EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne

Kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne

Den europæiske referenceramme for kvalitetssikring er ét i en række europæiske initiativer, der er udviklet til at fremme arbejdskraftmobiliteten. Den hjælper landene med at fremme og overvåge forbedringerne af deres erhvervsuddannelsessystemer.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (Den Europæiske Unions Tidende C 155 af 8.7.2009, s. 1-10).

RESUMÉ

Den europæiske referenceramme for kvalitetssikring er ét i en række europæiske initiativer, der er udviklet til at fremme arbejdskraftmobiliteten. Den hjælper landene med at fremme og overvåge forbedringerne af deres erhvervsuddannelsessystemer.

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE HENSTILLING?

Den fastlægger den europæiske referenceramme for kvalitetssikring, der er en værktøjskasse med fælles europæiske referencer. De nationale myndigheder kan på frivillig basis anvende de aspekter, som de finder mest nyttige til at udvikle, forbedre, vejlede og vurdere kvaliteten af deres egne erhvervsuddannelsessystemer.

HOVEDPUNKTER

  • Rammen indeholder en cyklus med fire faser med planlægning, gennemførelse, evaluering og revision af erhvervsuddannelsessystemerne.
  • Hver fase omfatter kvalitetskriterier og vejledende deskriptorer til at hjælpe de nationale myndigheder med at fastlægge mål, udarbejde standarder og foretage revisioner.
  • Referenceindikatorerne,såsom investering i uddannelse af lærere, er udviklet til at hjælpe med at evaluere og forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelsessystemerne.
  • De nationale myndigheder opfordres til at spille en aktiv rolle i rammen og til yderligere at udvikle fælles principper, referencekriterier, indikatorer og retningslinjer.
  • Nationale referencepunkter for kvalitetssikring holder berørte parter underrettet om aktiviteterne, støtter og udvikler deres arbejde og bidrager til at evaluere resultaterne.
  • Nationale myndigheder skal foretage en revision af processen hvert fjerde år.

I maj 2014 bemærkede EU’s regeringer fremskridtene inden for kvalitetsforbedring i uddannelsessystemerne, og de blev enige om behovet for yderligere fremskridt.

BAGGRUND

Henstillingen skal bidrage til at modernisere uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og sikre, at folk ikke forlader uddannelsessystemet uden kvalifikationer. Den har også til formål at forbedre det indbyrdes forhold mellem uddannelse og beskæftigelse.

For yderligere oplysninger henvises til:

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (COM(2014) 30 final af 28.1.2014) .

Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om kvalitetssikring til støtte for uddannelse (EUT C 183 af 14.6.2014, s. 30-35).

seneste ajourføring 30.07.2015

Top