Den opretter visuminformationssystemet (VIS) og fastlægger procedurer og betingelser for udveksling af visumoplysninger for ansøgninger om korttidsvisum mellem Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater, der har undertegnet Schengenaftalen og Schengenkonventionen.

HOVEDPUNKTER

Bemærkning til læser: Forordningen er blevet ændret flere gange. Dette resumé afspejler indholdet i forordningen, som ændret, hvor disse ændringer er trådt i kraft.

Formål

Formålet med VIS, der oprindeligt blev oprettet under afgørelse 2004/512/EF, er at forbedre gennemførslen af den fælles visumpolitik, det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale visummyndigheder med det formål at:

gøre visumansøgningsproceduren lettere
forebygge »visumshopping«
lette bekæmpelse af svig
lette kontrollen ved de ydre grænseovergangssteder og i de nationale territorier
bidrage til identifikationen af personer, der ikke opfylder kravene til indrejse, ophold eller permanent ophold i de nationale territorier
lette anvendelsen af forordning (EU) nr. 604/2013, der fastlægger medlemsstatens ansvar for at undersøge statsborgere fra ikke-EU-landes visumansøgning (se resumé)
bidrage til forebyggelse af trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed.

De nationale myndigheder og Europol kan i særlige tilfælde anmode om adgang til oplysninger registreret i VIS med henblik på at forebygge, opdage og undersøge terrorhandlinger og lovovertrædelser.

I VIS registreres følgende kategorier af oplysninger:

alfanumeriske oplysninger om ansøgerne og om de visa, der er ansøgt om, udstedt, afslået, annulleret, inddraget eller forlænget
fotografier
fingeraftryksoplysninger
forbindelser med tidligere visumansøgninger og med ansøgninger indgivet af personer, der rejser sammen.

Kategorier af oplysninger, der er registreret i det fælles identitetsregister

Følgende kategorier af oplysninger registreres i det fælles identitetsregister (CIR):

efternavn, fornavne, fødselsdato, køn
fødenavn (tidligere efternavn(e)), fødested og fødeland, nuværende nationalitet og nationalitet ved fødslen
oplysninger om rejsedokumenter, herunder:
- type og nummer
- udstedelsesland
- udstedende myndighed
- udløbsdato.

Adgang til VIS

Kun behørigt bemyndigede medarbejdere må angive, ændre eller slette VIS-oplysninger
Adgang til VIS gives kun til behørigt bemyndigede medarbejdere i visummyndighederne og myndigheder, som udfører kontrol ved de ydre grænser, udøver immigrationskontrol og asyl.
Myndigheder med adgang til VIS skal sikre, at:
- brugen er begrænset til, hvad der er nødvendigt, passende og forholdsmæssigt for at udføre deres opgaver
- de i forbindelse med anvendelsen af VIS ikke forskelsbehandler ansøgere eller visumindehavere, og at deres menneskelige værdighed og integritet respekteres.

Visummyndighedernes indlæsning af oplysninger

Visummyndighederne opretter et ansøgningsdossier, hvor ansøgningen antages til behandling i henhold til den visumkodeks, som er fastlagt i ændringen til forordning (EF) nr. 810/2009 (se resumé). De indlæser de oplysninger, som fremgår af artikel 9 i forordning (EF) nr. 767/2008 i VIS.
Visummyndighederne tilføjer oplysninger, når der er truffet afgørelse om at udstede visum, for eksempel:
- den udstedende myndighed
- typen af visum
- visummærkatens nummer
- det område, som visumindehaveren har ret til at rejse inden for
- begyndelses- og udløbsdato for visummets gyldighedsperiode
- antallet af indrejser, som visummet giver ret til på området.
Der skal angives grunde, når der er truffet beslutning om at:
- afvise, annullere eller inddrage et visum
- forlænge gyldighedsperioden.

Anvendelse af VIS

VIS anvendes:

af kompetente visummyndigheder, der behandler ansøgninger og afgørelser vedrørende ansøgninger
mellem centrale visummyndigheder i forbindelse med høring og anmodninger om dokumenter
af kompetente visummyndigheder i forbindelse med rapporter og statistikker (uden identificering af de enkelte ansøgere).

Øvrige myndigheders adgang til VIS-oplysninger

Ændringsforordning (EU) 2017/2226, som opretter et ind- og udrejsesystem (se resumé) medførte mere effektive og hurtigere grænsekontroller ved hjælp af en sikker kommunikationskanal mellem det centrale ind- og udrejsesystem og det centrale VIS. Direkte søgning mellem ind- og udrejsesystemet og VIS skal kun være mulig, hvis der er hjemmel til det i både denne forordning (EF) nr. 767/2008 og forordning (EF) nr. 2017/2226.
Visummyndigheder, som anvender VIS, kan konsultere VIS’ ind-og udrejsesystem for at:
- behandle og træffe afgørelse om visumansøgninger
- hente og eksportere de visumrelaterede oplysninger direkte fra VIS til ind- og udrejsesystemet i tilfælde af, at et visum annulleres, trækkes tilbage eller forlænges.
Visummyndigheder, som anvender ind- og udrejsesystemet, kan konsultere VIS fra ind- og udrejsesystemet for at:
- hente visumrelaterede oplysninger direkte fra VIS og importere dem til ind- og udrejsesystemet
- kontrollere visummets ægthed og gyldighed
- kontrollere om ikke-EU-borgere, der er fritaget for visumpligt, for hvem en individuel mappe ikke er registreret i ind- og udrejsesystemet, tidligere er blevet registreret i VIS
- verificere identiteten af en visumindehaver ved hjælp af fingeraftryk med de fingeraftryk, som er registreret i VIS.
Kompetente myndigheder, som foretager kontrol på medlemsstaternes område kan søge oplysninger udelukkende med henblik på at verificere visumindehaverens identitet og/eller visummets ægthed og/eller, om betingelserne for indrejse, ophold eller opholdssted er opfyldt.
Nationale myndigheder med ansvar for asyl kan tilgå oplysninger udelukkende med henblik på at:
- at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning
- behandle en asylansøgning.

