KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) …/…
af 25.7.2019
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1141 for så vidt angår ajourføring af listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som anses for at være problematiske på EU-plan
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter 1 , særlig artikel 4, stk. 1 og 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1141 2 opstilles en liste over invasive ikkehjemmehørende arter, som anses for at være problematiske på EU-plan ("EU-listen"), der om nødvendigt ajourføres i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1143/2014.
(2)Kommissionen har på grundlag af de tilgængelige oplysninger og den risikovurdering, der er foretaget i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1143/2014, konkluderet, at alle de kriterier, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, i nævnte forordning, er opfyldt for følgende invasive ikkehjemmehørende arter: Acacia saligna (Labill.) H.L.Wendl. (Acacia cyanophylla Lindl.), Acridotheres tristis Linnaeus, 1766, Ailanthus altissima (Mill.) Swingle, Andropogon virginicus L., Arthurdendyus triangulatus (Dendy, 1894) Jones & Gerard (1999), Cardiospermum grandiflorum Sw., Cortaderia jubata (Lemoine ex Carrière) Stapf, Ehrharta calycina Sm., Gymnocoronis spilanthoides (D.Don ex Hook. & Arn.) DC., Humulus scandens (Lour.) Merr., Lepomis gibbosus Linnaeus, 1758, Lespedeza cuneata (Dum.Cours.) G.Don (Lespedeza juncea var. sericea (Thunb.) Lace & Hauech), Lygodium japonicum (Thunb.) Sw., Plotosus lineatus (Thunberg, 1787), Prosopis juliflora (Sw.) DC., Salvinia molesta D.S. Mitch. (Salvinia adnata Desv.), Triadica sebifera (L.) Small (Sapium sebiferum (L.) Roxb.).
(3)Med hensyn til alle de nævnte invasive ikkehjemmehørende arter har Kommissionen konkluderet, at alle de elementer, der er fastsat i artikel 4, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1143/2014, er blevet behørigt overvejet.
(4)Siden vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1141 er visse arters videnskabelige navne på EU-listen blevet revideret. Gennemførelsesforordning (EU) 2016/1141 bør derfor ændres.
(5)Siden vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1141 er KN-koderne i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 3 blevet ajourført. Gennemførelsesforordning (EU) 2016/1141 bør derfor ændres.
(6)Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Invasive Ikkehjemmehørende Arter —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 2016/1141 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.