Tilladte aromaer

Hvis der anvendes aromaer i fødevarer, skal de fremgå af etiketten på de pågældende produkter. På fællesskabsplan er det fastsat, hvilke aromaer der kan anvendes i fødevarer, samt betingelserne for deres anvendelse.

DOKUMENT

Rådets direktiv 88/388/EØF af 22. juni 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aromaer, som må anvendes i levnedsmidler, og om udgangsmaterialer til fremstilling af disse [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Direktivet vedrører aromaer, der anvendes til at give fødevarer duft og/eller smag. Det gælder ligeledes for aromaer og fødevarer, der importeres til Fællesskabet.

Medlemsstaterne skal sikre, at aromaer ikke kan markedsføres eller anvendes, hvis de ikke opfylder betingelserne i direktivet, f.eks. renhedskriterier og tilsætningsstoffernes højest tilladte indhold af farlige eller uønskede elementer eller stoffer.

Ifølge dette direktiv kan der senere vedtages særdirektiver, der skal gælde for visse kategorier af aromaer, f.eks. aromaer fremstillet ved kemisk syntese.

Kommissionen vedtager i samarbejde med Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed en liste over tilladte tilsætningsstoffer og analysemetoder til kontrol med overholdelse af de fastsatte indhold af stoffer samt andre gældende vilkår og kriterier.

Det bestemmes i direktivet, hvilke procedurer der skal følges, hvis en medlemsstat mener, at et stof eller en aroma er sundhedsfarligt, selv om det er i overensstemmelse med direktivet.

Direktivet indeholder ligeledes bestemmelser vedrørende kravene om etikettering af aromaer, der ikke er bestemt til salg til den endelige forbruger. Det drejer sig f.eks. om navn og adresse på fabrikanten eller den ansvarlige for færdigpakningen, salgsbetegnelse samt liste over de stoffer, der er brugt ved fremstillingen.

Det samme gælder for kravene om etikettering af aromaer, der er bestemt til salg til den endelige forbruger. Det drejer sig f.eks. om mindste holdbarhedsdato, angivelse af parti eller vilkår for opbevaring og anvendelse. Sådanne obligatoriske angivelser skal være let læselige, tydeligt synlige, uudslettelige og affattet på et sprog, som er let forståeligt for køberne. Yderligere oplysninger om sprogbrugen ved mærkning af produkter findes på den relevante SCADplus side.

Mærkning af aromaer

Mærkningen af aromaer følger bestemmelserne i den generelle lovgivning om mærkning, der er fastlagt ved direktiv 2000/13/EF:

• for fødevarer, som indeholder aromaer, skal etiketten omfatte udtrykket "aroma" efterfulgt af en mere specifik betegnelse eller en beskrivelse af aromaen
• udtrykket "naturlig aroma" eller andre udtryk med samme betydning skal fremgå af etiketten, hvis aromaen direkte hidrører fra et stof eller præparat, som findes i et animalsk eller vegetabilsk materiale. Hvis aromaen er opnået gennem syntese, men er kemisk identisk med den naturlige aroma, skal det af etiketten fremgå, at der er tale om en naturidentisk aroma.

Bestemmelserne om at mærke etiketten med udtrykket "naturlig" vil blive ændret ved en ny lovgivning, som ophæver direktiv 88/388/EØF (jf. forslag til forordning (KOM(2006) 427 endelig) under "Tilhørende dokumenter" nedenfor).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning, af 28. juli 2006, om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89, Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96 og direktiv 2000/13/EF [KOM(2006) 427 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Den nye forordning anvender udelukkende udtrykket "naturlig" om stoffer eller præparater, som direkte hidrører fra et animalsk eller vegetabilsk materiale. Udtrykket "naturidentisk" aroma er ikke anvendt, da det kan skabe forvirring hos forbrugeren.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles godkendelsesprocedure (es de en fr) for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer [KOM(2006) 423 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Ved den nye forordning fastlægges en fælles godkendelsesprocedure for aromaer, tilsætningsstoffer og fødevareenzymer. Den foreslåede procedure er meget enklere end den eksisterende.

Hvad angår tilsætningsstofferne gør proceduren det muligt for de erhvervsdrivende at indgive en direkte ansøgning om godkendelse til Kommissionen og formindsker den tid, der er nødvendig for at opnå godkendelsen. Desuden tilsikrer proceduren, at der sker en opdatering af listen over godkendte tilsætningsstoffer.

I henhold til den nye forordning skal de bestemmelser om risikovurdering, der er indført ved forordning (EF) nr. 178/2002, anvendes på tilsætningsstoffer, aromaer og enzymer.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2065/2003 af 10. november 2003 om røgaromaer, som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller på fødevarer [Den Europæiske Unions Tidende L 309 af 26.11.2003]. Ændret ved forordning (EF) nr. 627/2006 [Den Europæiske Unions Tidende L 109 af 22.4.2006]. Røgaromaer fremstilles ved kondensering af frisk røg i vand (røgkondensat). Den kondenserede røg renses derefter. Røgaromaerne anvendes ofte i stedet for frisk røg til at give fødevarer røgsmag, f.eks. kød, fisk eller snacks.

I forordningen fastsættes en procedure for sikkerhedsvurdering og godkendelse af primære røgkondensater, som kan anvendes uden videre forarbejdning i eller på fødevarer og/eller til fremstilling af afledte røgaromaer.

I dette øjemed bestemmes det, at de vurderede primærprodukter vil kunne opføres på en positivliste over produkter, der er godkendt i Fællesskabet. Det foreslås, at godkendelserne får en løbetid på 10 år, hvorefter de skal forlænges.

Ved ansøgning om godkendelse af et primærprodukt skal ansøgeren forelægge detaljerede oplysninger om metoden til fremstilling af produktet og om de efterfølgende trin i fremstillingen af afledte røgaromaer, den påtænkte anvendelse i eller på bestemte fødevarer eller fødevarekategorier, kemiske specifikationer, toksikologiske undersøgelser og validerede metoder til prøveudtagning og påvisning af primærproduktet og afledte røgaromaer.

Vurderingen af ansøgningerne om godkendelse foretages af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, og Kommissionen fremsætter forslag om en beslutning vedrørende de foranstaltninger, der skal træffes i risikotilfælde.

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 2232/96 af 28. oktober 1996 om fastlæggelse af en fællesskabsprocedure for aromastoffer (es de en fr), som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller på levnedsmidler.

Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 40 af 11.2.1989].

See also

Yderligere oplysninger om Europa-Kommissionens politik vedrørende aromastoffer findes på netstedet for Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse (EN).

Seneste ajourføring: 09.02.2007