This document is an excerpt from the EUR-Lex website
EU asylum policy: EU country responsible for examining applications
EU-asylpolitik: EU-land med ansvar for at behandle ansøgninger
EU-asylpolitik: EU-land med ansvar for at behandle ansøgninger
Forordning (EU) nr. 604/2013 (Dublin III-forordningen), der erstatter Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 (Dublin II-forordningen), om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilket EU-land der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne.
Forordning (EU) nr. 604/2013 (Dublin III-forordningen), der erstatter Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 (Dublin II-forordningen), om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilket EU-land der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.
Dublin III-forordningen fastsætter, hvilket EU-land der er ansvarligt for behandlingen af en asylansøgning. Den sørger for bedre beskyttelse af ansøgerne, indtil deres status er fastslået. Den opretter også et nyt system, der skal opdage tidlige problemer i nationale asyl- eller modtagelsessystemer og håndtere kerneårsagerne, før de bliver kritiske.
Ansvarlighedsprincip og -kriterier
Disse omfatter, opstillet i rækkefølge efter vigtighed:
Flere garantier til ansøgere
Forordningen indeholder flere beskyttelsesgarantier for ansøgere, såsom:
Et nyt forslag fra 2014 fastsætter regler for beslutningen af, hvem der er ansvarlig for at behandle uledsagede mindreåriges ansøgninger.
Frihedsberøvelse
Generelt må ansøgere ikke frihedsberøves, alene fordi de søger asyl. Dog kan ansøgere ifølge forordningen frihedsberøves, hvis der er risiko for, at den pågældende forsvinder (f.eks. når de skal overføres til et andet EU-land).
Procedure for tidlig varsling, beredskab og krisestyring
Dublin III-forordningen gør systemet mere effektivt ved at indføre en procedure for tidlig varsling, beredskab og krisestyring, der har til formål at:
Den nye forordning, der er gældende fra 1. januar 2014, erstatter Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 (ophævet).
EU har arbejdet på at oprette et fælles europæisk asylsystem. Siden 2011 er flere nye tekster blevet vedtaget med det formål at forbedre den måde, det fælles europæiske asylsystem fungerer på.
Efter udbruddet af COVID-19 og indførslen af foranstaltninger til at afbøde virkningerne af krisen, har Europa-Kommissionen vedtaget: Meddelelse fra Kommissionen Covid-19: Vejledning om gennemførelsen af de relevante EU-bestemmelser på området asyl- og tilbagesendelsesprocedurer og om genbosætningsprocedurerne
Dokument |
Ikrafttrædelsesdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Forordning (EU) nr. 604/2013 |
1.1.2014 |
- |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (Den Europæiske Unions Tidende L 337 af 20.12.2011, s. 9-26).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (Den Europæiske Unions Tidende L 180 af 29.6.2013, s. 60-95).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (Den Europæiske Unions Tidende L 180 af 29.6.2013, s. 96-116).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs, og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (Den Europæiske Unions Tidende L 180 af 29.6.2013, s. 1-30).
Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/2003 af 2. september 2003 om gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (Den Europæiske Unions Tidende L 222 af 5.9.2003,s. 3-23).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 118/2014 af 30. januar 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 1560/2003 om gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (Den Europæiske Unions Tidende L 39 af 8.2.2014, s. 1-43).
seneste ajourføring 25.05.2020