Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018DC0377

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET i henhold til artikel 27 i vedtægten for tjenestemænd og artikel 12 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (geografisk balance)

COM/2018/377 final

Bruxelles, den 15.6.2018

COM(2018) 377 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

i henhold til artikel 27 i vedtægten for tjenestemænd og artikel 12 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (geografisk balance)


Afdeling 1 — Baggrund og generelle principper

1.Retsgrundlag

Denne rapport omhandler niveauet for repræsentation af statsborgere fra hver medlemsstat blandt de ansatte i institutioner, der er omfattet af personalevedtægten. Den er fremlagt i henhold til artikel 27, stk. 3, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (vedtægten) og til artikel 12, stk. 1, fjerde afsnit, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (AØA). Medmindre andet udtrykkeligt er fastsat, skal enhver henvisning til vedtægtens artikel 27 også henvise til artikel 12 i AØA.

Som en generel regel er forskelsbehandling på grundlag af nationalitet forbudt i henhold til traktaterne, chartret om grundlæggende rettigheder og personalevedtægten 1 . Samtidig kræver personalevedtægten, at EU-institutionerne rekrutterer personale på det bredest mulige geografiske grundlag (artikel 27 i personalevedtægten) 2 . Balancen mellem disse to elementer, gør det allerede muligt for institutionerne at tage hensyn til nationalitet, selv for at udfylde bestemte stillinger "hvor kvalifikationerne hos de forskellige ansøgere er stort set de samme" 3 .

Med reformen af personalevedtægten i 2013 og dens henvisning til princippet om, at Unionens statsborgere er lige, har Europa-Parlamentet og Rådet indført et nyt retsgrundlag for hver institution til at vedtage passende foranstaltninger, hvis der er en væsentlig skævhed i tjenestemændenes nationalitet, som ikke er berettiget ud fra objektive kriterier. Formålet med denne ændring var at fastsætte de nødvendige retlige midler til at håndtere situationer med betydelig skævhed, hvilket ellers ville være i strid med selve princippet om ligebehandling af borgerne i Unionen.



2.Rapportens anvendelsesområde

Artikel 27i vedtægten kræver, at Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne artikel. Med henblik på rapporten anvendes følgende definitioner:

Institutioner: de berørte institutioner, der er omfattet af personalevedtægten. Kommissionen opfordrede alle institutioner og decentrale agenturer til at bidrage. Et specifikt afsnit er dedikeret til de bidragende institutioner og agenturer.

Personale: retsgrundlaget dækker tjenestemænd (artikel 27 i personalevedtægten) og midlertidigt ansatte (artikel 12 i AØA). Populationerne undersøges samlet.

Ansættelsesgruppe: Retsgrundlaget kræver ikke, at der skal sondres mellem ansættelsesgrupper. Under hensyntagen til det underliggende formål med rapporten vil analysen vedrørende Kommissionen imidlertid fokusere på AD-funktionsgruppen.

Sektion 2 — Europa-Kommissionen

1.Metode

1.1.    Baggrund

Før ikrafttrædelsen af artikel 27 i vedtægten i sin nuværende ordlyd blev spørgsmålet om geografisk balance primært rettet under udvidelserne af Unionen med nye medlemsstater. Målet var i hvert enkelt tilfælde at nå en passende repræsentation af statsborgere fra de nye medlemsstater inden for en begrænset periode under hensyntagen til den relative størrelse af udvidelsen i forhold til den eksisterende situation.

Kommissionen vedtog flere meddelelser, der beskriver metoden til fastlæggelse af det mål, der skal nås, enten i form af "vejledende niveauer" før 2003 4 eller "vejledende mål for ansættelser" siden 2003 5 . Kommissionen rapporterede regelmæssigt om fremskridt i retning af at nå målene for ansættelser og vedtaget korrigerende foranstaltninger, når det er nødvendigt.

En detaljeret oversigt over udviklingen af "vejledende niveauer", der var gældende før 2003, vises i bilag 2 sammen med en tabel over de ansættelsesmål, som er vedtaget siden 2003.

Metoden til fastsættelse af vejledende niveauer og vejledende mål for ansættelser i 2003 blev anset for at være en metode, der bruges i en overgangsfase, idet den sidste overgangsfase sluttede i 2018 efter udvidelsen med Kroatien. Betingelserne er derfor nå opfyldt for at definere "vejledende niveauer" for medlemsstaterne på grundlag af en enkelt metode.

1.2.    Grad af repræsentation af nationaliteter

1.2.1.    Nationalitet

Ifølge artikel 28, litra a), kan en tjenestemand kun udnævnes under forudsætning af, at han er statsborger i en af Unionens medlemsstater, medmindre ansættelsesmyndigheden tillader en undtagelse.

Hver tjenestemand skal derfor erklære mindst en nationalitet på tidspunktet for udnævnelse. Denne nationalitet er kodet i det informationssystem, som "nationalitet" og forbliver konstant, medmindre en ændring efter anmodning fra tjenestemanden.

Den "første nationalitet" anvendes som grundlag for udarbejdelsen af denne rapport.

Tjenestemænd kan 6 angive andre nationaliteter, enten på tidspunktet for deres udnævnelse eller i løbet af deres karriere. Enhver nationalitet, der kommer ud over "første statsborgerskab", er kodet ind i informationssystemet som "andet statsborgerskab" eller "tredje statsborgerskab" mv.

Den 1.1.2018 havde 1041 tjenestemænd og midlertidigt ansatte erklæret mere end en nationalitet. En detaljeret oversigt over første og anden nationalitet findes i bilag 7d.

1.2.2.    Vejledende niveauer

1.2.2.1.    Storbritannien

Efter Storbritanniens anmeldelse til Rådet den 29. marts 2017 om dens intention om at trække sig tilbage fra Unionen er der ikke fastsat nogen vejledende sats for Storbritannien. Den analyse, der er foretaget i denne rapport vil danne grundlag for fremtidige tiltag. Derfor samtidig med, at den omstændighed, at Storbritannien er en medlemsstat, på tidspunktet for vedtagelsen af denne rapport, hvorfor det ikke synes hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at fastsætte en vejledende sats for repræsentation af britiske statsborgere i fremtiden.

For fuldt ud at tage hensyn til, at Storbritannien fortsætter med at være en medlemsstat, indtil den dag, hvor den forlader Unionen, og med henblik på at løse problemet uden at foregribe resultaterne af de igangværende forhandlinger, foreslås det at omberegne eventuelle relevante tal uden for Storbritannien. Rapporten giver et detaljeret overblik over den nuværende tilstedeværelse af britiske statsborgere blandt Kommissionens ansatte i ansættelsesgruppe AD (se bilag 7c). UK statsborgere besidder overvejende lønklasse højere end AD9. Halvdelen af dem var ældre end 50,5 år på 1.1.2017.

Kommissionen har noteret sig, at en række britiske statsborgere blandt sine ansatte har anmodet om eller kan anmode om en ændring til en anden første nationalitet.

Disse ændringer er af en ekstraordinær karakter, og at de derfor fortjener en særlig behandling.

Som følge heraf vil medarbejdere fra Storbritannien, som erklærer en ændring af nationalitet efter den 29. marts 2017, stadig anses for at have opretholdt det britiske statsborgerskab som første nationalitet 7 for at sikre en ligelig repræsentation af personale inden for Kommissionen, navnlig i mellemlederstillinger og på ledelsesniveau.

1.2.2.2.    Definition af de vejledende niveauer for de resterende 27 medlemsstater

En metode til harmonisering af medlemsstaternes vægtning bør fastlægges. Indikatoren, der blev vedtaget i 2003 med henblik på at definere vejledende mål for ansættelser, er baseret på objektive kriterier, afbalancerer behovet for at afspejle sammensætningen af EU-befolkningen med behovet for at sikre en mindste repræsentation af mindre medlemsstater og er let at anvende 8 .

Kommissionens tjenestegrene har reelt anvendt denne indikator siden 2003 ved gennemførelsen af analyser af situationen med hensyn til geografisk balance, og det foreslås at beholde samme indikator uden Storbritannien med henblik på denne rapport. Den vil blive ajourført regelmæssigt for at afspejle udviklingen i de komponenter, der indgår i den.



De heraf følgende vejledende niveauer er i øjeblikket som følger (beregning i bilag 5):

Medlemsstat

Vejledende sats

Medlemsstat

Vejledende sats

Malta

0,6 %

Ungarn

3,0 %

Luxembourg

0,8 %

Portugal

3,1 %

Cypern

0,8 %

Den Tjekkiske Republik

3,1 %

Estland

0,8 %

Grækenland

3,1 %

Letland

1,0 %

Belgien

3,1 %

Slovenien

1,0 %

Nederlandene

3,9 %

Litauen

1,5 %

Rumænien

4,5 %

Kroatien

1,6 %

Polen

8,2 %

Irland

1,6 %

Spanien

8,9 %

Slovakiet

1,8 %

Italien

11,2 %

Finland

1,8 %

Frankrig

11,6 %

Danmark

1,8 %

Tyskland

13,8 %

Bulgarien

2,4 %

Østrig

2,6 %

Sverige

2,7 %

I alt

100,0 %

1.2.3.    Definition af en "mindste tilstedeværelse" for hver nationalitet

De gældende retlige bestemmelser om geografisk balance afspejler to grundlæggende krav. For det første forventes udvælgelses- og ansættelsesprocesserne at blive udformet på en sådan måde, at der undgås bias baseret på nationalitet. For det andet er en balanceret geografisk repræsentation blandt medarbejdere nødvendig for, at Kommissionen kan opfylde et af sine grundlæggende mål, dvs. at være tæt på borgerne og afspejle medlemsstaternes mangfoldighed.

Derfor finder Kommissionen, at

-et minimumsniveau af tilstedeværelse (blandt Kommissionens ansatte) bør defineres og sikres for alle statsborgere i EU,

-begrænsede afvigelser fra de vejledende niveauer tolereres, ikke kun fordi de ikke anses for at bringe den geografiske balance i fare, men desuden fordi de er nødvendige for at afbøde risikoen for ineffektivitet.

I praksis finder Kommissionen at en betydelig ubalance overholdes, hvis andelen af statsborgere fra en eller flere medlemsstater blandt personalet er lavere end 80% af den relevante vejledende sats.



1.3.    Anvendelsesområde

1.3.1.    Ansættelsesgruppe

Med henblik på at sikre foranstaltningernes proportionalitet vil denne rapport kun fokusere på AD-funktionsgruppen. Mens artikel 27 i vedtægten gælder for alt personale uafhængigt af funktionsgruppen, overlades der en bredere tolerancemargen for AST- og AST-SC-funktionsgrupperne. Kravet om at afspejle EU's nationale mangfoldighed er strengere for de tjenestemænd, der har ansvaret for ledelsesmæssige, konceptuelle, analytiske, sproglige og videnskabelige opgaver (dvs. AD'er) end for de ansvarlige for udøvende og tekniske opgaver (dvs. AST'erne) eller kontor- og sekretæropgaver (dvs. AST-SC'erne).

Desuden udføres ekspeditionsopgaver, tekniske opgaver, kontoropgaver og sekretæropgaver af personale, der rekrutteres lokalt og ofte er mindre attraktive for udstationerede.

Af denne grund er analysen såvel som enhver mulig handling i henhold til artikel 27, stk. 2, i vedtægten, begge begrænset til AD-funktionsgruppen.

1.3.2.    Besatte funktioner

Rapporten undersøger kun fordelingen af personale, der varetager ikke-ledende funktioner. Kommissionens fordeling af nationaliteter af ledende personale er underlagt særlige regler og praksis samt specifik overvågning 9 .

1.3.3.    Sprogtjenester

Målet om en afbalanceret national repræsentation af personale kan ikke forfølges på samme måde i sproglige tjenester og i ikke-sproglige tjenester.

På grund af deres specifikke karakter og målsætninger følger bemandingen af sproglige tjenesteydelser et sui generis-rationale. For det første krævede antal ansatte behersker målsproget er fastsat på forhånd og er uafhængig af størrelsen af den pågældende medlemsstat. For det andet, mens rekruttering i sproglige tjenester ikke dikteres af nationalitet, men sprogfærdigheder, eksisterer der en stærk sammenhæng mellem de to. For det tredje er et vist antal sprog de officielle sprog i flere medlemsstater. Derfor - afhængigt af det sprog, der er tale om, følger fordelingen af nationalitet for personale i sprogtjenester et mønster, som ikke kan sammenlignes med det sproglige sprog.

