Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Beskyttelse af EU's finansielle interesser mod svig og korruption — Hercule III-programmet

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated. See 'Beskyttelse af EU’s finansielle interesser mod svig og korruption' for an updated information about the subject.

Beskyttelse af EU's finansielle interesser mod svig og korruption — Hercule III-programmet

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 250/2014 om oprettelse af Hercule III-programmet

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Hercule III-programmet støtter projekter, der bekæmper svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter (f.eks. cigaretsmugling og forfalskning), der strider mod EU's finansielle interesser, så det beskytter EU-skatteydernes penge.

Programmet forvaltes af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

HOVEDPUNKTER

Programmets fokus er at:

  • udvikle nye aktiviteter både på EU-plan og i EU-landene til bekæmpelse af svig og ulovlige aktiviteter
  • øge samarbejde og koordinering mellem EU-lande, Kommissionen og OLAF
  • uddanne personale i EU-landes og ikke-EU-landes administrationer, domstole og retshåndhævende myndigheder, uddannelses- og forskningsinstitutter osv. med henblik på bekæmpelse af svig.

Ved hjælp af fælles indkøb af specialiseret udstyr og specialiserede databaser vil Hercule III skabe besparelser for alle parter, der er involveret i beskyttelsen af EU’s finansielle interesser.

Støtteberettigede aktiviteter

  • 1.
    Teknisk bistand til EU-landenes myndigheder kan f.eks. omfatte at:
    • tilrådighedsstillelse af særlig viden, teknisk avanceret udstyr og informationsteknologiske værktøjer, der letter samarbejdet med myndighederne i andre EU-lande og med Europa-Kommissionen
    • sikring af den nødvendige støtte til fremme af undersøgelser, navnlig oprettelse af fælles efterforskningshold og gennemførelse af grænseoverskridende operationer
    • tilvejebringelse af teknisk og operativ bistand til medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, herunder særligt bistand til toldmyndighederne.
  • 2.
    Tilrettelæggelse af målrettet specialiseret uddannelse og uddannelse i risikoanalyse for at:
    • anspore til udveksling af erfaringer og bedste praksis mellem de relevante myndigheder i deltagerlandene
    • udbrede viden, navnlig om en mere effektiv identifikation af risici til efterforskningsbrug
    • øge bevidstheden hos de retslige myndigheder og jurister om behovet for at beskytte Unionens finansielle interesser.

Budget

Hercule III's budget er på 104,9 mio. EUR for perioden 2014-20. Mindst 70 % er øremærket til teknisk bistand, højst 25 % til uddannelse og højst 5 % til andre aktioner for at nå Hercule III's mål.

Programmet er også åbent for landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som deltager i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, partnerlande i den europæiske naboskabspolitik, tiltrædende stater, kandidatlande samt potentielle kandidatlande.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. januar 2014.

BAGGRUND

For flere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 250/2014 af 26. februar 2014 om oprettelse af et program til fremme af aktiviteter til beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser (Hercule III-programmet) og om ophævelse af afgørelse nr. 804/2004/EF (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 6-13)

seneste ajourføring 03.11.2017

Top