EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.12.2020
COM(2020) 831 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
om målrettede beredskabsforanstaltninger i mangel af en aftale med Det Forenede Kongerige om et fremtidigt partnerskab
1.
Indledning
2.
Det er nu, vi skal gøre os klar
3. Behov for målrettede EU-beredskabsforanstaltninger i et "no-deal"-scenarie
4.
Foreslåede beredskabsforanstaltninger, som skal anvendes fra januar 2021
4.1 Basale luftfartsforbindelser og luftfartssikkerhed
4.2 Vejtransportkonnektivitet
4.3 Jernbaneforbindelsen gennem Kanaltunnelen
4.4 Fiskeri
5. Afbødning af virkningerne via EU-budgettet
5.1 Brexittilpasningsreserven
5.2 Programmer og instrumenter i EU-budgettet for 2021-2027
6. Principper for beredskabsforanstaltninger på medlemsstatsniveau
7. Indsats mod forstyrrelser i kølvandet på overgangsperiodens udløb
1.Indledning
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ("Det Forenede Kongerige") udtrådte af Den Europæiske Union ("EU") og Det Europæiske Atomenergifællesskab ("Euratom") – herefter samlet benævnt "Unionen" – den 1. februar 2020. Udtrædelsesaftalen, som trådte i kraft samme dato, sikrer Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden.
Udtrædelsesaftalen indeholder bestemmelser om en overgangsperiode, hvor EU-retten fortsat finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige
. Denne periode udløber den 31. december 2020. Den dag forlader Det Forenede Kongerige EU's indre marked og toldunionen samt alle Unionens politikker, og EU-retten ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige.
De materielle bestemmelser i udtrædelsesaftalen finder anvendelse uanset resultatet af forhandlingerne om de fremtidige forbindelser. De omfatter:
·fortsat beskyttelse af borgernes rettigheder, herunder retten til social sikring, for de berørte EU- og UK-borgere i hele deres levetid
·en finansiel opgørelse, som sikrer, at Det Forenede Kongerige og Unionen opfylder alle de finansielle forpligtelser, der er indgået, mens Det Forenede Kongerige var medlem. Denne opgørelse sikrer også, at EU-projekter og -programmer under den nuværende flerårige finansielle ramme (2014-2020) finansieres som fastlagt indtil deres afslutning, hvilket skaber sikkerhed for alle dem, der er omfattet af EU-programmer, herunder modtagere i UK
·en juridisk holdbar løsning, hvor man undgår en hård grænse på øen Irland, beskytter hele øens samlede økonomi og alle dele af Langfredagsaftalen (Belfastaftalen) og samtidig sikrer integriteten af EU's indre marked (Protokol om Irland og Nordirland, hvoraf hovedparten anvendes fra overgangsperiodens udløb)
·beskyttelse af interesserne for dem, der bor eller arbejder i baseområderne (Protokol om baseområderne i Cypern, som anvendes fra overgangsperiodens udløb)
·tæt samarbejde mellem Spanien og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltar med henblik på at gennemføre udtrædelsesaftalens bestemmelser om borgerrettigheder og administrativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder på en række politikområder (Protokol om Gibraltar), som ophører med at finde anvendelse ved overgangsperiodens udløb, bortset fra den første artikel om borgerrettigheder)
·andre ordninger, der er nødvendige for at sikre Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden, herunder bl.a.:
Øen velordnet afvikling af samarbejdsordninger og -procedurer mellem Det Forenede Kongerige og medlemsstaterne på relevante EU-retlige områder
Øretssikkerhed for varer, der allerede er bragt i omsætning, samt varer, der bevæger sig mellem EU og Det Forenede Kongerige ved overgangsperiodens udløb
Øfortsat beskyttelse og garantier i Det Forenede Kongerige inden for adskillige områder, fra EU's intellektuelle ejendomsrettigheder til personoplysninger, der overføres inden overgangsperiodens udløb eller behandles derefter i Det Forenede Kongerige på grundlag af udtrædelsesaftalen, eller Euratom-materiale, der forefindes i Det Forenede Kongerige.
Selv om overgangsperioden snart udløber, er der i dag stadig stor uvished om resultatet af forhandlingerne mellem EU og Det Forenede Kongerige om en aftale om et fremtidigt partnerskab mellem EU og UK. Kommissionen vil fortsat gøre sit yderste for at afslutte forhandlingerne med en aftale, der beskytter EU's interesser.
