonisering og den økologiske omstilling.

0.0Hvis blot fem procent af EU-borgerne engagerede sig i effektive lokalsamfundsstyrede initiativer til modvirkning af klimaændringer, ville CO2-besparelserne – i henhold til det EU‑finansierede TESS-projekt, som har undersøgt indvirkningen af økolandsbyfællesskaber i Europa – være tilstrækkelige til, at EU-28-landene ville nå næsten 85 % af deres aftalte 2020‑emissionsreduktionsmål 5 . 

0.0Ikkestatslige klimaforanstaltninger kan også styrke den overordnede klimastyring. For eksempel:

·ikkestatslige foranstaltninger kan give input til mere ambitiøse klimapolitikker ved at vise regeringerne, at mere ambitiøse klimamål er mulige;

·ikkestatslige foranstaltninger kan hjælpe regeringerne med at gennemføre politikker på nationalt plan og bidrage til at opfylde nationale krav som led i EU's nationalt bestemte bidrag;

·ikkestatslige aktører kan bidrage til at identificere muligheder for at styrke lovgivningsrammen 6 .

0.0Ikkestatslige foranstaltninger kan også tjene til at vise, at omstillingen til en cirkulær og klimarobust lavemissionsøkonomi giver EU mulighed for at øge sin konkurrenceevne til gavn for europæiske virksomheder. Desuden giver de mulighed for ikke blot at tackle klimaudfordringer, men også bæredygtig udvikling, især gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling.

0.0Antallet af, anvendelsesområdet for og omfanget af ikkestatslige klimaforanstaltninger er i de senere år vokset hurtigt 7 . Ikkestatslige aktører støder dog stadig på meget store forhindringer, der gør det vanskeligt for dem at iværksætte og gennemføre deres klimaforanstaltninger. [Se EØSU's udtalelse: Koalition til sikring af overholdelsen af Parisaftalens forpligtelser 8 ]

0.0Dertil kommer, at diversiteten blandt ikkestatslige aktører og deres klimaforanstaltninger er voksende, eftersom de operer i og på tværs af forskellige kontekster, der er forbundet med særlige behov og ressourcer. Kun hvis man behørigt analyserer og forstår denne diversitet, vil klimaindsatsen kunne fremskyndes.

0.EU behøver en strategisk tilgang til fremme af ikkestatslige klimaforanstaltninger

0.0EU har været forkæmper for ikkestatslige foranstaltninger på internationalt plan:

·EU har inden for rammerne af UNFCCC anbefalet internationale samarbejdsinitiativer om modvirkning for flere interessenter.

·EU har bidraget til store klimainitiativer for flere interessenter 9 .

·Individuelle medlemsstater har understøttet den internationale dagsorden for klimaforanstaltninger. Frankrig ledte f.eks. en vidtgående mobiliseringsindsats forud for Parisaftalen. De nordiske lande og Nederlandene har bidraget til at udvikle platformen for klimainitiativer (som i øjeblikket ligger i FN's Miljøprograms regi).

·Aktører i EU leder ca. 54 % af de UNFCCC-registrerede samarbejdsinitiativer om klimaforanstaltninger 10 .

0.0I stor kontrast til EU's stærke internationale førerskab mangler EU i øjeblikket en ramme, der skaber et gunstigt miljø, der kan bidrage til at fremskynde ikkestatslige klimaforanstaltninger i Europa. Uden en sådan ramme risikerer EU at gå glip af konkrete bidrag fra frontløbere blandt ikkestatslige og subnationale aktører. Den nuværende EU-støtte til nogle få omfattende foranstaltninger med flere interessenter er ikke nok til en transformation af den karakter, som EU har forpligtet sig til i henhold til Parisaftalen.

0.0Der bør være meget mere fokus på fremspirende, men endnu ikke anerkendte, bottom up‑klimaaktører, som i øjeblikket er underrepræsenteret i de EU-støttede initiativer. Deres potentielle bidrag kan ikke overdrives. Opbygning af et gunstigt miljø for denne type klimaforanstaltninger er en effektiv og økonomisk måde at udnytte deres enorme samfundsmæssige potentiale på.

0.0Desuden kan man ved at skabe et gunstigt miljø håndtere de nuværende ubalancer blandt ikkestatslige klimaforanstaltninger. For eksempel:

·er mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og socialøkonomiske virksomheder (herunder kooperativer) for øjeblikket underrepræsenteret i EU-støttede initiativer såvel som i forbindelse med UNFCCC 11 ,

·er klimaforanstaltninger, der gennemføres af landdistrikter og mindre og mellemstore byer, underrepræsenteret i forhold til dem, der gennemføres af storbyer 12 .

