Det fastlægger de betingelser, under hvilke en patient kan rejse til et andet EU-land for at modtage sikker behandling af høj kvalitet og få omkostningerne godtgjort af den nationale sygesikringsordning.
Det opfordrer også til samarbejde mellem de nationale sundhedssystemer.

HOVEDPUNKTER

Det EU-land, der leverer behandlingen, skal sikre, at:
- alle nødvendige oplysninger er tilgængelige, så patienterne kan træffe et informeret valg, herunder om behandlingsmuligheder, om udbuddet og kvaliteten af og sikkerheden ved de sundhedsydelser, der leveres, priser, godkendelses- eller registreringsstatus
- der findes gennemsigtige klageordninger
- der findes erhvervsansvarsforsikringer eller lignende garantier
- rettigheder til beskyttelse af privatlivets fred respekteres
- patienterne har adgang til en skriftlig eller elektronisk patientjournal over den behandling de modtager
- prisskalaen for sundhedsydelser er de samme som for patienter i en tilsvarende helbredssituation, eller at den pris, der forlanges, udregnes i henhold til objektive, ikke-diskriminerende kriterier, hvis der ikke findes nogen tilsvarende pris for indenlandske patienter.
Det EU-land, hvor patienten er forsikret, skal sikre, at:
- udgifterne til den leverede sundhedsydelse godtgøres
- information om patientrettigheder er til rådighed
- patienterne har adgang til enhver nødvendig lægelig opfølgning
- patienterne har adgang til deres journaler.
Der findes nationale kontaktpunkter, hvor der kan indhentes oplysninger, og som rådfører sig med patientorganisationer samt sundhedstjenesteydere og forsikringsinstitutioner.
Sundhedstjenesteydere giver patienterne alle nødvendige oplysninger, så de kan træffe en informeret beslutning, herunder:
- behandlingsmuligheder
- tilgængelighed
- kvaliteten af og sikkerheden ved de sundhedsydelser, som de leverer
- priser
- godkendelses- eller registreringsstatus.
Patientens eget land skal godtgøre udgifterne til behandlingen i overensstemmelse med den prisskala, det selv anvender.
Der kan kræves tilladelse for en patient fra hans eget land, før han rejser til udlandet for at få behandling. Det kan være nødvendigt, hvis behandlingen kræver hospitalsindlæggelse i mindst én nat og/eller brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk udstyr, eller hvis det indebærer en særlig risiko for patienten eller befolkningen.
En national myndighed kan afslå at give forhåndstilladelse, hvis den finder, at den kan give patienten den nødvendige behandling inden for en lægeligt forsvarlig tidsfrist.
Anmodninger om medicinsk behandling i et andet EU-land skal behandles inden for en rimelig tid.
Recepter, der er udstedt i ét EU-land, er gyldige i de andre.
De nationale sundhedsmyndigheder skal samarbejde med hinanden om at gennemføre lovgivningen og om at udvikle europæiske netværk af referencecentre mellem sundhedstjenesteyderne og ekspertisecentrene.
Samarbejdet omfatter også behandling af sjældne sygdomme, udvikling af e-sundhedsløsninger og bedømmelse af ny sundhedsteknologi.
Lovgivningen dækker ikke langtidspleje eller tildeling af og adgang til organer eller vaccinationer.
Direktivet påvirker ikke den måde, på hvilken EU-landene tilrettelægger og finansierer deres nationale sundhedsvæsener for deres egne borgere.
Europa-Kommissionen udarbejder en rapport hvert tredje år om den måde, systemet fungerer på, og hvordan direktivet anvendes. Den første rapport blev vedtaget i september 2015, og en efterfølgende blev vedtaget i september 2018.

