Søtransport — levering af tjenesteydelser, konkurrence, illoyal priskonkurrence og adgang til fragt i oceanfart

HOVEDPUNKTER

Fri bevægelighed for tjenesteydelser

Forordning (EØF) nr. 4055/86:

• giver EU-statsborgere (og rederier uden for EU, der benytter skibe, der er registreret i en EU-medlemsstat, og som kontrolleres af EU-statsborgere) ret til at transportere passagerer eller varer til søs mellem enhver havn i en medlemsstat og enhver havn eller ethvert offshoreanlæg i en anden medlemsstat eller et ikke-EU-land
• kræver, at alle nationale restriktioner, der forbeholder godstransport til fartøjer, der sejler under det nationale flag, skal udfases eller justeres og forhindrer indførelse af nye restriktioner
• fastsætter en procedure for tilfælde, hvor medlemsstaternes rederier ikke har en faktisk mulighed for at transportere varer til og fra et bestemt ikke-EU-land
• udvider fordelene i forordningen til at omfatte ikke-EU-statsborgere, der er etableret i EU.

Forordning nr. 3577/92/EØF omhandler specifikt den frie udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads’¹) (se resumé).

Illoyal priskonkurrence inden for søtransport

Forordning (EØF) nr. 4057/86:

• bemyndiger EU til at anvende udligningstold for at beskytte redere i medlemsstaterne mod illoyal priskonkurrence fra redere fra ikke-EU-lande — denne udligningstold kan pålægges efter en undersøgelse, der viser, at illoyal priskonkurrence har forårsaget skaden, og at EU’s interesser gør indgreb nødvendige
• fastsætter med hensyn til undersøgelsen af skaden de relevante faktorer eller indikatorer, der skal tages i betragtning, for eksempel en reduktion af rederens markedsandel eller overskud eller effekten på beskæftigelsen
• fastlægger en procedure for klager, konsultationer og efterfølgende undersøgelser.

Fri adgang til oceanfarter

Forordning (EØF) nr. 4058/86:

• finder anvendelse, når en foranstaltning truffet af et ikke-EU-land eller dets repræsentanter begrænser fri adgang til linjetrafik, bulklast eller andre laster for rederier i en medlemsstat eller for skibe, der er registreret i en medlemsstat (medmindre en sådan foranstaltning træffes i overensstemmelse med FN’s kodeks for linjekonferencer)
• giver mulighed for samordnede foranstaltninger fra EU efter anmodning fra en medlemsstat til Europa-Kommissionen — sådanne foranstaltninger kan omfatte diplomatiske henvendelser til ikke-EU-lande og modforanstaltninger rettet mod de pågældende rederier
• tillader, at der træffes lignende samordnede foranstaltninger på anmodning af et andet land, der er medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, med hvilket der er indgået en gensidig ordning.

Konkurrenceregler

EU’s generelle konkurrencelovgivning, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1/2003, finder også anvendelse på EU’s søtransportsektor. I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 246/2009 kan Kommissionen dog gøre undtagelser for visse typer samarbejde mellem linjerederier² (konsortier³).