Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Den Europæiske Unions lovgivning mod miljøkriminalitet

Den Europæiske Unions lovgivning mod miljøkriminalitet

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2008/99/EF — strafferetlig beskyttelse af miljøet

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

  • Det definerer et antal alvorlige strafbare handlinger, som skader miljøet.
  • Det kræver, at EU’s medlemsstater skal indføre sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning for sådanne strafbare handlinger, uanset om de begås forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

HOVEDPUNKTER

Typer af ulovligheder* opførsel, der skader menneskers sundhed eller miljøet, som er underlagt sanktioner, omfatter:

  • udtømning, emission eller andre former for udledning af farlige materialer i luft, jord eller vand
  • indsamling, transport, genvinding eller bortskaffelse af farligt affald
  • overførsel af betydelige mængder affald
  • drift af et fabriksanlæg, hvor der udføres farlige aktiviteter, eller hvor der oplagres farlige stoffer (f.eks. fabrikker, hvor der produceres maling eller kemikalier)
  • fremstilling, behandling, oplagring, anvendelse, transport, import, eksport eller bortskaffelse af nukleart materiale og farlige radioaktive materialer
  • drab på, besiddelse af eller handel med betydelige mængder beskyttede dyre- og plantearter
  • beskadigelse af beskyttede levesteder
  • fremstilling, omsætning eller brug af stoffer, der nedbryder ozonlaget (f.eks. kemikalier i ildslukningsapparater eller rengøringsmidler).

Sanktioner

  • Medlemsstaterne skal sikre, at de strafbare handlinger eller den ulovlige opførsel, der er anført i direktivets artikel 3, er underlagt sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, har afskrækkende virkning og finder anvendelse på enkeltpersoner.
  • Medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personer* kan drages til ansvar for strafbare handlinger, der er begået til deres fordel af en enkeltperson, som beklæder en ledende stilling på grundlag af en bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person, en beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne eller en beføjelse til at udøve kontrol inden for den juridiske person. Juridiske personer kan også drages til ansvar, når manglende tilsyn eller kontrol fra en enkeltperson, der beklæder en ledende stilling, har gjort det muligt for at begå den strafbare handling.
  • Juridiske personers ansvar udelukker ikke strafferetlig forfølgning af enkeltpersoner, der begår, anstifter til eller medvirker i de strafbare handlinger, der er omtalt i direktivet.
  • Afhængigt af gældende ret i de enkelte medlemsstater kan juridiske personers ansvar være strafbart eller ikke strafbart.
  • Dette direktiv bygger på direktiv 2004/35/EF (se resumé), som fastlægger regler for miljøansvar i forbindelse med forebyggelse og afhjælpning af miljøskader.
  • Medlemsstaterne er ansvarlige for at retsforfølge miljøkriminalitet. Da der er forskel på retssystemerne i de forskellige medlemsstater, kan lovovertrædere udnytte enhver form for manglende kommunikation og koordination mellem nationale myndigheder. Netværk af personer, der arbejder med miljø, som f.eks. EU-netværket til gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning, EU’s forum for miljødommere og det europæiske netværk for miljøanklagere, spiller en vigtig rolle med hensyn til at udveksle bedste praksis og udvikle metodikker for effektiv håndhævelse.

Revision

Direktivet er i øjeblikket under revidering.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 26. december 2008 og skulle indarbejdes i medlemsstaternes lovgivninger inden den 26. december 2010.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Ulovlig. I denne forbindelse betyder det en overtrædelse af de EU-love eller nationale love, som gennemfører den EU-lovgivning, der henvises til i bilagene til direktiv 2008/99/EF.
Juridisk person. En enhed, som ikke er en fysisk person, som for eksempel en virksomhed, der behandles som en person i visse begrænsede retlige sammenhænge. En juridisk person kan anlægge sag, blive sagsøgt, eje formuegoder og indgå kontrakter.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28-37).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56-75).

Efterfølgende ændringer af direktiv 2004/35/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 14.02.2022

Top