Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EU-samarbejde med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet: 11. Europæiske Udviklingsfond

EU-samarbejde med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet: 11. Europæiske Udviklingsfond

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2015/322 om gennemførelse af 11. Europæiske Udviklingsfond.

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Den sikrer, at Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) finansierer samarbejdsaktiviteter baseret på bestemmelserne i Cotonouaftalen*.
  • Det primære mål med Den Europæiske Unions (EU) samarbejdsaktiviteter er at mindske og på længere sigt udrydde fattigdom.
  • Samarbejdet skal også bidrage til følgende:
    • fremme bæredygtig og inklusiv udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende
    • konsolidere og understøtte demokrati, retsstaten, god regeringsførelse, menneskerettigheder og de relevante principper i international ret
    • gennemføre en rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne.

HOVEDPUNKTER

  • EUF finansieres af direkte bidrag fra EU’s medlemsstater på grundlag af bestemte bidragsandele (»nøgler«) og er dækket af sine egne finansielle regler. Den er ikke en del af EU-budgettet.
  • De samlede økonomiske ressourcer for 11. Europæiske Udviklingsfond er 30,5 mia. EUR for perioden 2014-2020. (Det bemærkes, at EUF fra 2021 er blevet integreret i EU-budgettet).
  • Den Europæiske Investeringsbank stiller yderligere 2,6 mia. EUR til rådighed i form af lån af egne midler.
  • I henhold til 11. EUF blev medlemsstaternes »fordelingsnøgler« tilpasset til den nøgle, der anvendes til EU-budgettet (baseret på bruttonationalindkomst per indbygger).
  • 11. EUF afløser 10. EUF, der løb i seks år fra 2008 til 2013 med et budget på 22,7 mia. EUR. Dette udgjorde omkring 30 % af EU’s udgifter til bistand i forbindelse med udviklingssamarbejde, mens resten kommer direkte fra EU-budgettet.
  • Europa-Kommissionen fastlægger de finansielle tildelinger til hvert land i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og hver region på grundlag af kriterier, der er fastsat i Cotonouaftalen. AVS-landene modtager et skræddersyet samarbejde baseret på:
    • deres behov
    • deres evne til at generere og få adgang til finansielle ressourcer samt evne til at anvende midlerne
    • deres engagement og resultater samt
    • den potentielle effekt af EU’s bistand.
  • De lande, der er i størst nød,navnlig de mindst udviklede lande, lavindkomstlande og lande, der er i krise, befinder sig i en periode efter en krise eller i en usikker og udsat situation, skal i første omgang tildeles midler.

Krise i forbindelse med fødevaresikring og økonomisk påvirkning i landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine

  • EUF-midler kan genanvendes, efter de er frigjort ved enstemmighed i henhold til Rådets afgørelse (EU) 2022/1223. Dette har været tilfældet under 11. EUF for at finansiere fredsfaciliteten for Afrika og for at håndtere krisen i forbindelse med fødevaresikring og økonomisk påvirkning i AVS-landene efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine.
  • Disse fonde støtter AVS-landene gennem humanitær bistand (150 mio. EUR), bæredygtig produktion og modstandsdygtige fødevaresystemer (350 mio. EUR) og makroøkonomisk støtte (100 mio. EUR).
  • Finansieringen er en del af EU’s globale fødevaresikkerhedsindsats for at hjælpe med at tackle fødevarekrisen. De kommer oven i den allerede mobiliserede humanitære bistand på verdensplan og midler fra Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, der er øremærket til projekter vedrørende bæredygtigt landbrug, basal ernæring, vand og sanitet samt social sikkerhed.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 6. marts 2015 og vil være gældende indtil slutdatoen for anvendelsen af den interne aftale om 11. EUF.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Cotonouaftalen. En partnerskabsaftale mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) — nu kendt som Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (OACSS) — og EU, der blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, og som angiver rammen for EU’s relationer med 79 AVS-lande. Partnerskabet er baseret på tre komplementære søjler:
  • udviklingssamarbejde
  • økonomisk og handelsmæssigt samarbejde og
  • den politiske dimension.

HOVEDDOKUMENT

Rådets forordning (EU) 2015/322 af 2. marts 2015 om gennemførelse af 11. Europæiske Udviklingsfond (EUT L 58 af 3.3.2015, s. 1-16).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1-78).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2021/947 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne ændrede udgave har ingen retsvirkning.

Rådets forordning (EU) 2018/1877 af 26. november 2018 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og om ophævelse af Rådets forordning (EU) 2015/323 (EUT L 307 af 3.12.2018, s. 1-21).

Rådets forordning (EF) nr. 617/2007 af 14. maj 2007 om gennemførelsen af 10. Europæiske Udviklingsfond under AVS-EF-partnerskabsaftalen (EUT L 152 af 13.6.2007, s. 1-13).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 24.08.2022

Top