Oplæg til en EU-strategi for handelsbistand

Denne meddelelse er et oplæg til en fælles EU-strategi om handelsbistand til fordel for udviklingslandene. Handelsbistand, som EU er den største bidragsyder af i verden, er en væsentlig del af Doha-dagsordenen for udvikling og økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene).

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 4. april 2007- En EU-strategi for 'Aid for Trade' – Kommissionens bidrag [KOM(2007) 163 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Handel er et vigtigt redskab til at skabe vækst og bekæmpe fattigdom i udviklingslandene. Hvis udviklingslandene skal blive rigtig integreret i verdenshandelen, er det imidlertid ikke nok at forbedre deres markedsadgang og styrke de internationale handelsregler. Udviklingslandene må også fjerne begrænsningerne på udbudssiden og takle de strukturelle svagheder, hvis de skal have fuldt udbytte af samhandelen. Det betyder bl.a. reform af landenes handelspolitik, handelslettelser, forbedring af toldvæsenets kapacitet, modernisering af infrastruktur, forbedring af produktionskapaciteten og udvikling af hjemmemarkedet og de regionale markeder. Der skal ligeledes gøres en større indsats for at skabe makroøkonomisk stabilitet, gennemføre skattereformer, fremme investeringer, forbedre arbejdsmarkedspolitikken, regulere kapital- og varemarkedet og de pågældende markedsinstitutioner samt udvikle de menneskelige ressourcer.

Handelsbistand er meget vigtig i denne sammenhæng. Den skal skabe vækst, beskæftigelse og indtægter og bidrager derved til det første og det ottende udviklingsmål i millenniumerklæringen nemlig at reducere andelen af mennesker, der lever for mindre end én dollar om dagen, og at indføre et åbent og reguleret handels- og finanssystem, der sikrer, at der ikke sker diskrimination.

Formålet med handelsbistanden er at:

• hjælpe udviklingslandene, især de mindst udviklede lande (LDC), med at udnytte handelen bedre til at fremme vækst, beskæftigelse og udvikling og til at reducere fattigdommen og nå deres udviklingsmål
• lette udviklingslandenes adgang til verdensmarkedet ved at hjælpe dem med at øge kapaciteten på udbudssiden og de handelsrelaterede infrastrukturer
• hjælpe landene med at gennemføre handelsreformer og omstille sig, herunder gennem social omstilling og omstilling af arbejdsmarkedet
• støtte regional integration
• fremme en smidig integration i verdenshandelssystemet.

En EU-strategi for handelsbistand kan bidrage til, at disse mål opfyldes ved at:

• øge EU's handelsbistand, specielt ved at øge den eksisterende handelsbistand til 2 mia. EUR om året inden 2010, men også ved at opfylde handelsbistandsbehovene i lidt bredere forstand bedre
• forbedre kvaliteten af EU's handelsbistand
• iværksætte et effektivt bistandsopfølgnings- og rapporteringssystem.

Øget handelsbistand

Kommissionen gør opmærksom på, at arbejdsgruppen under Verdenshandelsorganisationen (WTO) har fastlagt fem kategorier af handelsbistand:

• handelspolitik og -regulering
• handelsudvikling
• handelsrelateret infrastruktur
• produktionskapacitet
• tilpasninger som følge af handel.

De første to kategorier går under den samlede betegnelse "handelsrelateret støtte". Det drejer sig bl.a. om:

• en handelspolitik og –regulering, der skal få udviklingslandene til reelt at deltage i de multilaterale handelsforhandlinger og hjælpe dem med at gennemføre handelsrelateret lovgivning
• at sikre erhvervsudvikling og gode erhvervsvilkår med bedre tjenester og institutioner til gavn for erhvervslivet.

I 2005 lovede EU at øge sin handelsbistand til 2 mia. EUR om året inden 2010, idet Kommissionen og medlemsstaterne hver især skulle bidrage med halvdelen. Kommissionen yder i dag 840 mio. EUR om året, mens medlemsstaterne kun yder 300 mio. EUR.

For at øge bistanden anbefaler Kommissionen at:

• medlemsstaterne når op på en årlig handelsbistand på 600 mio. EUR inden 2008 for at kunne nå målet om 1 mia. inden 2010
• en betydelig del af stigningen går til AVS-landene til fordel for regional integration og de økonomiske partnerskabsaftaler. AVS-landene bør navnlig have vejledende oplysninger om de faktiske beløb.

I alle udviklingslande bør der udvikles effektive metoder til at vurdere handelsbehovene på regionalt niveau og sikre, at der i de udviklingslande, der er indgået partnerskab med, tages hensyn til disse behov i de nationale strategier. EU bør især strømline metoderne i den integrerede ramme *, der anvendes over for de lande, der har indgået økonomiske partnerskabsaftaler, og anvende samme metoder over for de øvrige udviklingslande.

EU bør fortsætte gennemførelsen af den udvidede dagsorden for handelsbistand for at:

• støtte den handelsrelaterede infrastruktur, produktionskapaciten og de handelsrelaterede tilpasninger (skattereformer)
• udvikle en kohærent rapporteringspraksis for alle kategorier af handelsbistand.

