En ny EU-dagsorden for videregående uddannelse

HOVEDPUNKTER

Meddelelsen skitserer en ny EU-dagsorden for videregående uddannelse, som bygger videre på allerede gennemførte initiativer, men koncentrerer bestræbelserne på eksisterende og nye muligheder og udfordringer, der fastlægges som følger.

• Håndtering af uoverensstemmelser mellem efterspurgte og udbudte færdigheder i EU: Alt for mange studerende besidder ikke tilstrækkelige læse- og talfærdigheder og digitale færdigheder eller har ikke færdigheder som for eksempel problemløsning og kommunikation, som er nødvendige for at være modstandsdygtige i en verden i forandring.
• Opbygning af inkluderende og forbundne videregående uddannelsessystemer: Der er langt mindre sandsynlighed for, at personer fra dårligt stillede miljøer og personer med indvandrerbaggrund går i gang med og færdiggør en videregående uddannelse. Akademikere kan opfattes som adskilt fra resten af samfundet, og en skæv kønsfordeling er stadig almindelig på visse studieretninger.
• Sikring af, at videregående uddannelsesinstitutioner bidrager til innovation: Videregående uddannelsesinstitutioner bidrager ofte ikke tilstrækkeligt til innovation i økonomien som helhed. Der er stor forskel mellem EU’s regioner på, hvor meget de videregående uddannelser bidrager til innovation.
• Støtte til effektive videregående uddannelsessystemer: Nationale systemer arbejder ikke altid godt sammen med hinanden eller med andre institutioner, og god undervisning, forskning, innovation, social inklusion og engagement belønnes ikke altid.

For at løse disse udfordringer forpligter Kommissionen sig til 20 detaljerede aktioner:

1. Lancering af et europæisk initiativ om at følge færdiguddannede for få bedre viden om deres karriereforløb eller videre uddannelse.
2. Lancering af en større EU-STE(A)M-koalition, der samler uddannelsessektorer, erhvervslivet og den offentlige sektor for at fremme og modernisere STE(A)M-læseplaner og andre læseplaner.
3. Opfordring til, at jobophold integreres i de videregående uddannelsers programmer, og øget tilgængelighed og kvalitet ved at styrke Erasmus+-konsortier.
4. Indføring af en digital parathedsmodel for at hjælpe de videregående uddannelsesinstitutioner med at gennemføre digitale læringsstrategier og udnytte potentialet i moderne teknologi.
5. Optrapning af støtten til undervisere på videregående uddannelser gennem Erasmus+ for at hjælpe dem med at udvikle færdigheder inden for udformning af læseplaner, ved at støtte personalemobilitet og styrke samarbejde mellem læreruddannelsescentre i hele EU.
6. Støtte til Erasmus+ for at hjælpe de videregående uddannelsesinstitutioner med strategier for inklusion, ligestilling mellem mænd og kvinder og studiemæssig succes, herunder gennem samarbejde med skoler og andre institutioner.
7. Fremme af udvikling af fleksible og modulopbyggede kurser for at støtte adgangen til videregående uddannelse gennem specifikke prioriteter for strategiske partnerskaber under Erasmus+.
8. Støtte til de videregående uddannelsesinstitutioner, som ønsker at tildele ECTS-points til studerende for frivilligt og lokalt samfundsarbejde på baggrund af eksisterende positive eksempler.
9. Støtte til anerkendelse af flygtninges kvalifikationer for at hjælpe dem med at få adgang til videregående uddannelse, idet der bygges videre på et igangværende projekt under Erasmus+, som giver praktiske retningslinjer og peerrådgivning.
10. Udvidelse af EIT-modellen (Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi) for en regional innovationsordning (EIT-RIS) for at forberede studerende på at arbejde i innovative erhverv.
11. Støtte til yderligere arbejde med undervisningsmetoder for kreativitet og innovation på de videregående uddannelser ved at bygge videre på arbejdet med OECD inden for skolesektoren.
12. Udbredelse af Videregående uddannelse for intelligent specialisering, som rådgiver offentlige myndigheder med hensyn til at involvere de videregående uddannelsesinstitutioner og EIT og dets videns- og innovationsfællesskaber i strategier for intelligent specialisering.
13. Udvikling af muligheder inden for Marie Skłodowska-Curie-aktionerne, som hjælper med at lukke forsknings- og innovationskløften mellem EU-landene og regionerne og bidrager til at håndtere hjerneflugt fra mindre udviklede regioner.
14. Optrapning af EU’s støtte til samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet ved at gøre universitets- og erhvervsforummet til en platform og fremme sådanne fora i hele EU.
15. Iværksættelse af en undersøgelse af finansierings-, incitaments- og belønningsstrukturer for videregående uddannelsessystemer i samarbejde med OECD.
16. Garanti for at forskere tilskyndes til at undervise, og uddannes hertil, som en integrerende del af aktionerne i Marie Skłodowska-Curie-programmet.
17. Etablering af et videncenter om videregående uddannelse ved at inkorporere det europæiske register for videregående uddannelser (ETER), U-Multirank og sporingsundersøgelsen om færdiguddannede for at forbedre datakvalitet, -indsamling og -sammenlignelighed,.
18. Styrkelse af arbejdet i Eurydice-netværket og Kommissionens samarbejde med OECD om videregående uddannelse, forskning og innovation for at undgå dobbeltarbejde og drage fordel af en fælles indsats.
19. Forenkling af de studerendes mobilitet ved at bygge videre på eksisterende Erasmus+-projekter om elektroniske data om studerende og undersøge muligheden for fælles EU-adgang til studentertjenester og data.
20. Indledelse af drøftelser med EU-landene og andre interessenter som led i evalueringen af Erasmus+ om effektiv støtte til studerende, personale, institutioner og videregående uddannelsessystemer.

Kommissionen vil indlede en dialog om gennemførelsen af disse foranstaltninger med alle interessenter og sikre, at den flugter med EU’s finansieringsprioriteter.