Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Køretid og hvileperioder i vejtransportsektoren

Køretid og hvileperioder i vejtransportsektoren

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 561/2006 om køretider, pauser og hvileperioder

Forordning (EU) nr. 165/2014 om takografer inden for vejtransport

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGERNE?

  • Forordning (EF) nr. 561/2006, som ændret ved forordning (EU) 2020/1054 og forordning (EU) 2024/1258, fastlægger regler for køretid, pauser og hvileperioder for lastbil- og buschauffører med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene og færdselssikkerheden.
  • Forordning (EU) nr. 165/2014, som ændret ved forordning (EU) 2020/1054, fastsætter kravene til konstruktion, installering, brug, afprøvning og kontrol af takografer, der skal monteres i de køretøjer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 561/2006.

HOVEDPUNKTER

Forordning (EF) nr. 561/2006:

  • gælder for godstransport med et køretøj med tilladt totalvægt på over 3,5 ton og for personbefordring med et køretøj, der er indrettet til at befordre mere end ni personer (inklusive føreren)
  • gælder fra den for godstransport ved international transport eller cabotagekørsel med køretøjer (inklusive påhængsvogn eller sættevogn) med tilladt totalvægt på over 2,5 ton
  • gælder, uanset køretøjets registreringsland, for vejtransport i Den Europæiske Union (EU) og mellem EU’s medlemsstater, Schweiz samt lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Minimumsalder

Føreres hjælpere og konduktører skal være mindst 18 år, bortset fra i særlige tilfælde for så vidt angår hjælperne, for hvem minimumsalderen er 16 år (se de nærmere detaljer i artikel 5).

Regler for køretid, pauser og hviletid

Detaljerede regler er angivet i artikel 6, 7, 8 og 9.

  • Disse regler omfatter:
    • en maksimal daglig køretid på 9 timer, der dog kan sættes op til 10 timer højest to gange om ugen
    • en ugentlig køretid, der ikke må overstige 56 timer
    • at summen af køretiderne i 2 på hinanden følgende uger ikke må overstige 90 timer
    • at føreren efter en kørselsperiode på 4,5 time skal holde en sammenhængende pause på mindst 45 minutter, medmindre han eller hun påbegynder en hviletid
    • en daglig hviletid på mindst 11 timer, der kan reduceres til 9 timer højest tre gange om ugen mellem to ugentlige hviletider
    • en ugentlig hviletid på mindst 45 timer og en reduceret ugentlig hvileperiode på mindst 24 timer.
  • For førere af turistbusser indfører ændringsforordning (EU) 2024/1258 en vis fleksibilitet for så vidt angår pauser og hviletid for erhvervsdrivende chauffører, der arbejder med lejlighedsvis persontransport på både nationalt og internationalt plan. Denne fleksibilitet ændrer ikke de nuværende regler om det samlede antal minimumspauser, om maksimal køretid pr. dag og pr. uge, om den maksimale køretid i fjorten dage og om maksimal arbejdstid i overensstemmelse med gældende ret. Disse chauffører kan opdele deres påbudte pause i to pauser på hver mindst 15 minutter, mens kravet om en samlet pause på mindst 45 minutter overholdes. De kan udskyde påbegyndelsen af den daglige hviletid med højst 1 time, hvis den samlede køretid for den pågældende dag ikke har oversteget 7 timer, og så længe dette kun sker én gang pr. rejse med en varighed på mindst 6 dage eller to gange pr. rejse med en varighed på mindst 8 dage. De kan desuden udskyde den ugentlige hviletid med op til 12 på hinanden følgende dage efter en forudgående regulær ugentlig hviletid.
  • Transportvirksomheder skal tilrettelægge førernes arbejde, således at førerne kan vende tilbage til arbejdsgiverens virksomhed, hvor føreren sædvanligvis er baseret, i medlemsstaten eller tilbage til førernes bopæl med henblik på at afholde mindst én regulær ugentlig hviletid (eller en ugentlig hviletid på mere end 45 timer, der tages som kompensation for reduceret ugentlig hviletid) indenfor hver 4 på hinanden følgende uger.
  • Førere skal kunne afholde deres 45-timers ugentlige hviletid i egnet og kønsvenlig indkvartering med passende sovefaciliteter og sanitære forhold (dvs. væk fra køretøjets førerhus) på regning af transportvirksomheden som arbejdsgiver.
  • Føreres regulære daglige hviletider, reducerede ugentlige hviletider og regulære ugentlige hviletider må højst afbrydes to gange af andre aktiviteter i sammenlagt højst 1 time, mens føreren ledsager et køretøj om bord på færge eller tog. Afbrydelsen af regulære daglige og reducerede ugentlige hviletider er kun tilladt, hvis føreren har adgang til en sovekabine, køje eller liggeplads på færgen eller i toget, og for så vidt angår den regulære ugentlige hviletid er denne afbrydelse kun tilladt, hvis rejsen efter planen varer 8 timer eller længere, og føreren har adgang til en sovekabine.
  • Europa-Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, delegeret forordning (EU) 2022/1012, som fastsætter standarder for sikrede parkeringsområders service- og sikkerhedsniveau og for procedurerne for deres certificering.

