Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

National- og regionalregnskabssystemet i Den Europæiske Union

National- og regionalregnskabssystemet i Den Europæiske Union

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 549/2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Forordning (EU) nr. 549/2013 opretter det europæiske regnskabssystem 2010 (ENS 2010), som er Den Europæiske Unions (EU) internationalt kompatible regnskabssystem, der kan bruges til at give en systematisk og detaljeret beskrivelse af en økonomi.
  • Forordning (EU) 2023/734 ændrer forordning (EU) nr. 549/2013 og ophæver 11 retsakter, som vedrører et tidligere ENS (ENS 1995) og ikke længere er relevante, da ENS 2010 er blevet gennemført.

HOVEDPUNKTER

Det begrebsmæssige grundlag for ENS 2010

  • ENS 2010 indeholder en metode (bilag A) vedrørende fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler, der anvendes til udarbejdelse af sammenlignelige regnskaber og tabeller til brug for EU.
  • Ændringsforordning (EU) 2023/734 opdaterer bilag A for at afspejle ændringer i »klassifikationen af privat forbrug efter formål« (Coicop), en international klassifikation, der sikrer sammenlignelighed af data mellem lande.
  • Ændringsforordningen opdaterer også bilag A for at rette mindre uoverensstemmelser i teksten, der er blevet konstateret under gennemførelsen i EU-medlemsstaterne.

Indberetningsprogrammet for ENS 2010

  • Forordning (EU) nr. 549/2013 fastsætter også et indberetningsprogram (bilag B) med tidsfrister for medlemsstaternes fremsendelse af disse regnskaber og tabeller til Eurostat, som er EU’s statistiske kontor. ENS 2010-regnskabssystemet har været anvendt på data siden september 2014.
  • Disse data skal anvendes til at koordinere udarbejdelsen af den økonomiske politik mellem medlemsstaterne og til koordinering af finanspolitikkerne (specielt via forholdet mellem offentlig gæld og underskud), som udgør en del af EU’s Økonomiske og Monetære Union (ØMU), der understøtter euroen.
  • En gennemførelsesretsakt, gennemførelsesafgørelse 2014/403/EU, som ændret ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1891, gav medlemsstaterne undtagelser (fritagelser) med hensyn til indberetning af statistikker på baggrund af anmodninger, der var begrundet i behovet for større tilpasninger til de nationale administrative og statistiske systemer for fuldt ud at overholde forordning (EU) nr. 549/2013. Alle disse undtagelser udløb senest den 1. januar 2020.
  • Gennemførelsesforordning (EU) nr. 724/2014 fastsætter udvekslingsstandarden for fremsendelse af data.
  • Ændringsforordning (EU) 2023/734 opdaterer bilag B for at afspejle ændrede brugerbehov, nye politiske prioriteter og udviklingen af nye økonomiske aktiviteter i EU.
  • Ændringen angiver også, at data om strukturelle oplysninger, som skal fremsendes, bør tage hensyn til de principper, der er beskrevet i henstilling (EU) 2023/397, og at nye metadatafremsendelseskrav ikke bør pålægge medlemsstaterne uforholdsmæssigt store ekstraomkostninger eller en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde.
  • Da gennemførelsesforordning (EU) 2023/734 vil kræve omfattende tilpasninger af de nationale statistiske systemer, kan Europa-Kommissionen give midlertidige undtagelser til medlemsstaterne i en periode på højst 3 år.

Kvalitetsvurdering

  • Medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen (Eurostat) en rapport om kvaliteten af de data, der skal fremsendes. Eurostat vurderer så kvaliteten af dataene.
  • Gennemførelsesforordning (EU) 2016/2304 fastsætter de nærmere retningslinjer for, strukturen i, hyppigheden af samt vurderingsindikatorerne i kvalitetsrapporterne om de data, der fremsendes.

Ophævet lovgivning

Ændringsforordning (EU) 2023/734 ophæver følgende 11 retsakter vedrørende ENS 1995:

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

  • Forordning (EU) nr. 549/2013 trådte i kraft den 16. juli 2013.
  • Ændringsforordning (EU) 2023/734 træder i kraft den 1. september 2024.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1-727).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) nr. 549/2013 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens henstilling (EU) 2023/397 af 17. februar 2023 om referencemetadata og kvalitetsrapporter til det europæiske statistiske system, der erstatter henstilling 2009/498/EF om referencemetadata til det europæiske statistiske system (EUT L 53 af 21.2.2023, s. 104-105).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/734 af 15. marts 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 549/2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union og om ophævelse af 11 retsakter på området nationalregnskaber (EUT L 97 af 5.4.2023, s. 1-114).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2304 af 19. december 2016 om de nærmere retningslinjer for, strukturen i, hyppigheden af samt vurderingsindikatorerne i kvalitetsrapporterne om de data, der fremsendes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 (EUT L 345 af 20.12.2016, s. 27-36).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/403/EU af 26. juni 2014 om indrømmelse af undtagelser for medlemsstater med hensyn til fremsendelse af statistikker i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (meddelt under nummer C(2014) 4164) (EUT L 195 af 2.7.2014, s. 1-131).

Se den konsoliderede udgave.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 724/2014 af 26. juni 2014 om den udvekslingstandard for fremsendelse af data, der kræves i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 192 af 1.7.2014, s. 38-39).

seneste ajourføring 12.05.2023

Top