Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Ubemandede luftfartøjer — regler og procedurer for operation

Ubemandede luftfartøjer — regler og procedurer for operation

 

RESUMÉ AF:

Gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 om regler og procedurer for operation af ubemandede luftfartøjer

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Formålet er at sikre, at den stigende dronetrafik i hele Den Europæiske Union (EU) er sikker for personer på jorden og i luften.

HOVEDPUNKTER

Gennemførelsesforordningen fastsætter regler for operation af droner (i betydningen et ubemandet luftfartøj og udstyret til kontrol af det) og for personale, herunder fjernpiloter og organisationer, der er involveret i sådanne operationer.

Operationstilladelse

Forordningen definerer tre kategorier af droneoperationer.

  • Åbne operationer. Disse kræver ingen tilladelse eller erklæring fra operatøren inden flyvningen.
  • Specifikke operationer. Disse kræver en operationstilladelse udstedt af den kompetente nationale myndighed, med visse undtagelser.
  • Certificerede operationer. Disse kræver, at dronen er certificeret i henhold til en delegeret retsakt vedtaget af Europa-Kommissionen, delegeret forordning (EU) 2019/945 (se resumé). De kræver også certificering af operatøren og, hvor det er relevant, certificering af fjernpiloten.

Forordningen fastsætter kravene til operationer i de enkelte kategorier. Regler og procedurer for åbne og specifikke operationer er fastsat i bilag A.

Fjernpiloter

  • Kompetenceregler for fjernpiloter i den åbne og den specifikke kategori er fastsat i bilag A.
  • Aldersgrænsen er 16 år for operationer i den åbne og den specifikke kategori, med visse undtagelser.
  • EU’s medlemsstaterne kan sænke aldersgrænsen med op til 4 år i den åbne kategori og 2 år i den specifikke kategori.

Operationelle regler og procedurer

Forordningen dækker regler og procedurer for en række aspekter, herunder:

  • dronens luftdygtighed
  • operationelle risikovurderinger
  • udstedelse af operationstilladelser i den specifikke kategori
  • operationer i den »specifikke« kategori, som overskrider EU’s grænser eller finder sted helt eller delvist i en anden medlemsstat end registreringsmedlemsstaten
  • registrering af operatører og dronecertificering
  • afgrænsning af geografiske zoner*
  • regler for modelflyveklubber og -foreninger.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 31. december 2020.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Geografisk zone. Et luftrumsudsnit afgrænset af den kompetente myndighed, som letter, begrænser eller udelukker operationer med ubemandede luftfartøjssystemer for at imødegå risici vedrørende flyvesikkerhed, privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger, luftfartssikkerhed eller miljøet i forbindelse med operationer med ubemandede luftfartøjssystemer.

HOVEDDOKUMENT

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af ubemandede luftfartøjer (EUT L 152 af 11.6.2019, s. 45-71.

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) 2019/947 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/945 af 12. marts 2019 om ubemandede luftfartøjssystemer og om tredjelandsoperatører af ubemandede luftfartøjssystemer (EUT L 152 af 11.6.2019, s. 1-40).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1-122).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 02.12.2021

Top