Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer

Endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer

Overførsler og betalinger af finansielle produkter skal reguleres for at undgå større risici, navnlig dem, der er forbundet med deltagerne i transaktionens insolvens. Denne EU-retsakt fastlægger regler for at minimere sådanne risici.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.

RESUMÉ

Overførsler og betalinger af finansielle produkter skal reguleres for at undgå større risici, navnlig dem, der er forbundet med deltagerne i transaktionens insolvens. Denne EU-retsakt fastlægger regler for at minimere sådanne risici.

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det garanterer, at overførsels- og betalingsordrer i forbindelse med finansielle produkter kan gennemføres, primært ved at mindske de problemer, der skyldes en deltagers insolvens. Disse deltagere kan være:

  • finansielle institutioner, f.eks. banker
  • systemoperatører, såsom værdipapircentraler.

HOVEDPUNKTER

Overførselsordrer er uigenkaldelige

Overførselsordrer for finansielle produkter har retsvirkning. Det gælder også for enhver tilhørende betalingsnetting, situationer, hvor gæld og krav modregnes mellem deltagerne.

Reglerne gælder også, selv om en deltager er under insolvensbehandling, så længe overførselsordren var i gang, før behandlingen blev indledt. Reglerne kan også finde anvendelse op til 24 timer efter for at dække situationer, hvor transaktionerne er indgået på tidspunkter, hvor de relevante registre er utilgængelige, for eksempel om natten.

Ensartede regler

Direktivet søger at sikre, at der, i tilfælde hvor der benyttes flere afviklings- og betalingssystemer, anvendes ensartede regler fra det øjeblik, transaktionerne indgås for at undgå, at der opstår problemer som følge af uforenelige lovgivninger.

Garantier i insolvenssituationer

En igangværende insolvensbehandling af en deltager har ikke tilbagevirkende kraft på de andre deltageres rettigheder og forpligtelser og heller ikke på deres almindelige finansielle garantier forbundet med en transaktion.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte oprindeligt i kraft i 1998, og siden da er det ændret flere gange.

Der er flere oplysninger på siden for finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen på Europa-Kommissionens websted.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 98/26/EF

11.6.1998

11.12.1999

EUT L 166 af 11.6.1998, s. 45-50

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2009/44/EF

30.6.2009

30.12.2010

EUT L 146 af 10.6.2009, s. 37-43

Direktiv 2010/78/EU

4.1.2011

31.12.2011

EUT L 331 af 15.12.2010, s. 120-161.

Forordning (EU) nr. 648/2012

16.8.2012

-

EUT L 201 af 27.7.2010, s. 1-59.

Forordning (EU) nr. 909/2014

17.9.2014

-

EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1-72

Efterfølgende ændringer og rettelser til direktiv 98/26/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 03.12.2014

Top