EU vil fortsætte forhandlingerne med Det Forenede Kongerige, idet Unionen fortsat har et overordnet mål om at opnå et ambitiøst, bredt, dybt og fleksibelt partnerskab med Det Forenede Kongerige, dog med vigtige betingelser med hensyn til lige konkurrencevilkår og forvaltning. Eftersom overgangsperioden meget snart udløber, er der dog ikke nogen garanti for, at en sådan aftale vil træde i kraft den 1. januar 2021, hvilket vil føre til en periode uden nogen aftale. Denne meddelelse og de beredskabsforanstaltninger, der præsenteres i dag, skal dække en sådan periode. Derfor vil de foreslåede beredskabsforanstaltninger, med undtagelse af forordningen om luftfartssikkerhed, automatisk ophøre, når der træder en aftale i kraft, eller efter en bestemt periode, hvis der ikke opnås en aftale (6 måneder hvad angår luftfartstjenester og vejrelaterede foranstaltninger og 1 år hvad angår fiskeriet og relaterede foranstaltninger).
Hvis der ikke findes en gældende aftale den 1. januar 2021, vil forbindelserne mellem Det Forenede Kongerige og Unionen hovedsagelig være reguleret gennem multilaterale internationale rammer, som både Det Forenede Kongerige og EU og/eller medlemsstaterne er parter i, samt ved EU's eller medlemsstaternes lovgivning vedrørende tredjelande. Eksempelvis vil handelen med varer mellem EU og UK foregå på grundlag af Verdenshandelsorganisationens regler, hvor hver part anvender toldsatser på basis af "mestbegunstigelsesprincippet" for varer med oprindelse i den anden part. På samme måde vil politi- og retssamarbejdet falde tilbage på en række internationale konventioner og andre ordninger.
I luftfartssektoren findes der dog ikke en sådan international backupløsning, og inden for vejtransporten er backupløsningen med tilladelser inden for rammerne af Det Internationale Transportforum klart utilstrækkelig med hensyn til Det Forenede Kongerige. Dette vil skabe uhåndterlige forstyrrelser og udgøre en alvorlig trussel mod Unionens interesser.
Hvis der ikke findes en gældende aftale den 1. januar 2021, vil EU's og UK's fiskerfartøjer desuden ikke være garanteret adgang til hinandens farvande til trods for, at fiskeriet har stor betydning for kystsamfundenes økonomiske eksistensgrundlag, og at der er behov for at sikre et bæredygtigt fiskeri.
Kommissionen mener, at der er behov for "beredskabsforanstaltninger" på disse tre områder.
Hvis der findes en gældende aftale om et fremtidigt partnerskab pr. 1. januar 2021, træder disse beredskabsforanstaltninger ikke i kraft.
2.Det er nu, vi skal gøre os klar
Pr. 1. januar 2021 vil der med eller uden en aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige om deres fremtidige forbindelser ske forstyrrelser. Det er den naturlige konsekvens af Det Forenede Kongeriges beslutning om at udtræde af Unionen og ikke længere deltage i EU's indre marked og toldunion. Kommissionen har altid gjort dette meget klart.
I sin meddelelse om forberedelserne til udløbet af overgangsperioden mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige af 9. juli 2020 gentog Kommissionen nødvendigheden af, at de offentlige myndigheder, erhvervslivet og borgerne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at forberede sig til de ændringer, der vil være den undgåelige konsekvens af Det Forenede Kongeriges beslutninger, selv om der vedtages en aftale om et fremtidigt partnerskab.
Kommissionen har desuden offentliggjort 89 sektorspecifikke meddelelser med detaljerede oplysninger om, hvilke ændringer der kan forventes, og de forberedelser, myndighederne, erhvervslivet og borgerne er nødt til at træffe. De omfatter meddelelser om handel med fødevarer, forbruger- og industriprodukter samt tjenesteydelser, moms, ophavsret og intellektuel ejendomsret, civilret, selskabsret og told.
Kommissionens tjenestegrene har siden juli afholdt bilaterale møder med alle 27 medlemsstater for sammen med hver af de nationale forvaltninger at gøre status over forberedelserne. Den overordnede konklusion er, at medlemsstaternes forvaltninger er godt forberedt til de uundgåelige ændringer, der vil ske pr. 1. januar 2021. Ikke desto mindre er der stadig behov for at gøre en yderligere indsats med hensyn til at øge opmærksomheden blandt navnlig små og mellemstore virksomheder, der er eksponeret over for Det Forenede Kongerige, og som muligvis stadig ikke er fuldt bekendt med alle procedurerne for handel med tredjelande.