0.0Da de nuværende mobiliseringsbestræbelser hovedsagelig sker i forbindelse med internationale klimapolitikker navnlig med fokus på store og/eller iøjnefaldende eksempler, er der et akut behov for en indsats på EU-niveau for at supplere de internationale bestræbelser ved at aktivere og støtte flere og forskellige typer aktører.

0.0I anerkendelse af ikkestatslige aktørers store potentiale for at drive den globale indsats for bekæmpelse af klimaændringer og tilpasning til konsekvenserne af disse foreslås der i nærværende udtalelse en "europæisk dialog om den ikkestatslige klimaindsats" for at styrke og øge den europæiskbaserede ikkestatslige klimaindsats.

0.Prioriterede områder for klimaforanstaltninger og eksempler og behov hos de konkrete aktører

0.0Tematiske prioriteter bør fastlægges i rådføring med civilsamfundet.

0.0Med en tæt overensstemmelse med de tematiske områder inden for rammerne af UNFCCC, særlig Marrakeshpartnerskabet for globale klimaforanstaltninger, kan der sikres en stærk sammenkobling med Parisaftalens mål.

0.0Prioriterede områder kan omfatte: landbrug og fødevarer, skovbrug, arealanvendelse og bæredygtig bioøkonomi, kystbeskyttelse og -udvikling, vand, byer og regioner, transport, energi, den cirkulære økonomi og industri.

0.0Tværgående temaer, der kunne tages op som led i den foreslåede dialog, omfatter: afvejninger og synergier for klima og bæredygtig udvikling, digitaliseringens rolle, deltagelsestilgange og en retfærdig omstilling.

0.0Socialt iværksætteri, borgerinitiativer og arbejde i lokalsamfundet er blot nogle eksempler på, hvordan klimaforanstaltninger kan realiseres via bottom up-tilgange. Der eksisterer allerede mange vellykkede initiativer, mens mange andre er blevet iværksat, men er mislykkedes eller blevet afbrudt af forskellige årsager. Begge kategorier af projekter kan bruges til at give både ikkestatslige aktører og beslutningstagere værdifuld viden.

0.0.0Decentraliseret vedvarende energi er et fremragende eksempel herpå. Det bør ske via lokale eller regionale strukturer, hvilket betyder, at værdiskabelsen fra anvendelse af sol-, vind- og biomasseenergi finder sted lokalt. EU gør imidlertid ikke i tilstrækkelig grad brug af civilsamfundets potentiale på dette område, og der er alt for ofte lovgivningsmæssige, finansielle og strukturelle hindringer, som står i vejen for lokale aktørers engagement.

0.0.0Mere end 1.000 lokale og regionale myndigheder fra 86 lande, der repræsenterer 804 millioner mennesker, har indberettet deres emissionsreduktionsmål til "carbonn Climate Registry", hvilket, når de er fuldført, kan resultere i en reduktion på 5,6 gigaton CO2-ækvivalent (GtCO2e) inden 2020 og 26,8 GtCO2e inden 2050 sammenlignet med niveauer, der går helt tilbage til 1990. Den samlede virkning af de 7.494 byer og lokale myndigheder, der repræsenterer over 680 millioner mennesker, og som har forpligtet sig under den globale borgmesterpagt for klima og energi, kunne kollektivt fjerne 1,3 GtCO2e om året i 2030, i forhold til hvis man fortsatte som hidtil, hvilket ville give en kumulativ total på 15,64 GtCO2e mellem 2010 og 2030 13 .

0.0.0Det samfundsunderstøttede landbrug i Europa er vokset i de senere år. I 2016 producerede mere end seks tusind bredt definerede civilsamfundsinitiativer i 22 europæiske lande fødevarer til 1 million mennesker 14 . Sådanne initiativer spænder fra partnerskaber mellem forbrugere og landmænd til oprettelse af fællesejede haver og gårde. De etablerer tættere forbindelser mellem producenter og forbrugere, skaber muligheder for lokale virksomheder og nye arbejdspladser og forbinder lokalsamfund med deres fødevarer, hvorved mekanismerne for fødevareproduktion og -forbrug ændres, og borgerne sættes i stand til at realisere mere deltagelsesbaserede styringsformer.

