Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder

Udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder

RESUMÉ AF:

Direktiv (EU) 2023/977 om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det fastlægger de organisatoriske og proceduremæssige regler i Den Europæiske Union (EU) for at sikre en tilstrækkelig og effektiv udveksling af oplysninger mellem de retshåndhævende myndigheder i EU-medlemsstaterne med henblik på at forebygge, afsløre eller efterforske strafbare handlinger.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Direktivet fastsætter regler for:

  • udveksling af oplysninger mellem de centrale kontaktpunkter, der er oprettet eller udpeget af medlemsstaterne
  • medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders meddelelse af oplysninger
  • den standardkommunikationskanal, der skal anvendes i forbindelse med alle udvekslinger af oplysninger
  • hver medlemsstats centrale kontaktpunkts oprettelse eller udpegelse samt organisation, opgaver, sammensætning og kapacitet.

Direktivet gælder ikke for sådanne udvekslinger af oplysninger, hvis de er specifikt reguleret af andre EU-love.

Principper

Alle udvekslinger af oplysninger i henhold til direktivet er underlagt fem principper, som bør anvendes ved fortolkning og anvendelse af det:

  • tilgængelighed
  • lige adgang
  • fortrolighed
  • dataejerskab
  • datapålidelighed.

Direktiv (EU) 2016/680 fastsætter EU-reglerne om beskyttelse af personoplysninger, som anvendes af politi- og strafferetlige myndigheder (se resumé).

Udveksling af oplysninger

  • Medlemsstaterne skal til enhver tid have et særligt centralt kontaktpunkt, der ansvarligt for at koordinere og lette udvekslingen af oplysninger.
  • I hastetilfælde skal de oplysninger, der anmodes om, stilles til rådighed inden for 8 timer, hvis de er direkte tilgængelige for det centrale kontaktpunkt, og inden for 3 dage, hvis det centrale kontaktpunkt kan indhente dem fra offentlige myndigheder eller private parter.
  • For alle andre anmodninger skal oplysningerne stilles til rådighed inden for 7 dage.
  • En medlemsstat kan afvise en anmodning om oplysninger. Disse tilfælde bør dog gøres så specifikke som muligt og fortolkes så snævert som muligt for at sikre, at informationssystemet fungerer effektivt.
  • Europol er involveret i informationsudvekslingen, i det omfang de strafbare handlinger, der er berørt af de ønskede eller udvekslede oplysninger, falder ind under anvendelsesområdet for de mål, der er fastsat i forordning (EU) 2016/794 (se resumé), med visse undtagelser.

Netværksprogrammet til sikker informationsudveksling

Netværksprogrammet til sikker informationsudveksling, der forvaltes af Europol, skal anvendes af det centrale kontaktpunkt eller medlemsstatens retshåndhævende myndigheder til at sende anmodninger om oplysninger, til at fremlægge oplysninger i henhold til sådanne anmodninger eller til at fremlægge oplysninger på eget initiativ.

HVORNÅR GÆLDER REGLERNE FRA?

Direktivet skal være gennemført i national lovgivning senest den , og medlemsstaterne skal anvende bestemmelserne fra denne dato. Der er dog én undtagelse: Medlemsstaterne skal sætte den nødvendige lovgivning i kraft for at efterkomme artikel 13 senest den .

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/977 af om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA (EUT L 134 af , s. 1-24).

seneste ajourføring

Top