This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Living well, within the limits of our planet: the 7th EAP (2014-20)
Et godt liv i en ressourcebegrænset verden: det syvende miljøhandlingsprogram (2014-2020)
Et godt liv i en ressourcebegrænset verden: det syvende miljøhandlingsprogram (2014-2020)
This summary has been archived and will not be updated, because the summarised document is no longer in force or does not reflect the current situation.
Et godt liv i en ressourcebegrænset verden: det syvende miljøhandlingsprogram (2014-2020)
Det syvende miljøhandlingsprogram er tænkt som en rettesnor for den europæiske miljøpolitik frem til 2020. Den nye plan udpeger ni prioriterede mål og fastlægger en langsigtet vision for, hvor EU skal være inden 2050.
DOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden«.
RESUMÉ
Med den langsigtede vision »I 2050 har vi et godt liv i en ressourcebegrænset verden« som rettesnor, udpeger det syvende miljøhandlingsprogram tre prioriterede indsatsområder for EU:
1. | Naturkapital |
Her er fokus på at beskytte, bevare og forbedre den frugtbare jord, de produktive jord- og havområder, ferskvand og ren luft samt biodiversiteten, der støtter naturkapitalen. Miljøhandlingsplanen forpligter EU og medlemsstaterne til at fremskynde afleveringen af biodiversitetsstrategien 2020 samt planen vedrørende beskyttelse af Europas vandressourcer.
2. | Ressourceeffektiv økonomi |
For at EU kan omstilles til en ressourceeffektivlavemissionsøkonomi , kræver miljøhandlingsplanen:
— |
fuldstændig gennemførelse af klima- og energipakken for at nå 20-20-20 målene samt en aftale om de næste skridt efter 2020
|
— |
betydelige forbedringer af produkters miljøpræstationer og gennem hele deres livscyklus
|
— |
begrænsning af de miljømæssige konsekvenser af forbrug, herunder problemer med reduktion af fødevareaffaldet og bæredygtig brug af biomasse.
|
Desuden fokuseres der navnlig på at gøre affald til en ressource og på en mere ressourceeffektiv anvendelse af vandressourcer.
3. | Et sundt miljø for sunde mennesker |
Denne prioritering dækker udfordringer for menneskers sundhed og velvære, såsom luft- og vandforurening, overdreven støj og kemikalier. Under miljøhandlingsplanen er alle parter enige om at:
— |
opdatere lovgivningen om luftkvalitet og støjforurening
|
— |
forbedre gennemførelsen af lovgivning om drikke- og badevand
|
— |
tackle farlige kemikalier, herunder nanomaterialer, kemikalier, som påvirker hormonsystemet, og kemikalier, der indgår i blandinger, som et led i en bredere strategisk tilgang for et ikkegiftigt miljø.
|
EN GUNSTIG RAMME
Formålet med de prioriterede målsætninger nr. 4 til 7 i miljøhandlingsprogrammet (de fire »I'er«) er at hjælpe Europa med at nå de første tre mål gennem:
— |
bedre implementering af lovgivningen
|
— |
bedre information ved at forbedre vidensgrundlaget
|
— |
flere og klogere investeringer i miljø- og klimapolitikken
|
— |
fuld integration af miljøkrav og -hensyn i andre politikker.
|
Programmets to sidste prioriterede målsætninger er:
— |
bæredygtige byer
|
— |
håndtering af internationale udfordringer (på miljø- og klimaområdet).
|
Det syvende miljøhandlingsprogram trådte i kraft i januar 2014. Det er nu op til EU’s institutioner og medlemsstaterne at sørge for, at det bliver gennemført, og at de fastlagte prioriterede målsætninger er nået inden udgangen af 2020.
REFERENCER
Dokument |
Ikrafttrædelsesdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Afgørelse nr. 1386/2013/EU |
17.1.2014 |
- |
EUT L 354 af 28.12.2013 |
seneste ajourføring 04.07.2014