EU’s tjenesteydelsesdirektiv

RESUMÉ AF:

Direktiv 2006/123/EF — tjenesteydelsesdirektivet

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det sigter mod at fjerne hindringer for handel med tjenesteydelser i EU ved at

—	forenkle administrative procedurer for tjenesteydere

—	forbedre rettighederne for forbrugere og virksomheder, der modtager tjenesteydelser

—	fremme samarbejde mellem EU-lande.

HOVEDPUNKTER

Hvad angår anvendelsesområde dækker direktivet en lang række tjenesteydelser, herunder

—	detail- og engroshandel med varer og tjenesteydelser

—	de fleste lovregulerede erhverv, som f.eks. juridiske rådgivere og skatterådgivere, arkitekter og ingeniører

—	bygge- og anlægsvirksomhed

—	virksomhedsrelaterede tjenesteydelser som f.eks. vedligeholdelse og rengøring af kontorer, ledelsesrådgivning og tilrettelæggelse af arrangementer

—	turisme- og fritidsrelaterede tjenesteydelser.

Visse tjenesteydelser er udelukket fra direktivet. Det er f.eks. finansielle tjenesteydelser, visse elektroniske kommunikationstjenester, tjenesteydelser i forbindelse med vikarbureauer, private vagttjenesters tjenesteydelser og spil.

Direktivet giver virksomheder mulighed for at etablere sig i andre EU-lande end deres hjemlande. Hvis det skal være muligt, skal EU-landene bl.a. gøre følgende:

—	oprette kvikskranker med information og støtte i forbindelse med administrative procedurer og sikre, at sådanne procedurer kan afvikles elektronisk

—	gennemgå og forenkle alle tilladelsesordninger, som omhandler adgang til tjenesteydelser

—	afskaffe diskriminerende nationale krav som f.eks. nationalitet eller opholdssted eller kontrol af økonomisk behov, som kræver, at virksomhederne skal bevise over for myndighederne, at der er efterspørgsel efter deres tjenesteydelser.

Der gives lignende garantier vedrørende tjenesteydelsernes modtageres rettigheder (forbrugere eller virksomheder) med henblik på at styrke tilliden til det indre marked. Således skal EU-landene:

—	fjerne hindringer for modtagere, som ønsker at bruge tjenesteydelser, der leveres af tjenesteydere, der er etableret i et andet EU-land, som f.eks. en forpligtelse til at indhente tilladelse

—	afskaffe diskriminerende krav baseret på modtagerens nationalitet eller opholdssted

—	gøre generelle oplysninger og hjælp i forbindelse med juridiske krav tilgængelige, særligt om regler for forbrugerbeskyttelse, og i forbindelse med klageprocedurer, der gælder i andre EU-lande.

Tjenesteydelsesdirektivet skulle være indarbejdet i den nationale lovgivning i alle EU-lande den 28. december 2009. I 2012 vedtog Europa-Kommissionen en meddelelse om gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet. Denne rapport:

—	gjorde status over de opnåede fremskridt i EU-landene for så vidt angår fjernelse af ubegrundede hindringer for et indre marked for tjenesteydelser

—	identificerede restriktioner, som endnu ikke var blevet fjernet, som f.eks. brugen af krav om opholdssted eller kontrol af økonomisk behov

—	foreslog foranstaltninger med henblik på at få det indre marked for tjenesteydelser til at fungere bedre.

HVORNÅR TRÅDTE DIREKTIVET I KRAFT?

Den 28. december 2006. Det skulle være indarbejdet i EU-landenes nationale lov pr. 28. december 2009.

BAGGRUND

Tjenesteydelsesdirektivet.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36-68)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod et mere velfungerende indre marked for tjenesteydelser — der bygger på resultaterne af den gensidige evalueringsproces i tjenesteydelsesdirektivet (KOM(2011) 20 endelig af 27.1.2011)

Kommissionens afgørelse 2011/130/EU af 25. februar 2011 om fastsættelse af mindstekrav ved behandling af elektronisk underskrevne dokumenter på tværs af grænserne foretaget af de kompetente myndigheder som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 53 af 26.2.2011, s. 66-72)

Efterfølgende ændringer til afgørelse 2011/130/EU er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelse af servicedirektivet. Partnerskab for ny vækst i servicesektoren 2012-2015 (COM(2012) 261 final af 8. juni 2012)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/148/EU af 17. marts 2014 om ændring af afgørelse 2011/130/EU om fastsættelse af mindstekrav ved behandling af elektronisk underskrevne dokumenter på tværs af grænserne foretaget af de kompetente myndigheder som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 80 af 19.3.2014, s. 7-9)

seneste ajourføring 09.11.2015