0.0.0Ideen om retfærdig omstilling samler arbejdstagere, lokale fællesskaber, arbejdsgivere og myndigheder som led i den sociale dialog med henblik på at udforme de konkrete planer, politikker og investeringer, som er nødvendige for at sikre, at omstillingen sker hurtigt og på retfærdig vis. Fokus er på jobs og udkomme, og hensigten er at sikre, at ingen lades tilbage i vores bestræbelser for at reducere emissionerne, beskytte klimaet og fremme social og økonomisk retfærdighed. For at sikre og opbygge den sociale dialog for retfærdig omstilling har Den Internationale Faglige Sammenslutning og dens partnere etableret et center for retfærdig omstilling. Centret vil samle og støtte fagforeninger, virksomheder, lokale fællesskaber og investorer inden for rammerne af den sociale dialog med henblik på at udvikle planer, aftaler, investeringer og politikker for hurtig og retfærdig omstilling til en verden uden CO2 og uden fattigdom.

0.0.0Implementeringen af metoder, der sparer energi, emissioner og vand, findes i form af frivillige programmer og forbrugsreducerende initiativer fra industriens side. Resultaterne i denne henseende revideres og offentliggøres ofte. Man kan endvidere udvikle benchmarking for virksomheder og lande med hensyn til denne form for god praksis.

0.0For at få begreb om den store diversitet blandt de ikkestatslige aktører og deres forskellige behov og ressourcer har EØSU gennemført en spørgeskemaundersøgelse 15 , som viste, at de ikkestatslige aktører blandt de mest presserende behov nævner:

·understøttende politik- og lovgivningsrammer

·finansieringsbehov: adgang til offentlige midler og skatteincitamenter

·teknisk støtte: for at lette gensidig læring, kapacitetsopbygning og udveksling af viden og god praksis og øge kendskabet

·styrket troværdighed, synlighed, forståelse og anerkendelse af deres bidrag

·forbedret samarbejde mellem de forskellige aktører i den private og den offentlige sfære.

0.Funktionerne for den foreslåede europæiske dialog om den ikkestatslige klimaindsats

0.0For at skabe et miljø, der fremmer ikkestatslige klimaforanstaltninger, og styrke og øge anvendelsesområdet og omfanget af foranstaltninger i Europa bør dialogen være lydhør over for de ikkestatslige aktørers politiske og operationelle behov og om muligt varetage følgende indbyrdes forbundne funktioner: (1) evaluering af foranstaltningerne, (2) anerkendelse af foranstaltningerne, (3) forbedring af styringen, (4) fremskyndelse af foranstaltningerne og (5) understøttelse af foranstaltningerne.

0.0Evaluering og kortlægning af foranstaltninger – EU og EU's medlemsstater har fordel af en bedre forståelse af bidragene fra ikkestatslige klimaforanstaltninger. Den foreslåede dialog kan give et overblik over klimaforanstaltninger i Europa og også bidrage til at følge de fremskridt, der gøres i klimaforanstaltningerne på verdensplan inden for rammerne af UNFCCC.

En bedre forståelse af afbødende og andre bidrag er gavnlig på flere måder:

·det kan være et første skridt i retning af at inddrage ikkestatslige foranstaltninger i gennemførelsen af klimapolitikker på nationalt og EU-niveau

·dybtgående undersøgelser af specifikke klimaforanstaltninger kan bidrage til politikudformning og identificering af lovgivningsmæssige hindringer, skalerbare løsninger og de omstændigheder, hvorunder specifikke foranstaltninger er effektive

·det kan generere praktisk viden, som bidrager til, at ikkestatslige aktører kan engagere sig i klimaforanstaltninger på effektiv vis.

0.0.0Den foreslåede ramme bør gøre det muligt at kortlægge fremskridt for i det mindste visse foranstaltninger fra ikkestatslige og subnationale aktører, især når de forpligter sig til kvantificerbare emissionsreduktioner. Dette kunne tage form af aggregerede evalueringer af klimaforanstaltninger i Europa samt frivillige rapporteringsmekanismer. Det bør overvejes at indføre sikkerhedsforanstaltninger mod "grønvaskning" (hvorved "business-as-usual" præsenteres som ren og kompatibel med Parisaftalens mål). Det burde i det mindste påvises, at initiativerne er mere end bare teoretiske forpligtelser, uden at de pålægges store rapporterings- og overvågningsforpligtelser. Inden for rammerne af overvågnings- og evalueringspraksisserne kunne en mere kvalitativ og historiefortællende tilgang muligvis supplere de kvantitative tilgange, således at det kan demonstreres, hvad det er muligt at opnå.