Det er hverken meningsfuldt eller ønskeligt at anvende "vejledende niveauer" beskrevet i afsnit 1.2 ovenfor til sproglige tjenester. Tabellen i bilag 6 giver fordelingen af alle AD-ansatte i ikkeledende stillinger i Kommissionens sprogtjenester (nemlig DGT og SCIC). Tabellen viser, at størstedelen af de større medlemsstater samt medlemsstater, der "deler" deres officielle sprog med andre medlemsstater, er underrepræsenterede. Ubalancer er endnu mere tydelige, når man ser særskilt i AD5-AD8 og AD9-AD12-klyngerne, men klart målrettet rekruttering på dette grundlag for disse nationaliteter ville ikke opfylde noget operationelt krav.

I betragtning af de objektive begrænsninger, der er forbundet med bemandingen af sproglige tjenester, udelukker Kommissionen derfor disse tjenesteydelser fra omfanget af vurderingen af geografisk balance.

1.3.4.    Lønniveau

Artikel 27 i personalevedtægten er den første artikel i kapitlet om ansættelse. Ved anvendelse af artikel 31 i personalevedtægten ansættes tjenestemænd i AD-funktionsgruppen kun i lønklasse AD5 til AD8, eventuelt i lønklasse AD9, AD10, AD11 eller undtagelsesvist i AD12. I overensstemmelse med denne sondring undersøger rapporten lønklasserne hver for sig

-AD9-AD12 (ansættelser må ikke overstige 20% af alle AD-ansættelser i et givet år)

-AD5-AD8 (der er de mest almindelige lønklasser at blive ansat i).

Det bør desuden bemærkes, at siden 2014-revisionen af personalevedtægten trådte i kraft, har AD13-AD14 generelt ikke været lønklasser, der ansættes i (og derfor er de ikke omfattet af analysen), og desuden er lønklasserne blevet forbeholdt ledelses- eller rådgivningsfunktioner. Når der er ansatte i ikkeledende stillinger i disse lønklasser, skyldes det arven fra tidligere, og der er fortrinsvis tale om statsborgere fra medlemsstater, der er tiltrådt før 2004. Antallet af disse ansatte falde betydeligt med tiden, eftersom aldersfordelingen tyder på, at det store flertal af dem vil gå på pension inden for de næste 10-15 år. Derfor vil en nationaliteter, hvis medlemsstater tiltrådte før 2004, blive mere berørt af kommende pensioneringer.

2.    Resultater og analyse

2.1.    Situationen pr. 1.1.2017

2.1.1.    Lønklasse AD9-AD12

Bilag 7b giver et overblik over situationen pr. 1.1.2017. De vigtigste konklusioner er, at på denne dato

-er 14 nationaliteter markant underrepræsenteret: alle efter-2004-lande plus Luxembourg.

-I absolutte tal vedrører de største underskud polakkerne (160 personer) og rumænerne (155).

-I relative tal vedrører de største underskud kroater (ligger på 5% af deres vejledende niveau) bulgarerne (8%) og rumænerne (13%).

Underrepræsentationen af statsborgere i efter-2004-statsborgere i lønklasse AD9-AD12 var til en vis grad forudsigelig, da der ikke blev afholdt udvælgelsesprøver på disse kvaliteter under de specifikke undtagelsesforanstaltninger for udvidelsen (med undtagelse af lederstillinger). Målet var at gradvist fylde alle kvaliteter, fra bunden. Af denne grund er alle nationaliteter i forbindelse med udvidelsen efter 2004, omfattet.

Situationen udvikler sig i overensstemmelse med forventningerne. Alle nationaliteter i 2004-udvidelsesbølgen har nu nået mellem 50% og 70% af deres mål. For så vidt angår statsborgere fra udvidelserne i 2007 og 2013, og det er stadig for tidligt 10 at konstatere en betydelig tilstedeværelse i disse lønklasser. Imidlertid giver deres repræsentationsniveau i lønklasse AD5-AD8 (henholdsvis mere end 200% og 140% af målet, se bilag 7a) en rimelig sikkerhed for, at processen er på rette spor. Kommissionen vil fortsat nøje overvåge udviklingen i deres repræsentationsniveau i disse kvaliteter med henblik på at kontrollere, om det fortsætter i overensstemmelse med den nuværende tendens.

Kun den betydelige underrepræsentation af statsborgere fra Luxembourg i denne lønklasse synes ikke at være berettiget. Det skal dog også nævnes, at en sådan underrepræsentation kan være forbundet med den lille størrelse af befolkningen på spil: var der kun 4 flere statsborgere i de pågældende grader, ville luxembourgsk ikke være opført blandt de underrepræsenterede nationaliteter.

2.1.2.    Lønklasse AD5-AD8

Lønklasse AD5-AD8 fortjener særlig opmærksomhed i et dynamisk perspektiv. Faktisk er det i overensstemmelse med personalevedtægtskravene der, hvor mindst 80% af udnævnelserne skal finde sted. Repræsentationen af nationalitet inden for denne lønklasse vil fastsætte niveauet af repræsentation af nationaliteter i lønklasse AD9-AD12 i løbet af det kommende årti. Det er derfor blandt denne befolkning, at ledere (og mere specifikt, mellemledere) vælges i samme tidsramme. En afbalanceret repræsentation i lønklasse AD5-AD8 i dag er en forudsætning for en afbalanceret repræsentation af nationaliteter blandt de højere kvaliteter på længere sigt.

Bilag 7a giver en oversigt over situationen vedrørende 1.1.2017. De vigtigste konklusioner er, at på denne dato

-er 10 nationaliteter (alle fra før-2004-medlemsstater 11 ) stærkt underrepræsenteret: Danmark, Tyskland, Irland, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal, Finland og Sverige.

-I absolutte tal var de største underskud vedrører statsborgere fra Tyskland (ca. 230 personer) og Frankrig (næsten 140).

-I forhold til de største underskud er statsborgere fra Luxembourg (der var slet ikke nogen luxembourgere), Sverige og Danmark (som kun nåede op på omkring 30% af deres vejledende sats).

Underrepræsentationen af størstedelen af EU-14 nationaliteter 12 i lønklasse AD5-AD8 kan forklares, i det mindste delvist, af ansættelsesmønstret efter 2004. Dette skyldes, at de fleste stillinger reserveret til ansættelse af statsborgere fra de 2004 medlemsstater var i lønklasse AD5-AD8. Koncentrationen af ansættelse af personale fra nye medlemsstater i basiskvaliteten har næsten automatisk resulteret i en underrepræsentation af statsborgere fra før-2004-medlemsstaterne.

Kun 4 EU-14 nationaliteter er tilstrækkeligt repræsenteret i lønklasse AD5-AD8: 2 lidt under deres vejledende sats (spanier og italienere) og 2 som nåede deres vejledende sats (belgiere og grækere).

Denne situation kræver passende målrettede foranstaltninger for at øge repræsentationsniveauet for disse nationaliteter, der ellers risikerer at blive udsat for et "generationskløft".

Det er imidlertid tvivlsomt, om disse målrettede egnede foranstaltninger vil være tilstrækkelige til at sikre en afbalanceret repræsentation af alle nationaliteter på lang sigt. Der kan fremsættes to elementer i denne henseende.

2.2.    Underliggende årsager til underrepræsentation i lønklasse AD5-AD8

2.2.1.    Tilgængelige prismodtagere på EPSO reservelister

Det faktum, at fire EU-14 nationaliteter er tilstrækkeligt repræsenteret på trods af ansættelsesmønstrene i de sidste 12 år, tyder på, at der er andre grunde til at forklare underskuddet for visse nationaliteter. Et element af forklaring er givet ved fordelingen af EPSO prismodtagere.

Tabeller i bilag 8a og 8b viser, at adgangen til lønmodtagere siden 2010 ikke var i overensstemmelse med vejledende niveauer. Situationen er særlig slående med hensyn til udvælgelsesprøver for specialister (AD), hvor 23 nationaliteter ud af 27 er utilstrækkeligt repræsenteret i forhold til deres vejledende sats. Kun 4 nationaliteter opfylder deres vejledende sats: belgierne, grækerne, italienerne og spanierne 13 , dvs. de 4 EU-14 nationaliteter, der er tilstrækkeligt repræsenteret i lønklasse AD5-AD8 som angivet i afsnit 2.1.2. ovenfor.

I den sammenhæng er det vigtigt at bemærke, at manglen på prismodtagere for nogle nationaliteter ikke skyldes fortjeneste, men snarere til lavere end forventet deltagelse i tilbagesendelser. Faktisk viser dataene i bilag 8a og 8b også, at statsborgere fra de relevante medlemsstater for mange af de tilfælde, hvor der er væsentlig underrepræsentation, har en meget lavere relativ deltagelsesgrad og højere relativ succesrate (se f.eks. Nederlandene, Frankrig, eller Tyskland i generalistudvægelsesprøven).

Spørgsmålet om den nationale sammensætning af EPSO-lister vil også have indflydelse på fremtidig geografisk balance, hvis der ikke træffes foranstaltninger. Hvis de tendenser, der er konstateret i de sidste 8 år, er bekræftet i fremtiden, er de nuværende ubalancer sandsynligvis ikke "absorberet" naturligt, og visse nationaliteter kan endvidere være underrepræsenteret i de kommende generationer 14 : Tjekker, danskere, estere, irere, cyprioter, lettere, litauere, luxembourgere, polakker og slovenere.

2.2.2.    Spørgsmålet om tiltrækningskraft

Et andet spørgsmål vedrører Kommissionens evne til at tiltrække et tilstrækkeligt antal højt kvalificerede kandidater fra alle medlemsstater. Antallet af deltagere pr. million indbyggere i AD5-udvælgelsesprøver i de sidste 8 år (se bilag 8a) afslører betydelige afvigelser fra en medlemsstat til en anden. Statsborgere fra 3 medlemsstater (Tyskland, Frankrig og Nederlandene) har en grad af deltagelse under halvdelen af EU-gennemsnittet.

EPSO har allerede forsøgt at tilskynde borgere fra "underskuds medlemsstaterne" til at deltage i udvælgelsesprøver. Til dato synes sådanne bestræbelser imidlertid ikke at have givet de ønskede resultater, hvilket fremgår af fordelingen af ansøgere til den seneste og igangværende AD-udvælgelsesprøve (se bilag 8c). Tyske og franske statsborgere fortsætter med at deltage på mindre end halvdelen af gennemsnittet. Hollandsk deltagelse er steget, men svenskernes og polens deltagelse er væsentligt faldet.

Disse resultater udgør en udfordring for at fremme Kommissionens tiltrækningskraft på et tidspunkt, hvor den tilbudte pakke (dvs. blandingen af løn, social dækning, pensionsrettigheder, balance mellem arbejdsliv og lignende) kan opfattes som en forringelse af de relative vilkår over tid.

3.    Konklusion

Der kan uddrages fire konklusioner ud fra analysen ovenfor.

For det første adskiller situationen for AD5-AD8 og AD9-AD12-klyngerne sig betydeligt fra hinanden. I begge tilfælde overholdes signifikante underrepræsentationer, men hverken de pågældende medlemsstater eller dynamikken er de samme.

For det andet fremgår det også, at der er en klar sammenhæng mellem disse observerede ubalancer og ansættelsesmønstrene i de sidste 10-15 år, og det fremgår også, at der er en væsentlig kilde til ubalance i EPSO-listerne. En sådan ubalance ser ikke ud til at være berettiget af objektive grunde og især ikke for fortjeneste.

For det tredje vil ubalancer i EPSO-lister sandsynligvis skabe nye ubalancer i fremtiden.

For det fjerde har forsøg på kommunikationsaktioner til fremme af deltagelse i EPSO-udvælgelsesprøver i deres nuværende format ikke medført tilstrækkelige stigninger i deltagelsesniveauet for statsborgere i de relevante medlemsstater.

Parallelt skal der konstant lægges vægt på EU-institutionernes tiltrækningskraft som arbejdsgivere.

I lyset af denne sammenhæng arbejder Kommissionen på at identificere foranstaltninger, der skal tjene til at rette op på de ovenfor beskrevne tendenser under fuld overholdelse af den eksisterende lovramme. Den planlægger derefter at udarbejde generelle gennemførelsesbestemmelser med henblik på at gennemføre artikel 27, stk. 2, i vedtægten med henblik på vedtagelse af dem i overensstemmelse med artikel 110. Disse bestemmelser bør sigte mod en bedre tilpasning af fordelingen af de tilgængelige beståede kandidaters nationalitet på reservelister for at sikre, at Kommissionens personale på passende vis afspejler udbredelsen af EU-borgere efter nationalitet.



Afsnit 3 – Andre EU-institutioner
hvor personalevedtægten gælder

1.Indledning

Personalevedtægtens artikel 27 kræver, at Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af artikel 27, stk. 2. Til dette formål indsamlede Kommissionen relevante oplysninger fra de berørte institutioner.

Bidragene fra de forskellige institutioner er opsummeret i tabellen i bilag 9 og 12, mens de relevante numeriske data findes i bilag 10, 11, 13 og 14.

Rapporten sammenfatter de bidrag, som de forskellige institutioner, uden dog at tage stilling til dem.

