Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Radioaktive stoffer i drikkevand: beskyttelse af folkesundheden

Radioaktive stoffer i drikkevand: beskyttelse af folkesundheden

Direktivet indeholder en række krav til beskyttelse af folkesundheden mod potentielt skadelige radioaktive stoffer, der kan være til stede i drikkevand.

DOKUMENT

Rådets direktiv 2013/51/Euratom af 22. oktober 2013 om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand

RESUMÉ

Almindeligt drikkevand er én måde, hvorpå radioaktive stoffer kan trænge ind i menneskets krop og forårsage skade på vitale organer. For at minimere risikoen så meget som muligt fastsætter lovgivningen parameterværdier for stoffer såsom radon og tritium. Nationale myndigheder skal overvåge disse og skal regelmæssigt udtage prøver af drikkevandet med hyppige mellemrum, afhængigt af de mængder, det drejer sig om.

Lovgivningen omfatter alt drikkevand. Den omfatter alle former for vand, enten ubehandlet eller efter behandling, der er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål, uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet, fra tankvogn/tankskib eller i flasker eller anden emballage.

Den gælder også for vand, der anvendes i virksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af fødevarer bestemt til konsum, medmindre de nationale kompetente myndigheder har fastslået, at vandets kvalitet ikke kan påvirke det færdige levnedsmiddels sundhedsmæssige kvalitet.

Lovgivningen gælder ikke for naturligt mineralvand eller vand, der er lægemidler, som er reguleret i henhold til særskilt EU-lovgivning. Nationale myndigheder må udelukke drikkevand fra en individuel vandforsyning, der i gennemsnit leverer mindre end 10 m3 pr. dag, eller som forsyner mindre end 50 personer, medmindre vandet leveres som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet.

Når en potentiel sundhedsfare er identificeret, skal der ske behørig orientering af offentligheden om de mulige risici og om eventuelle yderligere sikkerhedsforanstaltninger, der kan være påkrævede. Der skal hurtigt tages skridt til at få vandreserven op på den nødvendige standard.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelse

Gennemførelsesfrist i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2013/51/Euratom

27.11.2013

28.11.2015

EUT L 296 af 7.11.2013

Seneste ajourføring: 22.04.2014

Top