Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Foranstaltninger på området for ikkespredning af ballistiske missiler

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated, because the summarised document is no longer in force or does not reflect the current situation.

Foranstaltninger på området for ikkespredning af ballistiske missiler

Dokumentet støtter international aktion mod spredningen af ballistiske missiler.

DOKUMENT

Rådets afgørelse 2014/913/FUSP af 15. december 2014 til støtte for Haagadfærdskodeksen og ikkespredning af ballistiske missiler inden for rammerne af gennemførelsen af EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben

RESUMÉ

Dokumentet støtter international aktion mod spredningen af ballistiske missiler.

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE AFGØRELSE?

Den yder EU-støtte til:

Afgørelsen gennemfører foranstaltninger i EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, der har til formål at håndtere spredningen af masseødelæggelsesvåben ved at samarbejde med internationale organisationer og centrale lande.

HOVEDPUNKTER

Afgørelsen afsætter 990 000 EUR til projekter under Fondation pour la recherche stratégique til at:

  • øge kendskabet til truslen om spredning
  • øge internationale organisationers evne til at håndtere truslen
  • opfordre alle lande med ballistiske missilkapaciteter til at tilslutte sig Haagkodeksen
  • støtte gennemførelsen af kodeksen og fremme tilslutningen til MTCR’s retningslinjer.

Projekterne vil navnlig gennemføre eller planlægge:

  • outreachaktiviteter:
    • fire seminarer i tilknytning til Haagkodeksmøder og relevante FN-arrangementer
    • seminarer i tre centrale regioner, navnlig Mellemøsten, Nordøstasien og Sydøstasien
    • ekspertmissioner til ti centrale lande målrettet industrien, videnskabsmænd, eksportkontroleksperter og militæret
  • materiale til fremme af Haagkodeksen (1 000 tryksager, 1 500 brochurer, websted)
  • fire ekspertoplæg (der undersøger f.eks. tillidsskabende foranstaltninger, eksportkontrol, vidensoverførsel).

BAGGRUND

  • MTCR: en frivillig sammenslutning af lande, der har til formål at begrænse spredningen af systemer, der kan transportere masseødelæggelsesvåben.
  • Haagkodeks: adfærdsregler for ballistiske missiler, f.eks. krav om, at tiltrådte lande skal opgive deres politikker vedrørende ballistiske missiler og udsende varsler før afprøvninger.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Afgørelse 2014/913/FUSP

15.12.2014

-

EUT L 360, 17.12.2014, s. 44-52

seneste ajourføring 20.08.2015

Top