Kommissionen har vedtaget en række gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter relateret til direktiv 2011/24/EU. Disse omfatter:

Gennemførelsesdirektiv 2012/52/EU om foranstaltninger, der skal lette anerkendelse af recepter udskrevet i en anden medlemsstat
Gennemførelsesafgørelse 2013/329/EU om etablering, forvaltning og gennemsigtig drift af netværket af nationale myndigheder eller organer, der er ansvarlige for medicinsk teknologivurdering
Delegerede afgørelse 2014/286/EU om de kriterier og betingelser, som europæiske netværk af referencecentre og de sundhedstjenesteydere, der ønsker at blive medlemmer af et europæisk netværk af referencecentre, skal opfylde
Gennemførelsesafgørelse 2014/287/EU om kriterier for etablering og evaluering af europæiske netværk af referencecentre og deres medlemmer og for lettelse af udvekslingen af oplysninger og ekspertise om etablering og evaluering af sådanne netværk
Gennemførelsesafgørelse 2019/1765 om foranstaltninger til etablering, forvaltning og drift af netværket af nationale myndigheder, der er ansvarlige for e-sundhed, som efterfølgende blev ændret ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1023 om grænseoverskridende udveksling af data mellem nationale kontaktopsporings- og advarselsmobilapplikationer som led i bekæmpelsen af covid-19-pandemien. Navnlig tilføjer gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1023 med ændringer to nye bilag til gennemførelsesafgørelse 2019/1765, der omhandler henholdsvis:
- de deltagende landes ansvar som fælles dataansvarlige for »den fælles gateway-facilitet« for grænseoverskridende behandling mellem nationale kontaktopsporings- og advarselsmobilapplikationer og
- Kommissionens ansvar som databehandler for den fælles »den fælles gateway-facilitet« for grænseoverskridende behandling mellem nationale kontaktopsporings- og advarselsmobilapplikationer.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 24. april 2011, og det skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den 25. oktober 2013.

BAGGRUND

Årsagen til, at reglerne for grænseoverskridende sundhedsydelser skulle præciseres, er, at de var blevet udviklet på grundlag af enkeltstående afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol over en periode på mere end ti år. Direktivet blev fremsat med det udtrykte formål at præcisere rettighederne til behandling, som følger af Domstolens afgørelser på grundlag af artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og for at gøre det muligt at anvende disse rettigheder i praksis. Direktivet sigter mod at afklare forholdet mellem reglerne om grænseoverskridende sundhedsydelser og den eksisterende ramme, som fremgår af forordning (EF) nr. 883/2004 (se resumé) om koordinering af de sociale sikringsordninger.
For yderligere oplysninger henvises til:
- Grænseoverskridende sundhedsydelser — oversigt (Europa-Kommissionen)
- Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for EU’s nødhjælp ved grænseoverskridende samarbejde om sundhedsydelser i forbindelse med covid-19-krisen (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45-65).

Efterfølgende ændringer til direktiv 2011/24/EU er indarbejdet i grundteksten. Se den konsoliderede udgave.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1023 af 15. juli 2020 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1765 for så vidt angår grænseoverskridende udveksling af data mellem nationale kontaktopsporings- og advarselsmobilapplikationer som led i bekæmpelsen af covid-19-pandemien (EUT L 227I af 16.7.2020, s. 1-9).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2019/1765 af 22. oktober 2019 foranstaltninger til etablering, forvaltning og drift af netværket af nationale myndigheder, der er ansvarlige for e-sundhed, og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2011/890/EU (EUT L 270 af 24.10.2019, s. 83-93).

Se den konsoliderede udgave.

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (COM(2018) 651 final af 21.9.2018).

Kommissionens delegerede afgørelse 2014/286/EU af 10. marts 2014 om fastsættelse af kriterier og betingelser, som europæiske netværk af referencecentre og de sundhedstjenesteydere, der ønsker at blive medlemmer af et europæisk netværk af referencecentre, skal opfylde (EUT L 147 af 17.5.2014, s. 71-78).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/287/EU af 10. marts 2014 fastsættelse af kriterier for etablering og evaluering af europæiske netværk af referencecentre og deres medlemmer og for lettelse af udvekslingen af oplysninger og ekspertise om etablering og evaluering af sådanne netværk (EUT L 147 af 17.5.2014, s. 79-87).

Se den konsoliderede udgave.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/329/EU af 26. juni 2013 om foranstaltninger til etablering, forvaltning og gennemsigtig drift af netværket af nationale myndigheder eller organer, der er ansvarlige for medicinsk teknologivurdering (EUT L 175 af 27.6.2013, s. 71-72).

Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2012/52/EU af 20. december 2012 om foranstaltninger, der skal lette anerkendelsen af recepter udskrevet i en anden medlemsstat (EUT L 356 af 22.12.2012, s. 68-70).

seneste ajourføring 14.09.2020

Top

All