Välj vilka experimentfunktioner du vill testa

Det här dokumentet är ett utdrag från EUR-Lex webbplats

Bilaterale investeringsaftaler — EU-lande og ikke-EU-lande

Bilaterale investeringsaftaler — EU-lande og ikke-EU-lande

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 1219/2012 om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Dens formål er at sikre en overgangsordning fra det nuværende system for bilaterale investeringsaftaler (BIT) mellem medlemsstaterne og tredjelande til et system, hvorunder bilaterale investeringsaftaler forhandles af Europa-Kommissionen.

Denne overgangsordning er nødvendig som følge af Lissabontraktatens vedtagelse. Artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastlægger, at direkte udenlandske investeringer, som led i den fælles handelspolitik, er en EU-kompetence.

HOVEDPUNKTER

Hvad er bilaterale investeringsaftaler?

De fastlægger betingelserne og vilkårene for private investeringer foretaget af statsborgere og virksomheder på tværs af lande.

Bilaterale investeringsaftaler mellem et EU-land og et ikke-EU-land:

  • Bilaterale investeringsaftaler undertegnet inden 1. december 2009 kan med Kommissionens godkendelse:
    • opretholdes eller træde i kraft i overensstemmelse med denne forordning, indtil en bilateral investeringsaftale mellem EU og tredjelandet træder i kraft
    • ændres (inklusive muligheden for at behandle eventuelle uoverensstemmelser mellem den bilaterale investeringsaftale og EU-retten), eller en ny aftale kan indgås med udgangspunkt i betingelserne i denne forordning.
  • Bilaterale investeringsaftaler indgået mellem 1. december 2009 og 9. januar 2013 opretholdes eller træder i kraft, hvis de af Kommissionen ikke anses for at være i modstrid med EU-retten eller med EU’s principper, og de ikke anses for at være overflødige, fordi Kommissionen har indledt forhandlinger med det pågældende tredjeland.
  • Hvis betingelserne i forordningen er opfyldt, kan Kommissionen give medlemsstaten tilladelse til at indlede formelle forhandlinger med et tredjeland om en ny bilateral investeringsaftale eller indgå aftale om en ny bilateral investeringsaftale, hvis forhandlingerne foregår inden for rammerne af forordningen.

Tilsyn

Kommissionen har fået gennemførelsesbeføjelser til at sikre, at forordningen gennemføres ensartet i hele EU, og bistås af Udvalget for Investeringsaftaler.

Kommissionen vil aflægge rapport om virkningerne af forordningen senest den 10. januar 2020.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 9. januar 2013.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1219/2012 af 12. december 2012 om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 40-46)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2014 af 23. juli 2014 om oprettelse af en ramme for forvaltningen af økonomisk ansvar ved tvistbilæggelse mellem investorer og stater for voldgiftsretter, der er oprettet ved internationale aftaler, som Den Europæiske Union er part i (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 121-134).

Liste over de bilaterale investeringsaftaler der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1219/2012 af 12. december 2012 om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande (EUT C 147 af 11.5.2017, s. 1-105).

Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13-18).

seneste ajourføring 14.12.2017

Upp