Generel præferenceordning (GSP)

EU’s GSP er en ordning, der blev oprettet i 1971, som gør det muligt for sårbare udviklingslande at betale lavere eksportafgifter til EU. GSP-reglerne blev revideret i 2012 i henhold til forordning (EU) nr. 978/2012.

Formålet med GSP er at stimulere økonomien i de pågældende lande med henblik på fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse. Disse lande kan dermed bedre integreres i den globale økonomi ved at eksportere deres produkter til EU.

På baggrund af internationale værdier og principper, herunder arbejdstager- og menneskerettigheder, består GSP af:

• Standard GSP — takster for varer importeret fra et udviklingsland reduceres eller indstilles. Dette gælder imidlertid ikke lande, som af Verdensbanken er blevet klassificeret som lande med høj indkomst eller indkomst over middel i de tre år op til EU’s opdatering af listen over begunstigede lande
• GSP+ (ansporende ordning) — endnu lavere takster for lande, som ratificerer og gennemfører 27 specificerede internationale konventioner, der dækker menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljø og god regeringsførelse
• Alt undtagen våben-initiativet (EBA) for mindst udviklede lande (LDC) — fuld told- og kvotefri import på alle varer fra lande, som af FN er defineret som LDC, bortset fra våben.

EU kan suspendere ordningen midlertidigt, hvis f.eks. et udviklingsland overtræder konventioner vedrørende menneske- og arbejdstagerrettigheder, indgår i urimelig handelspraksis eller ikke respekterer toldkontrollen (f.eks. tillader eksport eller forsendelse af ulovlige stoffer).

SE OGSÅ

• EU-importtoldpræferencer for udviklingslande (resumé)
• General præferenceordning (GSP) (Europa-Kommissionen)