This document is an excerpt from the EUR-Lex website
.eu domain
Domænet .eu
Domænet .eu
Med topdomænet .eu har brugerne siden 2006 kunnet oprette en internetidentitet på EU-plan for deres websteder og e-mailadresser. Enhver virksomhed eller organisation, der er etableret i Den Europæiske Union (EU) eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og enhver bosiddende borger kan bruge det, herunder borgere fra tredjelande, der opholder sig i en EU-medlemsstat, eller EU- og EØS-borgere, der opholder sig uden for EU. Topdomænet .eu er et supplement til dem, der allerede findes inden for EU. Det erstatter dem ikke. Det giver brugerne mulighed for at have en internetidentitet på EU-plan.
For borgerne er topdomænet .eu et sted i cyberspace, hvor deres rettigheder som forbrugere og enkeltpersoner er underlagt EU-regler og -standarder.
Med et .eu-websted er virksomheder eller andre organisationer synlige på internettet i EU og uden for EU’s grænser og reklamerer dermed for deres status på EU-plan. Dette bidrager til øget tilstedeværelse inden for e-handel.
Europa-Kommissionen udpeger en topdomæneadministrator. Denne organiserer, administrerer og forvalter topdomænet .eu i offentlighedens interesse og er ansvarlig for dets høje kvalitet, gennemsigtighed, sikkerhed, stabilitet, forudsigelighed, troværdighed, tilgængelighed, effektivitet og ikke-diskrimination. Den sikrer også lige vilkår og forbrugerbeskyttelse, samt at uberettigede registreringer af domænenavne identificeres hurtigt. Den samarbejder tæt med de kompetente myndigheder og andre offentlige organer, der er ansvarlige for cybersikkerhed og informationssikkerhed, f.eks. nationale IT-beredskabsenheder.
De oprindelige bestemmelser for topdomænet .eu blev vedtaget i 2002. Disse er siden blevet revideret og ophævet ved forordning (EU) 2019/517 og vil være gældende fra den .