Kvaliteten af handelsbistanden skal øges

For at forbedre kvaliteten og effekten af handelsbistanden anbefaler Kommissionen, at EU i sin strategi fokuserer på at:

• fastslå, hvad der skal til, for at støtteforanstaltninger giver resultater, f.eks. ved at finde ud af inden for hvilke områder handelsbistanden reducerer fattigdommen mest muligt også på længere sigt
• sikre større ejerskab og deltagelse ved at integrere handelsrelaterede spørgsmål i strategierne for bekæmpelse af fattigdom og inddrage de berørte aktører i den private sektor og i civilsamfundet aktivt
• fremme programmernes institutionelle og finansielle bæredygtighed ved at sikre kapacitetsopbygning og ejerskab hos de berørte parter i alle transaktioner. Den sociale og miljømæssige bæredygtighed bør også sikres ved en analyse af handelspolitikkens og handelsaftalernes konsekvenser for den bæredygtige udvikling. EU bør på miljøområdet hjælpe partnerne med at udvikle bæredygtige produktionsmetoder. Af andre vigtige aspekter kan nævnes, at værdigt arbejde skal fremmes, og at der skal udvikles effektive metoder til social omstilling og til omstilling af arbejdsmarkedet
• sikre fælles analyse, programmering og formidling af bistanden mellem EU- partnere. Den fælles behovsanalyse vedrørende handel skal foretages ved hjælp af metoderne i den integrerede ramme og ved at udvikle lignende metoder i andre lande. Derefter kan EU bedre koordinere sine svarstrategier i de forskellige lande og regioner. Mulighederne for fælles bistandsformidling afhænger navnlig af de fremskridt, der er sket takket være en sektorbaseret tilgang (SWAP) inden for handelsbistand. En sektorbaseret tilgang gør det muligt at udvikle metoder til fælles formidling, såsom budgetstøtte og samfinansiering
• effektivisere den regionale handelsbistand, nemlig ved at fremme de regionale partneres kapacitet til at tage ejerskab og forvalte den indsats, handelsbistanden muliggør, koordinere programmet for regional og handelsmæssig integration, strømline de regionale gennemførelsesmetoder og styrke samarbejdet med donorer uden for EU. EU's strategi bør især prioritere de regionale interventioner i forbindelse med økonomiske partnerskabsaftaler.

Iværksættelse af et effektivt bistandsopfølgnings- og rapporteringssystem

Hvis der skal gøres mærkbare fremskridt inden for alle disse områder, skal der følges op på og rapporteres om bistanden både på internationalt plan og på EU-plan. Opfølgningen og rapporteringen bør på internationalt plan omfatte handelsbistanden både rent kvantitativt og kvalitativt (dvs. effekten af bistanden). På EU-plan anbefaler Kommissionen, at Rådet årligt gør status over de fremskridt, der er gjort med at gennemføre EU's strategi for handelsbistand.

De ovennævnte tre kategorier af foranstaltninger skal ledsages af en opbygning af personalekapaciteten i donororganisationerne. Kommissionen anbefaler derfor, at der gøres status over EU's eksisterende kapacitet og kompetence, og at mulighederne for fælles EU-initiativer til udvikling og udveksling af ekspertise undersøges.

Kontekst

Denne meddelelse er Kommissionens bidrag til, hvordan EU kan sætte fornyet fokus på handelsbistanden med henblik på Rådets vedtagelse af en fælles EU-strategi (se punktet "Tilhørende dokumenter"). Meddelelsen er en del af en samlet pakke af foranstaltninger, som Kommissionen har vedtaget med det formål at gøre status over indfrielsen af EU's udviklingspolitik (se punktet "Tilhørende dokumenter").

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens rapport af 15. september 2008 ”Sociale bestemmelser i frihandelsaftalerne”. Ved at indføre bestemmelser vedrørende beskæftigelse og bæredygtig udvikling i frihandelsaftalerne bidrager Den Europæiske Union (EU) til den økonomiske, politiske og sociale stabilitet i partnerlandene. Rapporten gennemgår de forskellige modeller og praktikker på området.

Siden 1996 har Verdenshandelsorganisationen (WTO) arbejdet på at sikre overholdelse af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Med udgangspunkt i principperne har Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) i 2000 vedtaget en dagsorden for anstændigt arbejde. FN og EU har tilsluttet sig dagsordenen. EU forpligter sig til at medtage dagsordenen i sine internationale handelsaftaler. Dagsordenen er ligeledes en væsentlig reference for chartre og kodekser for virksomhedernes sociale ansvar.

Nogle af de internationale traktater indgået på bilateralt eller regionalt plan indeholder bestemmelser vedrørende arbejdstagerrettigheder. Det drejer sig primært om aftaler indgået af Canada, USA, Mercosur og EU. Bestemmelserne handler væsentligst om de grundlæggende arbejdstagerrettigheder (foreningsfrihed, overenskomstforhandlinger, bekæmpelse af børnearbejde, afskaffelse af alle former for tvungent eller pligtmæssigt arbejde samt diskrimination på arbejdspladsen). De sociale bestemmelser i aftalerne kan også dække andre områder såsom arbejdsforhold, minimumsløn, arbejdstider, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og bæredygtig udvikling. Aftalerne under Fællesskabets generelle toldpræferenceordning forudsætter arbejdsmarkedsbestemmelser samt muligheder for at gennemføre positive eller negative sanktioner. Efter den gensidige åbning af handelen skal EU og partnerne udvide relationerne ved at etablere minimumsstandarder og vedtage bestemmelser på andre områder som f.eks. fairtrade, negative beskæftigelsesvirkninger samt forsvar af universelt gældende værdier.

Disse bestemmelser skal afbøde de negative effekter af handelsliberaliseringen. Rapporten understreger, at et indgreb i arbejdstagerrettighederne vil virke bremsende på den sociale udvikling og den økonomiske vækst.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 4. april 2007 "Fra Monterrey til den europæiske konsensus om udvikling: opfyldelse af vore forpligtelser" [KOM(2007) 158 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Denne politiske meddelelse introducerer de to specifikke meddelelser "Indfri EU's løfter vedrørende udviklingsfinansiering" og "En EU-strategi for 'Aid for Trade' – Kommissionens bidrag".

Årsberetning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 4. april 2007 - Indfri EU's løfter vedrørende udviklingsfinansiering [KOM(2007) 164 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 23.08.2009