Derfor har Kommissionen gennem de seneste måneder lanceret en række bevidstgørelseskampagner og styrket sit opsøgende arbejde over for interessenter. Den har også sørget for kurser og vejledning om "brexitparathed" til medlemsstaternes forvaltninger, og den vil fortsætte med at arrangere sektorspecifikke seminarer med alle medlemsstaterne på teknisk plan med henblik på at finjustere gennemførelsen af beredskabsforanstaltninger, navnlig inden for grænsekontrol af personer og varer.
Bilagene til denne meddelelse indeholder nærmere oplysninger om disse tiltag, herunder en fuldstændig liste over forberedelsesmeddelelserne og en oversigt over de vigtigste områder, hvos Kommissionen gør et opsøgende arbejde over for interessenter.
Det skal desuden bemærkes, at EU og Det Forenede Kongerige i præamblen til protokollen om Irland og Nordirland har tilkendegivet et løfte om også at videreføre PEACE+-programmerne i fremtiden. Eftersom det er et europæisk territorialt samarbejdsprogram (ETC), kan der vedtages en finansieringsaftale, som giver mulighed for at videreføre PEACE+, selv i en "no-deal"-situation, på linje med andre tredjelandes deltagelse i ETC-programmer. Kommissionen vil fortsætte drøftelserne med henblik på at få en sådan finansieringsaftale på plads under alle scenarier.
3. Behov for målrettede EU-beredskabsforanstaltninger i et "no-deal"-scenarie
Overgangsperiodens udløbsdato nærmer sig med hastige skridt, og det er fortsat uvist, om der vil findes en gældende aftale om et fremtidigt EU-UK-partnerskab pr. 1. januar 2021. Skulle der ikke være indgået en aftale pr. denne dato, agter Kommissionen fortsat at stå til rådighed med henblik på at fortsætte forhandlingerne om et nyt partnerskab i 2021. Imidlertid er der med al tydelighed behov for et begrænset antal målrettede foranstaltninger, som vil gælde, indtil en sådan fremtidig ordning er på plads, og som vil beskytte EU's interesser.
Kommissionen foreslår et begrænset antal målrettede beredskabsforanstaltninger med henblik på at være fuldt forberedt på et "no-deal"-scenarie. Beredskabsforanstaltningerne bygger på følgende ledende principper:
a. Beredskabsforanstaltninger kan ikke sikre kontinuitet eller give de samme fordele, der gælder ved EU-medlemsskab eller i overgangsperioden. De kan heller ikke sikre lige så gunstige forhold, som en partnerskabsaftale ville. Derfor kan beredskabsforanstaltningerne helt principielt ikke gå videre, end hvad EU har tilbudt Det Forenede Kongerige i udkastet til aftalen om det nye partnerskab mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige, som blev offentliggjort den 18. marts 2020.
b. Beredskabsforanstaltninger bør tage særligt sigte på at forhindre eller afbøde uforholdsmæssigt store forstyrrelser som følge af et "no-deal"-scenarie, og de bør alene gøre dette, når disse forstyrrelser ikke kan afhjælpes gennem eksisterende nationale eller multilaterale aftaler eller passende forberedelsestiltag. Beredskabsforanstaltninger bør på ingen måde søge at kompensere økonomiske aktører for ikke at have truffet de fornødne forholdsregler.
c. Beredeskabsforanstaltninger bør udgøre en overgangsløsning, der finder anvendelse, så længe forhandlingerne om et fremtidigt partnerskab pågår, og ikke søge at afbøde de negative følger af brexit på vedvarende vis. De bør være af midlertidig karakter, således at de ikke træder i stedet for en langsigtet aftale.
d. I overensstemmelse med nærhedsprincippet skal der alene træffes beredskabsforanstaltninger, når det er absolut nødvendigt at handle på EU-niveau for at beskytte Unionens interesser og forhindre forstyrrelser eller fragmentering af det indre marked, og når der ikke kan opnås et tilsvarende resultat gennem handling fra medlemsstaternes side.
e. Beredskabsforanstaltninger er i sagens natur ensidige foranstaltninger, der træffes for at beskytte Unionens interesser. I nogle tilfælde kan anvendelsen heraf imidlertid være afhængig af en gengældelseshandling fra Det Forenede Kongeriges side.
f. Deres territoriale anvendelsesområde omfatter ikke Gibraltar.