2.    Institutioner og organer behandlet som institutioner i medfør af personalevedtægtens artikel 1b (institutioner)

Kommissionen modtog bidrag fra alle de involverede institutioner.

Med undtagelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil har ingen af disse institutioner formelt vedtaget en definition af geografisk balance, ubalance eller væsentlig ubalance. Ikke desto mindre overvåger flertallet den geografiske repræsentation af personalet og sammenligner den med enten den pågældende medlemsstats befolkning eller den sammensatte indikator, som Kommissionen har udarbejdet for udvidelseslandene efter 2004 (gennemsnittet af befolkningens andel, MEP'er og præ -Lisbon-vægtning i Rådet).

En sådan overvågning er designet til at afspejle de pågældende institutioners behov og begrænsninger.

Et flertal af institutionerne oplever geografiske ubalancer i sammensætningen af deres personale; i nogle tilfælde betragtes ubalancen som signifikant. Alle institutioner fandt dog, at de observerede (betydelige) ubalancer var begrundet af objektive grunde. De mest almindelige påberåbte begrundelser var den såkaldte "sæde" -virkning 15 , sammensætningen af EPSO-lister, evnen til at tiltrække personale fra bestemte medlemsstater og de sproglige tjenesters relative størrelse.

Da alle ubalancer blev anset for objektivt begrundede, har ingen institution taget initiativ til at vedtage generelle gennemførelsesbestemmelser til gennemførelse af artikel 27, stk. 2, i vedtægten.

På samme måde forventer ingen institution en betydelig ubalance i fremtiden (i det mindste ikke i AD-funktionsgruppen), og derfor er de generelle gennemførelsesbestemmelser ikke under forberedelse.

3.    Decentrale organer

Kommissionen modtog bidrag fra 19 decentrale agenturer.

Agenturerne er i gennemsnit mindre end de institutioner, der er nævnt i foregående kapitel. De er ofte placeret i andre medlemsstater, mere præcist i byer, der ligger fjernt fra de vigtigste EU-institutioners hovedsteder. Deres aktivitetsområde er specialiseret. De har stor forskel fra hinanden både hvad angår størrelse, omfang og placering. Af denne grund fandt hverken Kommissionen eller agenturerne det hensigtsmæssigt at have en fælles tilgang til spørgsmålet om geografisk balance.

Undersøgelsen af tabellen i bilag 12 viser, at der ikke er nogen ensartet definition af, hvilken geografisk balance der skal være. Ikke desto mindre vurderede flertallet af agenturer under hensyntagen til de respektive begrænsninger, at de ikke observerer væsentlig geografisk ubalance. De planlægger derfor ikke at vedtage generelle gennemførelsesbestemmelser med henblik på at gennemføre artikel 27 i vedtægten.

To agenturer observerede betydelige ubalancer. I begge tilfælde mener agenturerne, at ubalancen skyldes adskillige faktorer, herunder den gældende korrektionskoefficient og sværhedsforholdet for ægtefæller på det lokale marked.    
Et agentur observerede en stigende ubalance over for statsborgere fra værtsmedlemsstaten. Dette agentur overvejer at udarbejde en GIP, der giver virkning til artikel 27 i vedtægten, hvis denne ubalance fortsætter med at vokse.



BILAG 1: Retsgrundlag

Artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Union:     
"Unionen respekterer i alle sine aktiviteter princippet om lighed mellem dens borgere".

Artikel 18 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF):    
"Inden for traktaternes anvendelsesområde og med forbehold af disses særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, forbudt.

[…]"

Artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder - ikke-forskelsbehandling:

1.Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt.

2."Inden for traktaternes anvendelsesområde og med forbehold af disses særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, forbudt.

De generelle principper i EU's forfatningsret om den institutionelle autonomi og det loyale samarbejde bør nævnes.

Personalevedtægten indeholder forskrifter og forbud med henblik på at vejlede ansættelsesmyndigheden i at træffe afgørelser. Ansættelsesmyndigheden bør som hovedregel basere alle sine beslutninger på tjenestens interesse og kun de enkeltes meritter. Afhængigt af det pågældende område indeholder personalevedtægten også en "sort liste" af kriterier, som ansættelsesmyndigheden ikke må anvende. Henvisning til nationalitet er kun udtrykkeligt forbudt i tilfælde af opfyldelse af individuelle stillinger:

Generelt (gælder for hele personalevedtægten): Personalevedtægtens artikel 1d forbyder "enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering".     16 ;

Ansættelse: Artikel 27 kræver, at tjenestemænd "udvælges på så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgere i Unionens medlemsstater".
Skønt nationalitet ikke udtrykkeligt nævnes, fortolkes "så bredt geografisk grundlag som muligt" som ækvivalent med nationalitet.

Besættelse af de enkelte stillinger: Ansættelsesmyndigheden skal ved udnævnelse eller forflyttelse, idet der udelukkende tages hensyn til tjenstlige synspunkter og uden hensyntagen til statsborgerskab, ansætte den enkelte tjenestemand i en stilling (...)"; Artikel 27 bestemmer, at " ingen stillinger kan forbeholdes statsborgere fra en bestemt medlemsstat".    
Retspraksis har bekræftet, at disse bestemmelser indeholder et forbud mod at forbeholde bestemte stillinger til bestemte nationaliteter, men forhindrer ikke institutionerne i at vedtage foranstaltninger til at sikre en global balance (navnlig under hensyntagen til nationalitet for at besætte bestemte stillinger, "hvor de forskellige ansøgeres kvalifikationer i det væsentlige er de samme" 17 ).

I forbindelse med revisionen af personalevedtægten i 2014 blev der indført en specifik henvisning til nationalitet for så vidt angår ansættelse. Navnlig:

I betragtning 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1023/2013 18 hedder det, at "det er derfor nødvendigt at sikre rammerne for, at der kan tiltrækkes, ansættes og fastholdes et højt kvalificeret og flersproget personale, på så bredt et geografisk grundlag som muligt blandt medlemsstaternes borgere ". Desuden ligger værdien af den europæiske offentlige tjeneste i overensstemmelse med betragtning 5 i samme forordning (...) "i dens kulturelle og sproglige mangfoldighed, som kun kan sikres, hvis der sikres en passende balance med hensyn til tjenestemændenes nationalitet."

Artikel 27 i personalevedtægten som ændret hedder det, at ændres det, at "princippet om, at Unionens statsborgere er lige, har institutionerne mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, hvis der er blevet konstateret en væsentlig skævhed i tjenestemændenes fordeling på nationalitet, som ikke er objektivt begrundet."

Den underliggende antagelse af disse (ændrede) bestemmelser er, at den "pakke", der tilbydes potentielle kandidater samt udvælgelses- og ansættelsesprocesserne, er udformet på en sådan måde, at i mangel af objektiv begrundelse fordelingen af nationalitet hos ansøgere, lønmodtagere og rekrutteret personale hos institutionerne (og dermed personale i aktivitet) bør i stort omfang afspejle fordeling af nationalitet blandt unionsborgere. I mangel af objektiv begrundelse kan enhver observeret væsentlig afvigelse derfor betragtes som en krænkelse af princippet om lighed mellem borgerne, hvilket ville berettige passende korrigerende foranstaltninger.

Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i EU, særlig artikel 12, indeholder tilsvarende bestemmelser for midlertidigt ansatte.

For at gennemføre artikel 27 vedtægten som ændret, bør hver institution normalt:

-fortolke hvad der menes med "balance" mellem nationaliteter

-fortolke hvad der menes med en "signifikant" ubalance

-overvåge den faktiske situation med henblik på at "observere" balancen mellem nationaliteter

-hvis det er relevant, identificere "årsagerne" til en sådan væsentlig ubalance og afgøre, om de giver en "objektiv begrundelse" for ubalancen

-hvis relevant, udpeges og/eller træffe "passende afhjælpende foranstaltninger"

Artikel 27 i vedtægten fastsætter også, at Kommissionen efter en treårsperiode fra 1. januar 2014 skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af artikel 27, stk. 2.



BILAG 2: Vejledende niveauer for EU-15-medlemsstater 19

Bilag 1

Geografisk balance ved tidligere udvidelser

Tallene i bilag 1a

·Udgangspunktet (1958): geografisk balance baseret på forhandlede tal    
Da der var 6 medlemsstater, var det ledende princip ligheden mellem de store medlemsstater og summen af de små. Det teoretiske mål var 25 % hver til Frankrig, Tyskland, Italien og Benelux-landene. Uofficielle referenceværdier anvendes på en fleksibel måde og begrænset til det mere veletablerede A-stillinger.

·Første udvidelse (1973): geografisk balance er fortsat baseret på forhandlede tal    
For udvidelsesprocessen i 1973 blev det antaget, at Storbritannien skulle have en andel af samme størrelse som de tre andre større medlemsstater (18% efter omjustering), mens Danmark, Irland og Norge sammen skulle have en andel svarende til 10 %. Der blev ikke foretaget en specifik justering, da Norge besluttede sig for ikke at deltage, selv om det skønnes, at den samlede andel af Danmark og Irland skulle være på omkring 7 til 8%.

·Anden udvidelse (1981): geografisk balance er baseret på en blanding af forhandlede tal og objektive kriterier (befolkning og BNP)    
I forbindelse med tiltrædelsen af Grækenland blev princippet om lige repræsentation af de største medlemsstater og overrepræsentation af de mindre opretholdt. Selv om "fresco" -dokumentet (COM (78) 190) foreslog, at Grækenland skulle besætte meget samme position som Belgien og Nederlandene, blev andelen for Grækenland i sidste ende fastsat til 4,5%, lavere end det beløb på 8,1% til Belgien og Nederlandene. Befolkningstallets og BNP's tal for første gang for at illustrere denne tilgang.

·Tredje udvidelse (1986): Den geografiske balance er fortsat baseret på en blanding af forhandlede tal og objektive kriterier (befolkningstal og BNP-tal)
På tidspunktet for de iberiske landes tiltrædelse i 1986 blev de uofficielle referenceværdier, der kun eksisterede for A1 til A3-kvaliteter, afsluttet. Uden udtrykkelig henvisning til kriterierne blev andelen for Spanien fastsat til middelværdien mellem nederlandsk og et stort land andel, mens andelen for Portugal blev fastsat på samme niveau som Grækenland.

·Fjerde udvidelse (1995): Den geografiske balance er fortsat baseret på en blanding af forhandlede tal og objektive kriterier (befolkningstal og BNP-tal)
Kommissionens meddelelse SEK 94/844 af 17. maj 1994 fastsatte referenceværdier for de tre nye medlemsstater og skitserede den valgte metode. Den geografiske balance blev tilpasset på grundlag af sammenligninger af de nye medlemsstaters forhold i forhold til deres befolkninger og de økonomiske og sociale data i det udvidede EU. Finlands karakteristika var sammenlignelige med Danmark, og målet var at rekruttere et tilsvarende antal finske statsborgere som de danske statsborgere, der var til stede i tjenesten. Karakteristikaene vedrørende Østrig og Sverige var en og en halv gange større end Danmarks, og rekrutteringsmålene blev fastsat proportionalt. Bilag 1b illustrerer denne tilgang.

·Resumé: de hidtil anvendte tre hovedprincipper:    
det fremgår af ovenstående, at Kommissionens fortolkning af geografisk balance følger et tredobbelt mønster:

*Geografisk balance har været en bekymring siden de tidlige tider, især for de mere senior A-grader;

*Geografisk balance altid har støttet sig på den dobbelte regel:    
a) en ligelig repræsentation af de fire (oprindeligt tre) største medlemsstater;
b) overrepræsentation af den mindste medlemsstat for at sikre et minimum af repræsentation.

*Udvidelsen har aldrig ført til ændring af den relative vægt af påhviler medlemsstaterne. Derfor:    
a) for så vidt angår etablerede virksomheder forblev alle relative vægte uændrede efter enhver udvidelse (fx belgisk vægt forblev den samme som nederlandsk og 45% af Tyskland efter udvidelserne af 1981, 1986 og 1995)    
b) nye medlemsstater har fået en vægt ved henvisning til de mest tilsvarende etablerede (e) personer (for eksempel var Portugal blevet af samme vægt som Grækenland; en vægt mellem Spanien, Frankrig og Nederlandene, osv.).

