Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (2014-2020)

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (2014-2020)

Denne forordning fastlægger principperne, reglerne og standarderne for gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) samt anvendelsen af fondens investeringer i vækst og beskæftigelse og territorialt samarbejde i perioden 2014-2020.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006.

RESUMÉ

Overordnede mål

Formålet med EFRU er at fremme harmonisering, lighed og bæredygtig udvikling i Den Europæiske Union (EU) ved at afhjælpe nogle af udviklingsforskellene mellem unionens regioner.

EFRU yder især støtte til at håndtere problemerne i naturligt dårligt stillede regioner (ørige eller bjergrige områder eller tyndt befolkede områder) og regionerne i den yderste periferi, hvis problemer skyldes deres afsides beliggenhed.

Støtteberettigelse

Alle medlemsstaternes regioner er støtteberettigede, men den støtte, der ydes, afhænger af EU's prioriteter og regionstype.

Nøgletemaer

EFRU koncentrerer sine investeringer i fire nøgletemaer:

forskning og udvikling

informations- og kommunikationsteknologier (IKT)

støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

fremme af en lavemissionsøkonomi.

Investeringstyper

i SMV'er til skabelse og bevaring af bæredygtige arbejdspladser

i alle typer virksomheder inden for forskning og udvikling, lavemissionsøkonomi samt IKT, hvis det involverer SMV'er

i infrastruktur, der tilbyder basistjenester inden for energi, miljø, transport og IKT, men også social-, sundheds-, og uddannelsesinfrastruktur

i udvikling af eget potentiale.

Generelt budget

Budgettet for 2014-2020 er på over 185 mia. EUR.

Politiske og budgetmæssige prioriteringer

De fire ovennævnte nøgletemaer har stor betydning for tildelingen af EFRU-støtte, der er forskellig afhængigt af regionstype.

Regionerne defineres i henhold til deres BNP i procent af et EU-gennemsnit:

mere udviklede regioner: BNP på mere end 90 %

overgangsregioner: BNP på mellem 75 og 90 %

mindre udviklede regioner: BNP på mindre end 75 %.

I de mere udviklede regioner, (overgangsregioner), (mindre udviklede regioner) skal mindst 80 % (60 %) (50 %) af de samlede EFRU-midler for hvert land tildeles mindst to af de fire nøgleemner, nemlig forskning og udvikling, SMV'er, IKT og en lavemissionsøkonomi. På grund af vigtigheden skal mindst 20 % (15 %) (12 %) af de samlede EFRU-midler for hvert land rettes specifikt imod projekter i en lavemissionsøkonomi.

Mindst 5 % af EFRU-midlerne er øremærket til bæredygtig byudvikling. Der skal oprettes et byudviklingsnetværk på EU-niveau, der skal fremme netværkssamarbejde og udveksling af erfaringer om bæredygtig byudvikling.

Gennemførelse

EFRU gennemføres på nationalt plan ved hjælp af 7-års programmer, der er en del af en partnerskabsaftale med EU, som omfatter de fem ESI-fonde: EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, EHFF og ELFUL. Aftalen er udarbejdet af medlemsstaterne med inddragelse af partnere, der repræsenterer de regionale og lokale offentlige myndigheder samt en lang række sociale, økonomiske, miljømæssige og andre interesser.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EU) nr.1301/2013

21.12.2013

-

EUT L 347 af 20.12.2013

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/99/EU om opstilling af listen over regioner, der er berettigede til støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond, og over medlemsstater, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, i perioden 2014-2020. [Den Europæiske Unions Tidende L 50 af 20.2.2014].

Seneste ajourføring: 12.05.2014

Top