3.
4.Foreslåede beredskabsforanstaltninger, som skal anvendes fra januar 2021
Foruden forslaget om jernbaneforbindelsen gennem Kanaltunnelen, som blev vedtaget den 27. november 2020, har Kommissionen i dag vedtaget en pakke med fire lovgivningsmæssige forslag. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at sikre en hurtig vedtagelse inden udgangen af 2020.
4.1 Basale luftfartsforbindelser og luftfartssikkerhed
a) Medmindre der er truffet beredeskabsforanstaltninger for lufttransport ved overgangsperiodens udløb, vil lufttrafikken mellem EU og Det Forenede Kongerige blive afbrudt.
For at sikre grundlæggende luftfartsforbindelser har Kommissionen i dag vedtaget et forslag til en forordning for at sikre udbud af visse lufttrafiktjenester mellem Det Forenede Kongerige og EU i en begrænset periode.
Denne foranstaltning vil i maksimalt 6 måneder gøre det muligt for luftfartsselskaber fra Det Forenede Kongerige at overflyve Unionens område uden landing, foretage mellemlandinger på Unionens område i ikke-trafikmæssigt øjemed og gennemføre internationale rute- og charterflyvninger med passagerer og fragt mellem destinationer i Det Forenede Kongerige og destinationer i EU (den tredje og fjerde af "luftfartens frihedsrettigheder"). Disse ordninger vil være betinget af, at Det Forenede Kongerige tildeler luftfartsselskaber fra Unionen tilsvarende rettigheder og giver stærke garantier for fair konkurrence og en effektiv håndhævelse af disse rettigheder og garantier.
Med henblik herpå tillægger den foreslåede beredskabsforordning Kommissionen gennemførelsesbeføjelser svarende til dem, der er fastsat i beredskabsforordning (EU) 2019/502 om fælles regler, der sikrer basale luftfartsforbindelser i forbindelse med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen, der som følge af udtrædelsesaftalens ikrafttræden ikke fandt anvendelse.
b) Uden en beredskabsforanstaltning vedrørende luftfartssikkerhed, vil eksisterende konstruktionscertifikater, som Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) har udstedt til selskaber med hjemsted i Det Forenede Kongerige inden overgangsperiodens udløb, ikke længere være gyldige i Unionen. Det Forenede Kongerige vil som tredjeland blive ansvarligt for disse certifikater ("konstruktionsstat") ved overgangsperiodens udløb. Det samme gælder for certifikater, der er udstedt af konstruktionsorganisationer med hjemsted i Det Forenede Kongerige, og som er certificeret af EASA. Hvis disse eksisterende konstruktionscertifikater bliver ugyldige i EU, vil mange EU-luftfartøjer, der indeholder produkter, som er godkendt via de eksisterende EASA-konstruktionscertifikater udstedt til britiske virksomheder, få startforbud.
Kommissionen har derfor i dag vedtaget et forslag til en forordning, der sikrer, at de berørte luftfartsprodukter eller -designs, som er certificeret af EASA eller af en konstruktionsorganisation, der er certificeret af EASA inden overgangsperiodens udløb, fortsat kan anvendes i EU-luftfartøjer uden afbrydelser. Foranstaltningen finder kun anvendelse på luftfartøjer, der er registreret i Unionen.
c) Kommissionen vil derimod ikke foreslå yderligere beredskabsforanstaltninger med hensyn til ejerskab af og kontrol med EU-luftfartsselskaber. Forordning (EU) 2019/502, der blev vedtaget i februar 2019, fandt med undtagelse af visse elementer ikke anvendelse. Ikke desto mindre blev der fastsat en frist på seks måneder, således at luftfartsselskaberne fik mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre fuld overholdelse af ejerskabs- og kontrolkravene. Denne frist var betinget af, at luftfartsselskaberne forelagde de nationale kompetente myndigheder en tilfredsstillende plan for afhjælpende foranstaltninger. Denne forpligtelse fandt anvendelse fra forordningens ikrafttræden. Nogle luftfartsselskaber har truffet de nødvendige foranstaltninger, og beredskabsforanstaltninger bør ikke give urimelige fordele til de interessenter og virksomheder, som eventuelt har undladt at tilpasse sig den nye situation i tide.