0.0I øjeblikket er størstedelen af klimaforanstaltningerne i Europa ikke eller stort set ikke anerkendt på europæisk plan. Muligheden for at anerkende og fremhæve særligt effektive, innovative og kreative klimaforanstaltninger kan imidlertid være et omkostningseffektivt middel til at give incitament til nye tiltag og fremme igangværende tiltag. Anerkendelsen af klimaforanstaltninger kan antage flere former, herunder:

·bred anerkendelse af nye og eksisterende forpligtelser gennem en onlineplatform

·skabelse af muligheder for, at fremspirende klimaaktører kan deltage i arrangementer (på højt niveau), både på europæisk plan og i forbindelse med internationale forhandlinger

·tildeling af priser til særligt velgennemførte klimaforanstaltninger, f.eks. inden for specifikke tematiske områder.

0.0Forbedring og styrkelse af styringen – Det er sandsynligt, at frontløbere blandt ikkestatslige aktørgrupper vil identificere forhindringer og muligheder for at forbedre styringen. Deres indsigt kan bidrage til at identificere lovgivningsmæssige hindringer på europæisk, nationalt, regionalt eller lokalt plan og til at indlede nedbrydningen af disse, samtidig med at den kan bidrage til at skabe en tilpasset lovramme, der fremmer klimaforanstaltninger. En europæisk dialog om den ikkestatslige klimaindsats bør løbende indsamle feedback og diskutere lovgivningsmæssige problemer med offentlige myndigheder for gradvis at opbygge et gunstigt miljø, hvor bottom up-klimaforanstaltninger kan føres ud i livet. Dette vil ikke kunne ske, hvis man ikke ser på det politiske vakuum mellem ikkestatslige aktører og beslutningstagere.

0.0Fremskyndelse af klimaforanstaltninger – Det ultimative mål med den foreslåede dialog er at fremskynde klimaforanstaltningerne ved at gøre dem attraktive for en lang række ikkestatslige aktører og at gøre klimaindsatsen til den nye "business-as-usual". I praktisk henseende bør dette indebære følgende:

·et stigende antal nye ikkestatslige klimaforpligtelser. For at kunne fremskynde initiativerne bør dialogen – eventuelt i samarbejde med UNFCCC og andre partnere – offentliggøre nye forpligtelser

·en hurtig omsætning af løsninger og erfaringer fra ikkestatslige klimaforanstaltninger på europæisk plan. For at understøtte denne fremskyndelse kunne dialogen inkludere afholdelse af møder for regionale tekniske eksperter, tilrettelagt i lighed med – og mundende ud i input til – lignende møder under UNFCCC

·de organisatoriske partnere kan lejlighedsvis også formidle nye partnerskaber og klimaforanstaltninger på særligt lovende eller presserende områder med anvendelse af dialogprocessen og deres egen indflydelse med hensyn til at indkalde parterne

·undertiden kan sektorielle eller territoriale initiativer konkurrere med hinanden, hvis den rette tilgang til at fremme samarbejdet ikke er identificeret eller kan fremmes. Der er brug for et helikopterperspektiv for at identificere huller og samarbejdsmuligheder og formidle nye partnerskaber.

0.0Støtte klimaforanstaltninger – Den foreslåede dialog bør ikke blot vise og fremhæve foranstaltninger, men også reagere på ikkestatslige aktørers behov. Man kan forestille sig forskellige typer støtte, herunder:

·tilvejebringelse af et netværksmiljø, der bidrager til at formidle nye partnerskaber mellem statslige og ikkestatslige aktører

·fremme af peerlæring og gensidig rådgivning blandt ikkestatslige aktører ved at hjælpe dem med at overvinde lovgivningsmæssige forhindringer

·tilvejebringelse af uddannelse og læring samt stimulering af innovation, f.eks. gennem masselæringskurser online (MOOC), webinarer og workshops om specifikke spørgsmål 16

·befordring af adgangen til finansiering, f.eks. ved at kortlægge eksisterende kanaler, undersøge innovative finansieringsinstrumenter (herunder peer-to-peer-finansiering, crowdfunding og mikrofinansiering), foreslå forenkling af skatteregler og skabelse af nye finansieringsvinduer – f.eks. lette adgangen til private, internationale og multilaterale fonde.

0.De operationelle aspekter af den foreslåede europæiske dialog om den ikkestatslige klimaindsats

0.0Den foreslåede europæiske dialog skal operere i et bredere klimastyringsøkosystem efter Paris. Andre regionale og nationale handlingsdagsordner og -rammer er ved at opstå (f.eks. i Latinamerika og USA). En europæisk dialog kan drage nytte af at samarbejde med og lære af disse platforme.

