Krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer

HOVEDPUNKTER

Direktivet kræver, at medlemsstaternes regeringer gør følgende.

• Har offentlige regnskabssystemer, som på omfattende og kohærent vis dækker alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service og indeholder de oplysninger, som er nødvendige for at kunne fremskaffe periodiserede data med henblik på at udarbejde data baseret på Det Europæiske Nationalregnskabssystem. Disse systemer skal være underlagt intern kontrol og uafhængige revisioner.
• Stiller finanspolitiske data til rådighed og offentliggør dem inden udgangen af det efterfølgende kvartal eller efter offentliggørelse af de relevante data fra Eurostat — EU’s statistiske kontor.
• Sørger for, at deres årlige og flerårige finanspolitiske planlægning er baseret på realistiske makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser, hvortil der anvendes de mest aktualiserede data. Budgetplanlægningen skal være baseret på det mest sandsynlige makroøkonomiske scenario eller på et mere forsigtigt scenario. De makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser skal sammenlignes med de senest opdaterede prognoser fra Europa-Kommissionen og, hvis det er hensigtsmæssigt, fra andre uafhængige organer. Hvis der er betydelige forskelle mellem en medlemsstats prognose og Kommissionens prognose, skal disse forklares.
• Sikre, at deres makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser til den årlige og flerårige finanspolitiske planlægning underkastes regelmæssig, objektiv og omfattende ex post-evaluering af et uafhængigt organ eller af andre organer med funktionsmæssig autonomi i forhold til medlemsstaternes finanspolitiske myndigheder, som ikke er det organ, der har udarbejdet prognosen. Resultatet af evalueringen skal offentliggøres, og der skal tages behørigt hensyn til det i fremtidige makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser.
• Oprette en eller flere IFI’er — offentlige organer, som har til formål at fremme holdbare offentlige finanser ved at overvåge regeringernes overholdelse af finanspolitiske regler uafhængigt, og som består af medlemmer, der indstilles og udnævnes på grundlag af deres erfaring og kompetence inden for offentlige finanser, makroøkonomi eller budgetforvaltning, og med gennemsigtige procedurer. IFI’erne skal have kapacitet til at offentliggøre deres vurderinger og udtalelser, tilstrækkelige og stabile ressourcer samt tilstrækkelig og rettidig adgang til oplysninger. Deres opgaver vil omfatte at:
  • udarbejde, vurdere eller godkende årlige og flerårige makroøkonomiske prognoser
  • overvåge overensstemmelse med landespecifikke numeriske finanspolitiske regler
  • vurdere, om de nationale budgetmæssige rammer er konsekvente, sammenhængende og effektive
  • deltage i regelmæssige høringer og drøftelser i de nationale parlamenter på opfordring
  • udgive, indledningsvis på opfordring og derefter fra den 1. maj 2032 obligatorisk, udtalelser om makroøkonomiske prognoser og antagelser i henhold til forordning (EU) 2024/1263 — se resumé
  • udarbejde rapporter om tilstrækkeligheden af de indførte foranstaltninger, som er planlagt vedrørende mål for offentlige udgifter, på opfordring og i kontekst af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store offentlige underskud.
• Fastlægge troværdige, effektive mellemfristede budgetmæssige rammer², som omfatter en finanspolitisk planlægningshorisont på mindst tre år. Disse rammer skal indeholde omfattende flerårige budgetmål, fremskrivninger for hver enkelt overordnet udgifts- og indtægtspost, en beskrivelse af mellemfristede planlagte politikker, herunder reformer og investeringer, samt en vurdering af de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.
• Offentliggøre oplysninger, i det omfang det er muligt, om eventualforpligtelser og finanspolitiske omkostninger som følge af katastrofer og klimarelaterede chok i dokumentationen vedrørende det årlige budget og den mellemfristede planlægning. Desuden skal vurderingerne af de planlagte politikkers indvirkning på holdbarheden af de offentlige finanser så vidt muligt tage højde for makroøkonomiske risici som følge af klimaændringer. Makroøkonomiske risici omhandler kilderne til potentielt store afvigelser fra makroøkonomiske prognoser, finanspolitiske prognoser eller budgetter. Katastrofe- og klimarelaterede finanspolitiske risici er afvigelser, som skyldes katastrofer og klimarelaterede chok.
• Sikre sammenhæng og samordning af alle regnskabsregler og -procedurer på tværs af alle områder af offentlig aktivitet samt integritet med hensyn til den underliggende dataindsamling og databehandlingssystemerne.