4.2 Vejtransportkonnektivitet
Hvis der ikke indgås en aftale om et fremtidigt partnerskab mellem EU og Det Forenede Kongerige inden den 1. januar 2021, vil der ikke være noget grundlag i EU-retten for vejgodstransportoperatørers ydelse af vejgodstransporttjenester mellem Det Forenede Kongerige og medlemsstaterne efter denne dato. Det Internationale Transportforums (CEMT) multilaterale kvotesystem bliver den eneste retlige ramme, hvorpå fortsat ydelse af tjenester kan baseres. De strenge begrænsninger, der gælder for antallet af CEMT-tilladelser, betyder imidlertid, at antallet af tilladelser ikke vil være tilstrækkeligt til at transportere gods ad landevej mellem Det Forenede Kongerige og medlemsstaterne, hvilket vil medføre alvorlige forstyrrelser, som kan være til fare for den offentlige orden.
Hvis der ikke indgås en aftale om et fremtidigt partnerskab mellem EU og Det Forenede Kongerige inden den 1. januar 2021, vil det desuden være nødvendigt at afbryde rutekørslen med bus til og fra Det Forenede Kongerige. Det relevante multilaterale alternativ (protokollen til Interbusaftalen) vil sandsynligvis først træde i kraft mellem EU og Det Forenede Kongerige i løbet af 2021.
Kommissionen har derfor i dag vedtaget et forslag til en forordning, der dækker basale forbindelser med hensyn til både vejgodstransport og personbefordring ad vej i en begrænset periode.
a) Basal konnektivitet i vejgodstransporten
Den foreslåede forordning vil sikre fortsat basal konnektivitet i vejgodstransporten i en periode på højst 6 måneder. Dette er betinget af, at Det Forenede Kongerige giver EU-vejgodstransportoperatører tilsvarende rettigheder, og at der anvendes regler svarende til EU's regler om fair konkurrence samt sociale og tekniske regler. Overvågning og sikring af ensartede markedsadgangsrettigheder og sikring af fair konkurrence er en del af de beføjelser, der er delegeret til Kommissionen på samme måde som i beredskabsforordning (EU) 2019/501 om fælles regler til sikring af basal konnektivitet i gods- og passagertransport ad vej, som aldrig har fundet anvendelse på grund af udtrædelsesaftalens ikrafttræden.
Som det var tilfældet i forordning (EU) 2019/501, indeholder det nye forslag til beredskabsforordning ikke bestemmelser om anerkendelse ("grandfathering") af britiske licenser og certifikater, f.eks. vedrørende faglig kompetence, der indehaves af EU-operatører. De EU-operatører, der stadig arbejder i EU på grundlag af certifikater udstedt af Det Forenede Kongerige, bør erhverve et EU-certifikat inden den 1. januar 2021.
b) Passagertransport — bustjenester
Den foreslåede forordning vil sikre fortsat basal konnektivitet med hensyn til bustjenester i en periode på 6 måneder. Regler for fair konkurrence samt sociale og tekniske regler vil finde anvendelse på samme måde som for vejgodstransport.
Med hensyn til grænseoverskridende buskørsel på øen Irland giver den foreslåede beredskabsforordning også ret til at medtage og afsætte passagerer i grænseområdet som led i rutekørsel. Formålet hermed er at beskytte øens samlede økonomi og den følsomme situation på øen Irland og sikre konnektiviteten mellem lokalsamfundene i grænseregionerne, som ellers vil blive afbrudt.
4.3 Jernbaneforbindelsen gennem Kanaltunnelen
Uden en EU-beredskabsforanstaltning vil det være nødvendigt at suspendere driften af den faste forbindelse gennem Kanaltunnelen efter overgangsperiodens udløb. I så fald vil tog ikke kunne køre gennem Kanaltunnelen, der forbinder Det Forenede Kongerige med det europæiske kontinent.
I lyset af den faste forbindelse under Den Engelske Kanals økonomiske betydning for Unionen vedtog Kommissionen den 27. november et forslag til en forordning, der skal sikre, at den faste forbindelse under Den Engelske Kanal fortsætter med at fungere efter den 1. januar 2021, indtil der er indført andre ordninger.
