This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Construction products
Byggevarer
Byggevarer
This summary has been archived and will not be updated, because the summarised document is no longer in force or does not reflect the current situation.
Byggevarer
Formålet med byggevaredirektivet er at sikre fri omsætning af alle byggevarer i EU. Dette opnås gennem etablering af et ”fælles teknisk sprog”, der fastlægges i de harmoniserede standarder og de europæiske tekniske godkendelser, hvormed producenterne kan angive ydeevnen af de produkter, de bringer på markedet.
DOKUMENT
Rådets direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer [Se ændringsretsakt(er)].
RESUMÉ
Anvendelsesområde
Direktiv 89/106/EØF gælder for byggevarer, der defineres som produkter, der skal indgå varigt i bygværker.
Væsentlige krav til bygværker
Byggevarerne skal bringes i omsætning under angivelse af deres ydeevne i forhold til en række egenskaber, der har indflydelse på de væsentlige krav til bygværker.. De skal have sådanne egenskaber, at de muliggør opførelse af bygværker, som gennem en økonomisk rimelig levetid opfylder grundlæggende krav til mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet, brandsikkerhed, hygiejne, sundhed og miljø, sikkerhed ved anvendelsen, beskyttelse mod støjgener samt energibesparelse og varmeisolering. Disse væsentlige krav er defineret i direktivets bilag I.
De væsentlige krav er i første omgang fastlagt i basisdokumenterne, som er udarbejdet af tekniske udvalg, og de er siden videreudviklet med tekniske specifikationer, som er baseret på:
I mangel af en europæisk standard eller en europæisk teknisk godkendelse, kan byggevarer fortsat vurderes og markedsføres i overensstemmelse med nationale bestemmelser.
CE-mærkning
CE-mærkning er forbeholdt byggevarer, som opfylder de nationale standarder, der gennemfører harmoniserede standarder, europæisk teknisk godkendelse eller i mangel heraf nationale tekniske specifikationer, der er godkendt af Det Stående Byggeudvalg.
Attestering af overensstemmelse
Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede befuldmægtigede er ansvarlig for - med egne midler eller via en godkendt certificeringsmyndighed - at attestere, at vedkommendes varer er i overensstemmelse med kravene i en teknisk specifikation, som er udstedt efter fremgangsmåden for overensstemmelsesattestering i direktivet. Enkelthederne i disse procedurer fastsættes i beslutning fra Kommissionen efter positiv udtalelse fra Det Stående Byggeudvalg alt efter den enkelte byggevares eller byggevaregruppes særlige karakter.
Sikkerhedsklausul
Byggevarer, som erklæres at være i overensstemmelse med direktivet, men som udgør en trussel mod sikkerheden og sundheden, kan medlemsstaterne trække midlertidigt tilbage fra markedet. Når truslen skyldes fejl eller mangler i de tekniske specifikationer eller en ukorrekt anvendelse af disse, tager Kommissionen efter høring af Det Stående Byggeudvalg stilling til, om den europæiske eller nationale tekniske specifikation fortsat kan benyttes som grundlag for formodning om overensstemmelse.
Bilag
I direktivets bilag findes mere udførlige oplysninger om:
Dokumentets nøglebegreber |
|
Referencer
Retsakt |
Ikrafttrædelsesdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Direktiv 89/106/EØF |
27.12.1988 |
27.6.1991 |
EUT L 40 af 11.2.1989 |
Ændringsretsakt(er) |
Ikrafttrædelsesdato |
Gennemførelsesdato imedlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Direktiv 93/68/EØF |
2.8.1993 |
2.8.1993 |
EUT L 220 af 30.8.1993 |
Forordning (EF) nr. 1882/2003 |
20.11.2003 |
- |
EUT L 284 af 31.10.2003 |
TILHØRENDE DOKUMENTER
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer [ COM(2008) 311 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Forslaget erstatter Rådets direktiv 89/106/EØF med en forordning, der indeholder forenklede bestemmelser for byggevarer. Især fastlægges den særlige betydning af CE-mærkningen, og der defineres strengere kriterier for udpegelsen af tekniske vurderingsorganer (TAB), hvilket vil styrke tilliden til systemet. Forslaget tager envidere sigte på at mindske den administrative byrde for virksomhederne, især mikrovirksomheder, i forbindelse med adgang til CE-mærkningen. Endvidere tilsigter forslaget at sike pålidelig og præcis information om byggevarers ydeevne, ved at forbedre tilliden til de harmoniserede standarder samt ved fastlægning af nye, strengere kriterier for de bemyndigede organer og ved styrkelse af markedsovervågningen.
Hovedmålet er at bidrage til harmoniseringen af det indre marked og samtidigt bidrage til en bæredygtig industripolitk.
Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Rådets direktiv 89/106/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer [Den Europæiske Unions Tidende C 290 af 4.12.2007].
Yderligere oplysninger kan findes i den europæiske Kommissions informationssystem NANDO (EN).
Seneste ajourføring: 19.03.2009