EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Beskyttelse af forbrugerne mod urimelige kontraktvilkår

Beskyttelse af forbrugerne mod urimelige kontraktvilkår

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler

Direktiv (EU) 2019/2161 om ændring af direktiv 93/13/EØF og direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

  • Direktiv 93/13/EØF beskytter forbrugerne i EU mod urimelige vilkår og betingelser, som kan være medtaget i en standardkontrakt for varer og tjenesteydelser, som de køber. Det indfører begrebet »god tro« for at undgå enhver betydelig skævhed i gensidige rettigheder og forpligtelser.
  • Som en del af den nye aftale for forbrugerne er direktiv 93/13/EØF blevet ændret ved direktiv (EU) 2019/2161, der tilstræber at modernisere EU’s forbrugerlovgivning og forbedre håndhævelsen.

HOVEDPUNKTER

Direktiv 93/13/EØF

  • Der skal tages højde for de omhandlede varer og tjenesteydelser, forholdene i forbindelse med transaktionen og alle de andre vilkår og betingelser ved vurderingen af, om en bestemmelse i en kontrakt er rimelig eller ej.
  • Der tages ikke hensyn til den faktiske pris, der er betalt for varer eller tjenesteydelser i denne vurdering, medmindre det pågældende vilkår ikke er i et almindeligt og forståeligt sprog.
  • Direktivet indeholder en ikkeudtømmende og vejledende liste over urimelige kontraktvilkår. De omfatter at pålægge forbrugerne urimelige godtgørelser eller at lade dem være bundet af vilkår, som de ikke havde tid til at forstå fuldt ud, før de underskrev kontrakten.
  • Alle skriftlige kontrakter skal være udformet i et almindeligt, forståeligt sprog. Hvis der er tvivl om betydningen af et vilkår, skal det fortolkes til forbrugerens fordel.
  • Kontraktvilkår, der anses for urimelige, er ikke bindende for forbrugere, men den øvrige del af kontrakten er fortsat gyldig, hvis det er juridisk muligt.
  • EU-landene skal sikre, at der er effektive retsmidler til at forebygge fortsat anvendelse af urimelige vilkår i kontrakter.
  • Organisationer eller enkeltpersoner med en legitim interesse i at beskytte forbrugernes rettigheder kan indbringe en sag for retten for at forebygge fortsat anvendelse af et urimeligt kontraktvilkår.
  • I 2019 udsendte Europa-Kommissionen en vejledning til fortolkningen og anvendelsen af direktiv 93/13/EØF. Den har til formål at fremlægge Den Europæiske Unions Domstols omfattende praksis vedrørende dette direktiv på en struktureret måde for at fremme en effektiv anvendelse af direktivet i EU og landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Sanktioner

  • Ved ændringsdirektiv (EU) 2019/2161 kræves det, at EU-landene indfører sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, med det formål at straffe erhvervsdrivende, der overtræder reglerne om urimelige kontraktvilkår på grundlag af en række parametre. Disse kriterier omfatter:
    • arten, grovheden, omfanget og varigheden af overtrædelsen
    • eventuelle foranstaltninger, som sælgeren eller leverandøren har truffet for at begrænse eller afhjælpe den skade, som forbrugerne har lidt
    • sælgerens eller leverandørens eventuelle tidligere overtrædelser
    • sanktioner, der pålægges sælgeren eller leverandøren for den samme overtrædelse i andre medlemsstater i grænseoverskridende tilfælde, hvor oplysninger om sådanne sanktioner er tilgængelige via den mekanisme, der er etableret i medfør af forordning (EU) 2017/2394 (se resumé).
  • I henhold til det nye direktiv skal EU-landene kunne pålægge sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, hvis de i forbindelse med koordinerede tiltag i henhold til forordning (EU) 2017/2394 påviser grænseoverskridende overtrædelser, der berører forbrugere i flere EU-lande. Bøden skal kunne nå op på 4 % af den erhvervsdrivendes omsætning eller 2 mio. EUR, hvis der ikke foreligger oplysninger om den erhvervsdrivendes omsætning.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVERNE FRA?

  • Direktiv 93/13/EØF trådte i kraft den 16. april 1993 og skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivning inden den 31. december 1994.
  • Ændringsdirektiv (EU) 2019/2161 skal være indarbejdet i EU-landenes lovgivning senes den 28. november 2021. EU-landene skal anvende reglerne fra den 28. maj 2022.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENTER

Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29-34).

Efterfølgende ændringer til direktiv 93/13/EØF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2161 af 27. november 2019 om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU, for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse (EUT L 328 af 18.12.2019, s. 7-28).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens meddelelse — Vejledning til fortolkning og anvendelse af Rådets direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EUT C 323 af 27.9.2019, s. 4-92)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — En ny aftale for forbrugerne (COM(2018) 183 final, 11.4.2018).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 1-26).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 10.03.2020

Top