Driften af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal overvåges af en mellemstatslig kommission, der blev oprettet ved Canterbury-traktaten mellem Den Franske Republik og Det Forenede Kongerige og undertegnet den 12. februar 1986. Indtil overgangsperiodens udløb anerkendes den mellemstatslige kommission som en national sikkerhedsmyndighed, som to medlemsstater har overdraget ansvaret for at sikre, at Unionens sikkerheds- og interoperabilitetsregler gælder for hele Kanaltunnelen. Den mellemstatslige kommission udsteder relevante sikkerhedscertifikater og godkendelser.
Frankrig har fået bemyndigelse til at forhandle, undertegne og indgå en international aftale med Det Forenede Kongerige med henblik på at opretholde en fælles sikkerhedsordning og den mellemstatslige kommission. En aftale vil dog ikke være trådt i kraft ved overgangsperiodens udløb. Uden en sådan aftale er den mellemstatslige kommission fra den 1. januar 2021 ikke længere en national sikkerhedsmyndighed i henhold til EU-retten, og de certifikater og godkendelser, den har udstedt, mister deres gyldighed.
Den foreslåede forordning vil forlænge gyldigheden af de godkendelser, der er udstedt af den mellemstatslige kommission, med to måneder. Dette vil give den franske nationale sikkerhedsmyndighed tilstrækkelig tid til at overtage tilsynet og udstede sine egne certifikater.
For at sikre konnektivitet mellem Unionen og Det Forenede Kongerige er det også vigtigt, at de jernbaneselskaber, der leverer tjenester i tunnelen under Den Engelske Kanal, fortsætter hermed og er i stand til at nå frem til grænseovergangsstationen i Calais-Fréthun. Med henblik herpå bør gyldighedsperioden for deres licenser, der er udstedt af Det Forenede Kongerige, og deres sikkerhedscertifikater, der er udstedt af den mellemstatslige kommission, forlænges med ni måneder. Denne forlængelse vil give tilstrækkelig tid til forhandling og indgåelse af de nødvendige ordninger, der er fastsat i EU-retten med henblik på at undgå afbrydelser.
4.4 Fiskeri
Kommissionen lægger fortsat stor vægt på at nå frem til en fiskeriaftale inden for rammerne af det fremtidige partnerskab mellem EU og Det Forenede Kongerige. En afslutning af overgangsperioden uden en aftale om det fremtidige forhold risikerer at forstyrre kystsamfundenes økonomiske eksistensgrundlag i væsentlig grad og true fiskeriets bæredygtighed i de berørte farvande.
For at beskytte EU-fiskernes interesser har Kommissionen vedtaget et forslag om ændring af forordning (EU) 2017/2403 om fiskeritilladelser for perioden frem til udgangen af 2021.
Forslaget giver EU-fartøjer og britiske fartøjer gensidig adgang til hinandens farvande. Forslagets retlige bestemmelser vil, når forslaget er vedtaget, gøre det muligt for Unionen at udstede tilladelser til britiske fartøjer til at sejle ind i EU-farvande og at forvalte anmodninger om tilladelse fra EU-fartøjer til at sejle ind i Det Forenede Kongeriges farvande, hvis bæredygtighedsbetingelserne er opfyldt og under forudsætning af gensidighed. De fiskerimuligheder, som er fastsat i sådanne ordninger af begge parter i fællesskab, skal være i overensstemmelse med en bæredygtig forvaltning af de relevante bestande.
Disse bestemmelser vil skabe retssikkerhed for fiskerierhvervet og sikre bevarelsen af fiskebestandene. På grundlag af forudgående samordning med medlemsstaterne er Kommissionen klar til at forelægge Det Forenede Kongerige disse anmodninger om tilladelse vedrørende EU-fartøjer umiddelbart efter overgangsperiodens udløb.
5. Afbødning af virkningerne via EU-budgettet
5.1 Brexittilpasningsreserven
Kommissionen vil inden længe fremlægge et forslag om en brexittilpasningsreserve på 5 mia. EUR i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner. Brexittilpasningsreservens finansieringsbetingelser vil tage højde for både en aftale og et "no-deal"-scenarie.
Med hensyn til de mest berørte regioner og sektorer er det allerede klart, at et "no-deal"-scenarie indebærer særlige risici for EU's fiskerierhverv. Forslaget vil afspejle denne virkelighed.
