Familiesammenføring

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2003/86/EF om ret til familiesammenføring

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Med direktivet skal der fastlægges fælles regler i fællesskabsretten for retten til familiesammenføring. Familiemedlemmer til personer fra tredjelande med lovligt ophold på EU’s område skal have ret til at slutte sig til dem i det EU-land, hvor de har ophold. Målet er at beskytte familien og lette integrationen af tredjelandsstatsborgere i EU-landene.

Direktivet er ikke gældende i Danmark, Det Forenede Kongerige (1) og Irland, . Derudover kan det ikke sættes i stedet for eventuelle mere favorable vilkår fastlagt i de nationale lovgivninger.

HOVEDPUNKTER

Betingelser

Der gives mulighed for at ansøge om familiesammenføring til tredjelandsstatsborgere, som er i besiddelse af en opholdstilladelse for mindst et år i et af EU-landene, og som har juridisk mulighed for at opnå permanent opholdstilladelse.

Derimod finder direktivet ikke anvendelse for familiemedlemmer til EU-borgere eller til tredjelandsstatsborgere, der ansøger om flygtningestatus, og hvis ansøgning, der endnu ikke er truffet afgørelse om eller tjener til midlertidig beskyttelse.

Følgende kan opnå familiesammenføring:

• ægtefællen til den person, der ønsker familiesammenføring
• mindreårige (ved et mindreårigt barn forstås et barn under den myndighedsalder, der gælder i det pågældende EU-land, og ikke er gift) børn af parret eller af en af personerne, herunder adoptivbørn, forudsat at vedkommende har forældremyndigheden og er bopælsforælder.

EU-landene vil fortsat under visse omstændigheder frit kunne tillade familiesammenføring:

• af førstegradsslægtninge i lige linje (mor og far til tredjelandsstatsborgeren)
• af myndige ugifte børn
• af den ugifte partner.

Polygame ægteskaber anerkendes ikke: kun én ægtefælle kan opnå ret til familiesammenføring. Ligeledes kan børn af ikkeanerkendte ægtefæller ikke opnå ret til familiesammenføring, medmindre barnets tarv kræver det (i henhold til konventionen om børns rettigheder af 1989).

EU-landene har ligeledes mulighed for at fastlægge en minimumsalder for tredjelandsstatsborgeren og dennes partner (dog ikke over 21 år) som forudsætning for udnyttelse af retten til familiesammenføring.

Procedure

• EU-landene afgør, hvorvidt referencepersonen selv eller de af hans familiemedlemmer, der ønsker at blive sammenført med ham, kan indgive ansøgningen om familiesammenføring. Bortset fra i særlige tilfælde skal det familiemedlem, for hvem der søges om familiesammenføring, opholde sig uden for EU, så længe ansøgningen behandles. Ansøgningen skal ledsages af dokumentation for familieskabet samt overholdelse af de gældende betingelser. Ansøgningen skal behandles inden for ni måneder fra tidspunktet for indgivelse af ansøgningen.
• Den pågældende person vil kunne blive afkrævet at have en passende bolig til rådighed, en sygeforsikring, stabile og tilstrækkelige midler til at dække egne og familiemedlemmernes behov. Det kan ligeledes kræves, at personen overholder integrationsreglerne i den nationale lovgivning, og at han har haft et ophold af en nærmere angivet varighed (højst to år) i det pågældende EU-land, før hans familiemedlemmer kan sammenføres med ham.
• Et familiemedlem vil kunne nægtes tilladelse til indrejse og ophold, hvis det er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den indre sikkerhed og den offentlige sundhed. Det samme gælder i tilfælde af svig (forfalskning af dokumenter, proformaægteskab mv.). De samme årsager kan lægges til grund for inddragelse af eller afslag på fornyelse af en allerede udstedt tilladelse.
• I forbindelse med afslag, inddragelse eller afslag på fornyelse af tilladelse vil de berørte personer have adgang til domstolsprøvelse af afgørelsen.
• Hvad angår familiesammenføring af flygtninge, må medlemsstaterne ikke stille krav om en minimumsperiode for ophold på dens territorie til, at flygtningen kan forenes med sine familiemedlemmer. De er desuden undtaget fra at skulle opfylde ovennævnte krav om indkvartering, sygeforsikring og midler, hvis ansøgningen om familiesammenføring indgives inden tre måneder efter, at personen har fået status som flygtning.

Familiemedlemmernes rettigheder

• Familiemedlemmerne til referencepersonen har ret til opholdstilladelse af samme varighed som referencepersonens samt adgang til uddannelse, til beskæftigelse og til erhvervsuddannelse på samme vilkår som ansøgeren.
• Senest efter fem års ophold vil ægtefællen eller den ugifte partner samt børn, der er blevet myndige, have ret til selvstændig opholdstilladelse.
• Gældende regler for opnåelse af selvstændig opholdstilladelse samt dennes varighed fastlægges i den nationale lovgivning. EU-landene må kun begrænse tildelingen af selvstændig opholdstilladelse for ægtefæller eller ugifte par i tilfælde af familieforholdets ophør.

Retningslinjer for anvendelsen af direktivet

I 2014 offentliggjorde Europa-Kommissionen retningslinjer for EU-lande for anvendelse af direktivet.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 3. oktober 2003, og det skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den 3. oktober 2005.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Familiesammenføring (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12-18)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om retningslinjer for anvendelsen af Rådets direktiv 2003/86/EF om ret til familiesammenføring (COM(2014) 210 final af 3.4.2014).

Grønbog om retten for tredjelandsstatsborgere, der bor i EU, til familiesammenføring (direktiv 2003/86/EF) (KOM(2011) 735 endelig af 15.11.2011).

Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af direktiv 2003/86/EF om ret til familiesammenføring (KOM(2008) 610 endelig af 8.10.2008).

seneste ajourføring 05.06.2018

---

(1) Storbritannien forlader EU og bliver dermed et tredjeland (ikke-EU-land) fra og med den 1. februar 2020.