EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet

Ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Formålet med dette direktiv er at konsolidere flere direktiver om ligestilling mellem mænd og kvinder ved at forenkle, modernisere og forbedre Den Europæiske Unions (EU) lovgivning om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse.

HOVEDPUNKTER

Ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i EU-retten, der vedrører alle områder af det sociale liv, som arbejdslivet ubestrideligt udgør en del af.

Ligestilling i beskæftigelse og arbejdsvilkår

Dette direktiv forbyder direkte* eller indirekte forskelsbehandling* mellem mænd og kvinder med hensyn til:

  • vilkårene for rekruttering og adgang til beskæftigelse eller ulønnet arbejde
  • arbejdsvilkår, herunder regler om løn og afskedigelse
  • erhvervsuddannelse og forfremmelse
  • organisering i arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer.

Derudover forbyder artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions (EU) funktionsmåde forskelsbehandling på baggrund af køn med hensyn til aflønning for samme arbejde eller arbejde, der tillægges samme værdi. Princippet gælder ligeledes for faglige klassifikationssystemer, der anvendes til lønfastsættelse.

Forskelsbehandling mellem mænd og kvinder kan imidlertid undtagelsesvis berettiges, når det begrundes i de pågældende erhvervsaktiviteters art, forudsat at målet hermed er legitimt og står i rimeligt forhold hertil.

EU’s medlemsstater skal tilskynde arbejdsgiverne til at modvirke forskelsbehandling (både direkte og indirekte) på grund af køn og navnlig modvirke chikane* og sexchikane*.

Ligestilling inden for social sikring

Ligebehandling af mænd og kvinder skal sikres inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, og navnlig vedrørende

  • anvendelsesområde og betingelser for adgang til ordningerne
  • bidrag
  • beregning af ydelser, herunder tillæg, varighed og bevarelse af retten.

Princippet gælder for hele den aktive befolkning, herunder:

  • selvstændige erhvervsdrivende, dog kan medlemsstaterne for denne kategori tillade forskelsbehandling med hensyn til pensionsalder
  • arbejdstagere, der midlertidigt er uden arbejde på grund af sygdom, ulykke eller ufrivillig arbejdsløshed
  • personer, der søger arbejde, pensionerede og invalide arbejdstagere samt disse arbejdstageres ydelsesberettigede pårørende.

Barselsorlov, forældreorlov og adoptionsorlov

Efter endt barselsorlov, forældreorlov og adoptionsorlov har arbejdstagerne ret til

  • at vende tilbage til det samme eller tilsvarende arbejde og til ikke at få dårligere arbejds- og ansættelsesvilkår
  • at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville have været berettiget til under deres fravær.

Klageadgang

Medlemsstaterne skal indføre retsmidler for arbejdstagere, der har været udsat for forskelsbehandling, såsom forlig og retslige procedurer. Derudover skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte arbejdstagerne og deres repræsentanter mod ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som en reaktion på en klage inden for virksomheden eller enhver form for retsforfølgning.

De skal desuden fastsætte sanktioner samt muligheder for erstatning eller godtgørelse i forhold til den lidte skade.

I tilfælde af søgsmål deles bevisbyrden mellem den part, der indgiver klagen om forskelsbehandling og den part, der er anklaget for forskelsbehandling. Hvis klageren fremlægger kendsgerninger for retten, der kan skabe en formodning om forskelsbehandling (f.eks. hvis alle kvinder i virksomheden har lavere løn end mænd), så skal indklagede bevise, at der ikke er sket en overtrædelse af ligebehandlingsprincippet (f.eks. at deres job er anderledes, eller at de arbejder deltid).

Fremme af ligebehandling

Medlemsstaterne udpeger de organer, der har til opgave at fremme, analysere og overvåge princippet om ligebehandling samt varetage opfølgningen af lovgivningen og yde uafhængig støtte til ofre for forskelsbehandling.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 15. august 2006. Det skulle være indarbejdet i medlemsstaternes lovgivning senest den 15. august 2008.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Direkte forskelsbehandling. Når en person behandles ringere på grund af køn, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Indirekte forskelsbehandling. Når en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis stiller personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn (medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige).
Chikane. Når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Sexchikane. Når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23-36)

seneste ajourføring 03.02.2022

Top