 Bilag 1a

Tidligere udvidelser — retningslinjer

1958

1973

1981

1986

1995

1)

2)

3)

4)

5)

6)

7)

Benelux-landene

25,0 %

18,0 %

(17,7 %)

(15,1 %)

(13,5 %)

LU

Luxembourg

1,5 %

1,3 %

0,9 %

IE

Irland

3,5 % – 4 %

3,5 %

3,0 %

2,7 %

FI

Finland

2,7 %

DK

Danmark

3,5 % – 4 %

3,5 %

3,0 %

2,7 %

PT

Portugal

3,8 %

3,6 %

GR

Grækenland

4,5 %

3,8 %

3,6 %

AT

Østrig

4,0 %

SE

Sverige

4,0 %

BE

Belgien

8,1 %

6,9 %

6,3 %

NL

Nederlandene

8,1 %

6,9 %

6,3 %

ES

Spanien

11,0 %

9,8 %

IT

Italien

25,0 %

18,0 %

17,7 %

15,1 %

13,4 %

UK

UK

18,0 %

17,7 %

15,1 %

13,4 %

FR

Frankrig

25,0 %

18,0 %

17,7 %

15,1 %

13,4 %

DE

Tyskland

25,0 %

18,0 %

17,7 %

15,1 %

13,4 %

100,0 %

97 % – 98 %

100,0 %

100,1 %

100,2 %



Bilag 1b



Sammenlignende metode som den, der benyttes til udvidelsen i 1995

Indbyggere

BNP

Gennemsnit

(indbyggere, BNP)

Retningslinjer

1995

1)

2)

3)

4)

5)

6)

7)

LU

Luxembourg

0,4

0,1 %

21

0,2 %

0,2 %

0,9 %

IE

Irland

3,8

1,0 %

114

1,3 %

1,1 %

2,7 %

FI

Finland

5,2

1,4 %

141

1,6 %

1,5 %

2,7 %

DK

Danmark

5,4

1,4 %

181

2,1 %

1,7 %

2,7 %

PT

Portugal

10,3

2,7 %

118

1,3 %

2,0 %

3,6 %

GR

Grækenland

10,6

2,8 %

128

1,5 %

2,1 %

3,6 %

AT

Østrig

8,1

2,1 %

214

2,4 %

2,3 %

4,0 %

SE

Sverige

8,9

2,4 %

246

2,8 %

2,6 %

4,0 %

BE

Belgien

10,3

2,7 %

256

2,9 %

2,8 %

6,3 %

NL

Nederlandene

16,0

4,2 %

430

4,9 %

4,6 %

6,3 %

ES

Spanien

40,3

10,6 %

647

7,4 %

9,0 %

9,8 %

IT

Italien

57,9

15,3 %

1,224

13,9 %

14,6 %

13,4 %

UK

UK

60,0

15,8 %

1,511

17,2 %

16,5 %

13,4 %

FR

Frankrig

59,2

15,6 %

1,458

16,6 %

16,1 %

13,4 %

DE

Tyskland

82,3

21,7 %

2,112

24,0 %

22,9 %

13,4 %

378,7

100,0 %

8,801

100,0 %

100,0 %

89,5 %

10,7 %

(1) EUROSTAT: Indbyggere 2001

(2) EUROSTAT: BNP i markedspriser, 2001

BILAG 3:    Metode til beregning af referenceværdierne og ansættelsesmål for de nye medlemsstater

Tilgang

I forbindelse med udvidelsespakken 2004 vedtog Kommissionen meddelelsen af 14. februar 2003 om ansættelse af tjenestemænd fra de nye medlemsstater 20 (i det følgende benævnt "Meddelelsen af 2003"). I meddelelsen hedder det, at på grund af arten af udvidelsen i 2004, vil anvendelsen af de kriterier, der blev anvendt ved tidligere udvidelser, ikke føre til et retfærdigt og velafbalanceret resultat. Dette var navnlig tilfældet i betragtning af, at vægten af de pågældende nye medlemsstater forventes at stige betydeligt i løbet af de næste 10 år.

På grundlag af denne undersøgelse udarbejdede Kommissionen en metode, der gælder for de nye medlemsstater, herunder for kommende udvidelser 21 . Ved vedtagelsen af denne metode besluttede Kommissionen, at "referenceværdier og vejledende mål for ansættelser kun skulle anvendes som grundlag for ansættelsesforanstaltninger for nye medlemsstater først i overgangsperioden".

Meddelelsen fastsatte en tretrinstilgang:

a)For det første fastlæggelsen af antallet af stillinger, der bør øremærkes for alle nye medlemsstater, taget sammen

b)For det andet beregnes beregningen for hver ny medlemsstat af en referenceværdi, dvs. den vejledende andel af stillinger, der er øremærket til den pågældende medlemsstat, udtrykt i procent af det samlede antal stillinger, der er øremærket til den nye medlemsstat

c)For det tredje beregnes rekrutteringsmålet for hver ny medlemsstat, dvs. a x b

Bestemmelse af antallet af stillinger, der bør øremærkes for alle nye medlemsstater, samlet

Dette antal er fastsat i tre på hinanden følgende faser:

For det første beregnes vægten af alle nye medlemsstater i forhold til de etablerede virksomheder i forhold til tre kriterier: Befolkning, medlemmer af Europa-Parlamentet og stemmeafstemning i Rådet (det matematiske gennemsnit af de tre bevares).
For det andet anvendes denne vægt (procent) på antallet af stillingsfortegnelser efter udvidelsen.    
For det tredje er det antal stillinger, som forbeholdes de nye medlemsstater fastsættes til to tredjedele af det beløb, som ovenfor.

Nedenstående tabel viser de beregninger, der er foretaget for udvidelserne i 2004 22 , 2007 23 og 2013 24 .

2004

2007

2013

Befolkningen i de nye medlemsstater 1)

75.0 M

29.5 M

4.4 M

Befolkningen etablerede 1)

378.7M

459.3 M

502.5 M

MEP ny (e) medlemsstat (er)

162

50

12

MEP etablerede

570

732

754

Afstemninger i Rådet ny(e) medlemsstat(er)

84

24

7

Afstemninger i Rådet etablerede

237

321

345

På ny(e) medlemsstat(er)

21,6 %

7 %

1,5 %

Vægt, etablerede

78,4%

93 %

98,5 %

1) tallene i kolonnerne er ikke sammenfaldende, fordi Kommissionen for så vidt angår EU-10-udvidelserne anvendte data fra 2001, for så vidt angår EU-udvidelsen anvendte 2005-data og for så vidt angår Kroatien anvendte data fra 2011.

Beregningen af referenceværdien pr. medlemsstat

Beregningsmetoden er den samme som for vægten af aggregatet i de nye medlemsstater, med undtagelse af, at nye medlemsstater ikke sammenlignes med de etablerede medlemsstater, men kun imellem dem selv.

Anvendelse af metoden i praksis

Vejledende referenceværdier

Mål for rekrutteringen AD

Mål for rekrutteringen AST

Den Tjekkiske Republik

14,3 %

318

184

Estland

3,4 %

76

44

Cypern

3,2 %

71

41

Letland

4,5 %

100

58

Litauen

7,0 %

156

90

Ungarn

14,2 %

316

182

Malta

2,4 %

53

31

Polen

39,0 %

867

501

Slovenien

3,9 %

87

50

Slovakiet

8,1 %

180

104

EU-10 1)

100,0 %

2224

1284

Bulgarien

34,0 %

225

135

Rumænien

66,0 %

437

261

EU-2 2)

100,0 %

662

396

Kroatien 3)

ikke relevant

149

100

1): EU-10 i alt: 21,6 % - EU-15 i alt: 78,4%    
2): I alt: EU-2 6,5 % - EU-25 i alt: 93,5 %    
3): Kroatien: 1,5 % - EU-27 i alt: 98,5 %

BILAG 4: Udviklingen i medlemsstaternes befolkning (ekskl. Storbritannien)

 

2001

2015

2015 vs. 2001

Luxembourg

439,500

562,958

28,1 %

Cypern

697,500

847,008

21,4 %

Irland

3.832.783

4.628.949

20,8 %

Spanien

40.665.542

46.449.565

14,2 %

Sverige

8.882.792

9.747.355

9,7 %

Malta

391,415

429,344

9,7 %

Belgien

10.263.414

11.208.956

9,2 %

Frankrig

61.357.400

66.415.161

8,2 %

Østrig

8.032.926

8.576.261

6,8 %

Italien

56.960.692

60.795.612

6,7 %

Danmark

5.349.212

5.659.715

5,8 %

Nederlandene

15.987.075

16.900.726

5,7 %

Finland

5.181.115

5.471.753

5,6 %

Slovenien

1.990.094

2.062.874

3,7 %

Den Tjekkiske Republik

10.414.373

10.538.275

1,2 %

Portugal

10.256.658

10.374.822

1,2 %

Slovakiet

5.402.547

5.421.349

0,3 %

Polen

38.253.955

38.005.614

-0,6 %

Grækenland

10.934.097

10.858.018

-0,7 %

Tyskland

82.259.540

81.197.537

-1,3 %

Ungarn

10.200.298

9.855.571

-3,4 %

Kroatien

4.437.460

4.225.316

-4,8 %

Estland

1.388.000

1.313.271

-5,4 %

Bulgarien

7.928.901

7.202.198

-9,2 %

Rumænien

22.132.000

19.870.647

-10,2 %

Letland

2.364.254

1.986.096

-16,0 %

Litauen

3.483.972

2.921.262

-16,2 %

I alt

429.487.515

443.526.213

3,3 %

Kilde: Eurostat - udtræksdato 23. januar 2017

BILAG 5: Forslag til nye vejledende niveauer: Anvendelsen af den aritmetiske metode

Medlemsstat

Befolkning
2015

Aritmetiske Del

Pladser i EP

Aritmetiske Del

Vægtning af afstemninger i Rådet

Aritmetiske Del

Vejledende sats

Malta

429.344

0,1 %

6

0,9 %

3

0,9 %

0,6 %

Luxembourg

562,958

0,1 %

6

0,9 %

4

1,2 %

0,8 %

Cypern

847,008

0,2 %

6

0,9 %

4

1,2 %

0,8 %

Estland

1.313.271

0,3 %

6

0,9 %

4

1,2 %

0,8 %

Letland

1.986.096

0,4 %

8

1,2 %

4

1,2 %

1,0 %

Slovenien

2.062.874

0,5 %

8

1,2 %

4

1,2 %

1,0 %

Litauen

2.921.262

0,7 %

11

1,6 %

7

2,2 %

1,5 %

Kroatien

4.225.316

1,0 %

11

1,6 %

7

2,2 %

1,6 %

Irland

4.628.949

1,0 %

11

1,6 %

7

2,2 %

1,6 %

Slovakiet

5.421.349

1,2 %

13

1,9 %

7

2,2 %

1,8 %

Finland

5.471.753

1,2 %

13

1,9 %

7

2,2 %

1,8 %

Danmark

5.659.715

1,3 %

13

1,9 %

7

2,2 %

1,8 %

Bulgarien

7.202.198

1,6 %

17

2,5 %

10

3,1 %

2,4 %

Østrig

8.576.261

1,9 %

18

2,7 %

10

3,1 %

2,6 %

Sverige

9.747.355

2,2 %

20

2,9 %

10

3,1 %

2,7 %

Ungarn

9.855.571

2,2 %

21

3,1 %

12

3,7 %

3,0 %

Portugal

10.374.822

2,3 %

21

3,1 %

12

3,7 %

3,1 %

Den Tjekkiske Republik

10.538.275

2,4 %

21

3,1 %

12

3,7 %

3,1 %

Grækenland

10.858.018

2,4 %

21

3,1 %

12

3,7 %

3,1 %

Belgien

11.208.956

2,5 %

21

3,1 %

12

3,7 %

3,1 %

Nederlandene

16.900.726

3,8 %

26

3,8 %

13

4,0 %

3,9 %

Rumænien

19.870.647

4,5 %

32

4,7 %

14

4,3 %

4,5 %

Polen

38.005.614

8,6 %

51

7,5 %

27

8,4 %

8,2 %

Spanien

46.449.565

10,5 %

54

8,0 %

27

8,4 %

8,9 %

Italien

60.795.612

13,7 %

73

10,8 %

29

9,0 %

11,2 %

Frankrig

66.415.161

15,0 %

74

10,9 %

29

9,0 %

11,6 %

Tyskland

81.197.537

18,3 %

96

14,2 %

29

9,0 %

13,8 %

I alt

443.526.213

100,0 %

678

100,0 %

323

100,0 %

100,0 %



Bilag 6: Fordeling af AD-ansatte i ikkeledende stillinger i DGT, SCIC pr. 1.1.2017 eller

POP 2015 & medlemmets & afstemninger i Rådet

Vejledende sats

Mål (antal personer)
(i 2017)

Faktisk situation pr. 1.1.2017

Overskud eller underskud
ift. mål

Observeret betydelige ubalancer?