0.0Organiseringen af dialogen bør være lempelig, idet man bør prioritere strategisk sammenkobling af eksisterende programmer, initiativer og institutioner i stedet for at oprette nye institutioner. EØSU agter at spille en tydelig rolle i lanceringen af dialogen og afsøgningen af mulighederne for støtte og partnerskab med Kommissionen og andre EU-institutioner. Denne institutionelle konstruktion vil give den troværdighed med hensyn til at håndtere klimatiltag på europæisk niveau.

0.0En onlineplatform inden for rammerne af den europæiske dialog kan fungere som en clearingcentral, der registrerer og giver et overblik over klimaforanstaltninger i Europa, og kan huse et omfattende datalager, der kan bruges til strategisk analyse og som input til lokale, nationale og EU-politikker. For at optimere clearingcentralens anvendelighed bør webstedet være tilgængeligt og søgbart. Et sådant websted kan sammenkobles med platforme, der findes inden for rammerne af UNFCCC, herunder NAZCA-platformen 17 .

0.0Den foreslåede europæiske dialog bør lancere arrangementer med henblik på at fremme anerkendelse, feedback, læring og netværksmøder for ikkestatslige aktører. En del af disse arrangementer findes allerede, men vil få ny relevans. For eksempel:

·eksisterende ekspertmøder i EØSU's observatorium for bæredygtig udvikling kunne få yderligere relevans ved at blive tilknyttet UNFCCC-processen som "tekniske ekspertmøder" eller tematiske og regionale dialoger for at gøre status over eksisterende klimaforanstaltninger

·den europæiske dag for bæredygtige lokalsamfund, der afholdes af ECOLISE i samarbejde med EØSU, kunne henlede opmærksomheden på lokalsamfundene og anerkende deres bidrag til klimaindsatsen

·årlige arrangementer støttet af EU-institutionerne (f.eks. "Den Grønne Uge", EU's uge for bæredygtig energi, den europæiske uge for bæredygtig udvikling osv.) kunne indeholde møder med fokus på ikkestatslige klimaforanstaltninger.

0.0Den foreslåede dialog kunne med fordel udpege sektorspecifikke eller tematiske "ambassadører for klimaforanstaltninger". Ambassadørerne kunne få til opgave at formidle samarbejde mellem flere interessenter, fastsætte strategiske/tematiske prioriteter, indkalde til arrangementer og skabe incitamenter for nye klimaforanstaltninger. De kan også fungere som kontaktpunkter for ikkestatslige klimaforanstaltninger, f.eks. over for Kommissionen, medlemsstaterne og UNFCCC.

0.0Den foreslåede proces bør fremme adgangen til finansiering for ikkestatslige foranstaltninger. Det kunne omfatte:

·kortlægning af finansieringsmuligheder

·rådgivning om finansierbare planer

·analyse af igangværende dialoger med og høringer af ikkestatslige aktører med henblik på at fastlægge nye metoder og bedste praksis for udvidet brug af de eksisterende europæiske og internationale midler

·argumentering for, at EU's kommende flerårige finansielle ramme bør tjene ikkestatslige aktørers højere klimaambitioner og skabe incitamenter for foranstaltninger fra disse aktøres side

·afsøgning af innovativ finansiering (peer-to-peer-finansiering, crowdfunding, mikrofinansiering, grønne obligationer osv.).

0.0For at sikre troværdighed og en lempelig institutionel ramme bør følgende potentielle bidragydere tilbydes rollen som organisationspartnere:

·for at understøtte evalueringsfunktionen bør dialogens initiativtagere samarbejde med eksisterende forskningsgrupper, initiativer til kortlægning af klimaforanstaltninger og dataplatforme

·for at understøtte anerkendelsesfunktionen bør der tilstræbes samarbejde med eksisterende tildelingsinitiativer, f.eks. UNFCCC's priser for fremdrift for forandring og SEED-priserne 18 , EØSU's civilsamfundspris osv.