5.2 Programmer og instrumenter i EU-budgettet for 2021-2027
Det er i dag ikke muligt at vurdere de samlede konsekvenser af Det Forenede Kongeriges beslutning om at afslutte overgangsperioden i år kombineret med et "no-deal"-scenarie. Ud over brexittilpasningsreserven bør programmeringen af EU-finansieringen for perioden 2021-2027 klart tage hensyn til konsekvenserne af afslutningen af overgangsperioden, både i tilfælde af en aftale og et "no-deal"-scenarie. I en situation, hvor der kan forekomme ukendte bivirkninger efter overgangsperiodens udløb, navnlig i et "no-deal"-scenarie, er Kommissionen klar til at handle hurtigt i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige bestemmelser, hvis medlemsstaterne beslutter at ændre deres programmer, der er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser, med henblik på at omfordele en del af de disponible midler inden for deres nationale rammebeløb. Kommissionen vil også handle hurtigt, hvis medlemsstaterne under overholdelse af de lovgivningsmæssige bestemmelser ønsker at ændre fordelingen af deres nationale rammebeløb under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.
Hvis der er brug for mere øjeblikkelig støtte til berørte interessenter, f.eks. SMV'er med en betydelig eksponering over for Det Forenede Kongerige, giver EU's regler om statsstøtte fleksible muligheder for nationale støtteforanstaltninger.
6. Principper for beredskabsforanstaltninger på medlemsstatsniveau
Kommissionen mener ikke, at der er behov for yderligere lovgivningsmæssige beredskabsforanstaltninger på EU-plan end dem, der foreslås i dag.
Hvad angår nationale foranstaltninger vil Kommissionen fortsat samarbejde med medlemsstaterne med henblik på at sikre, at nationale foranstaltninger ikke fragmenterer eller underminerer det indre marked.
Kommissionen mener derfor, at et centralt princip for nationale foranstaltninger bør være, at de har midlertidig karakter. Et andet princip er, at Det Forenede Kongerige ikke bør drage fordele af sådanne foranstaltninger, som svarer til de fordele, der tilbydes af Unionen under forhandlingerne om den fremtidige aftale. Nationale foranstaltninger bør også tage hensyn til den overordnede prioritet hvad angår forholdet mellem Unionen og et hvilket som helst tredjeland med henblik på at bevare det indre markeds integritet, begrænse risikoen for fragmentering og undgå ulige behandling af medlemsstaterne. Under alle omstændigheder skal alle former for nationale foranstaltninger være i overensstemmelse med EU-retten, herunder princippet om loyalt samarbejde.
Under alle omstændigheder har EU samlet set en stærkere forhandlingsposition end hver enkelt medlemsstat alene. Denne forhandlingsstyrke er til gavn for alle medlemsstater. Den skal anvendes til at sikre lige konkurrencevilkår mellem EU og Det Forenede Kongerige.
Kommissionen ser frem til fortsatte drøftelser med medlemsstaterne om deres nationale beredskabsforanstaltninger.
7. Indsats mod forstyrrelser i kølvandet på overgangsperiodens udløb
Ved overgangsperiodens udløb er der risiko for, at mange interessenter og borgere vil opleve forstyrrelser. Det vil være afgørende, at Unionen fortsætter med at reagere samlet og samordnet på sådanne forstyrrelser. Kommissionen og medlemsstaterne vil hele tiden være i tæt kontakt for at koordinere deres reaktion på de problemer, der måtte opstå, og finde ud af, hvordan disse bedst løses. Hvad angår perioden lige før og efter overgangsperiodens udløb har Kommissionen oprettet en brexithotline til brug for medlemsstaternes centrale forvaltninger, som giver dem hurtig adgang til Kommissionens tjenestegrenes ekspertise ved at etablere en direkte kommunikationskanal mellem de nationale forvaltninger og Kommissionen.
EU-borgere, virksomheder og andre interessenter kan kontakte deres nationale eller lokale administrationer gennem de sædvanlige kanaler. Kommissionen vil på sit websted offentliggøre en oversigt over de nationale brexitkontaktpunkter, som medlemsstaterne har oprettet. De kan også kontakte Europe Direct-kontaktcentret med eventuelle spørgsmål (gratisnummer 00 800 67 891 011 i hele Den Europæiske Union eller pr. e-mail på et hvilket som helst EU-sprog), og centret vil prioritere spørgsmål vedrørende brexit.