AD5-AD14
ansatte i ikkeledende stillinger
DGT & SCIC

Absolutte tal

Betydelig skævhed, hvis nedenfor

Absolutte tal

Betydelig skævhed, hvis nedenfor

Personer

% af

Personer
(i 2017)

% af
mål

Belgien

3,1 %

2,5 %

63

50

147

7,3 %

84

233 %

 

Bulgarien

2,4 %

1,9 %

49

39

75

3,7 %

26

154 %

 

Den Tjekkiske Republik

3,1 %

2,5 %

62

50

80

3,9 %

18

129 %

 

Danmark

1,8 %

1,4 %

36

29

65

3,2 %

29

180 %

 

Tyskland

13,8 %

11,1 %

280

224

165

8,1 %

-115

59 %

JA

Estland

0,8 %

0,6 %

16

13

67

3,3 %

51

410 %

 

Irland

1,6 %

1,3 %

33

26

40

2,0 %

7

123 %

 

Grækenland

3,1 %

2,5 %

63

50

84

4,1 %

21

134 %

 

Spanien

8,9 %

7,1 %

181

145

124

6,1 %

-57

69 %

JA

Frankrig

11,6 %

9,3 %

235

188

98

4,8 %

-137

42 %

JA

Kroatien

1,6 %

1,3 %

32

26

59

2,9 %

27

184 %

 

Italien

11,2 %

8,9 %

226

181

129

6,4 %

-97

57 %

JA

Cypern

0,8 %

0,6 %

16

13

4

0,2 %

-12

26 %

JA

Letland

1,0 %

0,8 %

19

15

70

3,5 %

51

362 %

 

Litauen

1,5 %

1,2 %

30

24

71

3,5 %

41

236 %

 

Luxembourg

0,8 %

0,6 %

15

12

3

0,1 %

-12

20 %

JA

Ungarn

3,0 %

2,4 %

61

49

74

3,7 %

13

121 %

 

Malta

0,6 %

0,5 %

13

10

58

2,9 %

45

450 %

 

Nederlandene

3,9 %

3,1 %

79

63

41

2,0 %

-38

52 %

JA

Østrig

2,6 %

2,0 %

52

42

13

0,6 %

-39

25 %

JA

Polen

8,2 %

6,5 %

165

132

86

4,2 %

-79

52 %

JA

Portugal

3,1 %

2,4 %

62

49

89

4,4 %

27

144 %

 

Rumænien

4,5 %

3,6 %

91

73

80

3,9 %

-11

88 %

 

Slovenien

1,0 %

0,8 %

19

16

72

3,6 %

53

370 %

 

Slovakiet

1,8 %

1,4 %

36

29

70

3,5 %

34

195 %

 

Finland

1,8 %

1,4 %

36

29

94

4,6 %

58

262 %

 

Sverige

2,7 %

2,2 %

56

45

68

3,4 %

12

122 %

 



Bilag 7a: Fordeling af personale AD5-AD8 DGT til andre tjenester end eller på 1.1.2017 SCIC

POP 2015 & medlemmets & afstemninger i Rådet

Vejledende sats

Mål (antal personer)
(i 2017)

Faktisk situation pr. 1.1.2017

Overskud eller underskud
ift. mål

Observeret betydelige ubalancer?

AD5-AD8 udenfor
DGT & SCIC

Absolutte tal

Betydelig skævhed, hvis nedenfor

Absolutte tal

Betydelig skævhed, hvis nedenfor

Personer

% af

Personer
(i 2017)

% af
mål

Belgien

3,1 %

2,5 %

131

105

300

7,1 %

169

229 %

 

Bulgarien

2,4 %

1,9 %

102

81

259

6,1 %

157

255 %

 

Den Tjekkiske Republik

3,1 %

2,5 %

129

103

135

3,2 %

6

105 %

 

Danmark

1,8 %

1,4 %

75

60

25

0,6 %

-50

33 %

JA

Tyskland

13,8 %

11,1 %

582

466

354

8,4 %

-228

61 %

JA

Estland

0,8 %

0,6 %

34

27

39

0,9 %

5

115 %

 

Irland

1,6 %

1,3 %

68

54

28

0,7 %

-40

41 %

JA

Grækenland

3,1 %

2,5 %

130

104

145

3,4 %

15

111 %

 

Spanien

8,9 %

7,1 %

377

301

318

7,5 %

-59

84 %

 

Frankrig

11,6 %

9,3 %

490

392

353

8,4 %

-137

72 %

JA

Kroatien

1,6 %

1,3 %

67

53

93

2,2 %

26

140 %

 

Italien

11,2 %

8,9 %

470

376

441

10,5 %

-29

94 %

 

Cypern

0,8 %

0,6 %

33

26

34

0,8 %

1

105 %

 

Letland

1,0 %

0,8 %

40

32

48

1,1 %

8

119 %

 

Litauen

1,5 %

1,2 %

63

50

77

1,8 %

14

123 %

 

Luxembourg

0,8 %

0,6 %

32

25

0

0,0 %

-32

0 %

JA

Ungarn

3,0 %

2,4 %

127

102

218

5,2 %

91

172 %

 

Malta

0,6 %

0,5 %

27

21

30

0,7 %

3

112 %

 

Nederlandene

3,9 %

3,1 %

164

131

82

1,9 %

-82

50 %

JA

Østrig

2,6 %

2,0 %

108

86

65

1,5 %

-43

60 %

JA

Polen

8,2 %

6,5 %

344

275

462

11,0 %

118

134 %

 

Portugal

3,1 %

2,4 %

129

103

61

1,4 %

-68

47 %

JA

Rumænien

4,5 %

3,6 %

190

152

453

10,7 %

263

238 %

 

Slovenien

1,0 %

0,8 %

41

32

50

1,2 %

9

123 %

 

Slovakiet

1,8 %

1,4 %

75

60

80

1,9 %

5

107 %

 

Finland

1,8 %

1,4 %

75

60

30

0,7 %

-45

40 %

JA

Sverige

2,7 %

2,2 %

116

93

36

0,9 %

-80

31 %

JA



Bilag 7b: Fordelingen af de ikke-ledende AD9-AD12 personale til andre tjenester end DGT eller SCIC på 1.1.2017

POP 2015 & medlemmets & afstemninger i Rådet

Vejledende sats

Mål (antal personer)
(i 2017)

Faktisk situation pr. 1.1.2017

Overskud eller underskud
ift. mål

Observeret betydelige ubalancer?

Ikke ledere
AD9-AD12 udenfor
DGT & SCIC

Absolutte tal

Betydelig skævhed, hvis nedenfor

Absolutte tal

Betydelig skævhed, hvis nedenfor

Personer

% af

Personer
(i 2017)

% af
mål

Belgien

3,1 %

2,5 %

123

98

571

14,4 %

448

464 %

 

Bulgarien

2,4 %

1,9 %

95

76

8

0,2 %

-87

8 %

JA

Den Tjekkiske Republik

3,1 %

2,5 %

121

97

68

1,7 %

-53

56 %

JA

Danmark

1,8 %

1,4 %

71

56

71

1,8 %

0

101 %

 

Tyskland

13,8 %

11,1 %

546

437

503

12,7 %

-43

92 %

 

Estland

0,8 %

0,6 %

32

25

22

0,6 %

-10

69 %

JA

Irland

1,6 %

1,3 %

64

51

74

1,9 %

10

116 %

 

Grækenland

3,1 %

2,5 %

122

98

164

4,1 %

42

134 %

 

Spanien

8,9 %

7,1 %

353

282

376

9,5 %

23

107 %

 

Frankrig

11,6 %

9,3 %

459

367

505

12,8 %

46

110 %

 

Kroatien

1,6 %

1,3 %

62

50

3

0,1 %

-59

5 %

JA

Italien

11,2 %

8,9 %

441

353

481

12,2 %

40

109 %

 

Cypern

0,8 %

0,6 %

30

24

21

0,5 %

-9

69 %

JA

Letland

1,0 %

0,8 %

38

30

21

0,5 %

-17

56 %

JA

Litauen

1,5 %

1,2 %

59

47

41

1,0 %

-18

70 %

JA

Luxembourg

0,8 %

0,6 %

30

24

20

0,5 %

-10

67 %

JA

Ungarn

3,0 %

2,4 %

119

95

82

2,1 %

-37

69 %

JA

Malta

0,6 %

0,5 %

25

20

17

0,4 %

-8

68 %

JA

Nederlandene

3,9 %

3,1 %

154

123

160

4,0 %

6

104 %

 

Østrig

2,6 %

2,0 %

101

81

121

3,1 %

20

120 %

 

Polen

8,2 %

6,5 %

322

258

162

4,1 %

-160

50 %

JA

Portugal

3,1 %

2,4 %

121

96

107

2,7 %

-14

89 %

 

Rumænien

4,5 %

3,6 %

178

143

23

0,6 %

-155

13 %

JA

Slovenien

1,0 %

0,8 %

38

30

29

0,7 %

-9

76 %

JA

Slovakiet

1,8 %

1,4 %

70

56

36

0,9 %

-34

51 %

JA

Finland

1,8 %

1,4 %

70

56

129

3,3 %

59

184 %

 

Sverige

2,7 %

2,2 %

109

87

137

3,5 %

28

126 %

 



Bilag 7c: Britiske AD-ansatte i ikkeledende stillinger pr. 1.1.2017

Fordeling på lønklasser

Britiske statsborgere, der er tildelt
opgaver, ikke inden for ledelse

AD5-AD8

AD9-AD12

AD13-AD14

I alt

... uden for DGT, SCIC &

81

170

110

361

... i DGT, SCIC

50

56

41

147

I alt

131

226

151

508

Fordelingen efter alder



Bilag 7d: Dobbelt nationalitet på 1.1.2018 tjenestemænd og midlertidigt ansatte ved Kommissionen

2. Nationalitet

 

AUT

BEL

BGR

CYP

CZE

DEU

DNK

ESP

EST

FIN

FRA

GBR

GRC

HRV

HUN

IRL

ITA

LTU

LUX

LVA

MLT

NLD

POL

PRT

ROU

SVK

SVN

SWE

I alt

1. Nationalitet

AUT

1

3

2

1

7

BEL

2

2

2

4

7

1

26

15

12

2

2

3

13

5

2

6

3

4

1

1

1

114

BGR

1

17

6

1

14

3

1

1

2

46

CYP

3

1

4

6

9

1

24

CZE

1

3

1

3

5

1

1

15

DEU

2

7

1

4

12

12

4

1

2

1

2

1

2

3

1

1

2

1

59

DNK

3

4

1

1

9

ESP

7

3

16

5

1

1

1

34

EST

1

1

FIN

1

1

FRA

2

28

1

1

14

8

2

31

2

14

2

7

7

3

5

1

128

GBR

12

3

4

1

25

4

1

1

27

7

15

1

4

2

4

111

GRC

2

20

3

3

11

4

2

1

1

1

48

HRV

2

2

3

1

4

1

1

14

HUN

1

5

7

13

1

2

1

4

34

IRL

4

1

2

57

1

1

1

1

68

ITA

1

13

1

10

1

13

17

1

3

1

1

1

2

2

67

LTU

1

1

1

1

1

5

LUX

1

2

2

1

6

LVA

1

1

MLT

1

1

2

NLD

2

1

5

1

1

10

POL

22

9

1

2

22

4

1

4

1

2

1

2

71

PRT

8

1

1

2

1

2

1

1

17

ROU

56

6

20

2

1

8

6

3

2

2

1

1

108

SVK

5

4

3

4

2

2

20

SVN

1

1

1

1

3

1

8

SWE

2

3

3

1

1

2

1

13

 

I alt

11

220

4

6

9

83

3

25

1

3

203

173

36

10

19

33

72

2

30

1

0

25

21

13

15

5

3

15

1041

Bilag 8 a: Statistik over EPSO AD5-udvælgelsesprøver (ekskl. sprogtjenesten) i perioden 2010-medium 2017

EPSO AD5-udvælgelsesprøver 2010- medio 2017

Samlede ansøgninger

Kumuleret prismodtagere

Befolkning (mio.)

Vejledende niveauer

Distribution af prismodtagere

Overskud eller underskud i forhold til vejledende sats

Beståede kandidater som % af vejledende sats

Betydelig skævhed i EPSO's lister *?

Deltagere
/Mio. indb.