Minimumsbetingelserne for gennemførelse af forordningen

  • Direktiv 2006/22/EF, som ændret ved direktiv (EU) 2020/1057, fastsætter minimumsbetingelserne for gennemførelse af forordning (EF) nr. 561/2006 og forordning (EU) nr. 165/2014 (se afsnittet om takografer nedenfor).
  • Det har til formål at sikre den korrekte anvendelse og harmoniserede fortolkning af bestemmelserne på det sociale område inden for vejtransport ved fastsættelse af mindstekrav med henblik på en ensartet og effektiv kontrol i medlemsstaterne af overholdelsen af de relevante bestemmelser. Disse kontroller bør tjene til at begrænse og forebygge overtrædelser.
  • Direktivet kræver, at medlemsstaterne indfører et system for risikoklassificering af virksomheder baseret på det relative antal og grovheden af de overtrædelser, som den enkelte virksomhed har begået. Virksomheder i en høj risikoklasse skal kontrolleres grundigere og hyppigere.

Takografer

  • I henhold til forordning (EU) nr. 165/2014 (se resumé) skal takografer installeres i alle køretøjer på over 3,5 ton, som anvendes til vejtransport af gods, og i køretøjer, som kan transportere flere end ni personer (inklusive føreren), med visse undtagelser. Fra den skal takografer installeres i køretøjer på over 2,5 ton, som anvendes til international vejtransport eller cabotagekørsel.
  • Takografteknologien har bevæget sig fra først at være analog til at være digital og derefter fra digital til en mere avanceret digital eller intelligent teknologi.
  • Forordning (EU) nr. 165/2014 indførte regler for intelligente takografer — en ny generation af køretøjsanordninger, der skal bidrage til at håndhæve EU-lovgivningen om erhvervsdrivende chaufførers køre- og hviletider. Intelligente takografer version 1 er obligatoriske i alle nye køretøjer, der er indregistrerede efter den og version 2 efter den . En intelligent takograf er en anordning, der via satellitpositionering automatisk registrerer køretid, pauser og hvileperioder sammen med rådighedstid og andet arbejde, der udføres af en fører. Formålet er at forbedre overholdelsen af reglerne og give mulighed for tidligt at afsløre mulige tilfælde af svig eller misbrug.
  • I henhold til ændringsforordning (EU) 2024/1258 skal føreren i forbindelse med vejkontroller, indtil der foreligger et digitalt kørselsblad, medbringe papirkopier eller elektroniske kopier af udfyldte kørselsblade i køretøjet, der dækker de foregående 28 dage og, fra den , de foregående 56 dage. Kommissionen skal undersøge mulighederne for at digitalisere kørselsbladet inden den .
  • Ændringsforordning (EU) 2024/1258 tillader desuden medlemsstaterne at bemyndige de kompetente myndigheder til at pålægge en virksomhed og/eller en fører en sanktion for en overtrædelse af forordning (EU) nr. 165/2014 (indtil nu kun forordning (EF) nr. 561/2006), der er konstateret på medlemsstatens område, og for hvilken der ikke tidligere er pålagt en sanktion, også selvom den pågældende overtrædelse er begået på en anden medlemsstats eller et ikke-EU-lands område.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGERNE FRA?

  • Forordning (EF) nr. 561/2006 trådte i kraft den .
  • Forordning (EU) nr. 165/2014 trådte i kraft den med undtagelserne angivet i artikel 48.
  • Forordning (EU) 2020/1054, som ændrede både forordning (EF) nr. 561/2006 og forordning (EU) nr. 165/2014, trådte i kraft den , mens artikel 1, stk. 15, og artikel 2, stk. 12, træder i kraft den .
  • Ændringsforordning (EU) 2024/1258 trådte i kraft den .

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENTER

Forordning (EF) nr. 561/2006 af om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EUT L 102 af , s. 1-14).

Efterfølgende ændringer til forordning (EF) nr. 561/2006 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af , s. 1-33).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring

Top