Ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked

 

RESUMÉ AF:

Direktiv (EU) 2019/790 om ophavsret på det digitale indre marked

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Direktivet har tre primære mål:

• at tilpasse visse centrale undtagelser til ophavsret til digitale og grænseoverskridende miljøer
• at forbedre licenspraksisser og sikre bredere adgang til indhold og
• at opnå en velfungerende markedsplads for ophavsret.

HOVEDPUNKTER

Direktivet opdaterer, men erstatter ikke, de 11 direktiver, der tilsammen udgør EU’s lovgivning om ophavsret. Disse omfatter:

• Direktiv 2001/29/EF om harmonisering af ophavsret i informationssamfundet og
• direktiverne om:
  • håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (direktiv 2004/48/EF)
  • forældreløse værker (direktiv 2012/28/EU) og
  • kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder (direktiv 2014/26/EU).

Undtagelser til ophavsret med henblik på at sikre bredere adgang

Direktivet gør det nemmere at bruge ophavsretligt beskyttet materiale til forskellige formål, hovedsageligt relateret til adgang til viden, ved at indføre obligatoriske undtagelser til ophavsret for at fremme:

• tekst- og datamining*
• digital anvendelse af værker med henblik på illustration i forbindelse med undervisning og
• bevarelse af kulturarven.

Den letter licensgivning for at give bredere adgang til indhold, navnlig ved at tilvejebringe:

• et nyt system for at gøre det nemmere for kulturarvsinstitutioner, f.eks. biblioteker, museer og arkiver, at digitalisere og udbrede, herunder online og på tværs af grænserne i EU, værker, der ikke længere forhandles, som de har i deres samlinger
• en særlig regel om udvidede kollektive licenser og tilsvarende mekanismer
• en forhandlingsordning, der hjælper parter, som er interesseret i at indgå aftaler om tilgængeligheden af audiovisuelle værker på video on demand-platforme.

Direktivet præciserer også, at enhver uden begrænsning kan bruge og dele kopier af kunstværker i det offentlige domæne (f.eks. et billede af en skulptur, der ikke længere er omfattet af ophavsret) på visse betingelser.

Beskyttelse af pressepublikationer til onlineanvendelse

• Der er nye rettigheder, der indrømmes EU-baserede presseudgivere til digital anvendelse af deres pressepublikationer, selv om disse rettigheder kun gælder udbydere af onlinetjenesters anvendelse og ikke individuelle brugeres private eller ikkekommercielle anvendelse. Brug af hyperlinks og meget korte uddrag fra pressepublikationer er ikke underlagt disse nye rettigheder.
• Ophavsmænd til værker, der indgår i en pressepublikation, skal modtage en passende andel af indtægterne fra deres anvendelse.

Brug af beskyttet indhold på platforme til onlineindholdsdeling

• Udbydere af onlineindholdsdelingstjenester skal indhente tilladelse fra rettighedsindehavere med henblik på at gøre værker, der uploades af deres brugere, tilgængelige for offentligheden, f.eks. gennem en licensaftale. Hvis der ikke indgås aftale om en licens, nyder de pågældende platforme godt af en mekanisme til imødegåelse af ansvar, men de skal gøre deres »bedste indsats« for at sikre, uautoriseret indhold ikke er tilgængeligt på deres websteder. De skal gøre denne indsats på basis af relevant og nødvendig information fra rettighedsindehaverne.
• Brugere kan poste indhold til specifikke formål som citat, kritik, anmeldelse, karikatur, parodi eller pastiche og kan gøre brug af en klageordning i tilfælde af uoverensstemmelser om indhold, der fejlagtigt blokeres eller fjernes fra platformene.

Rimeligt vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere

EU-landene skal sikre, at et princip om et passende og forholdsmæssigt vederlag finder anvendelse, når en ophavsmand eller udøvende kunstner har overdraget eller udstedt licens til sine rettigheder til en anden part (f.eks. en udgiver eller producent).

Gennemsigtighed og ophævelse

Ophavsmænd og udøvende kunstnere skal regelmæssigt modtage — mindst en gang om året — ajourført, relevant og omfattende information om udnyttelse af deres værker og fremførelser. De har ret til tilbagekaldelse, efter en rimelig periode, såfremt der ikke gøres brug af værket eller fremførelsen.

Ændring af aftaler

Forhandlerrettighederne hos ophavsmænd og udøvende kunstnere styrkes. De har ret til at kræve et passende og rimeligt yderligere vederlag hos den part, som de har en aftale med om udnyttelsen af rettigheder, såfremt det oprindeligt aftalte vederlag er urimeligt lavt i forhold til alle efterfølgende indtægter som følge af udnyttelsen af værkerne.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 6. juni 2019, og det skal indarbejdes i EU-landenes lovgivning inden den 7. juni 2021.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Copyright (Europa-Kommissionen)
• Digitalt indre marked — Faktablad (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (EUT L 130 af 17.5.2019 s. 92-125).

TILHØRENDE DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EUT L 167 af 22.6.2001, s. 10-19).

Efterfølgende ændringer af direktiv 2001/29/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 12.07.2019