Succesrate

Belgien

19795

171

11,2

3,1 %

11,1 %

8,0 %

357 %

 

1766

0,9 %

Bulgarien

11275

38

7,2

2,4 %

2,5 %

0,1 %

103 %

 

1565

0,3 %

Den Tjekkiske Republik

3452

15

10,5

3,1 %

1,0 %

-2,1 %

32 %

JA

328

0,4 %

Danmark

1966

10

5,7

1,8 %

0,7 %

-1,1 %

36 %

JA

347

0,5 %

Tyskland

17583

205

81,2

13,8 %

13,3 %

-0,5 %

97 %

 

217

1,2 %

Estland

1789

2

1,3

0,8 %

0,1 %

-0,7 %

16 %

JA

1362

0,1 %

Irland

2028

11

4,6

1,6 %

0,7 %

-0,9 %

44 %

JA

438

0,5 %

Grækenland

18787

49

10,9

3,1 %

3,2 %

0,1 %

103 %

 

1730

0,3 %

Spanien

27569

177

46,4

8,9 %

11,5 %

2,6 %

129 %

 

594

0,6 %

Frankrig

19208

163

66,4

11,6 %

10,6 %

-1,0 %

91 %

 

289

0,8 %

Kroatien

4239

26

4,2

1,6 %

1,7 %

0,1 %

109 %

 

1003

0,6 %

Italien

49325

261

60,8

11,2 %

17,0 %

5,8 %

152 %

 

811

0,5 %

Cypern

1077

0

0,8

0,8 %

0,0 %

-0,8 %

0 %

JA

1272

0,0 %

Letland

2172

7

2,0

1,0 %

0,5 %

-0,5 %

48 %

JA

1094

0,3 %

Litauen

4339

9

2,9

1,5 %

0,6 %

-0,9 %

39 %

JA

1485

0,2 %

Luxembourg

526

0

0,6

0,8 %

0,0 %

-0,8 %

0 %

JA

934

0,0 %

Ungarn

6435

56

9,9

3,0 %

3,6 %

0,6 %

121 %

 

653

0,9 %

Malta

930

5

0,4

0,6 %

0,3 %

-0,3 %

51 %

 

2166

0,5 %

Nederlandene

4532

71

16,9

3,9 %

4,6 %

0,7 %

119 %

 

268

1,6 %

Østrig

3779

38

8,6

2,6 %

2,5 %

-0,1 %

96 %

 

441

1,0 %

Polen

11452

30

38,0

8,2 %

2,0 %

-6,2 %

24 %

JA

301

0,3 %

Portugal

10322

32

10,4

3,1 %

2,1 %

-1,0 %

68 %

 

995

0,3 %

Rumænien

25933

91

19,9

4,5 %

5,9 %

1,4 %

131 %

 

1305

0,4 %

Slovenien

2475

6

2,1

1,0 %

0,4 %

-0,6 %

41 %

JA

1200

0,2 %

Slovakiet

4144

17

5,4

1,8 %

1,1 %

-0,7 %

63 %

 

764

0,4 %

Finland

3208

23

5,5

1,8 %

1,5 %

-0,3 %

84 %

 

586

0,7 %

Sverige

3132

24

9,7

2,7 %

1,6 %

-1,2 %

57 %

 

321

0,8 %

EU27

261472

1537

443,5

100,0 %

100,0 %

0,0 %

100 %

 

590

0,6 %

NB: Kroatiens tal er korrigeret for at tage højde for "udvidelsens" udvælgelsesprøver i perioden fra    
*: Andel mellem prismodtagerne, udgør mindre end 50% af den vejledende sats



Bilag 8b: Statistik over EPSO specialistudvælgelsesprøver (AD) (ekskl. sprogansatte) i perioden 2010-2016

EPSO specialistudvælgelsesprøver (AD) 2010-16

Samlede ansøgninger

Kumuleret prismodtagere

Befolkning (mio.)

Vejledende niveauer

Distribution af prismodtagere

Overskud eller underskud i forhold til vejledende sats

Beståede kandidater som % af vejledende sats

Betydelig skævhed i EPSO's lister *?

Deltagere

Succesrate

/Mio. indb.

Belgien

4862

122

11,2

3,1 %

10,0 %

6,9 %

322 %

 

434

2,5 %

Bulgarien

2172

21

7,2

2,4 %

1,7 %

-0,7 %

72 %

 

302

1,0 %

Den Tjekkiske Republik

451

8

10,5

3,1 %

0,7 %

-2,4 %

21 %

JA

43

1,8 %

Danmark

219

10

5,7

1,8 %

0,8 %

-1,0 %

46 %

JA

39

4,6 %

Tyskland

2886

132

81,2

13,8 %

10,9 %

-3,0 %

79 %

 

36

4,6 %

Estland

313

6

1,3

0,8 %

0,5 %

-0,3 %

61 %

 

238

1,9 %

Irland

571

11

4,6

1,6 %

0,9 %

-0,7 %

56 %

 

123

1,9 %

Grækenland

3955

78

10,9

3,1 %

6,4 %

3,3 %

208 %

 

364

2,0 %

Spanien

7493

157

46,4

8,9 %

12,9 %

4,0 %

145 %

 

161

2,1 %

Frankrig

5324

106

66,4

11,6 %

8,7 %

-2,9 %

75 %

 

80

2,0 %

Kroatien

875

19

4,2

1,6 %

1,6 %

0,0 %

100 %

 

207

2,2 %

Italien

10420

245

60,8

11,2 %

20,2 %

9,0 %

181 %

 

171

2,4 %

Cypern

238

3

0,8

0,8 %

0,2 %

-0,5 %

32 %

JA

281

1,3 %

Letland

327

6

2,0

1,0 %

0,5 %

-0,5 %

52 %

 

165

1,8 %

Litauen

767

13

2,9

1,5 %

1,1 %

-0,4 %

72 %

 

263

1,7 %

Luxembourg

117

3

0,6

0,8 %

0,2 %

-0,5 %

33 %

JA

208

2,6 %

Ungarn

1019

32

9,9

3,0 %

2,6 %

-0,4 %

87 %

 

103

3,1 %

Malta

147

2

0,4

0,6 %

0,2 %

-0,5 %

26 %

JA

342

1,4 %

Nederlandene

954

35

16,9

3,9 %

2,9 %

-1,0 %

74 %

 

56

3,7 %

Østrig

636

27

8,6

2,6 %

2,2 %

-0,3 %

87 %

 

74

4,2 %

Polen

2093

44

38,0

8,2 %

3,6 %

-4,5 %

44 %

JA

55

2,1 %

Portugal

2515

34

10,4

3,1 %

2,8 %

-0,3 %

92 %

 

242

1,4 %

Rumænien

424

47

19,9

4,5 %

3,9 %

-0,6 %

86 %

 

21

11,1 %

Slovenien

526

11

2,1

1,0 %

0,9 %

-0,1 %

94 %

 

255

2,1 %

Slovakiet

744

16

5,4

1,8 %

1,3 %

-0,5 %

74 %

 

137

2,2 %

Finland

501

12

5,5

1,8 %

1,0 %

-0,8 %

56 %

 

92

2,4 %

Sverige

476

15

9,7

2,7 %

1,2 %

-1,5 %

45 %

JA

49

3,2 %

EU27

51025

1215

443,5

100,0 %

100,0 %

0,0 %

100 %

 

115

2,4 %

NB: Kroatiens tal er korrigeret for at tage højde for "udvidelsens" udvælgelsesprøver i perioden fra    
*: Andel mellem prismodtagerne, udgør mindre end 50% af den vejledende sats



Bilag 8c: Godkendte ansøgninger i den seneste (igangværende) AD-udvælgelsesprøve

EPSO AD/338/17

Ansøgninger

Befolkning (mio.)

Deltagere
/Mio. indb.

I % af EU-gennemsnittet

Belgien

2073

11,2

185

274 %

Bulgarien

913

7,2

127

188 %

Den Tjekkiske Republik

264

10,5

25

37 %

Danmark

197

5,7

35

52 %

Tyskland

1867

81,2

23

34 %

Estland

152

1,3

116

171 %

Irland

245

4,6

53

78 %

Grækenland

3306

10,9

304

451 %

Spanien

3731

46,4

80

119 %

Frankrig

2184

66,4

33

49 %

Kroatien

525

4,2

124

184 %

Italien

6341

60,8

104

155 %

Cypern

163

0,8

192

285 %

Letland

156

2,0

79

116 %

Litauen

370

2,9

127

188 %

Luxembourg

71

0,6

126

187 %

Ungarn

533

9,9

54

80 %

Malta

103

0,4

240

355 %

Nederlandene

1072

16,9

63

94 %

Østrig

507

8,6

59

88 %

Polen

1025

38,0

27

40 %

Portugal

1028

10,4

99

147 %

Rumænien

1875

19,9

94

140 %

Slovenien

248

2,1

120

178 %

Slovakiet

297

5,4

55

81 %

Finland

399

5,5

73

108 %

Sverige

288

9,7

30

44 %

EU

29933

443,5

67

100 %

*: Tabel 2010-17 ikke kan sammenlignes med den, der gælder for flere udvælgelsesprøver



Bilag 9:    Sammendrag af bidragene fra andre institutioner    
       NB: Alle erklæringer og ordlyden afspejler den pågældende institutions erklæringer

Institution

Metode og kriterier for vurdering af geografisk balance

Indikator (er) af (store) ubalancer

(store) ubalancer pr. medlemsstat

Objektiv begrundelse for ubalance

Forventede fremtidige ubalancer

Passende foranstaltning i henhold til art. 27 gennemførte/planlagte

Europa-Parlamentet,

Europa-Parlamentet har endnu ikke afholdt en debat eller drøftelser om spørgsmålet. Kolonner til højre er derfor baseret på antagelser om, at:

·Geografisk balance kunne vurderes på aggregeret niveau for alle ansættelsesgrupper (sammen).

·Andelen af hver national kohorte inden for Europa-Parlamentets sekretariat kunne sammenlignes med de respektive medlemsstaters andel af den samlede befolkning i EU.

Underrepræsenteret: UK og i mindre grad DE

Overrepræsenteret: BE, EE, FI, HR, LT, LU, LV, MT, SL, SK

Alle ubalancer er objektivt begrundet

·UK, DE: begrænset tiltrækningskraft for EU's institutioner og/eller en karriere i EU; antallet af beståede kandidater på EPSO's reservelister

·BE, LU: arbejdssteder + grænsependling virkning

·EE, FI, HR, LT, LV, MT, SL og SK: sprogtjenester (oversættelse, tolkning, juristlingvister) på alle officielle EU-sprog; Den mindste kritiske masse af det sproglige personale, der er behov for, har større indflydelse for mindre medlemsstater.

NEJ

NEJ/NEJ

GS Rådet

Geografisk balance vurderes på aggregeret niveau (alle funktionsgrupper sammen).

Benchmark: den gennemsnitlige mellem de relevante medlemsstaters andel i

-EU's befolkning

-Medlemmer af Europa-Parlamentet

-Rådet stemmer inden Lissabontraktatens bestemmelser

Ubalance konstateres, når den faktiske andel af statsborgere fra afviger mere end ±20%

Betydelig skævhed iagttages ved en andel af en given nationalitet, som er under 40% eller over 400% af det pågældende benchmark.

Markant underrepræsenterede: CY, DE og UK

Betydeligt overrepræsenteret: BE

Alle ubalancer er objektivt begrundet

CY, DE, UK: lavt antal beståede kandidater på EPSO's reservelister

BE: sæde effekt

Balance er også påvirket af de høje relative vægt af sprogtjenesterne

Meget svært at forudsige på grund af et højt niveau af usikkerhed

NEJ/NEJ

Domstolen

Geografisk balance vurderes på aggregeret niveau (alle funktionsgrupper sammen).

Benchmark: andelen af den pågældende medlemsstats befolkning i EU's befolkning

Ubalance observeres i tilfælde af åbenlyst under eller overrepræsentation.
Betydelig skævhed ikke er defineret

Underrepræsenteret: UK

Overrepræsenteret: FR, BE

Alle ubalancer er objektivt begrundet

·FR, BE: Retten arbejder på fransk (afbødes ved hjælp af omfattende sprogkurser).

·UK: Vanskeligheder med at rekruttere statsborgere fra Storbritannien

NEJ

Nej/Nej (også i lyset af Brexit)

Revisionsretten

Geografisk balance vurderes på aggregeret niveau (alle funktionsgrupper sammen).

Benchmark: andelen af den pågældende medlemsstats befolkning i EU's befolkning

Ubalance konstateres, når den faktiske andel af statsborgere fra afviger mere end ±20%

Klar skævhed er overholdt, når en sådan afvigelse overstiger ±50%

Underrepræsenteret: FORENEDE KONGERIGE

Overrepræsenteret: BE, PT

Alle ubalancer er objektivt begrundet

Luxembourgs særegenheder med hensyn til størrelse, tiltrækningskraft, stort antal grænseoverskridende arbejdstagere og et stort antal PT-borgere.

Ingen undtagen eventuelt i ansættelsesgruppe AST-SC.

NEJ/NEJ

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Geografisk balance vurderes på ansættelsesgrupper niveau med fokus på AD'er).

Benchmark: andelen af den pågældende medlemsstats befolkning i EU's befolkning

Betydelig skævhed ses, når statsborgere i en medlemsstat ikke er repræsenteret (eller væsentligt underrepræsenterede).

Ingen observeret ubalance

ikke relevant

NEJ

NEJ/NEJ

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

På grund af manglen på en formel definition, men EØSU tager ikke stilling til en specifik metodologi geografisk ligevægt

Manglende statsborgere fra en eller flere medlemsstater kunne være tegn på ubalance

Underrepræsenteret: CY
NB: imidlertid har EØSU kunnet ansætte en national efter skæringsdatoen

Højt antal BE, IT, EE, LV og SL osv.

