Fritagelsesordning for vertikale leverings- og distributionsaftaler

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 330/2010 — anvendelsen af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis

Artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN OG ARTIKEL 101 I TEUF?

Artikel 101, stk. 1, i TEUF forbyder aftaler, der kan påvirke handlen mellem landene i EU, og som påvirker, begrænser eller forvrider konkurrencen. Aftaler, der skaber tilstrækkelige fordele til at opveje den konkurrencebegrænsende virkning, er dog undtaget fra forbuddet ifølge artikel 101, stk. 3, i TEUF.

Forordningen indfører gruppefritagelse fra artikel 101, stk. 1, i TFEU for vertikale aftaler *, der opfylder visse krav. Disse aftaler kan for eksempel hjælpe en producent ind på et nyt marked, forhindre situationer, hvor en distributør »lukrerer« på andre distributørers kampagneaktiviteter, eller give en leverandør mulighed for at afskrive en investering foretaget for en konkret kunde.

HOVEDPUNKTER

Krav ved anvendelse af forordningen

En række krav skal være opfyldt, for at en konkret vertikal aftale er undtaget fra artikel 101, stk. 1, i TEUF:

• Aftalen må ikke indebære nogen af de »alvorlige« begrænsninger, der beskrives i forordningen.
• Der skal være en markedandelstærskel på 30 % for både leverandører og købere.
• Forordningen stiller en række betingelser vedrørende tre specifikke begrænsninger.

»Alvorlige« begrænsninger

Der er fem begrænsninger, som udelukker en aftale i sin helhed fra fritagelse ifølge forordningen, også selv om leverandørs og købers markedsandele er under 30 %. De betragtes som stærkt konkurrencebegrænsende, fordi de kan have negative virkninger over for forbrugerne. I de fleste tilfælde vil de være forbudt, og det anses som usandsynligt, at vertikale aftaler, der indeholder disse begrænsninger, opfylder betingelserne i artikel 101, stk. 3, i TEUF.

• 1.

  leverandørerne må ikke fastsætte den (minimums)pris, til hvilken distributørerne kan videresælge deres produkter (bindende videresalgspriser)

• 2.

  markedsopdeling efter område eller kundegrupper er forbudt. Distributører skal frit kunne afgøre, hvor og til hvem de ønsker at sælge. Forordningen indeholder undtagelser til denne regel, der for eksempel kan give virksomheder lov til at drive et eksklusivt eller et selektivt distributionssystem.

• 3.

  udpegede distributører, som er underlagt forbud mod at sælge til uautoriserede forhandlere, kan ikke pålægges begrænsninger for, hvilke slutbrugere de ønsker at sælge til

• 4.

  udpegede distributører skal frit kunne sælge eller købe de omhandlede varer til eller af andre udpegede distributører i netværket

• 5.

  en aftale mellem en producent af reservedele og en køber, der integrerer delene i sine egne produkter, må ikke hindre eller begrænse producentens salg af disse dele til slutbrugere, uafhængige værksteder eller serviceleverandører.

30 % markedsandelstærskel

En vertikal aftale er dækket af denne gruppefritagelsesforordning, hvis hverken leverandør eller køber af en vare eller tjenesteydelse har en markedsandel, der overstiger 30 %. For leverandøren ser man på markedsandelen på det relevante leverancemarked, dvs. det marked, hvor leverandøren sælger de varer eller tjenesteydelser, der er genstand for anvendelse af gruppefritagelsen. For køber ser man på markedsandelen på det relevante indkøbsmarked, dvs. det marked, hvor køber indkøber de varer eller tjenesteydelser, der er genstand for anvendelse af forordningen.

De udelukkede begrænsninger

Forordningen finder anvendelse på alle vertikale begrænsninger undtaget ovennævnte begrænsninger. Den indeholder dog konkrete betingelser vedrørende tre vertikale begrænsninger:

• konkurrenceklausuler i kontraktens løbetid
• konkurrenceklausuler efter kontraktens udløb
• udelukkelse af specifikke mærker i et selektivt distributionssystem.

Når disse betingelser ikke er opfyldt, falder disse vertikale begrænsninger uden for fritagelsen ifølge forordningen. Forordningen vil dog fortsat være gældende for den resterende del af den vertikale aftale, hvis den del kan fungere uafhængigt af de vertikale begrænsninger, der ikke er omfattet af fritagelse.

Europa-Kommissionen har endvidere udsendt retningslinjer vedrørende vertikale begrænsninger. De beskriver den procedure, der skal følges i tilfælde af vertikale aftaler, der falder uden for forordningen.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. juni 2010 og udløber den 31. maj 2022.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Vertikale aftaler (Europa-Kommissionen).
• Antitrust: Kommissionen vedtager reviderede konkurrenceregler om vertikale aftaler: ofte stillede spørgsmål (Europa-Kommissionen).
• Efter udbruddet af COVID-19 og indførslen af foranstaltninger til at afbøde virkningerne af krisen, har Europa-Kommissionen vedtaget: Meddelelse fra Kommissionen Midlertidige rammebestemmelser for konkurrencevurderingen i forbindelse med virksomhedssamarbejde som reaktion på nødsituationer under det nuværende covid-19-udbrud

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENTER

Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 af 20. april 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis (EUT L 102 af 23.4.2010, s. 1-7)-

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Tredje del — Unionens interne politikker og foranstaltninger — Afsnit VII — De fælles regler om konkurrence, fiskale spørgsmål og indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne — Kapitel 1 — Konkurrencereglerne — 1. afdeling: Regler for virksomhederne — Artikel 101 (tidl. artikel 81 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 88-89).

TILHØRENDE DOKUMENT

Retningslinjer for vertikale begrænsninger (EUT C 130 af 19.5.2010, s. 1-46).

seneste ajourføring 08.05.2020