Den fastlægger en ensartet udformning af opholdstilladelser og de oplysninger, som de skal indeholde, for statsborgere i ikke-EU-lande, der opholder sig lovligt i EU.

HOVEDPUNKTER

Tilladelserne skal være selvstændige dokumenter udformet som kort (oprindeligt kunne de også være selvklæbende mærkater fastgjort på et andet officielt papir).
Forordningen specificerer udformningen og indholdet af alle synlige oplysninger, der skal fremgå af dokumentet, såsom personens efternavn og fornavn (i den rækkefølge) samt start- og slutdato for tilladelsens gyldighed.
De tekniske specifikationer dækker farve, trykning samt teknikker og materialer, der skal anvendes til tilladelserne.
Specifikationerne omfatter sikkerhedskarakteristika for at forebygge efterligning og forfalskning. Disse hemmeligholdes, og kun de nationale myndigheder med ansvar for at trykke tilladelserne må have kendskab til dem.
EU-landene kan tilføje yderligere nationale sikkerhedskarakteristika, der overholder listen i bilaget til forordningen, hvis de ønsker det, så længe de ikke ændrer kortets ensartede udformning.
Forordningen gælder ikke for:
- familiemedlemmer til EU-borgere, som udøver deres ret til at bo i et andet EU-land
- visumindehavere eller
- de ikke-EU-borgere, som har tilladelse til ophold i tre måneder, uden at visum er påkrævet.

Forordning (EF) nr. 380/2008 ændrer forordning (EF) nr. 1030/2002, hvad angår indførelsen af biometriske identifikatorer* i den ensartede udformning af opholdstilladelserne.

Biometriske identifikatorer benyttes til at kontrollere tilladelsens ægthed og indehaverens identitet. De består af et nyligt billede af ansøgeren og to fingeraftryk.
Proceduren til indhentning af disse identifikatorer skal overholde national lovgivning samt den beskyttelse, der er fastlagt i FN’s konvention om menneskerettigheder og om barnets rettigheder.
Data fra de biometriske identifikatorer skal lagres og sikres, således at deres integritet, ægthed og fortrolighed garanteres.

Ændringsforordning (EU) 2017/1954 blev vedtaget, fordi den nuværende standardmodel for opholdstilladelse har været anvendt i mere end 20 år.

Den indfører en ny ensartet skabelon til tilladelser med nye sikkerhedskarakteristika, som skal forebygge efterligninger. De billede- og tekstspecifikationer, der er beskrevet i bilaget til ændringsforordning (EU) 2017/1954, erstatter dem, der fremgår af den oprindelige forordning fra 2002. EU-landene har en seks måneders overgangsperiode til at opbruge de eksisterende lagre af opholdstilladelser.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Forordning (EF) nr. 1030/2002 trådte i kraft den 15. juni 2002.

Ændringsforordning (EU) 2017/1954 træder i kraft senest 15 måneder efter, at Europa-Kommissionen har vedtaget nye, supplerende tekniske specifikationer for opholdstilladelser.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

Dokumentsikkerhed (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

Biometriske identifikatorer: brugen af én eller flere karakteristika ved en person (fingeraftryk, ansigtsstruktur, iris), der lagres på et medium såsom et intelligent kort, en stregkode eller et dokument, til kontrol af identiteten på den person, der fremviser dokumentet.

HOVEDDOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (EFT L 157 af 15.6.2002, s. 1-7).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 1030/2002 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens afgørelse (EU) 2020/1730 af 18. november 2020 om bekræftelse af Irlands deltagelse i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1954 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (EUT L 387 af 19.11.2020, s. 22).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 39-58).

seneste ajourføring 27.11.2020

Top