Alle ubalancer er objektivt begrundet ....

det lille antal CY statsborgere på EPSO's lister;
det lille antal ledige stillinger på grund af nedskæringer;
sædets virkning og
andre historiske årsager (IT)

Den relative vægt af sprogtjenesterne også påvirker balancen

Ingen undtagen eventuelt i ansættelsesgruppe AST-SC.

NEJ/NEJ

Regionsudvalget

Geografisk balance vurderes på aggregeret niveau (alle funktionsgrupper sammen).

Benchmark: den gennemsnitlige mellem de relevante medlemsstaters andel i

-EU's befolkning

-Medlemmer af Europa-Parlamentet

-Rådet stemmer inden Lissabontraktatens bestemmelser

Ubalance konstateres, når den faktiske andel af statsborgere afviger, er mindre end 50% eller større end 200% af benchmarket.

Signifikant ubalance observeres, når aktien afviger væsentligt fra denne lønramme

Markant underrepræsenterede: LU og UK

Betydeligt overrepræsenteret: BE

Alle ubalancer er objektivt begrundet ....

Institutionens størrelse

Hovedkvarteret virkning

Begrænset tiltrækningskraft i EU's institutioner for statsborgere i nogle medlemsstater

Visse medlemsstater er af beskeden størrelse

På grund af den lille størrelse af landet er forholdsregler i fortolkningen af tal nødvendige

INGEN. BREXIT eller forværring af forhold kan dog have indflydelse

NEJ/NEJ

Den Europæiske Ombudsmand

I betragtning af institutionens størrelse har den aldrig defineret geografisk (u)balance.

Tilstedeværelsen af statsborgere fra alle medlemsstater vægtet med befolkningens størrelse kunne være en indikator

Ubalance observeres i tilfælde af under- eller overrepræsentation uden objektiv begrundelse

Betydelig overrepræsentation: FR, i ansættelsesgruppe AST

Alle ubalancer er objektivt begrundet ....

·Sædets virkning i Frankrig,

·problemerne med at rekruttere i Strasbourg

·historiske årsager (stort antal midlertidige stillinger)

NEJ

NEJ/NEJ

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

EDPS er en lille institution med et meget specifikt emne. Rekruttering foretages derfor på grundlag af specifikke profiler og EPSO-reservelister i databeskyttelse samt på den lille pool af ansøgere. Spørgsmålet om afbalanceret repræsentation er ikke blevet betragtet så langt i betragtning af profilernes særlige karakter og vanskeligheder med at ansætte.

ikke relevant

NEJ

ikke relevant.

INGEN.

NEJ/NEJ



Bilag 10: Fordeling af AD-ansattes nationalitet i EU-institutionerne (antal ansatte) AD:

tjenestemænd og midlertidigt ansatte, situation pr. 1.1.2017    
Kilde: Bidrag fra institutionerne AD:

tjenestemænd og midlertidigt ansatte

EP

Generalsekretariatet for Rådet

Domstolen

EU-Udenrigstjenesten

EØSU

Regionsudvalget

EO

EDPS

I alt

Belgien

182

116

108

72

30

16

0

6

530

Bulgarien

75

41

33

9

8

12

0

0

178

Den Tjekkiske Republik

69

44

34

19

8

12

2

1

189

Danmark

60

44

35

32

14

3

2

1

191

Tyskland

218

91

69

87

26

26

5

3

525

Estland

55

41

30

22

8

5

0

0

161

Irland

27

28

14

26

3

5

6

0

109

Grækenland

100

50

47

37

17

10

3

0

264

Spanien

175

86

70

77

20

12

2

4

446

Frankrig

217

92

185

100

18

19

5

4

640

Kroatien

68

31

29

9

6

7

0

0

150

Italien

201

77

78

105

30

24

0

4

519

Cypern

6

2

2

3

0

0

0

1

14

Letland

55

35

32

7

5

11

0

0

145

Litauen

56

38

33

19

9

9

0

0

164

Luxembourg

13

6

9

4

1

0

0

0

33

Ungarn

89

42

39

16

10

8

1

1

206

Malta

45

32

24

10

5

4

1

0

121

Nederlandene

63

32

22

32

10

6

1

1

167

Østrig

32

18

13

24

9

2

2

0

100

Polen

111

61

43

39

11

20

2

2

289

Portugal

84

62

38

31

10

7

1

0

233

Rumænien

97

57

37

24

15

14

1

1

246

Slovenien

58

40

32

13

4

10

0

1

158

Slovakiet

64

37

32

5

7

12

0

0

157

Finland

91

58

31

19

11

10

1

0

221

Sverige

70

40

36

34

8

8

1

1

198

UK

118

50

50

72

15

10

1

0

316

I alt

2 499

1 351

1 205

947

318

282

37

31

6 670

Bilag 11: Fordeling af AD-ansattes nationalitet i EU-institutionerne (procentdel af AD-ansatte)

AD-tjenestemænd og midlertidigt ansatte, situationen pr. 1.1.2017 - Distribution    
Kilde: Bidrag fra institutionerne AD:

tjenestemænd og midlertidigt ansatte

EP

Generalsekretariatet for Rådet

Domstolen

EU-Udenrigstjenesten

EØSU

Regionsudvalget

EO

EDPS

I alt

Belgien

7 %

9 %

9 %

8 %

9 %

6 %

0 %

19 %

8 %

Bulgarien

3 %

3 %

3 %

1 %

3 %

4 %

0 %

0 %

3 %

Den Tjekkiske Republik

3 %

3 %

3 %

2 %

3 %

4 %

5 %

3 %

3 %

Danmark

2 %

3 %

3 %

3 %

4 %

1 %

5 %

3 %

3 %

Tyskland

9 %

7 %

6 %

9 %

8 %

9 %

14 %

10 %

8 %

Estland

2 %

3 %

2 %

2 %

3 %

2 %

0 %

0 %

2 %

Irland

1 %

2 %

1 %

3 %

1 %

2 %

16 %

0 %

2 %

Grækenland

4 %

4 %

4 %

4 %

5 %

4 %

8 %

0 %

4 %

Spanien

7 %

6 %

6 %

8 %

6 %

4 %

5 %

13 %

7 %

Frankrig

9 %

7 %

15 %

11 %

6 %

7 %

14 %

13 %

10 %

Kroatien

3 %

2 %

2 %

1 %

2 %

2 %

0 %

0 %

2 %

Italien

8 %

6 %

6 %

11 %

9 %

9 %

0 %

13 %

8 %

Cypern

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

3 %

0 %

Letland

2 %

3 %

3 %

1 %

2 %

4 %

0 %

0 %

2 %

Litauen

2 %

3 %

3 %

2 %

3 %

3 %

0 %

0 %

2 %

Luxembourg

1 %

0 %

1 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

Ungarn

4 %

3 %

3 %

2 %

3 %

3 %

3 %

3 %

3 %

Malta

2 %

2 %

2 %

1 %

2 %

1 %

3 %

0 %

2 %

Nederlandene

3 %

2 %

2 %

3 %

3 %

2 %

3 %

3 %

3 %

Østrig

1 %

1 %

1 %

3 %

3 %

1 %

5 %

0 %

1 %

Polen

4 %

5 %

4 %

4 %

3 %

7 %

5 %

6 %

4 %

Portugal

3 %

5 %

3 %

3 %

3 %

2 %

3 %

0 %

3 %

Rumænien

4 %

4 %

3 %

3 %

5 %

5 %

3 %

3 %

4 %

Slovenien

2 %

3 %

3 %

1 %

1 %

4 %

0 %

3 %

2 %

Slovakiet

3 %

3 %

3 %

1 %

2 %

4 %

0 %

0 %

2 %

Finland

4 %

4 %

3 %

2 %

3 %

4 %

3 %

0 %

3 %

Sverige

3 %

3 %

3 %

4 %

3 %

3 %

3 %

3 %

3 %

UK

5 %

4 %

4 %

8 %

5 %

4 %

3 %

0 %

5 %

I alt

100 %

100 %

100 %

100 %

100 %

100 %

100 %

100 %

100 %

Bilag 12: Resumé af agenturernes bidrag    
NB: Alle erklæringer og ordlyden afspejler de relevante agenturs erklæringer

AGENTURET

Metode og kriterier for vurdering af geografisk balance

Indikator (er) af (store) ubalancer

(store) ubalancer pr. medlemsstat

Objektiv begrundelse for ubalance

Forventede fremtidige ubalancer

Passende foranstaltning i henhold til art. 27 gennemførte/planlagte

ACER

Geografisk balance vurderes under henvisning til repræsentationen af hver nationalitet blandt de ansatte

Ubalance overholdes, hvis mindre end 50 % af medlemsstaterne er repræsenteret blandt personale, eller hvis personalet fra én nationalitet udgør mere end 50 % af det samlede personale

Ingen

Ikke relevant

Nej, men justeringskoefficienten er et problem

NEJ/NEJ

CEDEFOP

Geografisk balance vurderes under henvisning til repræsentationen af hver nationalitet blandt de ansatte

Betydelig skævhed iagttages ved én nationalitet overstiger 40 % af stillingsfortegnelsen

Ingen

Ikke relevant

Ingen

NEJ/NEJ

CEPOL

Cepol har ikke indført en definition af, hvad der udgør en "ligelig repræsentation" for hver nationalitet blandt sine medarbejdere. Den geografiske balance er medtaget i de månedlige interne rapporteringer samt i den årlige konto.

CEPOL mener, at der er en "væsentlig ubalance" på plads, hvor en nationalitet omfatter mere end 50% af alle ansatte (TA, CA & SNE).

I perioden 2014 - 2016, efter flytningen af agenturet fra Storbritannien til Ungarn, blev der observeret en stigning i antallet af ungarske statsborgere. Klar skævhed er imidlertid endnu ikke nået.

Ikke relevant

Ja (baseret på aktuelle tendenser)

Nej/under overvejelse

EF-SORTSMYNDIGHEDEN

Ingen metodik er anvendt

Generelt administrativt personale uden for anvendelsesområdet

Hvis der observeres ubalance i mere end 2 ledere eller mere end 40% af AD-ansatte have samme nationalitet

Ingen

Ikke relevant

Ingen

NEJ/NEJ

EASA

Den geografiske balance overvåges og sammenlignes med befolkningen i medlemsstaterne

Ikke relevant

Nej, under hensyn til de særlige forhold i agenturet (se begrundelsen)

Personalets fordeling er i overensstemmelse med agenturets indsigt i fordelingen af luftfartseksperter blandt medlemsstaterne

Ingen

NEJ/NEJ

ECDC

Geografisk balance vurderes på aggregeret niveau (alle funktionsgrupper sammen).

Benchmark: alle medlemsstater bør være repræsenteret

En anden vurdering foretages på grundlag af befolkning og pladser i Europa-Parlamentet

Betydelig skævhed, hvis et stort antal medlemsstater enten ikke er repræsenteret eller væsentligt under-/overrepræsenteret

Sverige er overrepræsenteret

Sædet virkning

Ingen

NEJ/NEJ

EIOPA

For få nationaliteter er repræsenteret

Betydelig skævhed vil opstå, hvis betalingsorganet ikke var i stand til at tiltrække personale fra forskellige nationaliteter

Ingen

EIOPA har arvet fra CEIOPS

Sædet virkning

Ingen

NEJ/NEJ

EØS

Større og ældre medlemsstater forventes at have en større repræsentation

Ubalance konstateres, når andelen af større og ældre medlemsstater reducerer nationaliteter

Ingen

Ikke relevant

Ingen

NEJ/NEJ

EFSA

Ingen metode eller kriterier er etableret. En metode (hvis den vedtages), bør der tages hensyn til faktorer såsom plads i kraft af de følger, som en decentral beliggenhed

Ikke relevant

Én nationalitet udgør 40% af personalet

Ikke relevant

Ingen

Nej/NEJ (sociale foranstaltninger)

EMA

Geografisk balance vurderes på aggregeret niveau (for alle ansættelsesgrupper sammen, midlertidigt ansatte og kontraktansatte).
Benchmark: den andel af befolkningen i den pågældende medlemsstats befolkning i EU/EØS

Ubalance konstateres, når den faktiske andel af statsborgere fra afviger mere end +100% eller -50%

Underrepræsenteret: NL, DE, LU (og Norge)

Overrepræsenterede: EE, GR, IE, LV, LT, PT og SK

Klassificering af arbejdspladser til EMA (lavere end andre agenturer) gør det mindre attraktivt for visse nationaliteter. Opfølgning af kortlægning kan forbedre situationen.

Afventer flytning

NEJ/NEJ

EONN

Alle medlemsstater bør være repræsenteret

Betydelig skævhed overholdes, hvis personale fra én nationalitet udgør mere end 30% af personalet

Ingen

Ikke relevant

Ingen

NEJ/NEJ

EMSA

Geografisk balance vurderes på aggregeret niveau (alle funktionsgrupper sammen).

