Overtrædelse af EU-ret

HOVEDPUNKTER

Manglende overholdelse af EU-forpligtelser kan skyldes:

• lovgivningsmæssige eller administrative afgørelser eller praksis
• positiv særbehandling (ved at vedtage foranstaltninger, der er i strid med EU-retten, eller ved ikke at ophæve enhver sådan foranstaltning)
• negativ særbehandling (forsinkelser i gennemførelse af EU-retten eller manglende underretning af Kommissionen om gennemførelsen).

Overtrædelsesproceduren

Den retlige procedure ved EU-Domstolen er:

• som regel indledt af Kommissionen, men den kan også indledes af et andet EU-land
• rettet mod EU-landet, selv om de registrerede mangler er regeringens, parlamentets, de føderale eller subnationale organers ansvar.

Proceduren fungerer på følgende måde:

• Kommissionen eller et EU-land angiver, at et EU-land ikke overholder sine forpligtelser.
• Kommissionen sender en åbningsskrivelse til det pågældende land med anmodning om yderligere oplysninger. Det pågældende land sender et detaljeret svar inden for en given frist, sædvanligvis to måneder.

• Kommissionen kan på baggrund af dette svar:
  • sende en begrundet udtalelse (en formel anmodning om overholdelse af EU-retten med en opfordring til det pågældende EU-land om at informere Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet med henblik på overholdelse inden for en angivet periode, sædvanligvis to måneder) eller
  • afslutte sagen, hvorefter problemerne med det pågældende EU-land er løst, uden at Kommissionen skal gå videre med proceduren.
• Hvis det berørte land ikke opfylder Kommissionens udtalelse inden for den fastsatte frist, kan Kommissionen indbringe sagen for Domstolen.
• Hvis et andet land har indledt proceduren, kan det pågældende land indbringe sagen for Domstolen, selv om Kommissionen ikke fremsætter en begrundet udtalelse.
• Domstolen kan pålægge et EU-land, som den finder overtræder EU-retten, at træffe visse foranstaltninger.
• Hvis Kommissionen mener, at landet ikke efterkommer dommen, kan den indbringe sagen for Domstolen anden gang med en henstilling om størrelsen af den sanktion, som den mener skal betales.
• Hvis Domstolen finder, at dommen fortsat ikke efterkommes, kan den pålægge landet at betale en fast sum og/eller en sanktion.
• Hvis Kommissionen indbringer et EU-land for Domstolen på grund af manglende underretning af nationale foranstaltninger, der gennemfører EU-retten, kan den også anmode Domstolen om at pålægge økonomiske sanktioner. I så tilfælde kan Domstolen pålægge sanktioner på tidspunktet for den første dom.