Alegeți funcționalitățile experimentale pe care doriți să le testați

Acest document este un extras de pe site-ul EUR-Lex

Kodeks for elektronisk kommunikation

Kodeks for elektronisk kommunikation

Kodeksen for elektronisk kommunikation er fastlagt i direktiv (EU) 2018/1972. Kodeksen indeholder Den Europæiske Unions (EU) regler, der regulerer elektroniske kommunikationsnet (telekommunikation), telekommunikationstjenester og tilhørende faciliteter og tjenester. Den fastlægger opgaver for nationale tilsynsmyndigheder og andre relevante myndigheder og fastlægger et sæt procedurer for at sikre, at de lovgivningsmæssige rammer harmoniseres i hele EU.

Hovedformålene er at:

  • fremme konnektivitet og ibrugtagning af net med meget høj kapacitet, herunder fastnet, mobilnet og trådløse net
  • fremme EU-borgeres interesser ved at:
    • skabe størst mulige fordele for så vidt angår valgmuligheder, pris og kvalitet gennem effektiv konkurrence
    • opretholde sikkerheden på netværk og i tjenester
    • sikre beskyttelse af forbrugerne ved hjælp af specifikke regler og
    • tilgodese behovene hos særlige sociale grupper, især personer med handicap, ældre personer og personer med særlige sociale behov
  • lette adgangen til markedet og fremme konkurrencen inden for levering af telekommunikationsnetværk og tilknyttede faciliteter
  • bidrage til udviklingen af det indre marked inden for telekommunikationsnetværk og -tjenester i EU ved at udvikle fælles regler og forudsigelig regulering, herunder:
    • reel, effektiv og koordineret anvendelse af radiofrekvenser
    • åben innovation
    • udvikling af transeuropæiske net
    • tilgængelighed af og interoperabilitet mellem paneuropæiske tjenester samt
    • end-to-end-konnektivitet.

SE DESUDEN

Sus