EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Retshjælp i straffesager

Retshjælp i straffesager

 

RESUMÉ AF:

Direktiv (EU) 2016/1919 om garanti for retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager

HVAD ER FORMÅLET MED DETTE DIREKTIV?

Det fastsætter fælles minimumsregler vedrørende retten til retshjælp* i straffesager i EU.

Det fastsætter klare kriterier for bevilling af retshjælp, kvalitetsstandarder og retsmidler i tilfælde af krænkelse af en rettighed.

Det supplerer EU-reglerne om adgang til advokatbistand og om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager, og det berører ikke de rettigheder, de definerer.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Reglerne gælder for følgende:

  • mistænkte og tiltalte i straffesager, som:
    • frihedsberøves
    • skal bistås af en advokat i henhold til EU-retten eller national ret
    • skal eller kan deltage i efterforskningsmæssige eller bevissikrende foranstaltninger, herunder som minimum følgende: konfrontationsparader (hvor en række personer, herunder en person, der menes at have begået en forbrydelse, vises frem for et vidne med henblik på identifikation), konfrontationer og rekonstruktioner af gerningsstedet og
  • personer, som er genstand for en europæisk arrestordre.

De gælder for alle EU-borgere samt for alle EU-lande undtagen Danmark, Det Forenede Kongerige (1) og Irland.

Ret til retshjælp i straffesager

EU-landene:

  • skal sikre, at mistænkte og tiltalte personer, der ikke har tilstrækkelige økonomiske midler til at betale for juridisk bistand, har ret til retshjælp, når det er nødvendigt af hensyn til en retfærdig rettergang
  • kan anvende forskellige vurderinger for at bestemme, hvorvidt der skal bevilges retshjælp:
    • en trangsvurdering (baseret på den pågældendes ressourcer, herunder indkomst og formue) og/eller
    • en vurdering af sagens realitet (baseret på behovet for at sikre effektiv adgang til domstolsprøvelse i den specifikke sag)
  • skal respektere de kriterier, der er fastlagt vedrørende disse vurderinger, navnlig at sagens realitet er opfyldt, når personen stilles for en domstol med henblik på en afgørelse om tilbageholdelse og under tilbageholdelsen
  • skal bevilge retshjælp uden unødig forsinkelse og — senestinden den pågældende afhøres af politiet, af en anden retshåndhævende myndighed eller af en retslig myndighed, eller inden de specifikke efterforskningsmæssige eller bevissikrende foranstaltninger udføres.

Ret til retshjælp i sager angående europæiske arrestordrer

Eftersøgte* har ret til retshjælp:

  • fra det fuldbyrdende EU-land*, når vedkommende er blevet arresteret og indtil overgivelsen til det udstedende EU-land*, eller indtil afgørelsen om ikke at overgive dem bliver endelig
  • fra det udstedende land, når den pågældende udøver sin ret til at udpege en advokat i det udstedende land til at bistå advokaten i det fuldbyrdende land i henhold til EU-reglerne om retten til adgang til advokatbistand, hvis retshjælp er nødvendig for at sikre effektiv adgang til domstolsprøvelse.

Denne ret kan undergives en trangsvurdering under samme kriterier som straffesager.

Afgørelser, retsmidler og sårbare personer

Mistænkte, tiltalte og eftersøgte personer skal:

  • informeres skriftligt, hvis deres anmodning om retshjælp afvises
  • have et effektivt retsmiddel i henhold til national ret i tilfælde af krænkelse af deres rettigheder i henhold til dette direktiv
  • have taget hensyn til deres særlige behov, hvis de er sårbare.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 24. november 2016, og det skal indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den 5. maj 2019.

BAGGRUND

Dette direktiv er det sjette og sidste i en pakke med juridiske instrumenter, der er vedtaget i overensstemmelse med EU’s køreplan for at styrke mistænkte eller tiltalte personers proceduremæssige rettigheder i straffesager, som blev udgivet i 2009.

For flere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Retshjælp: I dette direktiv forstås det som et EU-lands finansiering af advokatbistand, der giver personer, som ikke har midlerne til at dække omkostningerne ved en retssag, adgang til en advokat.
Fuldbyrdende land: i forbindelse med en arrestordre det land, som af et andet land bedes om at anholde og overgive en person, der eftersøges med henblik på strafforfølgning eller frihedsberøvelse.
Eftersøgt: i forbindelse med en arrestordre den person, der eftersøges med henblik på strafforfølgning eller frihedsberøvelse, og som et andet land anmodes om at anholde og overgive.
Udstedende land: i forbindelse med en arrestordre det land, som beder et andet land om at anholde og overgive en person, der eftersøges med henblik på strafforfølgning eller frihedsberøvelse.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1919 af 26. oktober 2016 om retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager og til eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer (EUT L 297 af 4.11.2016, s. 1-8).

Efterfølgende ændringer af direktiv (EU) 2016/1919 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — Afsnit VI — Retfærdighed i retssystemet Artikel 47 — Adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 403).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/800 af 11. maj 2016 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 1-20).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen (EUT L 294 af 6.11.2013, s. 1-12).

Rådets resolution af 30. november 2009 om en køreplan med henblik på at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager (EUT C 295 af 4.12.2009, s. 1-3).

seneste ajourføring 14.05.2018



(1) Storbritannien forlader EU og bliver dermed et tredjeland (ikke-EU-land) fra og med den 1. februar 2020.

Top