Driften af VIS

Siden juni 2018 har Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer (eu-LISA) været ansvarlig for den operationelle forvaltning af det centrale VIS-system og de nationale grænseflader, som er forbundet til medlemsstaternes nationale systemer.
Den operationelle forvaltning af VIS omfatter alle de opgaver, der er nødvendige for, at VIS kan fungere 24 timer i døgnet alle ugens syv dage. Dette omfatter vedligeholdelsesarbejde og den tekniske udvikling, der er nødvendig for at sikre, at systemet fungerer med en tilfredsstillende operationel kvalitet.
Hver EU-medlemsstat er ansvarlig for:
- udvikling, organisering, forvaltning, drift og vedligeholdelse af sit nationale system
- sikring af datasikkerheden før og under fremsendelse til dets nationale grænseflade og, til det formål, vedtagelsen af en sikkerhedsplan
- forvalte de kompetente nationale myndigheders behørigt bemyndigede medarbejderes adgang til VIS
- omkostningerne i forbindelse med de nationale systemer.
Oplysningerne i VIS må ikke videreformidles til ikke-EU-lande eller internationale organisationer, medmindre det er absolut nødvendigt for at bekræfte en ikke-EU-borgers nationalitet i enkeltstående tilfælde.

Datasikkerhed, ansvar og beskyttelse

Den medlemsstat, som har indlæst oplysninger i VIS, garanterer oplysningernes sikkerhed før og under fremsendelsen til den nationale grænseflade. Hver medlemsstat garanterer sikkerheden af de oplysninger, som den modtager fra VIS.
Enhver person eller ethvert land, som har lidt skade som følge af en ulovlig behandling eller enhver anden handling, der er i strid med forordning (EF) nr. 767/2008, har ret til erstatning fra den medlemsstat, som er ansvarlig for skaden.
Hvert land og eu-LISA fører registre over alle behandlinger af oplysninger i VIS samt de personer, som er ansvarlige for at indlæse eller hente oplysningerne.
Hver medlemsstat skal sikre, at en national tilsynsmyndighed oprettet i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 (se resumé) kontrollerer, at behandlingen af personoplysningerne foregår på lovlig vis i det pågældende land. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse kontrollerer eu-LISA’s aktiviteter.

Anvendelse

Som et Schengen-instrument gælder forordningen i medlemsstaterne, med undtagelse af Irland. Danmark har besluttet at gennemføre forordningen, hvilket også gælder for Island, Norge og Schweiz.

Ændringer til forordning (EF) nr. 767/2008

Med henblik på at tage fat på sikkerhedsudfordringer samt de skiftende migrationsmønstre udarbejdes der tiltag for at gøre EU’s forskellige informationssystemer interoperable. Forordning (EF) nr. 767/2008 er som følge heraf ændret flere gang for at inkludere dette arbejde — selv om disse ændringer ikke gælder før, der er fastsat en dato, hvilket tidligst bliver i 2023. Ændringerne er følgende.

Forordning (EU) 2019/817 om interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende retfærdighed, frihed og sikkerhed (se resumé).
Forordning (EU) 2021/1134, der ændrer forordning (EF) nr. 767/2008, samt to nært beslægtede tekster, visumkodeksen (forordning (EF) nr. 810/2009 — se resumé) og Schengengrænsekodeksen (forordning (EU) 2016/399 — se resumé). Den skal bl.a. styrke baggrundskontroller, som gennemføres, inden en afgørelse om og udstedelse af visum.
Forordning (EU) 2021/1152, som ændrer forordning (EF) nr. 767/2008 i forbindelse med VIS’ interoperabilitet med det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse, der blev oprettet under forordning (EU) 2018/1240 (se resumé).

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Anvendelse af forordning (EF) nr. 767/2008 skulle fastslås af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 48, stk.3. VIS trådte i kraft den 11. oktober 2011.
Forordningens artikler 26, 27, 32, 45, 48, stk. 1, 2 og 4 og artikel 49 trådte i kraft den 2. september 2008.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

Visuminformationssystem (VIS) (Europa-Kommissionen)
IT-systemer på området frihed, sikkerhed og retfærdighed (Rådet for Den Europæiske Union).

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60-81).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 767/2008 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99-137).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1-71).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1-88).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1-52).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31-59).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1-58).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets beslutning 2004/512/EF af 8. juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (VIS) (EUT L 213 af 15.6.2004, s. 5-7).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 03.08.2023

Top