Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EU-programmer — organer

EU-programmer — organer

 

RESUMÉ AF:

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/173 om oprettelse af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV’er, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd og Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN?

Den opretter seks forvaltningsorganer, der skal gennemføre EU’s programmer under den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2021-2027. Afgørelsen fastlægger:

  • deres opgaver, porteføljer og generelle driftsregler
  • den juridiske overgang mellem organerne og mellem Europa-Kommissionen og organerne.

HOVEDPUNKTER

Med afgørelsen oprettes seks forvaltningsorganer frem til den 31. december 2028 (de første fem fra den 1. april 2021 og det sjette fra den 16. februar 2021):

Hvert organ er ansvarligt for følgende generelle opgaver i forbindelse med gennemførelsen af det program og de aktiviteter, som er uddelegeret til det:

  • at forvalte nogle eller alle faser af programgennemførelsen, pilotprojekter og forberedende aktiviteter
  • at levere generel administrativ og logistisk støtte, hvis det er relevant
  • at tilvejebringe oplysninger til støtte for Kommissionens beslutningstagning
  • at vedtage budgetinstrumenter for indtægter og udgifter og træffe alle de dispositioner, der er nødvendige for forvaltningen af programmet
  • at gennemføre yderligere midler på grundlag af det eller de relevante arbejdsprogrammer og på visse betingelser.

Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø efterfølger Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk og gennemfører:

Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område er et nyoprettet organ, som gennemfører:

Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning efterfølger det tidligere Forvaltningsorganet for Forskning og gennemfører:

  • Horisont Europa (Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter og forskningsinfrastrukturer)
  • Horisont Europa (kultur, kreativitet og inklusivt samfund, civilsikkerhed, fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø)
  • Horisont Europa (udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af det europæiske forskningsrum, udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagerkredsen, reform og forbedring af det europæiske FoI-system)
  • oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter
  • forskningsprogram under Kul- og Stålforskningsfonden
  • generelle administrative og logistiske støttetjenester, navnlig: den centrale valideringstjeneste (SEDIA), indkaldelsesplanlægning for alle programmer og tjenester, der deltager i eGrants, ekspertstyring.

Det Europæiske Innovationsråd og SMV’er efterfølger Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder og gennemfører:

  • Horisont Europa (Det Europæiske Innovationsråd og europæiske innovationsøkosystemer)
  • interregionale innovationsinvesteringer
  • programmet for det indre marked (COSME, det indre marked, standardisering og forbrugere).

Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur efterfølger Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og gennemfører:

Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd efterfølger Forvaltningsorganet for Forskning og gennemfører:

  • Horisont Europa (Den Europæiske Forskningsråd).

Organerne:

  • er baseret i Bruxelles
  • har en styringskomité, en direktør og udstationerede samt midlertidigt ansatte og kontraktansatte
  • rapporterer regelmæssigt til Kommissionen, som kontrollerer og evaluerer deres resultater
  • gennemfører og registrerer sig under ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og kan vælge at deltage i Kommissionens samlede EMAS-registrering
  • gennemfører sine egne driftsbudgetter i henhold til Kommissionens bestemmelser.

Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer, der er baseret i Luxembourg, blev opløst den 1. april 2021. Dets ansvarsområder er blevet overført til flere af de nye organer med base i Bruxelles, navnlig Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område, der blev oprettet den 16. februar 2021.

Afgørelsen ophæver gennemførelsesafgørelse 2013/801/EU (Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk), 2013/771/EU (Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder), 2013/778/EU (Forvaltningsorganet for Forskning), 2013/779/EU (Forvaltningsorgan for Det Europæiske Forskningsråd), 2013/776/EU (Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur) og 2013/770/EU (Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer).

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. april 2021.

BAGGRUND

Kommissionen delegerer beføjelser til forvaltningsorganerne med henblik på gennemførelse af EU-programmer, for at den kan koncentrere sig om sine vigtigste aktiviteter. Kommissionen bevarer kontrollen med og det endelige ansvar for organernes arbejde.

De seks organers nye ansvarsområder grupperes efter politiske emner for at give dem sammenhængende identitet og synergier mellem de enkelte programmer.

HOVEDDOKUMENT

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/173 af 12. februar 2021 om oprettelse af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV’er, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd og Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2013/801/EU, 2013/771/EU, 2013/778/EU, 2013/779/EU, 2013/776/EU og 2013/770/EU (EUT L 50 af 15.2.2021, s. 9-28).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 11-22).

seneste ajourføring 09.04.2021

Top