Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Regionerne i EU’s yderste periferi

Regionerne i EU’s yderste periferi

 

RESUMÉ AF:

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) - artikel 349

Meddelelse fra Kommissionen — Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU’s yderste periferi

HVAD ER FORMÅLET MED MEDDELELSEN OG ARTIKLEN?

  • Meddelelsen etablerer en ny tilgang til at skabe muligheder i de ni regioner i EU’s yderste periferi og tackle de enkelte regioners særlige behov.
  • Artikel 349 anerkender de særlige forhold, der kendetegner regionerne i EU’s yderste periferi og tildeler dem en særlig status, der giver EU mulighed for at træffe bestemte foranstaltninger med henblik på at støtte dem.

HOVEDPUNKTER

Regioner i den yderste periferi

Den Europæiske Union har ni regioner i den yderste periferi:

  • Azorerne og Madeira (Portugal)
  • De Kanariske Øer (Spanien)
  • Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Mayotte, Réunion og Saint Martin (Frankrig).

Områder

EU’s nye strategi for regionerne tager udgangspunkt i fire områder.

  • 1.

    Et stærkt partnerskab mellem regionerne, de respektive EU-lande og Europa-Kommissionen. Redskaberne nedenfor har til formål at:

    • oprette en ad hoc-platform, der giver mulighed for at udveksle synspunkter om interesser og problemer i regionerne i EU’s yderste periferi, hvilket vil føre Kommissionen, de nationale myndigheder, myndighederne for regionerne i den yderste periferi og andre relevante aktører sammen
    • iværksætte særlige taskforcer til at behandle specifikke behov i de enkelte regioner i den yderste periferi, hvor det er nødvendigt
    • sikre, at de bekymringer og interesser, som regionerne i den yderste periferi har, tages med i betragtning i forbindelse med evalueringer af konsekvensen af EU’s politikker
    • være særligt opmærksomme på følsomme produkter fra regionerne i den yderste periferi i forbindelse med forhandlinger vedrørende handelsaftaler med tredjelande
    • samarbejde med EU-landene for bedre at kunne inddrage regionerne i den yderste periferi i forhandlinger vedrørende fiskeri.
  • 2.

    Udgangspunkt i den enkelte regions særlige aktiver. Regionerne i EU’s yderste periferi har enestående naturaktiver, herunder:

    • en righoldig biodiversitet
    • betydelige eksklusive økonomiske zoner*
    • en beliggenhed og et klima, der er velegnet til aktiviteter inden for rumfart og astrofysik
    • nærhed til tredjelandes markeder.

    Idet der tages højde for disse aktiver, vil Kommissionen gennemføre en række tiltag, herunder:

  • 3.

    Vækstfremme og jobskabelse. Kommissionen vil:

  • 4.

    Øget og udvidet samarbejde. Kommissionen vil:

    • overveje at målrette nye EU-investeringer imod prioriterede og mere omfattende projekter i de ultraperifere regioners nærområder
    • lette samarbejdet mellem regionerne i den yderste periferi og deres nabolande gennem en tættere koordinering af finansieringsreglerne og en eventuel oprettelse af fælles programmer
    • tage hensyn til de bekymringer, som regionerne i den yderste periferi har, i forbindelse med forhandlinger om eller gennemførelse af internationale aftaler og mobilitetspartnerskaber med regionernes nabolande.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Eksklusiv økonomisk zone: Et område, der støder op til kontinentalsoklen (strækker sig over maksimalt 370 kilometer), og som et kystland har særlig jurisdiktion over med hensyn til efterforskning og udnyttelse af ressourcerne i havene.

HOVEDDOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank — Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU’s yderste periferi (COM(2017) 623 final af 24.10.2017).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — del VII — Almindelige og afsluttende bestemmelser — Artikel 349 (tidl. artikel 299, stk. 2, andet, tredje og fjerde afsnit, TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 195).

TILHØRENDE DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Styrkelse af innovation i Europas regioner: Strategier for robust, inklusiv og bæredygtig vækst (COM(2017) 376 final af 18.7.2017).

seneste ajourføring 26.11.2019

Top