·for at understøtte styringsforbedrings- og fremskyndelsesfunktionerne bør der etableres kommunikationskanaler, f.eks. med forberedende dialoger og processer, som involverer tekniske eksperter, inden for UNFCCC og med relevante processer på EU- og medlemsstatsniveau som f.eks. de europæiske rådgivende råd for miljø og bæredygtig udvikling (EEAC)

·med hensyn til støttefunktionen bør der etableres samarbejde med eksisterende programmer. Adgang til finansiering og bedste praksis kan f.eks. koordineres med EU's LIFE-program, der er et finansieringsinstrument til miljø- og klimaforanstaltninger, EIB-tilskud eller lån og/eller andre EU-programmer, mens oversigter over Horisont 2020-forskningsresultater, der er relevante for ikkestatslige aktører, kan formidles bredt blandt deltagerne i dialogen.

0.0Første skridt for den europæiske dialog om den ikkestatslige klimaindsats bør være et arrangement i første halvår af 2018, der lanceres af EØSU i partnerskab med Kommissionen, og som skal samle alle berørte aktørnetværk samt repræsentanter for de øvrige EU‑institutioner og medlemsstaterne.

0.0.0Dette arrangement bør bidrage til Talanoadialogen forud for COP24, som led i hvilken parterne og ikkepartsinteressenterne opfordres til at samarbejde om at organisere lokale, nationale, regionale eller globale arrangementer for at tilvejebringe og levere relevant input om, hvor vi er, hvor vi ønsker at gå hen, og hvordan vi kommer derhen.

0.0.0Hensigten med dette arrangement bør endvidere være at opstille en handlingsplan for den europæiske dialog om den ikkestatslige klimaindsats for perioden 2018-2020 med henblik på at gøre den operationel, herunder en detaljeret plan for virkeliggørelse af dialogens funktioner som beskrevet ovenfor.

Bruxelles, den 6. februar 2018

Brendan Burns

Formand for Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø

______________

(1)       Yearbook of Global Climate Action 2017, Marrakesh Partnership, UNFCCC 2017 .

(2)      Talanoa er et traditionelt ord, der benyttes på Fiji og i Stillehavsområdet som henvisning til en inkluderende, deltagelsesbaseret og gennemsigtig dialog. Formålet med Talanoa er at udveksle fortællinger, opbygge empati og træffe kloge beslutninger til fællesskabets gavn. Talanoadialogen, som skal gøre status over parternes fælles indsats i forhold til fremskridt hen imod de langsigtede mål, som der henvises til i artikel 4 i Parisaftalen, vil blive indledt i 2018, og onlineplatformen for input vil blive tilgængelig i dette øjemed.

(3)       The Emissions Gap Report 2017: A UN Environment Synthesis Report, UNEP 2017 .

(4)       Rådets konklusioner: Europæisk klimadiplomati efter COP21: elementer til fortsat klimadiplomati i 2016 .

(5)      På vej mod bæredygtighed i det europæiske samfund ("Towards European Societal Sustainability"), http://www.tess-transition.eu/about/ .

(6)      For eksempel ved at fjerne lovgivningsmæssige forhindringer og/eller ved at udtænke intelligente klimapolitikker.

(7)       Yearbook of Global Climate Action 2017, Marrakesh Partnership, UNFCCC 2017 .

(8)     EUT C 389 af 21.10.2016, s. 20 .

(9)      Fremtrædende eksempler omfatter: den globale borgmesterpagt for klima og energi, den regionale borgmesterpagt, "Mission Innovation", koalitionen for klima og ren luft, det afrikanske initiativ om vedvarende energi, InsuResilience og NDC-partnerskabet.

(10)       Yearbook of Global Climate Action 2017, Marrakesh Partnership, UNFCCC 2017 .

(11)      Selv om de udgør over 99 % af alle virksomheder i EU og ca. 58 % af det økonomiske output målt ud fra bruttoværditilvækst, https://ec.europa.eu/growth/smes_da .

(12)      I EU bor ca. 35 % af befolkningen i mellemliggende bynære landområder, og over 22 % bor i områder, der overvejende er landdistrikter. (Eurostat (2014) Eurostat Regional Yearbook 2014. Findes på: http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-statistical-books/-/KS-HA-14-001 , konsulteret den 16. januar 2018).

(13)       https://www.cities-and-regions.org/lgma-at-the-apa-resumption/ .

(14)       https://urgenci.net/new-report-european-csa-overview-released-by-the-european-csa-research-group/ .

(15)       EESC Survey "Boosting non-state climate actors" .

(16)      For eksempel "Hvordan laver man en handlingsplan?", "Hvordan henter man støtte?", "Hvordan motiverer man lokalmyndighederne til at skride til handling?" osv.

(17)       http://climateaction.unfccc.int/ .

(18)      Priser for iværksætteri inden for bæredygtig udvikling.