Benchmark: andelen af den pågældende medlemsstats befolkning i EU's befolkning

Der er markant skævhed, når den faktiske andel af statsborgere fra afviger mere end +100% eller -50%

Markant underrepræsenterede: FR, IT, UK

Betydeligt overrepræsenteret: PT, GR, BE

Stadigt faldende korrektionskoefficient

Vanskeligheder for ægtefæller

Ja

NEJ/JA: social foranstaltning)

ENISA

Geografisk balance i forhold til befolkningen og overvåges af medlemsstaterne.

Ubalance overholdes, hvis personale fra en bestemt nationalitet, udgør mere end 50% af det samlede personale.

NEJ

N / A, men Grækenlands økonomiske krise og fald / lav korrektionskoefficient fører til flertallet af ansøgere med oprindelse fra MS

Ingen

NEJ/NEJ

ETF

Tæl antallet af nationaliteter repræsenteret

Ubalance overholdes, hvis mindre end 60% af nationaliteterne er repræsenteret

Betydelig skævhed, hvis én nationalitet udgør mere end 40% af alle ansatte

Ingen

Ikke relevant

Ingen

NEJ/NEJ

EUIPO

Geografisk balance vurderes på aggregeret niveau (alle funktionsgrupper sammen).

Alle medlemsstater bør være repræsenteret

Ubalance overholdes, hvis en medlemsstat er overrepræsenteret i forhold til andre, idet der dog tages hensyn til dets størrelse

Spanien er overrepræsenteret

Sædet virkning

Ingen

NEJ/NEJ

Eu-LISA

Geografisk balance vurderes på aggregeret niveau (alle funktionsgrupper sammen).

Benchmark: andelen af den pågældende medlemsstats befolkning i EU's befolkning

Ikke defineret i svaret

Underrepræsenteret: DE, UK, SWE, DK, MT, SL

Ingen væsentlig underrepræsentation

Hjemsted: en tilstedeværelse af op til 30 % af personalet med overdragelse af hjemstedet er acceptabel

Fjern placering af hovedkvarter

Lave justeringskoefficient

Vanskeligheder for ægtefæller

Eurofound

Antallet af medlemsstater repræsenteret

Ikke fastlagt

Ingen

Ikke relevant

Ingen

NEJ/NEJ

Eurojust

Ikke relevant

Ikke relevant

Ingen ubalance observeret, men NL gruppe er den største

Sædet virkning

Ingen

NEJ/NEJ

Frontex

Geografisk balance vurderes på aggregeret niveau (alle funktionsgrupper sammen).

Benchmark: en blanding af "ligelig fordeling" (alle medlemsstater med en tilsvarende vægt) og andel af den pågældende medlemsstats befolkning i EU's befolkning

Der observeres betydelige ubalance

-en nationalitet ikke er repræsenteret blandt personalet

-den faktiske andel af statsborgere fra befolkningsandelen afviger mere end ± 50 %

Ja (begge under repræsentation og repræsentation)

Ingen objektiv begrundelse.

Den lave justeringskoefficient for Polen gør det mindre attraktivt

Ja (knyttet til justeringskoefficient)

Nej/NEJ (afventer Kommissionens initiativ)



Bilag 13: Fordeling af AD-ansattes nationalitet i EU's decentrale agenturer (antal ansatte)

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte, situation pr. 1.1.2017 (kun EU-borgere)    
Kilde: Agenturernes bidrag AD:

tjenestemænd og midlertidigt ansatte

ACER

CEDEFOP

CEPOL

EF-SORTSMYNDIGHEDEN

ECDC

EASA

EØS

EIOPA

EFSA

EMA

EONN

EMSA (* *)

ENISA

ETF

EU-IPO

Eu-LISA

Eurofound

Eurojust
*)

Frontex

I alt

Belgien

3

7

1

0

6

18

4

4

23

15

4

5

1

4

13

4

3

5

4

124

Bulgarien

2

1

0

0

5

6

0

4

0

5

3

3

0

2

1

3

0

2

5

42

Den Tjekkiske Republik

1

2

0

0

1

5

0

2

1

2

0

1

1

0

6

1

0

0

2

25

Danmark

0

2

1

0

1

5

7

2

1

5

0

1

0

1

2

0

0

0

1

29

Tyskland

2

10

2

2

14

95

10

10

15

28

4

7

2

5

36

4

4

3

9

262

Estland

0

0

1

0

0

1

1

0

0

0

0

2

0

0

0

4

0

1

0

10

Irland

1

0

0

1

0

5

3

2

2

13

3

3

2

2

6

1

6

1

1

52

Grækenland

4

28

2

0

3

10

1

3

8

20

0

10

8

2

4

5

2

6

10

126

Spanien

3

3

0

2

2

51

3

9

18

40

4

15

1

4

48

3

6

8

8

228

Frankrig

4

11

0

2

15

125

6

2

17

56

5

11

2

3

26

17

3

3

6

314

Kroatien

0

0

0

0

0

1

0

0

0

2

0

0

0

0

1

0

0

1

5

Italien

6

7

1

1

10

74

0

4

78

43

5

10

1

7

20

8

3

7

10

295

Cypern

2

0

0

0

0

2

0

0

0

0

0

1

0

1

0

0

0

0

0

6

Letland

0

2

1

0

2

3

0

1

1

2

1

1

0

1

0

0

0

2

1

18

Litauen

0

0

0

0

0

3

0

0

0

1

0

0

0

0

4

2

1

1

5

17

Luxembourg

0

1

0

0

0

0

0

0

3

0

1

0

0

0

0

0

1

0

1

7

Ungarn

4

0

3

0

3

5

1

2

6

4

0

1

0

0

5

4

2

1

8

49

Malta

0

1

0

0

2

0

0

0

0

1

0

3

0

0

0

0

0

0

0

7

Nederlandene

2

2

2

0

2

26

3

7

6

1

1

4

0

4

8

0

4

8

4

84

Østrig

1

2

1

0

1

8

1

4

9

7

0

1

0

2

6

0

4

2

3

52

Polen

0

1

0

1

1

5

1

2

0

8

1

10

1

0

11

4

1

2

23

72

Portugal

1

1

0

2

4

11

4

8

8

20

6

28

2

2

13

1

1

2

7

121

Rumænien

1

3

1

0

3

20

2

0

1

8

1

3

4

2

2

8

0

4

13

76

Slovenien

10

1

0

0

1

4

1

2

0

0

0

0

0

0

1

0

0

2

2

24

Slovakiet

1

1

1

0

1

7

1

0

1

3

0

0

0

0

2

2

0

1

2

23

Finland

0

1

0

0

7

7

1

1

1

4

0

2

0

2

3

0

1

0

4

34

Sverige

0

0

0

1

15

4

3

0

0

6

0

1

0

1

1

0

2

4

0

38

UK

0

3

0

0

7

43

6

5

13

36

8

9

1

7

12

0

3

6

5

164

I alt

48

90

17

12

106

544

59

74

212

330

47

132

26

52

230

72

47

71

135

2 304

*: 0,5 fuldtidsækvivalent til 1 **: Kun teknisk bistand

Bilag 14: Fordeling af AD-ansattes nationalitet i EU's decentrale agenturer (procentdel af AD-ansatte)

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte, situation pr. 1.1.2017 - Fordeling (kun EU-borgere)    
Kilde: Agenturernes bidrag AD:

tjenestemænd og midlertidigt ansatte

ACER

CEDEFOP

CEPOL

EF-SORTSMYNDIGHEDEN

ECDC

EASA

EØS

EIOPA

EFSA

EMA

EONN

EMSA (*)

ENISA

ETF

EU-IPO

Eu-LISA

Eurofound

Eurojust

Frontex

I alt

Belgien

6 %

8 %

6 %

0 %

6 %

3 %

7 %

5 %

11 %

5 %

9 %

4 %

4 %

8 %

6 %

6 %

6 %

7 %

3 %

5 %

Bulgarien

4 %

1 %

0 %

0 %

5 %

1 %

0 %

5 %

0 %

2 %

6 %

2 %

0 %

4 %

0 %

4 %

0 %

3 %

4 %

2 %

Den Tjekkiske Republik

2 %

2 %

0 %

0 %

1 %

1 %

0 %

3 %

0 %

1 %

0 %

1 %

4 %

0 %

3 %

1 %

0 %

0 %

1 %

1 %

Danmark

0 %

2 %

6 %

0 %

1 %

1 %

12 %

3 %

0 %

2 %

0 %

1 %

0 %

2 %

1 %

0 %

0 %

0 %

1 %

1 %

Tyskland

4 %

11 %

12 %

17 %

13 %

17 %

17 %

14 %

7 %

8 %

9 %

5 %

8 %

10 %

16 %

6 %

9 %

4 %

7 %

11 %

Estland

0 %

0 %

6 %

0 %

0 %

0 %

2 %

0 %

0 %

0 %

0 %

2 %

0 %

0 %

0 %

6 %

0 %

1 %

0 %

0 %

Irland

2 %

0 %

0 %

8 %

0 %

1 %

5 %

3 %

1 %

4 %

6 %

2 %

8 %

4 %

3 %

1 %

13 %

1 %

1 %

2 %

Grækenland

8 %

31 %

12 %

0 %

3 %

2 %

2 %

4 %

4 %

6 %

0 %

8 %

31 %

4 %

2 %

7 %

4 %

8 %

7 %

5 %

Spanien

6 %

3 %

0 %

17 %

2 %

9 %

5 %

12 %

8 %

12 %

9 %

11 %

4 %

8 %

21 %

4 %

13 %

11 %

6 %

10 %

Frankrig

8 %

12 %

0 %

17 %

14 %

23 %

10 %

3 %

8 %

17 %

11 %

8 %

8 %

6 %

11 %

24 %

6 %

4 %

4 %

14 %

Kroatien

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

1 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

1 %

0 %

0 %

1 %

0 %

Italien

13 %

8 %

6 %

8 %

9 %

14 %

0 %

5 %

37 %

13 %

11 %

8 %

4 %

13 %

9 %

11 %

6 %

10 %

7 %

13 %

Cypern

4 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

1 %

0 %

2 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

Letland

0 %

2 %

6 %

0 %

2 %

1 %

0 %

1 %

0 %

1 %

2 %

1 %

0 %

2 %

0 %

0 %

0 %

3 %

1 %

1 %

Litauen

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

1 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

2 %

3 %

2 %

1 %

4 %

1 %

Luxembourg

0 %

1 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

1 %

0 %

2 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

2 %

0 %

1 %

0 %

Ungarn

8 %

0 %

18 %

0 %

3 %

1 %

2 %

3 %

3 %

1 %

0 %

1 %

0 %

0 %

2 %

6 %

4 %

1 %

6 %

2 %

Malta

0 %

1 %

0 %

0 %

2 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

2 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

Nederlandene

4 %

2 %

12 %

0 %

2 %

5 %

5 %

9 %

3 %

0 %

2 %

3 %

0 %

8 %

3 %

0 %

9 %

11 %

3 %

4 %

Østrig

2 %

2 %

6 %

0 %

1 %

1 %

2 %

5 %

4 %

2 %

0 %

1 %

0 %

4 %

3 %

0 %

9 %

3 %

2 %

2 %

Polen

0 %

1 %

0 %

8 %

1 %

1 %

2 %

3 %

0 %

2 %

2 %

8 %

4 %

0 %

5 %

6 %

2 %

3 %

17 %

3 %

Portugal

2 %

1 %

0 %

17 %

4 %

2 %

7 %

11 %

4 %

6 %

13 %

21 %

8 %

4 %

6 %

1 %

2 %

3 %

5 %

5 %

Rumænien

2 %

3 %

6 %

0 %

3 %

4 %

3 %

0 %

0 %

2 %

2 %

2 %

15 %

4 %

1 %

11 %

0 %

6 %

10 %

3 %

Slovenien

21 %

1 %

0 %

0 %

1 %

1 %

2 %

3 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

0 %

3 %

1 %

1 %

Slovakiet

2 %

1 %

6 %

0 %

1 %

1 %

2 %

0 %

0 %

1 %

0 %

0 %

0 %

0 %

1 %

3 %

0 %

1 %

1 %

1 %

Finland

0 %

1 %

0 %

0 %

7 %

1 %

2 %

1 %

0 %

1 %

0 %

2 %

0 %

4 %

1 %

0 %

2 %

0 %

3 %

1 %

Sverige

0 %

0 %

0 %

8 %

14 %

1 %

5 %

0 %

0 %

2 %

0 %

1 %

0 %

2 %

0 %

0 %

4 %

6 %

0 %

2 %

UK

0 %

3 %

0 %

0 %

7 %

8 %

10 %

7 %

6 %

11 %

17 %

7 %